FCMR Frederikshavn taleradio

Tina Maria Knudsen er gæst i denne podcast. Tina Maria har en terapeutisk praksis på deltid, og ved en masse om kommunikation.

Hun voksede op i København med en hårdtarbejdende far, en hjemmegående mor, samt en lillebror. Hun gennemførte 10. klasse, men fortæller selv, at hun havde en rebelsk indstilling til tilværelsen, måske fordi hendes mor krævede disciplin.

Hendes arbejdsliv startede da hun fik ansættelse på Arbejdsformidlingen, hvor hun arbejdede med A-kasser. Senere blev hun ansat ved HK hvor hun fandt ud af, at mennesker hurtigt fik tillid til hende.

I begyndelse af 90’erne mistede hun sin bedstefar, og det fik hende til at tænke dybere over tilværelsen. På det tidspunkt begyndte hun i flere år at læse Psykoterapi, for at få en større forståelse om hende selv. Senere blev hun optaget på Psykoterapeutisk Institut i København, hvor hun læste i to år. Det førte med sig, at hun gerne ville hjælpe andre.

Tina Maria følte sig anderledes men opdagede, at hun kunne give noget fra sig, som ingen andre kunne.

Familien havde nogle venner, der flyttede til Sæby, og i flere år kunne Tina Maria, hendes bror og mor, tilbringe ferierne der.

Den tid var fantastisk for hende, idet de kom godt ud af det med de lokale. Senere i livet fik hun en længsel efter byen, hvor hun fandt en ro, som hun ikke havde oplevet i København. Derfor blev ferierne, sammen med sine to børn, tilbragt i Vendsyssel.

I 2008 blev min 14-årige datter mobbet i skolen. Jeg satte alt ind for at hjælpe hende, og i 2009 startede jeg firmaet Job-Attention.

Da begyndte jeg at levere til kommuner, så jeg fik lavet en niche, hvor jeg kunne hjælpe unge mennesker. Samtidig kunne jeg tage mig af min datter. Jeg fik også opgaver af Kriminalforsorgen, med hensyn til unge mennesker, så jeg havde mange spændende opgaver.

I 2013 fik jeg en henvendelse fra Frederikshavn Kommune, om jeg ville komme og fortælle hvad jeg havde gang i. Det resulterede i en kontrakt på to år, og vi fik bopæl i Sæby. Senere flyttede vi i hus i Understed. Det blev indrettet så der var plads til undervisning af unge mennesker, og vi bor der stadig. Et spændende personlighed på besøg på FCMR

For tilrettelæggelse og produktion Gitte Hansen

Gitte Hansen har denne gang en gæst i studiet, der har et langt og spændende CV. Hans navn er Jørn Casper Sørensen, og han er gæst i denne podcast udsendelse

Jørn Casper Sørensen er medlem af bestyrelseni Frederikshavn Byfond og Poesipark og stifter af Kortgruppen AS, nu tankegang i Sindal og MapsPeople i Nørresundby.

Du har delt dit liv op i første, andet og tredje liv – hvorfor det?

– For mange år siden stiftede jeg bekendtskab med Steen Hildebrandt, der er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Han har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold og er en ivrig debattør om emner inden for disse områder.

– Han bad mig om at lave en biografi, sammen med nogle andre. Det faldt naturligt, og det føles som om, at jeg virkelig har skiftet liv nogle gange, når man laver en turnaround på sig selv. Med hensyn til mit navn kan jeg fortælle, at jeg hedder Jørn når jeg er privat, og Casper, når jeg er på arbejde.

Prøv at fortælle om dit første liv!

– Det er som Jørn i min barndom og ungdom i Frederikshavn. Det vil dog sige, at vi kom fra Midtvendsyssel. Min far var smedemester

Og familien flyttede til Frederikshavn, hvor han kom til at arbejde på værftet inden han begyndte at være maskinhandler. Vi boede i Rimmensgade, hvor min mor havde en lille butik, som hed “Den lille Butik”. Jeg gik på Ørnevejens Skole, og min storebror mente, at jeg skulle være smed, som mange drenge blev det på det tidspunkt.

Hvordan husker du din opvækst?

