FCMR Frederikshavn taleradio

Denne uges kvindelige gæst hos Gitte Hansen er en kendt person i turistbranchen. Navnet er Anne-Grethe Kramme. Hun betegner selv sine arbejdsområder som spændende, og kan se stor udvikling i destinationerne Skagen i nord, Frederikshavn og Sæby i syd. Anne-Grethe startede sine ansættelser ved Sessan Linjen, senere Stena Line, Toppen af Danmark og senest Destination Nord. Hun synes selv, at hun har været heldig, og har et spændende arbejdet med at sælge oplevelser og få erhvervslivet og turismen til at vækste. Lige nu arbejder hun som Business Development Manager hos Destination Nord, som er et fælles destinationsselskab for Frederikshavn, Brønderslev, Læsø og Aalborg kommune som har til opgave at varetage destinationsudvikling, gæsteservice, og markedsføring.

Anne-Grethe Kramme er født og opvokset i Frederikshavn, og er gift med skiltemaler Jan Kramme, sammen har de børnene Martin og Lise, hun datter af Aage og Judith Studsgaard, og har 1 søster og tre brødre, alle er bosat i Frederikshavn kommune.

Hun husker tydeligt sine barndomsår, hvor der altid var mange børn at lege med udendørs, og mange dage om sommeren foregik ved stranden, skolegangen foregik på Fladstrandskolen, og fritiden med sport – især i Idrætshallen senere Arena Nord, var der håndbold på programmet flere dage om ugen.

Efter folkeskolen tog hun en uddannelse på handelsskolen, inden hun kom i lære ved Nic. Pedersen og Co på havnen i Frederikshavn, som havde agentur for færgerederiet Sessan Linjen. Her havde hun blandt andet kontakten til områdets hoteller.

Hendes kompetencer og opgaver blev senere at skaffe flere oplevelser til gæsterne, i form af marketing, salg, udvikling af produkter og at få tingene til at vækste og ske.

Hvis du vil høre mere til Anne-Grethes mange spændende gøremål, så er denne podcast lige noget for dig.

Denne gang har studievært Gitte Hansen en edb-nørd, radiomekaniker, spejder og et elskeligt menneske i studiet, alt sammen i samme person. Det er lykkedes hende at få Henrik Carlsen, der spejler et positivt livssyn, til at være gæst i godt og vel en times tid.

Mange kender ham fra tiden, hvor han tog rundt til banker og sparekasser for at reparere terminaler. Det var dengang, mange fik ajourført sin sparekassebog den sidste dag i måneden, og printerne ikke altid kunne klare presset. Rigtig mange kender også Henrik fra opstarten af byens lokalradio eller fra det frivillige foreningsliv, som mangeårig formand i FUF og engageret i folkeoplysningsudvalget.

Henrik fortæller, at han har en positiv tilgang til andre mennesker, selvom nogle måske kan opfatte ham som manipulerende. Men han har et positivt livssyn, forankret i hans kristne tro, som aktiv i Metodistkirken. Han har altid gerne villet gøre noget for andre.

Henrik er velkendt i Strandby og Frederikshavn, og stammer fra en familie, hvor faderen var præst indenfor Metodistkirken i Danmark. Henrik kom til Frederikshavn i 1974, hvor han startede på Frederikshavn Gymnasium. Selv mener han, at han er formet af sin fortid, opvækst og historie.

– Min oldefar på min fars side var stenhugger på Bornholm. Han blev gift med en fattig pige fra det sydlige Skåne. Min farfar var uddannet skibstømrer, og drev efter 1. verdenskrig sit tømmerfirma i Rønne. Min far blev uddannet trafikassistent ved De Bornholmske Jernbaner, inden han i 1954 fik et kald til at blive præst, og første ansættelse blev i Aalborg

Hjemmet var harmonisk, socialt anlagt og altid åbent for at hjælpe andre. Mor og børn var aktive ved julestuer, basarer og andre arrangementer. Alle møder som menighedsrådsmøder, bibeltimer med mere gjorde, at der altid var liv i hjemmet.

Henrik blev, efter forældrene forinden havde mistet to tvillingepar, født i 1958 på fødselsanstalten i Aarhus og fik senere en lillesøster, Marianne.

Grundet faderens arbejde som præst boede familien, kun få år på adresser rundt i hele landet inden de i 1974 kommer til Frederikshavn.

