I 2017 blev Video Assistant Referee – i daglig tale VAR – introduceret. I løbet af 2017/2018-sæsonen blev teknologien testet og tilpasset i den Serie A og Bundesligaen.

Efter testperiodens lovende erfaringer blev VAR således implementeret i 2018/2019-sæsonen i både nationale og internationale fodboldturneringer, og dommerteknologien blev samtidigt indskrevet i det officielle regelsæt.

Siden marts 2023 har VAR været en fast del af spillet i 61 lande og herunder i mere end 100 fodboldturneringer. Inklusive 3F Superliga.

Formålet med implementeringen har været (og er) at øge præcisionen i dommernes aktioner ved at give dem mulighed for at gense forseelser – eksempelvis offside ved scoringer og hånd på bolden.

VAR-reglerne er et nybrud inden for fodboldspillet, hvilket også har ført til en forandringsproces, når det gælder spillet, fodboldens aktører og fodboldens kultur.

Nu er det seks sæsoner siden, at VAR blev implementeret. For at kortlægge og belyse ovennævnte forandringsproces har DBU Projekt & Analyse set nærmere på forskningen i VAR og samlet data og konklusioner i et litteratur-review.

Til at diskutere og sætte flere nuancer på litteratur-reviewet er Michael Johansen, formand for DBU Dommerudvalg, og Jonathan Hartmann, assistenttræner i KV Kortrijk, med i denne podcast.

Key-takeaways:

• Hvilken funktion VAR har (og skal have)
• Hvad VAR gør ved fodboldspillet og kampens forløb
• Hvordan korrekthed, fairness og spilleradfærd har udviklet sig
• Hvordan VAR påvirker regler – og måden at lave regler på
• Hvilken betydning teknologien har på uddannelsen af dommerne
• Hvordan en trænerstab træner sine spillere i at håndtere VAR-situationer
• Hvilke næste skridt der er i udviklingen og implementeringen af VAR.

Læs et resumé af litteratur-reviewet på GameChanger.nu. Her kan du også klikke dig videre til den fulde rapport.

De kommer igen og igen i forskellige varianter. Du kan træne dem gentagne gange. Du kan analysere og arbejde med mønstre.

Hjørnespark er blot én ud af flere former for standardsituationer, som et hold skal forsvare sig mod. Frispark og lange indkast er to andre.

Dvæler vi lidt ved hjørnesparket viser en analyse, som er foretaget på bagkant af VM 2022, at de mest effektive hjørnespark er dem, der lægges ind imod straffesparksfeltet, og hvor modstanderens angribere er i konstant bevægelse i området. Du finder link til analysen på GameChanger.nu.

Selvsamme analyse viser, at blandet forsvar (zoneforsvar og mand-til-mand) er mere effektive end andre strategier, vel at mærke når der stages hensyn til et holds defensive kompetencer. Og her har keeperen både en vigtig og effektiv rolle.

Netop samarbejdet mellem keeperen og forsvaret kommer du tæt på i denne podcast, når vi ser nærmere på herrelandsholdets defensive strategi, når det gælder om at forhindre modstanderen i at score på standardsituationer.

Med i podcasten er Lars Knudsen, som siden marts 2024 har været tilknyttet herrelandsholdets stab som specialist i standardsituationer, og han giver dig indblik i at forberede sig på defensive standardsituationer.

Du får også keeperens perspektiv, når Frederik Rønnow fortæller om sine præferencer. Her får du både eksempler fra landsholdet og fra klubkarrieren i FC Union Berlin.

Key-takeaways:

• Hvordan herrelandsholdet prioriterer træning af standardsituationer
• Hvordan Lars Knudsen forbereder spillere og trænerstaben
• Hvilke strategier landsholdet har ved forskellige varianter af standardsituationer
• Hvordan Danmark typisk vil forsvare sig mod standardsituationer
• Hvilke forskellige præferencer Frederik Rønnow har ved defensive standardsituationer
• Hvordan Rønnow bruger et offensivt mindset i defensiven
• Hvordan keeper og markspiller samarbejder og kommunikerer om hjørnespark og frispark.

