Fremtidens mad

Fremtidens mad

Download on the App Store

Fremtidens mad episodes

  • Vi vil bare have det kød

    Vært:

    Henrik Heide

    Medvirkende:

    Sisse Fagt, seniorrådgiver ved Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme ved DTUs fødevareinstitut

    I denne episode

    Der er meget snak om, at danskernes madvaner har ændret sig. At det der med suppe, steg og is hører fortidens forsamlingshuse til. Men vi kan ikke slippe tanken om, at alle måltider har kødet i centrum. Hør hvorfor vi ikke kan skifte ud på tallerkenen, om ultraforarbejdet mad, hvordan vores madvaner nok ser ud i 2050, og hvorfor vi går alt for meget op i proteiner. Undtagen de ældre, der gerne må tage de proteiner i stedet for kage og rødvin.

    49 min
  • Fermentering og genteknologi: Smart mad eller skræmmende fremtid?

    Vært:

    Mie Stage, journalist på Ingeniøren

    Medvirkende:

    Mette Lübeck, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og en central stemme i forskningen i mikroorganismer og bioraffinering. Hun bidrager med et skarpt blik på, hvordan genteknologi og mikroorganismer kan – og måske bør – forme vores fødevarer i fremtiden.

    I denne episode

    Da Ingeniørens Fremtidens Mad-hold besøgte festivalen Copenhagen Cooking d. 16. august 2025, optog vi denne podcast på Køkkenscenen. Her taler vi om nye forædlingsteknikker med gen-saksen CRISPR, og så dykker vi ned i forskningen i nye smagsgivende fermenteringssvampe og præcisionsfermentering, hvor svampe bliver dresseret til f.eks. at fremstille mælkeproteiner. Lyt med her og bliv klogere på fremtidens smagfulde fødevarer.

    43 min
  • Øl kan smage af alt - men den bitre skal vi lære at drikke

    Vært:

    Henrik Heide

    Medvirkende:

    Zoran Gojkovic, director of brewing science and technology ved Carlsberg
    Birgitte Skadhauge, forskningsdirektør Carlsberg Laboratorium
    Kim Hegelstrup, forsker Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi

    I denne episode

    De første spor af ølbrygning ligger i en hule i Mellemøsten og kan spores 13000 år tilbage. Brygget i fordybninger, hugget ud af klippen. Det har nok ikke smagt af kølige klar pilsner. Nok nærmere en lunken, næringsrig grød, der havde en mindre rus som gunstig bivirkning.
    I dag udfører knap 100 forskere, laboranter og brygmestre samme gerning på toppen af Valby Bakke i Carlsbergs laboratorier. Kom med indenfor til øllets historie og mød blandt andre bryggeren, der skal forudsige, hvordan fremtidens øl kommer til at smage.

    Links:

    • Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren
    35 min
  • Kartoflens fjerne fætter fra fortiden skal redde den fra klimaforandringer

    Vært

    Henrik Heide

    Medvirkende

    Kim Hebelstrup, forsker ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi Flakkebjerg

    I denne episode

    Vi har skabt et landbrugseventyr med kartoflen. Men nu er den blevet svar overfor sygdomme og fremtidens klimaforandringer. For at gøre kartoflen stærk og resilient er forskerne taget tilbage til Sydamerika for at genfinde kartoflens fjerne forfædre og trække de gener ud, vi kom til at fjerne gennem systemastisk forædling gennem flere hundrede år. Men der er andre planter i den danske natur, som kan give kartoflen konkurrence.

    Links:

    • Podcast: Kartoflen er blevet svag og får nu dna-hjælp fra sine sydamerikanske forfædre | Ingeniøren
    • Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren
    33 min
  • Sådan skal ‘hurtige druer’ give os god dansk rødvin

    Vært: Mie Stage

    Medvirkende: Torben Toldam-Andersen, lektor på Afgrødevidenskab ved Københavns Universitet samt medejer af Vrangbækgaard Vin Aps.

    Klimaforandringerne er ikke at spøge med, medmindre man er en vinstok. For vinmarken byder varmen velkommen.

    Lektor på Københavns Universitet Torben Toldam-Andersen fastslår dog, at klimaforandringerne ikke bringer gængse champagnesorter til de danske vinmarker inden for de næste 100 år. Til gengæld er planteforædlingen så effektiv, at vi snart vil kunne dyrke sorter, der i dag ser umulige ud. F.eks. dem, der giver god rødvin.

    Hør her Torben Toldam-Andersen fortælle om sit mangeårige projekt på Vrangbækgaard på Fyn, hvor vi er gået med ham i vinmarken for at høre om fremtidsvine, fast grapes og alle de optimeringer i plantegenerne, som snart vil bringe den gode rødvin til de danske vinglas.

    31 min
  • Eske Willerslev jagter DNA fra oldtidens afgrøder: »Naturen er klogere end alverdens forskere«

    Vært:

    Mie Stage og Henrik Heide

    Medvirkende:

    Eske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik.

    I denne episode

    Eske Willerslev var forskeren, der kortlagde det humane genom hos oldtidsmennesket og med data herfra vendte op og ned på vores viden om folkevandringernes historie. Med en ny metode kunne han kortlægge genomet, selv om det var stærkt nedbrudt over tid. Nu skal metoden bruges på planter og komme fødevareproduktion til gode ved at genaktivere gener, der tilførte oldtidens planter egenskaber, og som planterne vil få brug for i fremtidens ændrede klima. Hør hvordan vi skaber klimarestistente afgrøder uden at skulle bruge pesticider.

