Et blik på verdenskortet er nok: USA's kontrol med Grønland, Canada og Panama-Kanalen er vejen til total kontrol med den vestlige hemisfære og en garanti for, at udefrakommende stormagter ikke kan udfordre Amerika på dets hjemmebane, og det lægger op til en verden, hvor interessesfærer ikke længere er et fyord.

Det risikerer samtidig at åbne Pandoras æske, hvis USA under Trump legitimerer grænseændringer med henvisning til nationale sikkerhedshensyn. Det er præcis den logik, der ligger bag Ruslands invasion af Ukraine.   

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad er Donald Trumps planer for verden, når han den 20. januar overtager præsidentposten i USA? Hvad vil han gøre i Ukraine og Mellemøsten? Hvordan vil han håndtere forholdet til USA’s primære konkurrent Kina og hvad med Taiwan? Endelig er der den globale økonomi, som står over for store forandringer, hvis Trump gør alvor af sine trusler om at gøre importafgifter på alt, der eksporteres til USA, til en hjørnesten i sin politik. Hvad vil det betyde for Europa og for USA selv, og hvordan vil omverdenen reagere?

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi gør status på 2024. Joe Bidens mentale nedsmeltning i debatten mod Donald Trump i slutningen af juni blev måske et vendepunkt, der ikke bare banede vejen for Trumps sejr ved præsidentvalget, men også satte scenen for en ny verden, hvor USA’s selvforståelse og rolle i verden vil ændre sig radikalt i forhold til de seneste 35 år. Ifølge Friis Arne Petersen var EU årets store skuffelse på den internationale scene. Hør ham forklare hvorfor. Og 2024 blev måske også året, hvor det blev klart, at solen er ved at gå ned over Vesten, mens BRICS+ er den nye solopgangsorganisation.

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I weekenden overtog oprørsstyrker i Syrien kontrollen med Damaskus og flere andre store byer, og landets diktator, Bashar al-Assad, er flygtet ud af landet. Men hvem er vindere, og hvem er tabere i Syrien?

I første omgang ser det ud, som om Tyrkiet og Israel er de store vindere, mens Iran og Rusland er blandt taberne, men også kurderne i Syrien risikerer at tabe. Det samme gælder det religiøse mindretal, alevitterne, som Assad-familien tilhører.

Det store billede viser en gryende international orden, hvor stormagter ikke længere er tungen på vægtskålen eller kan diktere regionale magter sin vilje, for USA og Rusland spiller en sekundær rolle, og hovedrollerne indtages imidlertid af lokale aktører som Tyrkiet, Israel og Iran. Det er det nye Mellemøsten, men det er sandsynligvis også modellen for en ny verden.

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

“De fleste kan godt se det, men det er kun Dansk Folkeparti, der tør sige det. Det er tid til en ny ukrainepolitik. Det er tid til fred.” Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt i en ny kampagnevideo på de sociale medier. Det sker efter et stort opslået interview, som Morten Messerschmidt har givet i Jyllands-Posten, hvor han opfordrer den danske regering til at se “med friske øjne” på det forhold, at det forekommer “relativt utænkeligt”, at Ukraine vinder en militær sejr på slagmarken og ikke kommer til at afgive territorium til russerne. Vi taler med Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Thulesen-Dahl om den danske konsensus på ukrainepolitikken, som nu er fortid. 

Her får du et uddrag af podcasten Fri Ukraine. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Flere af de beslutninger, Angela Merkel traf, da hun var Tysklands kansler, er med tiden blevet kontroversielle, ikke mindst efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022. Det gælder energisamarbejdet med Rusland, afviklingen af atomkraft og spørgsmålet om udvidelsen af NATO med Ukraine og Georgien. I sine erindringer forsvarer Merkel disse beslutninger. Holder hendes argumenter, og vil man se anderledes på dem om 10 år end i dag?

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump har sat sit ministerhold og udnævnt sine toprådgivere. Der tegner sig et mønster af en politik, som peger frem mod et radikalt opgør med den amerikanske forbundsstats bureaukrati på den hjemlige scene og en Amerika først kurs ude i verden. miliardærerne Elon Musk og Vivek Ramaswamy får en hovedrolle sammen med Kontoret for Management og Budget, som de færreste har hørt om, men som ifølge dets nye leder bliver Trumps vigtigste instrument i kampen mod bureaukratiet.

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tysklands økonomiske model er under afvikling, efter at landet i en årrække har været en stor eksportnation. Tysklands krise trækker Europa ned, og nu er der lagt op til valg til Forbundsdagen den 23. februar næste år. Var det derfor, at kansler Scholz for første gang i to år ringede til Putin? Eller var det i erkendelse af, at der blæser nye vinde i Washington, som betyder, at Donald Trump vil lægge pres på Europa for at få krigen i Ukraine sluttet i en fart, eller var der et helt tredje motiv?

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den russiske præsident Vladimir Putin og den nu genvalgte amerikanske præsident Donald Trump taler gerne varmt om hinandens talenter og evner. I flere vestlige medier omtales deres relation ligefrem som en slags storpolitisk “bromance”. Men er det spil for galleriet? Hvorfor er der opstået mystik om en telefonsamtale, som måske/måske ikke er fundet sted mellem de to statsledere? Og hvordan vil Donald Trump ved magten påvirke USA’s interessevaretagelse overfor Rusland? Det taler chefredaktør Flemming Rose og journalist Sofie Frøkjær om i denne episode af Fri Ukraine. 

Her får du et uddrag af podcasten Fri Ukraine. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kort efter den russiske invasion søgte Ukraine optagelse i EU. Få måneder senere fik landet status af kandidatland, i december 2023 besluttede EU at indlede optagelseforhandlinger med det krigsramte land, og de blev formelt påbegyndt i sommer.

Det er gået usædvanligt stærkt, og det var en politisk beslutning, som ikke har noget at gøre med Ukraines reelle fremskridt på vejen mod EU-medlemskab. Fremover kommer det ikke til at gå så hurtigt, og der kan let gå 15 år, før Ukraine bliver optaget i EU, men risikoen er, at ukrainerne til den tid er blevet skuffede over at skulle vente så længe og derfor begynder at kigge i andre retninger.

Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.

See omnystudio.com/listener for privacy information.