Henrik husker sin tid på Frederikshavn Gymnasium, som en spændende tid, hvor han fandt sammen med blandt andre Jes Lunde og Jens Gaardbo i bevægelsen ”Frit Vendsyssel”.

– Selv gik jeg i klasse med sangeren Allan Olsen, og sammen fik vi skabt fest og farver. Sammen med et par andre blev vi nærmest lidt rebelagtige, og det lykkedes at få oprettet en musiklinje, dog uden min deltagelse. Senere kom jeg i lære hos amtsrådsmedlem H.O. Laage på radio/TV værksted – en spændende tid….

Hvis du vil høre mere til Henrik Carlsens videre færd og lære Henrik arlsen dybere at kende, skal du høre denne podcast

Dagens Podcastgæst, er butiksindehaver og musiker Per Ejstrud, der har forretning i Kirkegade i Frederikshavn.

Mange frederikshavnere kan sikkert huske Per Ejstrud fra tiden i Centermusik i Danmarksgade, en butik som han havde fra 2006 til 2018. Derefter flyttede han til Glyngøre, efter at have mødt Janette, som han tidligere havde kendt.

Per Ejstrud blev født i Vester Hornum i nærheden af Farsø. Senere flyttede familien til Sæby, og her startede han sin interesse for musik ved at spille i et lokalt orkester. I 1984 startede han danse duo, som især var populær i Esbjerg. Blandt andre har han i flere år spillet sammen med sin bror, men senere har han gjort det til en singleopgave, at spille til diverse fester.

I dag gør han sig i butikken i Kirkegade, som han kalder “Musik og Kram”, på grund af et bredt sortiment med musikinstrumenter og nyere og brugte ting.

Per Ejstrud har tre børn i alderen fra først i tyverne til først i trediverne. De bor henholdsvis i København, Frederikshavn og Nørresundby. Selv bor han med Janette i hus i Gærum.

Tag med Jenny Larsen på besøg hos Per Ejstrud.

Ugens Podcastgæst er Henny Nejst, en årgang 1939, og blev født mens familien boede på Plantagevej i Frederikshavn. Efter få år flyttede de til et nybygget kvarter på Borgmester Hassings Vej, som blev færdigbygget under krigen.

Hun er ud af en arbejderfamilie hvor faren var maskinarbejder, og moren gjorde rent, og senere fik job på fiskefabrik.

Henny Neist havde to mindre brødre, født i 1941 og 1943, så de var tre børn i en lejlighed hvor der var to rum, et køkken og et lille toilet.

Henny kan tydelig huske krigens tid, da de boede øverst i blokken hvor de kunne se flyene komme ind over byen, og sirenerne lød. Så gik det stærkt med at komme i kælderen, og hun havde en angst, som hun aldrig glemmer. De gik først op når sirenerne igen havde lydt. Men for de fleste flys vedkommende var de på vej til Norge.

Hun husker dog tyskerne som soldater, der holdt sig bag et pigtrådshegn, så de havde nærmest ingen kontakt med dem. I en nærliggende gade, Asylgade, var der træbarakker for dårligt stillede familier. Henny syntes, at det var meget uhumsk dernede, men trods alt var det spændende at komme derned for at lege med børnene.

Senere kom hun til at arbejde på et plejehjem, og der kunne en beboer, fortælle, at der boede 120 børn på Borgmester Hassings Vej. Altid var der andre børn at lege med. Senere fik vi cykler, som vi så brugte til ture i området omkring Frederikshavn. Det brugte de megen tid med, men de skulle nok finde hjem når maden kom på bordet.

Hennys første syv år i skolen foregik på Ørnevejens Skole, inden hun blev ansat som ung pige i huset, hvor lønnen var 75 kroner om måneden. Begge brødre kom i lære som maskinarbejdere, men ingen af os gav noget for at bo derhjemme. Senere blev hun ansat på Findus som lå på havnen, og det var til en timeløn på 2 kroner og 30 ører.

Som 18-årig mødte hun sin kommende mand, og de fik to børn og blev gift. Betingelse for at få en lejlighed dengang var, at man var gift. Henny fortsatte med at arbejde på Findus, mens hendes mand var med til at bygge blokkene på Hånbækvej. Efter nogle år fik parret en efternøler.