    Links:

    • Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren
    • Tag med Eske Willerslev på jagt efter klimarobuste fødevarer: »Vi må tilbage og lede mellem istiderne« | Ingeniøren
    47 min
  • Sådan laver vi laboratoriekød og mælk - næsten uden ko

    Vært:

    Mie Stage

    Medvirkende:

    • Jette Feveile Young, professor på Aarhus Universitet, der forsker i kultivering af kød.
    • Jakob Skovgaard, CEO i den aarhusianske startup PlanetDairy, der producerer ost, hvor koen tages ud af ligningen.
    • Thomas Skelly, ph.d. i sociologi på Københavns Universitet, der undersøger den danske madkultur og holdningerne til de nye fødevarer.
    • I denne episode

      Hvis vi alle sammen fortsat gerne vil have mælk i kaffen, en ostemad og en bøf med flødekartofler, så er vi i fremtiden nødt til at finde nye måder at producere maden på. Vi skal finde en vej til de gode sager uden om koen.
      Det kræver en masse eksperimenter og et dygtigt laboratorium. Og så kræver det ikke mindst kloge folk med indsigt og vilje til at tænke madproduktion på en ny måde. Tre af den slags eksperter har Ingeniøren inviteret i studiet.
      Podcasten indgår i serien Fremtidens Mad, hvor vi undersøger, hvad vi skal spise i 2050, hvis vi skal være mætte og velnærede - uden at slide kloden ned med arealanvendelse, vandforbrug, CO2 udslip og alle de øvrige planetære grænser.

      Links:

      • Gense Ingeniøren Update: Sådan laver vi laboratoriekød og mælk - næsten uden ko | Ingeniøren — Sådan laver vi laboratoriekød og mælk - næsten uden ko
      • Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren
      1 hr 2 min
    • Sådan udregnes den videnskabelige formel for et bæredygtigt måltid

      Vært:

      Liv Bjerg Lillevang

      Medvirkende:

      Caroline Gebara, postdoc ved Nature Food under DTU Sustain

      I denne episode

      Vi taler meget om, hvor meget flyrejser belaster klimaet. Og det er ikke usandt.
      Men en af de store poster i klimaregnskabet er også vores daglige kost. Og her har alle vist efterhånden lært, at rødt kød er den værste synder.
      Men for at få en præcis definition af, hvordan vores daglige kost skal se ud, hvis vi vil belaste kloden mindst muligt, har forskere ved Nature Food under DTU Sustain lavet en større undersøgelse, der viser, at mere end 100.000 diæter er sunde for både krop og klode.
      En af disse forskere er postdoc Caroline Gebara - og som led i projektet Fremtidens Mad inviterede Liv Bjerg Lillevang fra Ingeniørens redaktion hende i studiet til en gang sund frokost. Og som oplæg til den videnskabelige snak, fik hun til opgave at medbringe fire eksempler på en frokost, hvor kloden skånes og kroppen forkæles med sundhed.

      Links:

      • Kun et æg om ugen: Her er de frokoster du kan spise med god samvittighed | Ingeniøren
      30 min
    • Podcast: En ost presser klimaet på linje med en bøf

      Vært:

      Liv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren

      Medvirkende:

      Morten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU

      I denne episode

      Vi har lært, at kød hører til i den tunge ende, når vi taler om klimabelastning. Så kan man bare tage en ostemad - og så er klimasamvittigheden renset. Tror de fleste. Men i virkeligheden ligger osten på samme CO2 hylde som kødet. Så det kræver til tider, at man lige går lidt tættere på de enkelte produkter og ingredienser, når klimabelastningen ved den daglige kost skal afvejes.

      Det har DTU-professor i mikrobiologi Morten Sommer i en detaljegrad, hvor alle kan bruge det som guide til det klimavenlige køkken. Bogen ‘Er mit liv bæredygtigt?’ kan læses som en slags guide til, hvordan en lang række hverdagshandlinger – hvordan vi spiser, bor, transporterer os og forbruger – sætter aftryk. Ikke kun på klimaet, men også i form af tab af areal og arter, forsuring af havet og forbrug af ressourcer. Bedre kendt som de planetære grænser.

      Links:

      • Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren
      • Professor guider til bæredygtig kost: Selv vegetarer truer klodens arter | Ingeniøren
      • Ekspert: I fremtiden kan vi blive nødt til at rationere mad | Ingeniøren
      • Før var rygerne »pisse irriterende« – i fremtiden kan det blive kødspiserne | Ingeniøren
      25 min
    • Dansk succes: Sådan bliver rester fra ølproduktion til kakaofri chokolade

      Vært:

      Mie Stage

      Medvirkende:

      Christian Bach, medstifter af endless food co

      I denne episode

      Kakaobønnen er truet på grund af klimaforandringer, skovrydning og plantesygdomme, og derfor bliver den også dyrere og dyrere. Samtidig står ølproducenterne med tonsvis af restprodukter, der egentlig indeholder masser af næring.
      Den danske virksomhed endless food co har besluttet at forene de to verdener og har udviklet en kakaofri chokolade, som de allerede sælger over et ton af om måneden.
      Lyt med her for at høre historien bag chokoladen, hvordan den bliver lavet samt vores egen anmeldelse af chokoladen.

      Links:

      • Find vores store fokusside om fremtidens mad 2050 her
      • Det sidste måltid: Hvad skal vi spise i fremtiden for kloden og kroppens sundhed?
      • Skal vi spise superkartofler og brisling for klodens og kroppens sundhed?
      22 min

    About Fremtidens mad

    From the publisher's feed

    Mad er magt. Hvad vi putter i munden, er afgørende for klodens tilstand og vores eget helbred. Følg med i serien, hvor vi stiller skarpt på det klima, de ressourcer, de teknologier og ikke mindst den…