Vi har ventet så længe på den første superligakamp i 2025... Og så blev det en kold og kedelig omgang på Jysk Park, hvor ligaens bundprop Vejle Boldklub overraskende kunne rejse hjem med tre uhyre vigtige point. I dagens udgave af Det Røde Felt vender sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalisterne Mathias Hove Andersen og Michael Helligsø den skuffende forårspremiere og kigger nærmere på, hvad der ikke fungerede ret godt for Silkeborg IF mod Vejle. Vi diskuterer også, hvordan SIF bør stille op på midtbanen, og hvordan chancerne for at nå top-6 ser ud efter søndagens kamp.