Hvornår er det nu, dommerne kan bruge VAR? Og hvornår kan de ikke?

Video Assistant Referee er i folkemunde kendt som VAR og er en af de mest skelsættende tilføjelser i moderne fodbold.

I 2018 kunne dommerne for første gang anvende VAR-teknologien under et Verdensmesterskab i herrefodbold, og i 2023 kom VAR til et VM for kvinder. I 2020 blev VAR taget i brug i 3F Superliga, og i 2023 blev VAR for første gang anvendt i dansk kvindefobold i Gjensidige Kvindepokalen.

Formålet med indførelsen af VAR er at understøtte dommeren i at dømme de rette kendelser i spilsituationer, som kan være tvivlsomme. Enten ved at kommunikere med VAR-vognen eller ved selv at løbe ud til skærm på sidelinjen.

Men ét er, hvad der er muligt med teknologien. Noget andet er, hvordan dommerne bruger den i praksis. Jonas Hansen og Jakob Kehlet giver dig i denne podcast et indblik i dommergerningen og en indflydving i den såkaldte VAR-protokol. Mere specifikt de fire situationer, som VAR kan tjekke.

Hop med i VAR-vognen og få et konkret eksempel, når vi også spoler tiden tilbage til 18. maj 2023, hvor AaB og F.C. København møder hinanden i Pokalfinalen i Parken. Med den originale dommerlyd, da AaB's udligning til 1-1 omstødes til offside, får du et text book-eksempel på, hvordan dommerne kommunikerer ved tjek for offside (du kan gense spilsituationen her).

Du kommer også med omkring, hvordan dommere varetager dialoger med trænere under kamp og holder dialogmøder, hvor klubber kan byde ind med spilsituationer, som de ønsker at gennemgå.

Som al anden teknologi er VAR under konstant udvikling. Jonas og Jakob kaster både et blik på, hvad VAR indtil nu har gjort for dommergerningen, og hvad det næste bliver.

Key-takeaways:

• Kend VAR-protokollen: De fire spilsituationer, hvor dommerne kan bruge VAR
• Hvordan VAR-teknologien udvikler dommernes kommunikation og kropssprog
• Kommunikation med trænere og spillere under kamp
• Dialogmøder med trænere og klubber, når der ikke er kamp
• DBU Pokalen-finalen mellem AaB og F.C. København: Hvad skete der i VAR-vognen ved offside-tjekket?
• De interne aftaler mellem dommerne på banen og VAR-vognen
• Dommerens instinktive beslutninger i samspil med VAR-teknologien
• VAR's betydning for dommerglæden og dommerteamet
• Hvad er de næste skridt i brugen af VAR-teknologi?

Husk, at du kan abonnere på GameChangers nyhedsbrev og få viden om fodbold direkte i din indbakke.

Hvornår har du talt med en forsker om, hvilken viden der er behov for i fodbold?

Ifølge en ny optælling er der 1.634 studier inden for kvindefodbolden, mens der er op mod 400.000 studier på herresiden.

Økonomiske ressourcer er en væsentlig faktor for den manglende forskning i kvindefodbold, og samtidig er ny viden drevet hot topics.

Men forskningen er på vej, og her spiller danske Katrine Okholm Kryger en rolle. Hun er forsker på St. Mary’s University i London, og under FIFA Women's Football Development leder hun forskningen i kvindelige spilleres sundhed.

FIFA indikerer, at kvindefodbolden er deres største vækstfaktor globalt set - både når det gælder antallet af nye spillere og finansielt, ligesom kvindefodbold åbner nye døre for samarbejdsprojekter og sponsorater.

Den fortsatte udvikling af kvindefodbolden kræver en stærkere formidling fra forskere til forbund, klubber, trænere, specialister og spillere. Ifølge Katrine er det ikke forskningen i sig selv, som er det centrale. Det handler om at dele og aktivere viden, så den når ud til klubber, trænere og spillere over hele verden. Eller med andre ord 'knowledge transfer', som er en kerneopgave i FIFA's forskningsgruppe. Dor det handler om, at viden skal gøres forståeligt for praktikere med forskellige udgangspunkter. Lige fra toptræneren i dansk kvindeklub til en fysioterapeut i Brasilien.

