Flyverskjul

Flyverskjul

By Pelle LundbergComedy
Download on the App Store

Flyverskjul episodes

  • Linda P "NU tror jeg på, at jeg er sjov"
    Linda P er på besøg i Flyverskjul. Vi taler om hendes karrieres op- og nedture. Hun fortæller om, hvordan et lavt selvværd og en stor nervøsitet fulgte hende i mange år. Hun fortæller også om at jagte kærlighed fra publikum samtidig med, at privatlivet minder om en rockstar-tilværelse, hvor hun altid i større eller mindre grad var påvirket.

    Nu er hun ude på den anden side, men hvordan har det påvirket hendes comedy? Og hvorfor var det, at Linda tog huen af? Det fortæller hun i dette afsnit af Flyverskjul, hvor vi heldigvis også har tid til at nørde en masse andre ting godt igennem!

    God fornøjelse :)
    1 hr 38 min
  • Jesper Rofelt "Det hemmelige medlem"
    Jesper Rofelt har haft fingrene nede i mange af landets allersjoveste tv-programmer. Han var det hemmelige medlem af Drengene fra Angora og en stor del af Krysters Kartel. Tidligere i år debuterede han som spillefilmsinstruktør på komedien Dan Dream, og Jesper fortæller her i Flyverskjul om oplevelsen med filmen og om det overhovedet var muligt at instruere Casper Christensen og Frank Hvam. Alt det og meget mere i dette afsnit af Flyverskjul.
    1 hr 6 min
  • Rasmus Olsen "10 jokes om druer"
    Komiker og tekstforfatter Rasmus Olsen er tilbage i Flyverskjul. Han fortæller om det crowdfundingprojekt, han lavede med Tobias Dybvad, hvor de forsøgte at samle 6.000.000 millioner kroner ind, men kun nåede knap én million. Rasmus fortæller også om, hvordan han har ændret sin tilgang til arbejdet, efter han er blevet far - og en træt komiker.

    Og så nørder vi også en masse og går i dybden, når vi snakker om tilgangen til at optræde, skrive jokes og udvikle sit materiale. Og til sidst vender også den kommende sæson af Dybvaaaaaad og hører om publikums betydning for showet.
    1 hr 13 min
  • Alex Thelander "Hele min ungdom var væk, men det var hyggeligt"
    Alex Thelander vandt Danmarksmesterskabet i stand-up 2013 og var efterfølgende en del af Comedy Aid-holdet, var rundt på tour og optrådte en masse i hele landet. Men så var han pludselig væk. I dette afsnit af Flyverskjul fortæller han, hvorfor han valgte at trække stikket og stoppe med at lave stand-up og samtidig slette sine konti på sociale medier. Alex Thelander giver også et indblik i et både ydre og indre pres, der er på en komiker, der gerne skal tage det næste skridt mod mainstream, men måske i virkeligheden helst bare gerne vil stå på en scene og fortælle jokes.

    Du kan støtte Flyverskjul på flyverskjul.10er.dk :)
    1 hr 7 min
  • Keld Reinicke "Er du 45 år gammel – så ser du tv"
    Tv-mand og medieguru Keld Reinicke er tilbage i Flyverskjul. Her gør han os klogere på, hvad der egentlig sker inden for bl.a. tv-mediet lige nu. Vi snakker streamingtjenesternes udvikling, hvem det kører bedst for, og hvilke medier der snart gør sit indtog. Herudover taler vi også en del om serier, hvor Keld er stor ekspert og blandt andet underviser i amerikanske serier på Den Danske Filmskole. Og selvfølgelig også en masse om comedy! Podcasten slutter med en 12 minutter lang Q/A, hvor Keld svarer på spørgsmål om eksempelvis Palle Strøm, homoseksuelle på Zulu og Ananas på pizza.

    Rigtig god fornøjelse! :)
    1 hr 11 min
  • Nikolaj Peyk og Charter McCloskey: "Anmeldere og komik"
    Det seneste halve år er de danske komediefilm Dræberne fra Nibe, Klassefesten 3, Alle for 3 og Undercover blevet haglet ned af et stort set enigt anmelderkorps. Det fik instruktør på Undercover, Nikolaj Peyk, til at skrive et længere opslag på Facebook, hvor han kritiserede anmelderstanden for at være for sammenklumpede, for sofistikerede og ude af synk med publikum. I denne episode af Flyverskjul folder vi diskussionen ud, når han i selskab med komiker og skuespiller, Charter McCloskey, snakker om komedien og comedy generelt som kunst- og udtryksform, forholdet til anmeldere og humorens facitliste tilsat anekdoter om eksempelvis arkadespil.

