Frilands Julekalender

Samtlige afsnit i en lang udsendelse. Perfekt til d. 24.

Der var ikke mange beboere på gården, der havde lukket et øje den nat, for de underlige hyl havde stået på det meste af natten. Så kom de omme bag fra gården. Så kom de nede for enden af marken, og en gang imellem synes Pelle og Petra, det lød det som om, at kilden til hylene stod lige ude foran hytten, men når de kiggede ud, var der intet at se.

Det var lille-juleaftensdag, men hvis man kom forbi gården ved Sørvad, lignede det mest af alt en helt almindelig trist vinterdag. Sneen var smeltet igen, og der var ikke så meget som en julelys i vinduet. Bondemandens medhjælpere var gået på juleferie, så bondemanden var endda stået ekstra tidligt op for at nå dagens arbejde. 

- MOOR! råbte Pelle og Petra i munden på hinanden, da de langt om længe nåede frem til hytte nr. 12. 

- Hvor har I dog været henne kære børn. Jeg har været SÅ bekymret, at jeg ikke har sovet i flere dage. Jeg frygtede virkelig, at ulven omsider havde fået ram på jer, sagde soen.

Det var op på eftermiddagen, da ulvemor kom tilbage. Hun havde været ude for at skaffe mad, og det var noget af en festmåltid, hun diskede op med. Græs, biller og andre småinsekter til grisene. Risengrød til nisserne og til ulveungerne havde hun nedlagt en hare.

Grisene og nisserne begyndte så småt at fortsætte deres vandretur mod Sørvad allerede klokken fire om eftermiddagen. De var efterhånden så langt inde i det mørke Jylland, at de sagtens kunne nå at gemme sig, såfremt der skulle komme en bil forbi.

Da klokken ramte midnat, mente vennerne, at de måtte have spadseret de kilometer, der var dagens mål. De forlod derfor hovedvejen for at søge ly for natten ved en nærliggende gård. Her møder de endnu en vogterhund, der fortæller dem om blomsterne og bien.

Vennerne havde nu nærmest fået vendt døgnrytmen, så de kunne gå i ly af mørket. Det var egentlig mest Pelle og Petras skyld, da de havde været fuldstændigt udmattede efter spurten med seks nisser på ryggen, så de ville helst bare ligge i grøften og fise den af hele dagen.

Røskva mente godt, at hun kunne finde hjem til gården. Hun havde den bedste stedsans blandt nisserne, og hun var temmelig berejst. Hun havde været på netcafé om natten, og havde printet et kort ud, hvor der stod, at der var 102 kilometer hjem til gården.

Sikke en søndag det havde været. Bondemanden havde solgt alle sine juletræer inden klokken blev to. Manglen på juletræer havde gjort, at folk var valfartet til julemarkedet, og det havde skabt et trafikkaos, der eller kun var set lige, når mellemlederne løb stafet i skolen om sommeren.