Behovsanalyser hos spillere, trænere og specialister er grundlæggende, og eksempler på problemløsende forskning er ovennævnte om smerter forårsaget af fodboldstøvler, designs af spillerdragter samt den fysiske træning af kvinder og piger.

Så hvad skal der forskes i fremover? Og hvordan du som træner eller ansvarlig i en klub bidrage til forskning både nationalt og internationalt?

Key-takeaways:

• Forskning i kvindefodbold er drevet af hot topics
• Det mangler der forskning i kvinders fysik, hvis fodboldspillet skal forbedres
• 'Knowledge transfer': Hvordan kommer forskning tættere på praksis?
• Hvordan sikrer vi, at der bliver forsket i reelle problemstillinger?
• FIFA peger på, at kvindefodbold er deres største vækstfaktor globalt set
• Hvad kan flyttes fra herrefodbold til kvindefodbold - og hvad kan ikke?
• De nye tendenser: Hurtigere spil, og hvad kan spillerne holde til?

Husk, at du kan abonnere på GameChangers nyhedsbrev og få viden om fodbold direkte i din indbakke.

Forestil dig, at du som ung træder ind på nyt terræn: Hvem vil du læne dig op ad?

I landsholdstruppen til VM 2023 ser du næste generations landsholdsprofiler såsom 20-årige Kathrine Kühl og 21-årige Josefine Hasbo.

Du ser også det velkendte navn 'Sanne Troelsgaard', som med sine 15 år på landsholdet og over 175 landskampe nærmest er lige så stor del af holdet som DBU-logoet på brystet.

Begrebet transition møder du typisk, når det gælder overgangen fra ungdoms- til seniorfodbold. Men transition kommer også en i spil, når én går fra at have etableret sig til at være den erfarne på holdet.

Dén overgang har Sanne oplevet og mærket fysisk og mentalt, men det at have været i gamet i mange år er en valuta i fodboldspillet. For selvom de ældre med mange kampe i rygsækken med tiden bliver overhalet af nye, unge kræfter, er erfaring en vigtig ressource for medspillere og trænerstab.

At tale om 'den erfarne spiller' har mange nuancer og afhænger af spillertypen. Til at beskrive, hvad der kendetegner Sanne som den erfarne, er Lene Terp også med i podcaststudiet, som ad flere omgange trænet Sanne. Først i SønderjyskE, siden i Kolding Q og på landsholdet.

Den erfarne spiller formår at blive ved med at bygge lag på sig selv og at holde sig relevant på og uden for banen. Det handler om læring fra spiller til spiller og herunder også, at de rutinerede kan sætte standarden og de rette krav til de yngre medspillere.

I takt med de 15 år på landsholdet er Sannes rolle også ændret, hvor hun i dag også sørger for at 'tjekke ind' hos de unge og give noget af sig selv til den næste generation. En rolle, som hun selv havde brug for at læne sig op ad i starten af landsholdskarrieren

Så hvordan kan trænere aktivere erfaringen og drage nytte af den vigtige ressource? Hvordan flytter en spiller sig fra at være etableret til rutineret? Hvordan skal trænere være anderledes opmærksomme på kommunikation til henholdsvis den unge og den erfarne?

Key-takeaways:

• Hvordan en spiller forbliver relevant på og uden for banen
• Generationsskifte og Sanne Troelsgaards ændrede rolle på landsholdet
• Tryghed i miljøet: Når en spiller har opbygget rutiner, kan hun/han at koncentrere sig om andet på holdet
• Spillertyper og de forskellige nuancer i at være 'den erfarne'
• Hvad er trænerens rolle i at flytte en spiller fra etableret til rutineret?
• Trænerens kommunikation med henholdsvis uerfarne og erfarne spillere
• Hvordan en erfaren spiller sætter standarden og stiller "de rigtige krav" til unge
• 'Den rette spiller' til at indtage en positionen som den erfarne på holdet
• Næsten al læring går fra spiller til spiller, og vindermentalitet skaber vindermentalitet.

Hvordan taler du om data med dine spillere, så de kan omsætte data til driblinger og løb i feltet?

I bund og grund kan du se data som informationer, der kan komme fra forskellige kilder. Informationerne er en gamechanger for dit holds konkurrencedygtighed og er afgørende for at, dine spillere har brug for at flytte sig de altafgørende marginaler.