Europamesterskabet 2024 står for døren. Den 16. juni løber det danske herrelandshold på banen i Stuttgart til den første gruppekamp mod Slovenien.

Forud for slutrunden er der imidlertid en kringlet ligning med en række detaljer, der skal gå op, når truppen skal forberedes taktisk og fysisk.

For spillerne møder ind i landsholdslejren med vidt forskellige udgangspunkter afhængigt af klubbernes sæsonforløb:

Eksempelvis spillede Jannik Vestergaard og Mads Hermansen sidste kamp for Leicester City FC den 4. maj, mens Rasmus Højlund og Christian Eriksen afsluttede sæsonen i Manchester United den 25. maj. Dagen efter kunne Morten Hjulmand spille sidste kamp i Sporting CP.

Det giver et spænd på op til 21 dage, hvor nogle landsholdsspillere har haft længere tid til at restituere fysisk og mentalt end andre.

Så hvordan bliver landsholdet spillet sammen, når tiden til at træne oven i købet er en knap ressource?

Det får du svar på i denne podcast, hvor herrelandsholdets assistenttræner, Morten Wieghorst, tager dig med bagom forberedelserne frem mod EM - og særligt den taktiske forberedelse på Slovenien.


Key-takeaways

• Hvilke forskellige udgangspunkter landsholdsspillerne kommer til samling med
• Hvordan truppen er sammensat i forhold til taktiske planer
• Hvorfor det både er en fordel kamp- og træningsmæssigt, at truppen er udvidet til 26 spillere
• Hvordan spillere bliver "bygget op" til at være til rådighed senere i slutrunden
• Hvordan planen for matchday -2, -1, +1 og +2 ser ud op til Slovenien-kampen
• Hvordan estimate reports med spillernes fysiske data indgår i den taktiske træning.

Inden Thomas Thomasberg i 2004 startede sin trænerkarriere, var han at finde på midtbanen for først AaB, som han vandt to mesterskaber med, og efterfølgende for FC Midtjylland.

Det var også i sidstnævnte klub, at Thomasberg startede som assistenttræner under Erik Rasmussen, inden han kortvarigt tog over som cheftræner fra 2008 til 2009.

Herefter tog jobbet som enten assistent- eller cheftræner ham vidt og bredt rundt i Jylland: Fra FC Hjørring i nord til FC Fredericia i syd og Hobro IK og Randers FC i Kronjylland.

I 2023 vendte han tilbage til FC Midtjylland, hvor han netop har ført sit hold til det danske mesterskab i sæsonen 2023/24 i 3F Superliga.

Tiden som professionel fodboldspiller og trænererfaringerne i en række forskellige klubber har tilsammen givet Thomasberg en ballast, som i dag kommer til udtryk i hans måde at være træner på.

Det hører du meget mere om, når Thomasberg fordeler 100 point på fem byggesten i sit TrænerDNA:

1. Følgeskab på nye idéer og trends (tid: 04:00)
2. Mediehåndtering og kommunikationsevner (tid: 11:15)
3. Beslutningstagen og hurtige beslutninger (tid: 21:00)
4. Lederskab og menneskelige relationer (tid: 28:45)
5. Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 40:30)

Du hører blandt andet, hvordan rollen som midtbanespiller har givet ham kommunikative evner, og hvordan Hans Bagge i AaB, Ove Pedersen i FC Midtjylland og Colin Todd i Randers FC alle sammen har givet Thomasberg læringer om ledelse, som han gør brug af i dag.

’Motivation’ taler vi ofte om, enten som noget, nogen mangler, eller noget, nogen har meget af.

Men motivation har du ikke meget eller lidt af.

At forstå og at skabe et motiverende træningsmiljø er de fleste fodboldtrænere optaget af, og uanset niveau er motivation et nøgleord for at fastholde de spillere, der dyrker fodbold.

Det hører du om i denne podcast, hvor vi tager dig med omkring Self Determination Theory (SDT). Eller på dansk: Selvbestemmelsesteori.