Det var udmærket, og foregik i kvarteret omkring Rimmensgade. Der var mange børn i området, så vi legede udenfor. Det foregik meget på Elmevej hvor der var en bilforhandler, Børge Sørensen, der solgte Morris-biler.

Du lærte først at “tale” dansk, da du kom til Frederikshavn!

Det jeg lærte derhjemme var “vendelbomål, så det var først da jeg startede i skole, at jeg skulle lære rigsdansk.

Hvem der fik en stor betydning for hans skolegang, og hvilke meninger han har om Frederikshavn, kan du høre, når Jørn Casper Sørensen fortæller om sine mange spændende oplevelser og tankegange.

Tidligere turistchef i Frederikshavn, Pauli Jørgensen

Pauli Jørgensen fortæller anekdoter med et smil.

Pauli Jørgensen, der blandt mange gøremål, har været turistchef i Frederikshavn, samt spillet fodbold på højeste niveau i FfI, er ugens gæst og Studievært er Gitte Hansen.

Du virker, som om du er med i mange sammenhænge, og har et stort netværk. Hvad betyder det for dig?

– Jeg kan godt li’ at være tæt på andre. Rent fodboldmæssigt er vi omkring 25 veteranspillere, der mødes et par gange om ugen. Vores gennemsnitsalder er 69 år, så vi holder helt sikkert nogle hjemmehjælpere væk. Når vi mødes spiller vi mod hinanden, og fire gange om året har vi en standerhejsning, hvor vi hygger os og får noget godt at spise.

Hvis vi springer tilbage i tiden, hvor er du født og opvokset?

– Jeg er født på Bådervej i Nyholmstrand, som det hedder, og boede der til jeg var 12 år, hvor mine forældre blev skilt. Derefter flyttede jeg med min mor til Visbergsgade, hvor jeg boede indtil jeg fyldte 20 år.

Du siger Nyholmstrand!

– Det var et område mellem Bangsbostrand og Frederikshavn.

Du har også rødder i Strandby!

– Jeg kom meget hos noget familie en onkel og tante i Strandby. Så cyklede jeg derud og spillede meget fodbold. Iøvrigt husker jeg godt tiden hvor jeg spillede fodbold, håndbold og badminton. Det brugte jeg mange timer om ugen med. Jeg har haft en fantastisk barndom med mange kammerater, og mange har jeg stadigvæk forbindelse med. Vi har forøvrigt lige haft samlet det lilleputhold, som jeg spillede på og det er 50 år siden.

Du kom på Bangsbostrand Skole. Hvordan husker du den tid?

– Jeg husker det som en god tid. Selvom Bent Haller og Allan Olsen skriver om forfærdelige oplevelser, husker jeg det som en god tid. Jeg husker også, at lærerne stillede op om eftermiddagen, så vi kunne træne til Idrætsmærket.

Få flere detaljer om Pauli Jørgensens liv i denne podcast

Interview med multikunstner og kørelærer Arvid Jacobsen.

”Jeg er ganske vist frederikshavner, men jeg havde det også godt på Hirsholmene eller Læsø, hvor jeg også har boet, men Frederikshavn er en fed by, hvor der foregår mange ting”, sådan fortæller Arvid.

Hans første 10 år foregik på Læsø, inden familien flyttede til Hirsholmene, hvor faderen blev ansat til at sejle postbåden til og fra Frederikshavn.

”Der var masser af liv på Læsø i et havnemiljø, hvor vi fik lov til at være børn”

Senere flyttede familien til Strandby, og Arvid Jacobsen kom på ungdomsskole i Hørby. Hans arbejdsliv bragte ham 10 år på Alpha Diesel i Frederikshavn, men en interesse for færdselsundervisning gjorde, at han i 1997 blev uddannet kørelærer. Få mange flere detaljer i dette program

Mest kendt er Arvid Jacobsen, udover sit job som kørelærer, for sin indsats i musikgruppen Lavtryk, som han har rejst land og rige rundt med, hvor de efter en tv optræden i Brønderslev, blev Danmarkskendt. Mange vil sikkert også kende gruppen for deres mangeårige engagement med Bodilles Kro i Skagen.

Arvid Jacobsen er født nysgerrig og ikke bleg for at prøve nye ting af i fritiden. Han er meget aktiv på Youtube og facebook, hvor han blandt andet fungerer som meteorolog, kok, musiker, jæger m.m, og han deler gerne fotos og videoer. Han er meget grebet af at fange øjeblikket med sin linse.