Herrefodbolden har uden tvivl været frontrunner, men i kvindefodbolden tager data og analyser nu kvantespring. Det gælder særligt i de største europæiske topklubber, og det oplever landsholdsspilleren, Signe Bruun, på egen krop. Hun er netop skiftet til Real Madrid efter at have spillet i Paris Saint-Germain (PSG), Manchester United og Olympique Lyon.

Lige nu er hun til VM i Australien og New Zealand, og op til slutrunden har det danske landsholds brug af data ligeledes taget fart og har en afgørende rolle for spillernes kamp- og fysiske forberedelse.

Det fortæller Signe Bruun om i denne podcast sammen med Krisitan Mørch. Kristian har en dobbelt trænerrolle, og som både assistenttræner og analytiker på landsholdet, er han med i taktiklokalet, i tæt kontakt med trænerstaben og i tæt kontakt medspillerne, samtidigt med at han har ansvar for, at Signe Bruun og landsholdstruppen kan omsætte data til driblinger, indlæg og presspil.

Du kommer med ind i maskinrummet, når det gælder om at blive VM-klar - og du får perspektiver fra både en træners, analytikers og spillers perspektiv.

Key-takeaways:

• Signes udvikling som angriber med data, og hvordan analyse bliver en naturlig del af spillet
• Hvorfor det er en fordel for Kristian både at være assistenttræner og analytiker
• Analytikerens sortering af data og skelnen mellem her og nu, direkte overførbarhed, semi-overførbart og baggrundsviden
• Hvordan Signe finder balancen i, hvilke data der er vigtige, og hvilke der ikke er vigtige
• Hvordan Kristian bruger data som "propaganda"
• Design af træningsøvelser ud fra informationer (eksempelvis "Kina-øvelsen" frem mod VM)
• Relationen mellem spiller og analytiker er afgørende for, hvordan de taler om data
• Hvad gør du, hvis du har sat holdet op til noget ud fra data, og så gør modstanderen noget andet
• Prøv analytikerrollen af på dig selv: Det giver et indblik i, hvad du kan bruge analytikeren til.

Få mere viden om fodbold og tilmeld dig GameChangers nyhedsbrev.

Har du prøvet en fodboldstøvle, der er for bred, for smal eller for kort?

82 procent af kvindelige topspillere oplever smerter i forbindelse med deres fodboldstøvler på daglig basis. Med andre ord: 18 ud af de 22, som er på banen, fornemmer en form for smerte i fødderne.

Fodboldstøvler til kvinder har været et underprioriteret område - både i forskning og hos de brands, der designer og producerer. Uanset niveau har været hensat til at spille i herre- eller juniormodeller, som ikke tager hensyn til kvindefodens anatomi. Designet og den uhensigtsmæssige pasform fører til ubehag såsom vabler og sår på fødderne, og oveni bliver skadesrisikoen øget væsentligt.

Men der er måske lys forude!

Spritny forskning offentliggjort, hvor danske Katrine Okholm Kryger fra St. Mary's University i samarbejde med den europæiske klubsammenslutning, ECA, har undersøgt over 300 kvindelige elitespillere i 16 forskellige topklubber om deres fodboldstøvler.

Undersøgelsen konkluderer altså, at 82 procent af kvindelige topspillere oplever smerter i forbindelse med deres fodboldstøvler på daglig basis.82 procent!

De data, som Katrines forskning er mundet ud i, videregives nu gratis, med henblik på at den brede pallet af producenter og sportsbrands udvider sortimentet med modeller, som tager højde for kvindelige spilleres behov til en fodboldstøvle.

Faktisk vil du under VM i Australien og New Zealand, som begynder 20. juli, kunne se Nikes eget forskerteams bud på en model. Også Puma har en fået en model på hylderne.

Få et unikt indblik i Katrines forskning, og hvordan udviklingen nu skal skubbes videre

Key-takeaways:

• 82 procent af professionelle, kvindelige fodboldspiller oplever smerter med fodboldstøvler
• Problematikkerne ved at overføre herredesigns til kvinder
• De tre primære funktioner, en fodboldstøvle (til kvinder) skal kunne
• Katrine Okholm Krygers forskning giver vejledning til brands' designs af fodboldstøvler
• Verdens første egentlige fodboldstøvle til kvinder får "præmiere" til VM i Australien og New Zealand
• Skub til udviklingen: Samarbejdet mellem spillere, klubber, forskere og brands
• Hvordan fysioterapeuter, medicinsk stab og trænere "skoler" spillerne (uanset køn og alder) i de rigtige fodboldstøvler.