Du får en introduktion til begreber af Ib Ravn, lektor emeritus hos DPU samt rådgiver hos FLOK. I takt med at du kommer gennem begreberne, perspektiverer Dan Monrad, Head of Performance hos AC Horsens Akademiet, hvordan han og kollegaerne på akademiet arbejder med SDT for at øge motivationen hos spillerne.

Så hvordan kan du forstå motivation? Hvordan kan du som træner øge motivationen hos dine spillere og skabe et motiverende træningsmiljø?

Forestil dig en linje, hvor der i den ene ende står den ekstrinsiske motivation (ydre). I den anden ende står der den intrinsiske motivation (indre). Imellem de to ender er der et spænd mellem ingen selvbestemmelse og fuld selvbestemmelse. Herimellem er der så forskellige grader af selvbestemmelse, alt efter hvilken situation der er tale om.

Det er imidlertid ikke mængden af motivation, som er vigtig (eksempelvis flere præmierer og belønninger). Derimod er det hvilken slags motivation og med hvilken kvalitet.

SDT kan du bruge som grundlag for at øge kvaliteten i den motivation, du arbejder med. Og her kommer tre psykologiske behov ind i billedet:

1. Autonomi
2. Kompetence/mestring
3. Samhørighed.

De tre psykologiske behov er lige vigtige, men kan spille sammen på forskellige måder alt efter kontekst, hold og den enkelte spiller.

I podcasten hører du blandt andet, hvordan intrinsisk motivation og de tre behov hænger sammen med trænerens involvering af spillerne og fokus på samhørighed i et konkurrencepræget miljø.


Key take-aways:

• Hvordan du ud fra selvbestemmelsesteori (SDT) kan skabe motivation
• Hvordan du kan forstå motivation som et spænd mellem ekstrinsisk (ydre) og intrinsisk (indre) motivation
• Hvorfor motivation handler om kvalitet fremfor kvantitet
• Hvilke tre psykologiske behov der har betydning for spillernes intrinsiske motivation
• Hvordan AC Horsens Akademiet arbejder med SDT - og hvordan du kan gøre det samme
• Hvordan SDT kan bruges i transitionsfaser
• Hvordan SDT kan bruges til at sætte fokus på samhørighed i et high performance-/konkurrencemiljø.

Du har formentligt hørt om vision og strategi. Men ved du, hvordan du arbejder med dem i virkeligheden?

Det skal det handle om i denne podcast, hvor du kommer med ind i visions- og strategiarbejdet i Silkeborg IF.

For at få helt styr på, hvad en vision og en strategi er, er partner og strategirådgiver hos LEAD, Christian Nyvang Qvick, med i studiet.

En vision drejer sig om den ønskede fremtidsituation, og du arbejder med spørgsmålet: »Hvor vil vi hen?« Visionen fortæller imidlertid ikke noget om, hvordan organsationen kommer derhed. Der skal du have fat i strategien, som metaforisk bygger bro mellem nutiden og den ønskede fremtid.

Og så tilbage til visions- og strategiarbejet i Silkeborg IF, for her tager Jesper Stüker dig med bagom klubbens såkaldte visionsperiode, som peger frem mod 2026.

Her skal Silkeborg IF skal være en fast del af superligaen, forblive i top-10 af licensklubber og være i økonomisk balance efter en fortid med mange ”røde tal” i fodboldforretningen. Klubbens skal have en identitet som ”talentudvikler” og dermed flere spillere af egen avl i førsteholdstruppen.

Hvordan kommer Silkeborg IF så derhen?

Svaret fra Jesper Stüker er, at klubben er blevet tydeligere på sin strategi og har formået at skabe kontinuitet i en ellers hurtigt omskiftelig fodboldverden. De strategiske greb på både kort og lang sigt kan du høre i podcasten.

