
Sign up to save your podcasts
Or


Georg Julin mødte i foråret 2023 Bornholms borgmester Jacob Trøst. Som medlem af Det Konservative
Georg Julin mødte i foråret 2023 Bornholms borgmester Jacob Trøst. Som medlem
Georg Julin, som selv har arbejdet
Praktisk info pr. marts 2023:
ChatGPT
Kilde: Den Store Danske og Videnskab.dk
Georg Julin havde i midten af 2021 en podcastsamtale med Finn Jørgen Jensen om begrebet ”kalktabletter” og deres udeblivende virkning på vores knoglesystem. I over 25 år har han forsøgt at gøre offentligheden opmærksom på at indholdet af kalkprodukter ingen virkning har på knoglerne, og at sygdommen Osteoporose er stigende i samfundet. Finn Jørgen Jensen har bl.a. haft møde med Folketingets Sundhedsudvalg samt Fødevarestyrelsen, hvorunder kosttilskud som bl.a. kalktabletter hører.
Man har nu fejlbehandlet befolkningen gennem 25 år med virkningsløse kalktabletter.
I 1998 var der 300.000 Osteoporoseramte patienter, og i 2023 har vi 6-700.000. I 2005 dannede Finn Jørgen Jensen en alternativ Osteoporoseforening, da han blev ekskluderet i en lokalafdeling af den bestående forening for at kritisere den manglende kontrol og videnskabelige dokumentation for de kalkprodukter der blev annonceret for i Osteoporoseforeningens blad. Nu inviterer denne forening så for første gang til offentligt møde – i Aalborghallen – tirsdag den 14. marts kl. 20.00 – hvor alt materialet bliver fremlagt. Det er resultater der ikke alene påviser problemer med kosttilskudstabletter, men også anviser løsninger til den enkelte person omkring forebyggelse af knogleskørhed. I denne podcast redegør Finn Jørgen Jensen præcist for det som han kalder skandalen fra de offentlige myndigheder, men også for de løsninger der bør italesættes langt mere effektivt. De produkter der tilbydes forbrugerne, har ingen virkning. I podcasten giver Finn Jørgen Jensen klar besked på, hvad optagelige tabletter bør indeholde.
Georg Julin har siden 2009, blandt mange emner, beskæftiget sig journalistisk med den ældste aldersgruppe i Danmark – både velfærdsmæssigt og socialt. I denne podcast med advokat Christian G. Carlsen, spørges der nu ind til et emne der, alt for ofte, bliver taget fat på – alt for sent: arv og testamente. For hvornår bør man udfærdige et testamente for at sikre arvingerne? Hvordan skal man forholde sig hvis man f.eks. har været gift to gange og har børn af begge ægteskaber, og hvordan fordeler man retfærdigt de værdier man har – hvis det overhovedet kan gøres. Det kan pludselig blive aktuelt, ikke kun for de 1,2 millioner danskere over 65 år, men så sandelig også tidligere i livet. Christian G. Carlsen er ekspert i at svare på spørgsmål, og der bliver ringet fra hele Danmark til hans kontor i Herlev, ofte uden beregning. Hans baggrund og dybe erfaring er, at han som grøn dommerfuldmægtig og retsassessor den 1. januar 1974, blev placeret i en skifteret, og siden da har interesseret sig for begrebet dødsboer og deraf afledte dokumenter. Først 24 år i Statens tjeneste, og siden 1997 som selvstændig advokat med speciale i hele området. Samtalen med Christian G. Carlsen er interessant, for trods komplicerede vinkler på spørgsmål om de mange regler, står svarene knivskarpe – på baggrund af snart 50 års erfaring. Samtalen viser klart at det ikke er et spørgsmål om man skal lave testamente, men om hvornår – og dermed hurtigst muligt – for – man kan altid ændre sit testamente, men det er vigtigt at forholde sig til det rettidigt. Christian G. Carlsen træffes på direkte telefon 20 21 09 43, [email protected] og på hjemmesiden, hvor der er konkrete oplysninger på www.advokatcarlsen.dk – Heraf fremgår det også at hovedsagsområderne er: Skifte og dødsbobehandling, testamenter og ægtepagter, ejendomshandler og køberrådgivning. Adressen er Herlev Hovedgade 201 A, 2. th. 2730 Herlev.