Omtalte links finder du her på GameChanger.nu.

Forestil dig, at fodbold ikke længere spiller hovedrollen i fortællingen om dig.

Professionelle fodboldspillere er vant til at sole sig i opmærksomhed – på godt og ondt. Kroppen er deres vigtigste redskab, og de er vant til en stramt tilrettelagt dagligdag, hvor alt lige fra træning, kost og søvn til familieaktiviteter passer ind i deres kalender.

Da 2021/2022-sæsonen rammer vinterpausen, siger Sebastian Czajkowski stop. Han indstiller karrieren, hvilket kommer som et chok for Fodbolddanmark. Sebastian er topscorer i FC Helsingør, som på det tidspunkt havde kurs mod 3F Superliga. Samtidigt var han kun 25 år, og de fleste vil have mange aktive år foran sig.

Men til trods for sin unge alder, er kroppen træt, og samtidigt savner han tid med sin familie.

Et spørgsmål banker på "Hvem er du, når klub, fans og den evige jagt på præstationer ikke længere er setuppet for din personlige fortælling?"

Ved siden af sin uddannelse i fodbold er Sebastian bankuddannet, men når fodbolden spiller hovedrollen i det meste af ens personlige historie, er transitionen fra elitefodbold til civilt job et stort kapitel at tage fat på.

Ved siden af Sebastian sidder Morten Koch Nielsen, som er sportspsykologisk konsulent i FC Nordsjælland og har tidligere været tilknyttet Spillerforeningen. Morten har specialiseret sig i fodboldspilleres identitetsskabelse under og efter karrieren, og sammen med Sebastian fortæller dig om den nye hverdag på den anden side af fodbolden, og hvordan fodboldverdenen er forbundet forpligtelser og normer, som har betydning for fodspillernes forståelse af dem selv.

Key-takeaways

• Hvordan arbejdsmoral og -indsats fra fodbolden har betydning for en ny hverdag
• Hvordan miljøet og relationerne i klubben bliver en støtte for spilleren
• Den konstante fornemmelse af overvågning og 24/7-tilværelse
• De tre elementer, som påvirker fodboldspilleres identitetsskabelse: Heltedyrkelse, det asketiske liv og de maskuline dyder
• Hvordan ens personlige fortælling er tæt knyttet til fodbold - og hvordan skriver du det nye kapitel?
• Den "mentale udfasning" fra en klub
• I fodbolden er du skolet i nogle særlige rammer, men hvilke rammer skoler dig udenfor fodbolden?
• Hvordan Spillerforeningens 4player-forløb har hjulpet ham med at afklare job og uddannelse.

Hvor kom din seneste idé til spillerudvikling fra?

Mange veje fører til nye idéer og ny viden. Én af dem er samarbejdet mellem din fodboldklub og studerende.

Mette Fischer kan efter fem år på Syddansk Universitet kalde cand.scient. i idræt og sundhed. De seneste fem år har Mette suget viden til sig om idrætsområdet og har særligt beskæftiget sig med det sportspsykologiske område.

Men ét er teori. Noget andet er, hvordan det fungerer uden for de akademiske murer. Mange veje fører til nye idéer og ny viden, og én af dem er samarbejdet mellem fodboldklubber og studerende.

Trods sine 25 år har Mette allerede et ret imponerende CV, der også understreger, at hun et eksempel på én af de studerende, der lige nu giver nye viden og nye tilgange videre til fodbolden.

Mettes drøm er at hjælpe andre unge spillere med at opnå deres drømme. Ved siden af sit studie har været sportspsykologisk konsulent i Næsby Boldklubs U13- og U15-drengehold. I dag er hun en de af U16-kvindelandsholdets stab som sportspsykologisk konsulent, og gennem et praktikophold i Elite Silkeborg har hun både været tilknyttet Silkeborg IF Q og prøvet kræfter med undervisning i sportspsykologi.