Hør hele Henny Neist’s historie om en arbejderfamilie i Frederikshavn. Tilrettelæggelse Jenny Larsen

Mange, der er vokset op i Frederikshavn, har sikkert haft en tilknytning til hovedpersonen, der gæster Gitte Hansen i ugens podcast. Det drejer sig om Anne Gigger, der er mest kendt for hendes danseskole, men også i forbindelse med amatørteater har mange stiftet bekendtskab med hende.

Anne Gigger er født i Odense, men familien flyttede senere til Hjørring, på grund af farens arbejde. Da hun var seks år flyttede familien derefter til Frederikshavn, og hun føler sig helt igennem som frederikshavner.

Flytningerne skyldes farens arbejde som musiker. Han var uddannet violinist, og var en af idémændene bag drengegarden og værftets orkester i Frederikshavn. Hendes mor var hjemmegående.

Det var i forbindelse med farens engagementer at Anne Gigger fik interesse for sang, musik og dans. Hun startede med at synge i kor ved Tage Mortensen, en tid som hun ser positivt tilbage på.

Anne Gigger var enebarn, men savnet af søskende blev erstattet af dyr i hjemmet, især katte.

Det at synge i kor har fulgt hende i mange år, og selv i dag er hun aktiv i “Seniorkoret” i Abildgaards Kirke. Hun elsker sang, og det giver efter hendes mening livsglæde ved at synge.

Allerede som seksårig kom hun i skole på Ørnevejen, men samtidig begyndte hun at danse ved Søster Jørgensen, der havde danseskole på Hoffmanns Hotel i Frederikshavn. Senere blev hun også elev på et par andre danseskoler samme sted. Hun husker sin skoletid som en god tid, hvor sprog og selvfølgelig gymnastiktimerne stod højt på skemaet.

Efter sin skolegang, blev hun uddannet som danselærer i Aalborg. Det var en krævende periode med tog frem og tilbage, og masser af læring med først børnedans, og senere de kendte engelsk vals med flere. Det tog tre år med med en afsluttende eksamen i Aarhus.

Så mødte hun en danselærer fra Stavanger i Norge, og der fik hun ansættelse, indtil hun fik arbejde i Nordnorge. Hendes drivkraft efter at få sin egen danseskole gjorde, at hun flyttede tilbage til Frederikshavn, og startede en danseskole i Møllehuset.

Mange kendte navnet Gigger fra farens engagementer, så hun fik hurtigt mange elever, og blev kendt som Danmarks yngste selvstændige danselærer. Hvordan det senere går Anne Gigger, kan du høre hvis du lytter med i denne podcast.

Gæst på Radio FCMR hos Gitte Hansen, er tidligere Sygehusdirektør ved Sygehus Vendsyssel, Ingeborg Thusgaard i dag heltids pensionist.

Hun kommer fra et hjem hvor der var fire brødre. Her voksede hun op, som den næstældste og blev kaldt “søster”, selvom hun husker tilbage som at være en “drengepige”.

Hun kom fra, som hun selv husker, et godt barndomshjem i Vejle, hvor far og mor altid var tilstede, selvom de altid arbejdede. Moderen havde ingen uddannelse, men gjorde rent og virkede som kogekone, samtidig med at hun var flittig i hjemmet. Min far kom fra en fiskerfamilie på Mors, hvor de var ni søskende, otte drenge og en enkelt pige.

Allerede som ganske ung vidste Ingeborg at hun ville være sygeplejerske. Hun blev uddannet i Aarhus og blev senere lærer på samme skole. Privat fik hun barn nummer to, og det var nogle slidsomme år, men hun gjorde et skifte da familien flyttede til Frederikshavn og regnede med, at skulle være hjemmegående husmor.

Ingeborg havde mødt sin kommende mand Tage, der stammede fra Lemvig, som andet års elev i Aarhus, og han stod fast på, at de skulle giftes i forbindelse med afslutningen af hendes uddannelse. 1. august 1977 flyttede familien til Frederikshavn, med en forventning om at bo i byen i fem år. Det tog lidt tid at falde til, men de har aldrig talt om at fraflytte igen.

Ingeborg husker Frederikshavn Sygehus som lille og slidt. Jeg blev ansat som afdelingssygeplejerske på en ikke nu eksisterende afdeling M2, og jeg skulle i starten vænne mig til de daglige rutiner. I starten manglede hun lidt modspil, men det viste sig bare, at personalet gjorde hvad der blev sagt. Hun syntes, at det var utrolig dygtige og faglige personer, der var ansat på sygehuset også dengang.