Georg Julin overværede julegudstjenesten i Nexø 2022. Her var der forventeligt en prædiken om f.eks. Jesusbarnet i krybben, Maria eller hyrderne på marken, men i stedet bød juleprædiken på den største julegave til menneskeheden – Helligånden. Den tale blev holdt af en Nexødreng der for mange år siden emigrerede til USA og i dag er ph.d. i Det nye Testamente og bl.a. begrebet Helligånden. Han er Assistant Professor of New Testament på Vanguard University of Southern California, der ligger mellem San Diego og Los Angeles. Marc Grønbech-Dam hedder han, og ham mødtes Georg Julin med i en samtale i kirkens lokaler for at høre nærmere om denne specielle julegaves betydning for mennesker i dag. De fleste kirkegængere kender bl.a. Helligånden (Spiritus Sanctus fra latin) fra trosbekendelsen i Folkekirken. Her nævner vi, at vi tror på tre personer i Treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden. Som sådan er Helligånden af samme guddommelige væsen som Faderen og Sønnen, og kan også kaldes "Skaberånden" (på latinsk: Spiritus Creator). Med Marc Grønbech-Dams indsigt i denne største julegave, blev interessen vakt for at høre lidt mere om den del i treenigheden som meget få mennesker taler om i hverdagen. Lyt derfor med når der bliver sat fokus på – Helligånden.
Georg Julin har siden 2009, blandt mange emner, beskæftiget sig journalistisk med den ældste aldersgruppe i Danmark – både velfærdsmæssigt og socialt. Det er sket, ikke mindst på baggrund af den megen omtale i medierne og blandt politikerne, der ukorrekt overvejende beskriver gruppen, 20 % af Danmarks befolkning over 65 år, som – et samfundsproblem. Det viser sig at forholde sig helt modsat. I de to udsendelser med fokus på seniorer, er gæsten forfatter, læge, dr.med., og ikke mindst, aldringsforsker Henning Kirk. Med sin dybe viden, efter mange års forskning i hvad der sker med menneskets fysiske og psykiske udvikling og længere kvalitetslevetid, giver han gode og konkrete råd til den fjerde alder. Det gælder både fysisk og kulturelt. Henning Kirk giver eksempler på, og anviser, hvordan det enkelte menneske selv bør tage ansvar for et langt og godt liv. Vi kan bl.a. lære af Henning Kirk og debattøren Lone Kühlmanns fælles bog fra 2012, hvor Henning Kirk i bogen allerede dengang gjorde op med vores forældede syn på alder. ”Man går ikke i stå af at blive gammel; man bliver gammel af at gå i stå. Man bliver heller ikke automatisk syg af at blive gammel.” Bogen opfordrer og inspirerer til at blive i de voksnes rækker uanset alder og til at holde fast i ansvaret for sit eget liv. De to udsendelser med Henning Kirk har fokus på et godt seniorliv der alt for længe har været omtalt som en belastning for 80 % af samfundet, mens det i virkeligheden er et kæmpe aktiv – for hele samfundet. Læs mere om Henning Kirks forskning og bøger på www.henningkirk.dk.
Georg Julin har siden 2009, blandt mange emner, beskæftiget sig journalistisk med den ældste aldersgruppe i Danmark – både velfærdsmæssigt og socialt. Det er sket, ikke mindst på baggrund af den megen omtale i medierne og blandt politikerne, der ukorrekt overvejende beskriver gruppen, 20 % af Danmarks befolkning over 65 år, som – et samfundsproblem. Det viser sig at forholde sig helt modsat. I de to udsendelser med fokus på seniorer, er gæsten forfatter, læge, dr.med., og ikke mindst, aldringsforsker Henning Kirk. Med sin dybe viden, efter mange års forskning i hvad der sker med menneskets fysiske og psykiske udvikling og længere kvalitetslevetid, giver han gode og konkrete råd til den fjerde alder. Det gælder både fysisk og kulturelt. Henning Kirk giver eksempler på, og anviser, hvordan det enkelte menneske selv bør tage ansvar for et langt og godt liv. Vi kan bl.a. lære af Henning Kirk og debattøren Lone Kühlmanns fælles bog fra 2012, hvor Henning Kirk i bogen allerede dengang gjorde op med vores forældede syn på alder. ”Man går ikke i stå af at blive gammel; man bliver gammel af at gå i stå. Man bliver heller ikke automatisk syg af at blive gammel.” Bogen opfordrer og inspirerer til at blive i de voksnes rækker uanset alder og til at holde fast i ansvaret for sit eget liv. De to udsendelser med Henning Kirk har fokus på et godt seniorliv der alt for længe har været omtalt som en belastning for 80 % af samfundet, mens det i virkeligheden er et kæmpe aktiv – for hele samfundet. Læs mere om Henning Kirks forskning og bøger på www.henningkirk.dk.