I denne podcast hører du, hvad der driver Mette til at styrke unge fodboldspilleres trivsel, hvordann klubber og DBU kan drage nytte af studerendes faglige ballast og tage imod idéer, som bryder med nogle vaner

Key-takeaways:

• At gøre trænerstaben bevidste om det sportspsykologiske område
• Hvordan Mette har indført metal periodisering med fokusområder for den mentale trivsel
• Hvordan trænerstaben tager imod den faglige ballast, som studerende kommer med
• Forskellene på at arbejde i en klub og i et fodboldforbund
• Kommunikationsvejene mellem studerende, trænerstaben og klubben
• Eksempler på, hvordan Mette arbejder med ACT (Acceptance and Commitment Therapy) med ungdomsspillerne
• At arbejde med spillerne om forventninger til sig selv versus virkelighedsbilledet
• Hvilken relation Mette har til de unge spillere sammenlignet med de øvrige træner i staben.

Siden Mathew Benham købte sig ind i Brentford FC, er det kun gået en vej for underdogs'ene i Vestlondon: Fremad. Klubben er samtidigt blevet verdensberømt for sin brug af data og har blandt andet lært resten af fodboldverdenen datatermer som Expected Goals (xG) og Table of Justice at kende.

I Brentford FC er der en nærmest uendelig adgang til data: Videoklip på platforme som Wyscout eller Huddle, data på spillernes fysiske formåen, statistik, modstanderanalyser og scouting-rapporter.

Men ét er adgangen til data og andet materiale om spillerne selv og deres modstandere. Noget andet er, hvordan spillerne navigerer med informationer og får dem arbejdet ind i kroppen, og hvordan trænerstaben vælger de "rigtige" datakilder og måde at formidle dem videre til spillerne på.

Klubkammeraterne Mathias 'Zanka' Jørgensen og Mathias Jensen, har tilsammen repræsenteret klubber som F.C. København, FC Nordsjælland, PSV Eindhoven, Celta Vigo og Fenerbache. Men intet sted har dataarbejdet været så intenst og integreret som i deres nuværende klub.

I podcasten åbner de døren til et kig ind i hverdagen med data. Mens Zanka kommer med et perspektiv fra det defensive spil, giver Jensen et perspektiv på offensiven.

Du hører også assistenttræner, Claus Nørgaard, fortælle om, at dataarbejdet er en unik mulighed for fordybelse i fodboldspillet. Der ligger også et krævende analysearbejde forud, og i sidste ende er der "kun" fem procent af data, som er relevante for spillerne at få præsenteret.

Key-takeaways

• Hvordan data understøtter spillernes forståelse for kampens forløb og tendenser
• Hvad adgangen til datakilder betyder for trænergerningen
• Vær skarp på, "hvordan" og "hvorfor" de bruger en bestemt datakilde
• Forholdet mellem fornemmelser og de hårde data om spillet
• Den individuelle samtale med spillere, som underbygger og evaluerer deres præstationer
• Forskellige positioner har forskellige informations- og databehov
• Udviklingen i brugen af datakilder, og hvordan Brentford FC adskiller sig fra eksempelvis F.C. København og Celta Vigo
• Dine spillere lærer individuelt og har forskellige præferencer for præsentation af data
• Spillernes råd til kommunikation af data: Hold det kort og koncentreret - og husk spillernes jargon.

Forestil dig en trup med ungdomsspillere: Nogle er højere end andre. Nogle er mere fysisk udviklet end andre. Nogle er hurtigere end andre.Men kan du forudsige, hvem der performer bedst på banen om ét, to eller fem år?

Siden 2008 har Belgien været i førertrøjen, når det gælder sent biologisk modnede spillere, og oprettede det første future-landshold.

Faktisk startede arbejdet allerede i 1998, hvor belgierne ryger ud efter gruppespillet til VM i Frankrig.

Belgien var kendt som et velorganiseret hold, men noget manglede. Så i 1999 bliver der kaldt til krisemøde blandt trænerne og staben hos det belgiske fodboldforbund (Royal Belgian FA).

Med 11 millioner indbyggere har det lille land ikke råd til at miste talentmasse, og forbundet fik identificeret et problem med biologisk modning. Herefter fulgte en omstrukturering i belgisk ungdomsfodbold, så spillere, der på fysiske parametre modner senere end deres jævnaldrende, ikke falder fra og går tabt i talentsystemet.