Hvordan er det at i dag at følge det hele på sidelinjen og ikke have indflydelse på diverse sygehusplaner, men i stedet være pensionist. Sidder Ingeborg Thusgaard i dag i en gyngestol og strikker sokker til alle børnebørnene? Få svaret i denne podcast, hvor hun med både alvor og glimt i øjet, tager os med ned af hendes private memory Street.

Denne ugens gæst hos Gitte Hansen på Radio FCMR, blev adopteret til Danmark i en alder af ni måneder. Det drejer sig om den lokale musiker Anne Møller, der stammer fra Sydkorea.

Hendes barndom var lidt rodet, men hun endte i Danmark sammen med en ikke biologisk storebror, der også kommer fra Sydkorea. Det er som om, at de to først for alvor har fået noget ud af hinanden idag hvor begge forældre er borte, så nu har de kun hinanden.

Anne Møller er vokset op i Poulstrup, som ligger lidt udenfor Vrå, og er efter hendes mening en dejlig lille bondeby. Alle kendte hinanden og der var et godt miljø, hvor børnene mødtes på tværs af alle aldre på legepladsen.

Butikker findes der ikke meget af i dag, men foreningslivet har det godt, og ifølge Anne Møller er der både spejdere, rideklub og sport. Et nyt sted, som hun er stolt af, er friskolen, som hendes egen generation har stået fadder til.

Da hun kom til Danmark i 80’erne var der en bølge af koreabørn, der kom til Danmark. De blev sat på et fly og fløjet til Kastrup Lufthavn, så hun mener det må have været et chok at blive fløjet langt væk, og overladt til en tilfældig sygeplejerske, for derefter at blive afleveret til helt fremmede adoptivforældre.

De fik en meget kærlig mor, der havde masser af overskud og ordentlighed. Faderen havde et svært sind, var i perioder deprimeret, og det gjorde, at det var en periode med masser af tryghed og stabilitet, men også en anden side hvor det var utrygt og utilregneligt.

Anne Møller har i flere år satset på musikken og gør det stadigvæk. Anne er et kendt navn i det musikalske nærmiljø i Frederikshavn. Hun har medvirket i X-factor i 2022, og hvordan hun synes den oplevelse var, ja det afsløres i denne udsendelse.

Mandagens gæst er Henning Olesen, der er født i Mariager og det er Jenny Larsen der styrer samtalen.

I 1949 fik Hennings far arbejde på Statsfængslet Kragskovhede, nord for Frederikshavn, og familien bosatte sig i Jerup, og her voksede han op sammen med tre brødre. Der var mange børn i området. og fritiden blev mest brugt til udendørs sysler, i skoven eller en tur til vandet.

Hennings skoletid foregik i Jerup, det første år i den gamle præstegård, og siden i den nybyggede skole. Det blev til syv års skolegang, for derefter at blive arbejdsdreng, og senere kom han i fire års lære i malerfirmaet Emmering i Frederikshavn.

De fire brødre var tiltrukket af livet i den store by, men de tre brødre fandt deres ståsted i Vendsyssel, undtaget den ældste, som bor med familie i Australien, hvor Henning har været på besøg tre gange, og hvor han tydeligt så forskellen på det danske og australske system, med hensyn til sygdom og ældrepleje. På det punkt er Henning glad for, at han bor i Danmark og ikke mindst i Vendsyssel.

I 60’erne havde Henning mødt sin kommende hustru, og de bosatte sig i Rimmensgade i Frederikshavn. I 70’erne blev han valgt ind i bestyrelsen til den fagforening han var medlem af, og året efter blev han valgt til kasserer. I 1983 blev han ansat som fuldtidsformand, hvilket han var frem til 1996, hvor Brønderslev, Hjørring og Frederikshavner afdelingerne blev slået sammen, så de dækkede hele Vendsyssel.

Fritid var der ikke meget af, dog med en undtagelsen, at han samlede frimærker. Selv det at se TV var der ikke megen tid til, men i løbet af 90’erne blev han valgt ind i malernes hovedbestyrelse, og sad i forretningsudvalget. Den post havde han sin pension, og kan i dag se tilbage på, at arbejdsmarkedspensionen startede op.