Arvid Jacobsen, fortæller også om tiden som musiker på Bodilles Kro, hans mangeårige interesse for at være vejrprofet, og ikke mindst interessen som fotograf og rav finder.

”På et tidspunkt, hvor der kom nye ejere på Bodilles, blev jeg spurgt om jeg ville hjælpe med musikken, og det blev jeg glad for. Men efter et par år blev det nødvendig med en professionel lydmand, så det fik ejerne arrangeret”, fortæller Arvid.

Hvad der så skete, for det endte med et brud med Bodilles for Arvid, ja det sætter han ord på i denne podcastudsendelse.

Arvid Jacobsen blev gift i 1988, og har fået fire børn og en række børnebørn.

Spørgsmålet er om han har du fået sine drømme opfyldt?

”I firserne drømte jeg nok om berømmelse, men i og med, at jeg har set mange falde fra i løbet af årerne, er jeg meget tilfreds med mit liv lige nu.”

For produktion og tilrettelæggelse Gitte Hansen for FCMR

Denne gang skal vi på guidet tur med arkivar Erik Christensen i Tordenskjolds fodspor, optaget d. 22. maj 2021

Det er Søren Berg Olesen, der har produceret for FCMR.

Den to timers gåtur starter på byens gamle torv og slutter på Moltkes skanse på Frydenstrandspynten.

Undervejs kommer vi gennem Fiskerklyngen, Skippergaden, Bomgaden og Bryggergade. Vi kigger på nogle af de tilbageværende huse på byens hovedstrøg Storegade og følger i fodsporene på de mange tusinde soldater som Tordenskiold og den danske flåde eskorterede over Kattegat.

I podcast udsendelsen skal vi denne gang møde den 27-årige Nanna Rygaard Pedersen, der bliver interviewet af Hanne Bomholt.

Nanna er bosiddende i Strandby ved Frederikshavn sammen med sin kæreste. Hun kender mange i byen, hvorfra hendes far har fisket i mange år.

Hun voksede op sammen med en storesøster, der er ni år ældre og en storebror, der er syv år ældre, så Nanna blev nærmest en efternøler

I familien.

Hendes skolegang foregik frem til og med 4. klasse på skolen i Elling. Allerede her blev det klart, at Nanna var ordblind, og det kom til at præge hendes skolegang. Det bevirkede blandt andet, at hun kom i læsegruppe på den daværende Munkebakkeskole i Frederikshavn. Her var de seks til otte elever, og storesøsteren havde tidligere fået meget ud af samme ekstra indlæring. For Nanna var det et tabu at komme i læsegruppe, og hendes selvværd var meget lavt, og hun var sikker på, at hun aldrig kunne blive til noget, da hun hverken kunne læse eller regne.

Hendes skolegang foregik derefter på Strandby Skole, men hendes ordblindhed og manglende selvværd endte i, at hun udviklede en depression. 10. klasse skulle gennemføres på Ørnevejens Skole i Frederikshavn, men efter en længere pause med sygdom, måtte hun året efter starte igen i 10. klasse, hvor det gik lidt bedre.

Det faldt i hendes lod, at hun fik plads på dyrepasseruddannelsen på Agri College i Aalborg, hvor hun blev elev og havde undervisning i dyre pasning og lærte at køre traktor. Uddannelsen indebar blandt andet en praktikperiode i Zoologisk Have i Aalborg, det bedste hun nogensinde havde oplevet, men efter uddannelsen måtte hun tilbage til VUC i Frederikshavn, hvor hun gennemførte 10. klasse med bravur. Derefter tog hun en Hf-eksamen over tre år, inden hun valgte at blive sygeplejestuderende på skolen i Hjørring med start i september 2018.

Om Nanna kan gennemføre en sygeplejeuddannelse som ordblind, får du svaret på i denne podcast. For tilrettelæggelse Hanne Bomholt, redigering Gitte Hansen for FCMR.

Podcast gæst denne gang en kendt Frederikshavner

Arne Zachariassen er født og opvokset i Frederikshavn. Hans mor var svensk og hans far frederikshavner. Turene gik ofte til Göteborg til bedsteforældrene, men det skulle senere vise sig, at den rute kom til at spille en stor rolle for Arne, da han skulle finde job.