For til trods for sen, biologisk modning, kan han/hun stadig være skillfull. Se bare på den nu 35-årige landsholdsstjerne, Dries Mertens. Han er et eksempel på en sent modnet spiller, som åbenlyst har ekstraordinære skills, og Mertens bliver fremhævet som inspirationskilde og som et bevis på, at strategien med biologisk sent modnede spillere har båret frugt.

I denne podcast skal du møde en af arkitekterne bag strategien, Bob Browaeys, som siden 1999 har været træner på flere belgiske ungdomslandshold. Aktuelt bærer han både titlerne som Head of Youth and Futsal og U17-landstræner.

Browaeys tager dig til fortidens skelsættende krisemøde, til til nutidens arbejde med biologisk modning og fremtidens sikring af talentmasse i et forbunds- og klubperspektiv.

Key-takeaways:

• Baggrunden for det belgiske fodboldforbunds future-projekt og talendt-ID-system
• Bibeholdelse af talent sikrer klubber økonomi og forbund inklusion og lighed
• Det belgiske fodbold-DNA: 'back-to-basics', dominans og bedre beslutningstagere på banen
• Alle ungdomslandshold spiller 4-3-3, og det er den bedste beslutning forbundet har truffet
• Udviklingen af træningsmiljøer, hvor sent modnede både 'spilles op' og 'spilles ned'
• Risiciene ved at være tidligt modnet og holdets stjerne som 14-årig
• Trænere uddannes i, at udvikling af spillere er førsteprioritet
• Individualisering i talentudvikling: Ungdomsfodbold er en individuel sport - seniorfodbold er en holdsport.

Leder du dine spillere til at gøre det, de kan i forvejen? Eller leder du dem, så de bliver taget til næste niveau?

'Psykologisk tryghed' har vokset sig ud af erhvervslivet og ind i sportspsykologien. Psykologisk tryghed kan højst sandsynligt være din vej til en til harmonisk trup, som præsterer til kamp i weekenden.

Men det er ikke kun på ugens vigtigste dag, at psykologisk tryghed danner grobunden for præstationer. Det er gælder også i spillernes generelle hverdag inden for fodboldens rammer, hvor dine spillere føler sig trygge i og tør lave fejl.

Det er en bremseklods at frygte at fejle - og at frygte, at andre fejler.

Frygtbaseret ledelse er modsætningen til psykologisk tryghed, for under frygt leverer dine spillere det, de kan i forvejen. Derimod handler psykologisk tryghed om at skabe et miljø og en kultur, hvor du sætter fokus på feedback, læring og giver dine spillere en åben invitation til at komme med deres inputs og give deres meninger til kende.

Ét er teorien bag. Andet er, hvordan det så ses på fodboldbanen og skabes i en i en klub.

Dét er F. C. Københavns U19-hold gået all in på, og det tager sportspsykologen Morten Bertelsen dig med omkring. Han er i spidsen for opbygge de strukturer og at måle U19-spillernes psykologiske tryghed.

Ved siden af Morten sidder ekspert i psykologisk tryghed, Chrisitan Ørsted, og han tegner et billede af, hvad psykologisk tryghed er for en størrelse, og hvordan du fremmer det trygge miljø.

Key-takeaways

• Hvad forskellen på frygtbaseret ledelse og psykologisk tryghed er
• Hvordan F. C. K. arbejder med udviklingsplaner i grupper (søvn, kost, yoga, åndedræt, try-hard-triader til styrketræning etc.)
• Spillerinvolvering og talerør til trænerne gennem "ministerier": SoMe-ministerium, defense-ministerium, socialministerium og anførerministerium
• Hvilke opgaver trænerne og spillerne har i deres indbyrdes relationer
• Psykologisk tryghed handler ikke om at skåne spillerne, men om at være en stærk støtte til holdet
• Fordelene ved en flad ledelsesstruktur, hvor spillerne både får feedback fra trænere og medspillere
• Hvorfor du også skal sige nogle ting, som inviterer andre til at sige dig i mod
• Øg graden af psykologisk tryghed gennem syv trin: Fra definition af en langsigtet opgave til evaluering
• Hvordan F. C. K. hver måned måler på spillernes psykologiske tryghed.