Flere rejser til de kendte pilgrimsruter for at gå. Tendensen skyldes blandt andet, at et øget pres fra konkurrencesamfundet sender os ud på rejserne for at finde ro. Men også for at gruble over nogle livets helt store eksistentialistiske spørgsmål – og måske vende det hele på hovedet, når rejsen er ovre. Henrik Høgh-Olesen, professor i social- og personlighedspsykologi fortæller, at næsten 80 % af dem, der går ruterne, faktisk kommer hjem og ændrer deres liv bagefter. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen

En øget bevidsthed om kropssproget giver bedre lederevner – og dans er en smutvej til at opnå en øget kropsbevidsthed. Ph.d. og lektor i bevægelsespsykologi, Helle Winther, fortæller om, hvorfor vi danser og hvorfor enhver, der vil være god til at lede, bør øge sin kropsbevidsthed ved fx at dyrke en form for dans.

Vært: Julie Meldgaard Harboe

Originalmusik: Sejer Villadsen

Indslag: Tine Brinch Hansen

Der kan være håb at hente i ny teknologi, hvis man lider af skizofreni og oplever at høre stemmer. Flere forskningsprojekter peger på, at Virtual Reality kan være en mulig behandling af de her symptomer. Gennem teknologien kan patienter – i samarbejde med deres terapeut – tale med deres stemmer og mane dem til jorden. Det fortæller Merete Nordentoft, professor og overlæge ved Psykiatrisk Center København, som leder et forsøg, hvor man undersøger effekten af behandlingen. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen

Hjerneforskning peger på, at det hallucinogene stof, der findes i nogle typer svampe, kan have en positiv effekt på patienter med depression. De beskriver, hvordan en oplevelse med de psykedeliske svampe kan føles som om, hjernen bliver genstartet. Ph.d. og læge Martin Korsbak Madsen forklarer, hvad der sker i hjernen, når man indtager stoffet og hvorfor det har potentiale i behandling af psykiske lidelser. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen

Et hold danske hjerneforskere udviklede i år en ny hypotese om, hvad der sker i hjernen på dem, der rammes af Alzheimers. Den nye forklaring udfordrer den opfattelse af årsagen, som hjerneforskere har arbejdet med i over 100 år. Det kan vende op og ned på den måde, der forskes i både behandlinger og forebyggelse på. Tænketanken taler med professor i neurobiologi, Albert Gjedde, der er en af forfatterne af studiet. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen

I den danske psykiatri er man ved at indføre begrebet kompleks PTSD. Den type patienter, der udvikler det, har ofte været igennem en længere periode med gentagende traumatiske hændelser – som hvis man lever med en voldelig partner, eller vokser op i et barndomshjem præget af misbrug. Og det gør behandlingen mere kompliceret. Tænketanken taler med Mikkel Arendt, lektor og specialpsykolog ved angstklinikken på Universitetshospitalet i Skejby. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen

Der er flere grunde til, at vi ikke kan huske de første år af vores liv. Det hænger sammen med hjernens udvikling og prioriteringen af først at få nogle basale motoriske færdigheder på plads. Sammen med lektor i udviklingspsykologi, Osman Skjold Kingo, dykker Tænketanken ned i, hvordan børns hjerner udvikler sig, hvad man ved om barndomsamnesi og hvilket præg fantasi og sprogudvikling sætter på hukommelsen. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen

Forskning peger på, at når vi foretager os noget, er vores opmærksomhed et andet sted cirka halvdelen af tiden. Og denne her mangel på nærvær kan have en negativ effekt på flere ting – blandt andet vores stress-niveau. Men meditation kan fungere som et godt redskab til at mindske både stress, angst og depression. Det kan også styrke hukommelsen. Og så kan en meditationspraksis faktisk ændre hjernens strukturer en hel del. Det fortæller psykolog og ph.d. i mindfulness, Jacob Piet Jakobsen, i dette afsnit af Tænketanken. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik er af Sejer Villadsen.

Sclerose er en sygdom med mange ansigter. Symptomerne er utroligt forskellige fra patient til patient. Det forholder sig sådan, fordi sygdommen angriber nervesystemet, som er det netværk, der forbinder hele kroppen og hjernen. Der er sket en kæmpe stigning af tilfælde de sidste 50 år – specielt i vestlige lande. Men hvorfor får så mange danskere sclerose? Hvordan hænger det sammen med kyssesyge og en vævstype, som vikingerne formentlig spredte? Det undersøger det her afsnit af Tænketanken med Melinda Magyari, der er neurolog, forskningslektor og overlæge ved Rigshospitalets sclerosecenter. Vært: Julie Meldgaard Harboe Indslag: Tine Brinch Hansen Andre medvirkende: Thomas Stilborg Originalmusik er af Sejer Villadsen

Når man sænker sig ned i iskoldt vand, sker der en stressreaktion i kroppen. Ved at øve den rolige vejrtrækningen, der maner kroppen til ro i vandet, kan man træne nervesystemet. Og det kan potentielt mindske stress, fortæller Susanna Søberg, ph.d. i metabolisme, i dette afsnit af Tænketanken. Hvis man ovenikøbet har udsigt til smuk natur, er gevinsten endnu højere. Vært: Julie Meldgaard Harboe. Andre medvirkende: Runa Larsen, formand for Ballehage Vinterbadeklub Originalmusik: Sejer Villadsen