Da værftet i Frederikshavn lukkede i 1990 var der mange arbejdere, der kun nødtørftigt havde sparet op til en lille pension, som blev udbetalt som et engangsbeløb. For dem som ikke havde sat penge fra til pension, havde kun ATP og folkepensionen at leve for.

Hvad Henning Olesen foretager sig efter sit arbejdsliv er slut, kan du høre i denne podcast tilrettelagt af Jenny Larsen

Mandagens gæst i denne podcast er lokal musiker. Hans navn er Danni Mikkelsen. Han er mest kendt i området fra Skagen til Sæby, men er sandt at sige også kendt i resten af landet. I denne udsendelse prøver studievært Gitte Hansen at komme ind bag facaden.

Danni er født i Frederikshavn, været bosat i Sæby, nu igen i Frederikshavn, er nygift, men hvad er der sket i den mellemliggende tid?

– Jeg er vokset op i Nordbyen, hvor jeg havde en god, men til tider rodet opvækst, sammen med min lillebror Emil. Området var fyldt med liv og glade dage, og jeg startede på Abildgaardskolen. Mange i min familie var håndværkere, og arbejdede på værftet og Alpha Diesel. Min far sejlede, først som styrmand og senere som skipper, men generelt var det et arbejdermiljø, som jeg er vokset op i.

Hvordan var din opvækst?

– Den var rodet, men altid i festligt lag.

Hvad fik du tiden til at gå med?

– Vi legede meget på en mark, hvor der i dag er bygget huse, men ellers var det fodbold og kampsport, som jeg brugte tiden på. Men så fik jeg interesse for at fiske, og så var det på molen eller ved åen hver eneste dag.

Hvad drømte du om dengang?

– Jeg ville gerne være skuespiller, og kom i praktik hos “Det hemmelige Teater” i Aalborg, men der var for mange ting, som rev hver sin vej. På et tidspunkt fik jeg interesse for Ten Sing i Abildgaardskirken, som var musik, drama og kor under KFUM og KFUK, men hvor der var mulighed for at udtrykke sig. Der blev jeg sanger, og der kunne jeg komme ud og formidle musik. Det gjorde folk glade, og jeg begyndte selv at skrive musik. Vi deltog også i store festivaler, hvor der var andre Ten Sing-kor fra hele verdenen.

Herhjemme var der også mange deltagere når vi var sammen, og flere af medlemmerne ser jeg ofte.

Går du stadig med en skuespiller i maven?

Ja, det gør jeg. Men som en uforløst skuespiller, selvom jeg har haft lidt kontakt med faget, men jeg har ikke tiden til at forfølge det.

Hvis du vil høre meget mere om Danni Mikkelsen og hvordan har har det i dag så lyt til denne podcast. For FCMR studievært er Gitte Hansen.

Gæsten hos Gitte Hansen er denne gang et særdeles velkendt navn i Strandby trods det, at han har boet i Frederikshavn siden 1958, og det er 85-årige Poul Erik Jensen, også kendt som Poul Næser.

Han er aktiv og går til gymnastik i firmaklubberne, hvor han startede for 25 år siden. Desuden er han været flittig bruger af sin cykel.

Barndomshjemmet var Havnevej 27 i Strandby, der hvor Brugsen er i dag. Familien bestod, ud over forældrene Hartmann og Stine, af syv søskende. Faren var Englandsfisker, men begyndte senere at køre med fisk. Moren, der stammede fra Jerup, arbejdede hos slagter Aaen også i Strandby..

Da Poul Erik Jensen var fire år blev han syg med skarlagensfeber, og senere mellemørebetændelse. Det gjorde, at han flere gange blev indlagt på Hjørring og Frederikshavn Sygehus, men værst var, at han mistede en del af hørelsen.

Da han gik i skole var der kun én lærer, og det var fru Fredborg.

Poul Erik Jensen fortæller i udsendelsen om tiden under 2. Verdenskrig, som blandt andet bestod i at klippe håret af piger, der indlod sig hus de tyske soldater, de såkaldte “feltmadrasser”. Vi oplevede soldaternes hverdag, men havde intet med dem at gøre, og de kom aldrig i vores hjem. Nord for Strandby var der en bunker hvor de altid sad vagt med deres lyskaster.

Den største dag i slutningen af krigen var da bådene, som havde sejlet flygtninge til Sverige, kom hjem efter at krigen var slut.

Hvis du vil høre mere om Poul Erik Jensens spændende liv, så lyt til denne podcast. Produceret for FCMR