Hele hans skoletid foregik på Bangsbostrand Skole, og sluttede med en realeksamen. Fritiden var fyldt med håndbold, fodbold og ishockey. Der var også tid til fritidsjob, og det var blandt andet at sælge aviser og blade for en af byens kiosker til de ventende på havnen, eller køre på Long John for et vaskeri i Grønnegade.

Arne var som så mange andre interesseret i musik, og lommepengene blev for en stor del brugt på tidens musik, som Beatles, Rolling Stones og en del svenske hits.

I 1969 kom han på Gymnasiet i Frederikshavn, havde tre gode år, og sluttede som sproglig student.

Samme år blev han ansat som rederiassistent (en form for handelsuddannelse) hos det daværende rederiselskab ØK i København. Det drejede sig overraskende nok i at købe og sælge træ. Efter uddannelsen blev han soldat i Aalborg, og derefter gik turen til barndomsbyen, hvor han blev ansat ved det daværende Sessan Linjen. I 1980 kom han til Stena Line, som senere overtog Sessan Linjen. Syv år senere blev han ansat på det nye hotel, som

Stena havde bygget i byen.

Hvis du vil vide hvad Arne Zachariassen senere beskæftiger sig med og hvad Frederikshavn betyder for ham, skal du blot lytte til denne podcast produceret af Gitte Hansen for FCMR

Bjarne Albertsen interviewer musiker Peter Sørensen fra Ålbæk, der fik et flerårigt venskab med skipper Mogens Frohn Nielsen fra skibet “Fulton”, der var et socialt projekt, som havde til opgave, at socialisere unge mennesker, der havde problemer derhjemme.

Peter Sørensen, der tidligere havde været medlem af Fynsk Harmoniforvirring og Kræn West, og i en årrække har optrådt sammen med Fisker Thomas, havde lært skipper Mogens Frohn at kende gennem nogle støttekoncerter til fordel for “Fulton”. Da Peter Sørensen, efter et par operationer, måtte kvitte jobbet i Fynsk Harmoniforvirring, startede han ni års samarbejde med Mogens Frohn. Midt i 80’erne begyndte de at skrive et manuskript til et show, som de ville rejse rundt med. Skipper var god ven med Piet Hein, og han havde tidligere været på en længere tur med “Fulton” i det nordlige Skandinavien, så han syntes de måske skulle bruge nogle af de tekster, som digteren havde lavet.

Derfor begyndte Peter Sørensen at lave musik til nogle af Piet Heins tekster, og sangene ville de gerne ville have med i deres show, men de skulle først have Piet Hein med på ideen, og sikre hans tilladelse, så de inviterede ham til Odense, og fremlagde deres tanker, der kom dog ingen reaktion.

Få dage efter kontaktede Mogens Frohn sin ven Peter Sørensen med den besked, at Piet Hein ville overvære en af deres optrædener. Som aftalt, så gjort, og det blev en kæmpe succes, med en vildt begejstret Piet Hein blandt publikum.

Hvad skete der senere med Mogens Frohn?

Få svaret og masser af anekdoter når musiker Peter Sørensen fortæller om Frohn i denne podcast Studievært er Bjarne Albertsen, for redigering Gitte Hansen for FCMR.

Jeg ville gerne være journalist

– men et handicap gjorde, at jeg måtte opgive

Gæst i dag er Ejvind Steen Sørensen – også kaldet Foto-Steen, som fortæller om sit spændende liv til studievært Jenny Larsen.

Foto Steen er født i Tranum i 1947, hvor hans far var ansat i den lokale Brugs. I 1950 flyttede familien til Gl. Brovst, hvor faren blev ansat som uddeler, en stilling han havde i mere end 25 år.

Der blev passet godt på de dyr, som familien havde samlet, men med et handicap som stammer var det svært for sønnen at gå i gang med sit store ønske, at blive journalist.

Han var trods dette initiativtager til et skoleblad, men i 1968 kom han i fotolære, og senere startede han sin egen fotobutik i Skagen. Her leverede han også fotos til dagblade som Ekstra Bladet og Aalborg Stiftstidende. Senere etablerede han fotobutik i Frederikshavn, og flyttede privat til Kvissel, hvor han startede firmaet Concordia, som fotograferede på bestilling, og afholdte kurser indenfor foto.

