Forældreintra

Forældreintra

Download on the App Store

Forældreintra episodes

  • De angste børn
    Ængstelse og angst er en naturlig del af at være menneske og også barn. For nogle børn kan angsten sætte sig fast og forhindre både dem og deres familier i, at leve et normalt liv. I studiet er to efter eget udsagn hårde psykologer, der har skrevet håndbogen "Fri af angst" til forældre om, hvad de kan gøre for at hjælpe de angste børn ved ikke at overbeskytte dem og udfordre dem - og også se hvornår der er brug for mere professionel hjælp. I studiet psykologerne Bianca Munkebo Christiansen og Sonja Breinholst.
    55 min
  • Så er der forældrebashing
    Der bliver talt og diskuteret en hel del om, at nutidens børn er uopdragne og at det er forældrenes skyld. Børnene opfører sig dårligt og er ikke skoleparate. Mai Mercado, social og børne minister vil gerne sætte gang i en opdragelses-debat i 2018. Vi lægger ud med mor og debattør Jannie Tolstrup fra Esbjerg, historiker Ning de Connick og sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal.
    55 min
  • Tvangsleg og institutionaliseringen af børn
    Børneforsker Erik Sigsgaard mener der er noget børn kan lære af voksne, men en hel del de voksne kan lære af børnene. At lege for eksempel. Ugens gæst er Erik Sigsgaard der har været i gamet i en menneskealder og er bekymret for al den voksen-indblanding i børns liv. Vi regulerer vores børn en hel del og nu også deres leg, når de har fået fri fra en skole, der til gengæld er nærmest blottet for kreativitet.
    55 min
  • Pisk eller gulerod? 2. omgang
    Fik du set Pisk eller gulerod? på TV2? Programmet, hvor to klasser bliver testet i hvilket pædagogisk læringsrum, der giver det bedste resultat. Denne gang har vi besøg af gulerods-lærerne Mette Stange og Carsten Hermansen, der forklarer deres særlige kreative mission. Og nej, det handler ikke kun om at gå baglæns rundt om skolen, men om at udvikle eleverne til selv at tage ansvar. At de udfordrer sig selv, så de vil og tør det svære - og ikke tager de lette valg. Kort sagt, skal man lære at lære. Og det kan gøres på mange fantasifulde måder.
    55 min
  • Pres - nu er det nok
    Marie Stougaard på 16 år droppede ud af gymnasiet fordi hun følte et for stort pres og folkeskolelærer Ida Schelbye-Alsing mener folkeskolen presser forældrene med alt for meget information og det går udover nærværet. Begge har råbt op i medierne i den forgangne uge, og vi har dem i studiet for at forklare, hvad der er galt og måske pege på, hvad vi kan gøre ved det.
    55 min
  • Unges seksualitet
    Børn helt ned til ti år henvender sig til hjælpelinjerne hos Sex Samfund med spørgsmål om sex - om den første gang, præstation, grænser, lyst og ikke-lyst. I studiet er Jeppe Hald, daglig leder af foreningens rådgivning, og psykolog Ulla Dyrløv, som blandt andet har skrevet bogen Flyvefærdig. Vi taler om forældrenes rolle, når ungerne kommer i den alder, hvor de begynder at interessere sig for sex. Vi taler om bagsiden af porno og fordele ved det digitalt seksualiserede, og forsøger i det hele taget at komme godt rundt om et svært og ofte tabuiseret emne.
    55 min
  • Samværs- eller bopælsforælder, kært barn har mange navne
    Skilsmisse-systemet er forældet og kan skabe splid fordi det ikke er baseret på en familie-model, hvor far og mor bidrager lige. I studiet er økonom og indehaver af sitet dethelebarn.dk Helle Thejn for at forklare hvordan systemet skaber aktive og passive forældre, en uhensigtsmæssig sammenblanding af samvær og økonomi og meget andet man skal vide for at kunne få en så velfungerende dele-familie som muligt.
    55 min
  • Velkommen i teenage-værelset
    Skrid ud af mit værelse, I har ødelagt mit liv eller det går fint. Det er hverken let at være teenager eller forældre til en. Vi forsøger i selskab med psykoterapeut Lotte Palsteen alligevel at bevæge os ind i teenage-værelset og sindet for at bygge bro, mentalisere og forstå hvad det er der skal til for at teenagere kommer hel ud af værelset igen. For vi må ikke give op og det er aldrig for sent, at sige undskyld for det er vigtigt ikke at give sin teenager skam eller en følelse af, at være helt forkert og det kan forældre ret let komme til.
    55 min
  • Forældreintra - De ulidelige børn
    Forældreintra handler om opdragelse - eller mangelen på samme. For er vores børn blevet så ulidelige fordi vi simpelthen er bange for, at træde i karakter som autoriteter med det resultat at, børnene tror de ved alt, kan alt og skal bestemme alt? Det mener i hvert fald vores gæst Joachim Nielsen, der har skrevet en vred kronik i JP om Generation U. Herudover taler vi med Allan Bech, skolelærer i Kolding og psykolog Charlotte Diamant.
    55 min
  • Børnepenge - en ny skilsmisse-økonomisk fordelingspolik?
    Børnepenge er en af de største konfliktpunkter, når forældre bliver skilt. For er det rimeligt at en enlig mor ligefrem kan TJENE penge, bare fordi faderen er rig? Eller hva med den fattige pædagogmedhjælper-far, som er tvunget til at betale til den rige mor, der bor på Strandvejen? Vi debatterer et skævt og konfliktskabende system, som politikerne lige nu sidder og forhandler en evt. ny plan for. En af ideerne er, at lade pengene følge barnet, som man gør i Sverige. Fordi begge forældre skal have ret og råd til børnene.
    55 min

About Forældreintra

From the publisher's feed

Hver lørdag formiddag diskuterer vi evigt aktuelle emner såsom skideballer, deleforældre, digitaliserede børn og tvangsbade til blufærdige teenagere. Der er altid børn i studiet, og de må gerne…