Key take-aways:

• Hvad en vision og en strategi er
• Hvad den ønskede fremtid er i Silkeborg IF, og hvordan klubben kommer derhen
• Hvordan klubben et blevet tydeligere på strategien og har sikret kontinuitet
• Hvilke kortsigtede og langsigtede greb SIF's strategi indeholder
• Hvilke tre "pinde" der indgår i strategien i forhold til truppen
• Hvorfor SIF vil have identitet som "talentudvikler"
• Hvordan både akademiet og førsteholdet skal spille som tophold - uden nødvendigvis at være det
• Hvilke prioriteringer og ressourcer der løfter det generelle niveau.

Hvordan ville du have det, hvis du hver dag gik på arbejde velvidende, at en fejl ikke kun ville få konsekvenser for dig, men for alle, der går med samme drømme?

Det ansvar følte den internationale topdommer, Stéphanie Frappart, i lang tid overfor piger og kvinder, hver gang hun gik på banen for at dømme fodbold på allerhøjeste niveau.

Den 40-årige franskmand anses i dag for at være en af de bedste – hvis ikke den bedste – kvindelige fodbolddommer. Stéphanie var den første kvinde til at dømme en Ligue 1 kamp i hjemlandet, ligesom hun var den første kvinde til at dømme en UEFA Champions League-herrekamp. I 2022 blev hun ligeledes den første kvinde, der dømte en VM-herrekamp.

Det har ikke været uden bump på vejen at træde ind i en branche, som er mandsdomineret. Hvordan Frappart har formået at bryde gennem glasloftet og sætte turbo på sin professionelle dommerkarriere hører du om i denne podcast.

Interviewet er lavet i forbindelse med Fodboldens Kongres 2024, og Heidi Frederikke Sigdal er vært.

Key-takeaways:

• Hvordan lige muligheder skabes mellem køn i fodbold
• Hvordan lige muligheder både skal gælde for spillere, på ledelsesgangene, i medierne og i dommerfaget
• Hvad det vil sige og kræver at være rollemodel for andre dommertalenter
• Hvordan det har været at skifte fra en spillerkarriere til en dommerkarriere
• Hvordan Stéphanie Frappart har forvandlet drømmen en professionel dommerkarriere til virkelighed
• Hvilke udfordringer hun har mødt - og overvundet - på vej til toppen
• Hvordan presset på hende som dommer har ændret sig
• Hvordan fodboldverdenen fælles tager ansvar for at skabe lige muligheder.

FC Midtjylland drager nytte af regelændringen til fem udskiftninger. Men hvordan?


Et mere komprimeret kampprogram var en af konsekvenserne, da coronapandemien ramte i 2020.
Som følge heraf blev vedtog IFAB (International Football Association Board), at de nationale ligaer kunne sætte antallet af udskiftninger op fra tre til fem.

De to ekstra udskiftninger var tænkt som en midlertidig regelændring for at beskytte spillerne og deres helbred i det sammenpressede program.

I sæsonen 2022/2023 blev den midlertidige løsning gjort permanent i 3F Superliga og NordicBet Liga og har samtidigt betydet, at cheftrænernes spillermateriale på ligeledes er øget med to spillere (fra syv til ni).

Regelændringen har haft en væsentlig betydning for det fodboldspil, du kender. Men ét er, at antallet af udskiftninger og spillere på bænken er steget med to. Noget andet er, hvilke muligheder det giver træneren.

Thomas Thomasberg er med i denne podcast for at fortælle om, hvilken betydning udskiftningsmulighederne har for spillet i FC Midtjylland.

Årsagen til, at det netop er FC Midtjylland, du hører nærmere om, er, at Thomasberg er den cheftræner i 3F Superliga, som oftest benytter sig af alle fem indskiftninger i kampene. 

På GameChanger.nu kan du læse en uddybning og se figurer med data om brugen af udskiftninger i 3F Superliga i efteråret 2023.