Georg Julin har på mange foredrag om Den fjerde alder, der drejer sig om ”kvalitet i livets efterår” – se www.denfjerdealder.dk – bl.a. også fokus på begravelser, bisættelser og de mulige efterfølgende samvær for familie og venner. Men selv om det eneste vi med sikkerhed ved i livet er, at vi skal dø - taler vi utroligt lidt om den – og hvad der skal ske inden og efter af praktiske beslutninger. Samtalen om det uundgåelige emne drejer sig både om de mange praktiske og økonomiske overvejelser, men også de fysiske og psykiske udfordringer. Bornholm er udgangspunktet for samtalen med bedemand Jeanette Baunkjær der ejer Bornholms Begravelsesforretning med kontor i Rønne og Allinge. Klippeøen er det område i Danmark med flest religioner og trossamfund pr. indbygger og med kun fire ”bedemænd” for 40.000 indbyggere, så der kan forekomme flere praktiske udfordringer i forbindelse med ritualer og traditioner. Jeanette Baunkjær holder foredrag for både skoleklasser og ældreforeninger, så alle aspekter kan komme frem i naturlige samtaler i alle aldre, og dermed fjerne det tabu der hviler over emnet – døden. Jeanette Baunkjær hjælper endvidere med at tale om, og udfylde, ”min sidste vilje”, hvilket i den grad kan hjælpe de efterladte når situationen opstår, og som det vil fremgå af samtalen er der mange måder som mennesker nu om dage vælger at tage afsked med verden på. Vi kommer tæt på eksempler af helt nye måder at ”sige farvel på” med ”de sidste ord” – selv fra afdøde der på forhånd enten har skrevet eller indtalt den hilsen eller tale, som de efterladte kan læse, se eller høre ved begravelsen eller bisættelsen. Programmet er er aktuelt for alle aldersklasser – som en naturlig del og forberedelse af den virkelighed – at vi alle SKAL herfra på et tidspunkt. Jeanette Baunkjær kan kontaktes for råd, vejledning og mulige foredrag om den uundgåelige – men for langt de fleste tilfælde - naturlige del af livet. – Jeanette Baunkjær 29 21 09 69 – 56 48 00 20 [email protected]– www.bornholmsbegravelse.dk
Georg Julin har i to udsendelser mødt det musikalske ægtepar Poul Halberg og Jette Schandorf til en ærlig samtale om 42 år i musikkens verden – og siden 2013 i samme orkester – Halberg & Friends. Herudover musikalske eksempler på tidligere udgivelser og den nyeste udgivelse i september 2022, albummet ”Nu”. Første udsendelse er en samtale med sangeren, komponisten, produceren og guitaristen Poul, der som 12-årig fik sin første el-guitar og siden midten af 1970’erne har dedikeret sit liv til musikken og skrevet et utal af sange til den danske musikscenes mest fremtrædende solister og bands. Samtalen foregår hjemme i deres lydstudie hvor tæt på 40 guitarer taler sit tydelige sprog om, at det er Pouls redskab til de flere hundrede hits han har skrevet, indspillet eller produceret. Sange som bl.a.: Jeg vil la' lyset brænde, Magi i luften, Væk mig, Re-Sepp-Ten, Efterår, Elskes af dig, Mandagsstævnemøde, Spiller et spil, Transit, etc., etc. – en uendelig liste af danske hitlistesange med bands som Halberg Larsen, Ray Dee Ohh, News, Moonjam og en lang række andre danske orkestre og solister. I samtalen fortæller Poul om sit liv med musikken og de mange konstellationer han har medvirket i, og om samarbejdet i indspilningsstudierne samt foran på, og bag scenen. I den anden udsendelse er bassisten Jette med i samtalen og fortæller bl.a. om sin opvækst med klassisk musik, forholdet til musikkens verden bl.a. gennem sin far og sine søskende, en bog med anmeldelser af en lang række af koncerter i Montmartre som helt ung pige, hvordan de to mødte hinanden ved et tilfældigt ”stævnemøde” i et musikstudie og senere resulterede i ægteskab og to børn – og et fælles liv i musikkens verden. Jette og Poul fortæller om samarbejde i musikkens univers, på scenen og privat, og afslutter med sammen at lægge op til en ny sang på repertoiret med tekst af Elisabeth Gjerluff Nielsen og melodi af Poul Halberg, ”Lukker et vindue”. Teksten skrev Elisabeth kort tid inden sin død i 2022 til Halberg & Friends. De to udsendelser giver et varmt indblik ind i den musikalske verden, hvor samspil og harmoni i høj grad også omhandler kærlighed – til musikken – og hinanden. God fornøjelse og tak for den ærlige samtale om over 40 års musik - og sammenhold.
From the publisher's feed

2 Listeners

0 Listeners

1 Listeners

0 Listeners