Foto-Steen blev ophavsmand til mange af landets fotoblade, og en gennemgående figur, inden hun blev meget kendt, var René Toft Simonsen, der kom til at pryde forsiderne. Han startede også et modelbureau, som kunne levere fotoopgaver på bestilling. Ideerne var mange, og udgivelsen af en avis skulle også prøves. Det blev til magasinet “Frokosten”, som udkom en gang om måneden.

Rent privat blev han også gift et par gange, og det afstedkom seks børn. Senere er han blevet begunstiget med 13 børnebørn.

I årenes løb har han et par gange blevet ramt af alvorlig sygdom, og det har fået ham til at tænke på det anseelige antal fotos og udgivelser han er omgivet af. Derfor påtænker han et fotomuseum, og en erindringsbog, som han er i fuld gang med. Desuden er han involveret i Brønderslev Fotoklub.

Foto-Steen er gerne behjælpelig med indsamling af tøj m.m. til Rumænske børn via Jerslev-hjælpen, og senest påtænker han et fotomuseum med café i Tversted, hvor han bor privat. Han har også ønsker om en hjemmeside på nettet, hvor han kan præsentere nogle af sine mange effekter.

Han påstår at have været i kontakt med en “flyvende tallerken”, men dette og meget andet kan man selv erfare, når du hører denne podcast. For tilrettelæggelse Jenny Larsen og redigering Gitte Hansen for FCMR

Journalist Hans Christensen fortæller i denne podcast om arbejdet med Strandby Fiskerihavns jubilæumsbog og hans relationer til Strandby

Sidst i september 2021 udkom bogen ”Strandby Fiskerihavn – Jubilæumsbog 125 år”, skrevet af journalist Hans Christensen, der har skrevet flere bøger om Strandby.

Hvordan har du det ved udgivelsen af en ny bog?

– Det er en kæmpe lettelse og en stor ære. Det er et stort arbejde, som har taget godt et halvt år. Det hele startede med, at jeg efterlyste fotos og arkivmateriale, og heldigvis ville mange lokale være med. Havnen havde også et stort arkivmateriale, blandt andet forhandlingsprotokoller helt tilbage til 1896, og jeg fik stor hjælp fra Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv og Nordjyllands Kystmuseum, fortæller Hans Christensen.

Hvorfra kom ideen til bogen?

– Claus Hjørne Pedersen, der er formand for Havnen og Strandby Fiskeriforening, kontaktede mig og spurgte om jeg ville være med til at lave en jubilæumsbog, og jeg er meget glad og lettet over resultatet.

– Jeg startede med at tage ud på Havnekontoret og havde fire store papkasser med hjem, hvor jeg satte to plader i spisebordet og indrettede det til arbejdsbord. Joh, det er et kæmpearbejde at vælge ud, hvad der skal med, og hvad der ikke skal med. Der har været mange overvejelser ind over og mange samtaler med havnens folk.

Du har selv mange familiære relationer med Strandby og havnen. Mange i familien lever stadig af havets muligheder. Hvad er det første du selv husker fra Strandby?

– Mine oldeforældre på min fars side, Marie og Chresten Ingeborg, der boede på Tvillingsvej tæt på havnen. Dem kan jeg huske, at vi besøgte mens jeg var en knægt på fire-fem år. Det er noget af det første jeg kan huske, fortæller Hans Christensen.

Du er selv født i Strandby.

– Ja, på Søndervej hvor vi boede de første fem år i en lille lejlighed, hvorefter vi flyttede op på Strandvej 24, hvor mine forældre byggede hus. Min far var fisker, akkurat som hans slægt var det tre til fire generationer tilbage.

Vi var tre drenge og selvfølgelig skulle vi prøve turen på havet. Jeg prøvede det een gang hvert år i skolernes sommerferie, men jeg blev frygtelig søsyg og var syg i flere dage, så det var ikke den vej jeg skulle, siger Hans Christensen.

Jubilæumsbogen om Strandby Havn tager læserne med på en rejse gennem alle årene og Hans uddyber i snakken her, den spændende historie fra bogen.

Tilrettelagt og redigeret af Gitte Hansen for FCMR