Key-takeaways:

• Hvordan fem frem for tre udskiftninger er et taktisk redskab FC Midtjylland
• Hvordan det påvirker trupsammensætningen og giver plads til flere specialistspillere
• Hvordan det muliggør skift i formation og ændring af kampens udtryk
• Hvordan indskiftninger kan give spillere et "mentalt boost"
• Hvordan det giver et hurtigere kamptempo og at "presse ressourcerne" ud af spillerne
• Hvorfor fem udskiftninger særligt er en fordel hos topholdene med bredeste trupper
• Franculino Djú og Darío Osorio som "de gode indhop"

Kort sagt har Lene Terp et CV med mange facetter:

Siden juli 2023 har Lene Terp været cheftræner for Fortuna Hjørring, og inden da var hun landstræner for Færøernes kvindehold. Det danske kvindelandshold har hun også været omkring, da hun i 2017 som assistenttræner var med til at tage EM-sølvet hjem.

Lenes CV omfatter titler som blandt andet cheftræner hos Kolding Q og SønderjyskE Fodbold, talentchef for pige- og kvindefodbolden hos Dansk Boldspil-Union og træner på Oure Sportsefterskoles pigefodboldlinje.

En tur til USA har der været plads til, hvor hun var assistenttræner hos University of Michigan.

Lene Terp har en kandidatgrad i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet, en master i Business Coaching fra Copenhagen Coaching Center, og så har hun været medforfatter til lærebøger om boldspil, didaktik og leg.

Hvordan de mange facetterer definerer Lene som træner, kommer du tæt på i denne episode af TrænerDNA, hvor du hører hende fordele 100 point på fem byggesten:

1. Lederskab og menneskelige relationer (tid: 00:00)
2. Beslutningstagning og hurtige reaktioner (tid: 13:40)
3. Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 22:20)
4. Mediehåndtering og kommunikationsevner (tid: 37:10)
5. Følgeskab på nye idéer og trends (38:10).

Du hører blandt andet om, hvordan observation er et element i Lenes ledelesesstil, og hvorfor 'at trække sig' er vigtigt i forhold til beslutningstagning. Du hører også, hvordan det er at komme til en ny klub og skulle "rydde bordet" for at lave et taktisk setup ud fra sit spillermateriale.

Eftersom Lene gennem sin uddannelse og karriere har beskæftiget sig meget med 'leg', fortæller hun både om, hvordan arbejdspladsen skal være en legeplads for hende, og hvordan hun bruger leg som element i træningerne i Fortuna Hjørring.

I 2022 påbegyndte en samlet landstrænergruppe og et performance-team en proces med målet om at skabe og integrere en fælles og tidssvarende spillestil, som går på tværs af danske landshold uanset køn og alder.

Produktet af det tværgående samarbejde er 'Den Røde Tråd 2.0' og er en videreudvikling af Den Røde Tråd, som blev lanceret i 2008 under Morten Olsen som herrelandstræner.

Den opdaterede version af Den Røde Tråd 2.0 er sammenfattet og illustreret i en spillestilsbold, men det er ikke dén bold, denne podcast dykker ned.

Kenneth Heiner-Møller er Talent- og Udviklingschef i DBU, og han har været tovholder på processen og flettet trådene sammen til dén fællestråd. Med en række eksempler fra arbejdsprocessen bag Den Røde Tråd 2.0 giver denne podcast dig inspiration til at sætte struktur på et samarbejde, som kræver, at flere trænere og fagligheder trækker i samme retning.

Faglighed er i sig selv ikke det vigtigste. Rammesætningen og sammenhængskraften er lige så. Selvom det kan lyde banalt med en sommerhustur til Vesterhavet, har turen væk fra de vante hverdagsrammer i Fodboldens Hus været et vigtigt greb i forhold til at styrke samarbejdet, som i sidste ende har mundet ud i et ønsket produkt: Den Røde Tråd 2.0.

Key-takeaways:

• Hvorfor dansk fodbold har behov for 'Den Røde Tråd 2.0'
• Hvordan den fungerer som et kommunikationsværktøj internt på landsholdene
• Hvordan du skaber en mere fokuseret samarbejdsproces væk fra de vante rammer
• Hvorfor et sommerhus er et godt greb til at rammesætte samarbejde og sætte relationer i perspektiv
• Hvordan du strukturerer vidensdeling og bryder en proces ned i bidder
• Hvordan et fællessprog på tværs af afdelinger fører til udnyttelse af ressourcer.