    - God fornøjelse!
    1 hr 10 min
  • Heino Hansen "Jeg brugte halvandet år på at skrive fem minutter"
    I dag er Heino Hansen en etableret komiker og radiovært. Men da han startede han kun med at optræde i 2008, var det kun, fordi han ville vinde danmarksmesterskabet i stand-up 2010. Hurtigt fik han etableret sig i branchen og blev bl.a. opvarmer for Linda P, men fokuserede stadig kun på DM. Han kom som forventet i finalen, men opnåede kun en andenplads. I dette afsnit af Flyverskjul fortæller Heino om processen frem til DM 2010, de følelser, der gik igennem ham på finaledagen og hvordan han kom videre derfra.

    Vi taler også om, hvilken type komiker Heino er - og hvordan han ønsker at være. Han fortæller om tilværelsen som komiker og sit samarbejdet med Jakob Svendsen. Og så snakker vi også om Heinos bevæggrunde for at stille op til DM igen - fem år efter den dårlige oplevelse og andenpladsen i 2010.

    Rigtig god fornøjelse! :)

    Husk at du kan følge Flyverskjul på Facebook lige her: https://www.facebook.com/Flyverskjulpodcast og støtte podcasten gennem www.flyverskjul.10er.dk
    1 hr 1 min
  • Søren Rislund "Historien bag Monrad & Rislund"
    Søren Rislund har haft et langt liv som satiriker og komiker. Han opnåede stor succes gennem flere årtier med makkeren Jan Monrad helt tilbage fra slutningen af 1970erne og frem til Jan Monrads død i 2015. I dette afsnit fortæller Søren Rislund historien og makkerskabet og forretningen Monrad andamp; Rislund, mens han reflekterer over den lange karriere i underholdningsbranchen. Både med et personligt og generelt blik. Rigtig god fornøjelse.

    Du kan støtte Flyverskjul her: www.flyverskjul.10er.dk - tak :)
    1 hr 45 min
  • Morden May og Niels Forsberg "Nørderne"
    Morden May og Niels Forsberg udgør 2/3 komikerkollektivet Nørderne, hvor de sammen med Mads Brynnum laver stand-up om nørdede emner til nørderne. I dette afsnit af Flyverskjul fortæller de, hvordan de kom i gang med den nørdede komik, og hvilke reaktioner de har fået. De fortæller om deres publikum, om måden de arbejder på og forklarer også, hvordan det faktisk kan være en fordel at være nichékomiker. Alt det og meget mere. Rigtig god fornøjelse :)

    Husk... Du kan støtte Flyverskjul her: https://flyverskjul.10er.dk/ - Tak! :)
    1 hr 6 min
  • Jacob Taarnhøj "Jeg har arrangeret mit liv i plastikposer"
    Jacob Taarnhøj debuterede i 2012 og har siden bl.a. været nyt håb under Zulu Comedy Galla og været en del af Frank Hvams minitour NYT. Han lever og ånder for at optræde. Han er helst ude hver eneste aften, og har indrettet sit liv herefter. Denne udgave er Flyverskjul blev i høj grad til en snak om at dedikation og om ikke at føle sig tilpas i et almindeligt liv med familie og 8-16 arbejde. Samtidig får man også et godt indblik i branchens undergrund, det aarhusianske comedymiljø og livet som en komiker, der endnu ikke har fået sit kommercielle gennembrud. Rigtig god fornøjelse!

    Du kan støtte Flyverskjul igennem www.flyverskjul.10er.dk
    1 hr 2 min

About Flyverskjul

From the publisher's feed

Flyverskjul er en podcast, hvor komiker Pelle Lundberg snakker med mennesker med komisk sans og noget på hjerte.

More shows like Flyverskjul

Third Ear by Third Ear

Third Ear

60 Listeners

Arbejdstitel by Euroman

Arbejdstitel

4 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

21 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

19 Listeners

Podcasten fra Angora by Peter Løhde og Niels Nørkjær

Podcasten fra Angora

0 Listeners