Bliv fri af psykisk vold

Bliv fri af psykisk vold

Download on the App Store

Bliv fri af psykisk vold episodes

  • Rebecca: Jeg troede, vi levede i den samme virkelighed
    I seks år troede Rebecca, at hun havde fundet sit menneske. Han så hende, som ingen havde gjort før, og de lovede hinanden at blive gamle sammen på en bænk. Fra første dag havde hun sagt én ting tydeligt: Forholdet kunne være alt muligt, men det skulle være ærligt.Langsomt begyndte noget at skride. Samtalerne forsvandt, og når han var ude at rejse, kunne hun ikke få fat i ham. Når hun spurgte, om der var en anden, fik hun at vide, at hun så spøgelser. Hun fik også at vide, at hun ikke elskede ham nok. Så hun gjorde bare endnu mere.Så fandt hun et brev. Og senere hundredvis af billeder.I episoden fortæller Rebecca, hvordan hun opdagede, at hendes kæreste i årevis havde levet et dobbeltliv med flere kvinder. Hun fortæller om skammen, der ramte hende selv, og om at miste ikke bare en partner, men også sin egen fortid. Og så fortæller hun, hvorfor det, der gør mest ondt, ikke er utroskaben, men bedraget.Vi taler om:
    • Forelskelsen og følelsen af at have mødt sin sjæleven
    • De små tegn, der langsomt blev normale
    • Gaslighting: når din mistanke bliver gjort til dit problem
    • Hvorfor hun skammede sig mere over at have kigget i hans ting, end han gjorde over sit bedrag
    • At sørge over et liv, der ikke var det, du troede
    • At lære at stole på sig selv og sin intuition igen
    “Det, der gør allermest ondt, er, at der bliver sat spørgsmålstegn ved den virkelighed, jeg har været i.”Har du ligesom Rebecca mistet tilliden til din egen virkelighed? I min arbejdsbog “Din virkelighed” får du 20 øvelser, der hjælper dig med at genkende psykisk vold og gaslighting og finde tilbage til dig selv. Find den her ->

    Tag rigtig godt imod os 💚
    Anne-Cathrine

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/bliv-fri-af-psykisk-vold--5510156/support.
    1 hr 24 min
  • Alt var en transaktion: Christines historie om økonomisk og psykisk vold
    Christine havde en international karriere, en høj løn og styr på sit eget liv. Så mødte hun en mand, der sagde: “Jeg skal nok tage mig af økonomien. ”Det føltes som omsorg. Det blev til kontrol.

    I denne episode fortæller Christine om et forhold, hvor alt var en transaktion. Hun fik en powerpoint med en “businessplan” for samlivet, hvor det stod, hvem der skulle lave hvad. Da hun var 7,5 måned henne, lå der en ægtepagt foran hende, og hvis hun ikke skrev under, blev der ikke noget bryllup.
    På deres sidste store rejse før barnet kom, sad han på business class og hun på økonomiklasse i 16 timer. Da hun mistede sit job under corona, skulle hun sende en ansøgning til “kasseren”, når børnene havde brug for gummistøvler.

    👉🏻 Vi taler om økonomisk vold, reproduktiv vold, seksuel vold og psykisk vold. Om at gå på listesko i sit eget hjem. Og om hvordan en stærk og selvstændig kvinde langsomt bliver gjort mindre, indtil hun til sidst ikke længere kan se, hvad hun lever i.

    Christine er ikke hendes rigtige navn.

    Episoden indeholder beskrivelser af seksuelle krænkelser. 

    Pas godt på dig selv, mens du lytter.

    Giv gerne podcasten stjerner og skriv en anmeldelse. Det betyder virkelig meget, for så bliver den vist for flere, og så kan Christines historie nå ud til dem, der har brug for at høre den.

    Tag godt imod os.
    Anne-Cathrine 💚

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/bliv-fri-af-psykisk-vold--5510156/support.
    1 hr 4 min
  • Hvorfor gik hun ikke bare? Marie om psykisk vold, misbrug og vejen ud med to små børn
    Er du i tvivl, om det er psykisk vold? Hent min guide med de 15 sætninger, jeg oftest hører i min praksis, og hvad de gør ved dig: Hent guiden her->
     
    Marie var 23, da hun mødte ham. I mange år var de sammen, gik fra hinanden og fandt sammen igen. Når det var godt, var det rigtig godt. Når det var skidt, forsvandt han i tavshed i flere dage, og det var altid hende, der var for meget, for aggressiv, for ustabil.Da de fik børn, blev det værre.

    Han mistede sit job, kunne sove i dagevis og blev mere og mere passiv. Indimellem var han aggressiv overfor Marie.

    Marie trak hele læsset alene, mens hun overså tegnene på et misbrug, der voksede. Da hun endelig gik, truede han med en underretning mod hende. Han fortalte skolen, kommunen og naboerne, at det var hende, der var problemet.

    I afsnittet fortæller Marie:
    👉🏻 hvorfor det er så svært at gå, når halvdelen af ugen er god
    👉🏻 hvordan skam og tvivl holdt hende fast i årevis
    👉🏻 hvorfor det reddede hendes sag, at hun skrev alt ned
    👉🏻 hvordan hun kom igennem Familieretshuset og retten
    👉🏻 hvordan hendes liv ser ud i dag, hvor angsten næsten er væk

    Kender du de sætninger, Marie hørte igen og igen? "Du er for meget." "Du skal passe på dig selv." "Det er dig, der er problemet."
    Jeg har samlet 15 sætninger, som mange af mine klienter har hørt, og som får dig til at tvivle på dig selv. Hent dem her ->

    Hvis du genkender dig selv i Maries historie, skal du vide, at du ikke er alene, og at der er et liv på den anden side.Marie er ikke hendes rigtige navn.Vil du forstå, hvad du har været udsat for? Læs mere om onlinekurset på blivfriafpsykiskvold.com

    Tag godt imod os 💚

    Anne-Cathrine

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/bliv-fri-af-psykisk-vold--5510156/support.
    1 hr 12 min
  • Socialrådgiver: Jeg kunne ikke se volden i mit eget hjem
    Er du i tvivl, om det er psykisk vold? Hent min guide med de 15 sætninger, jeg oftest hører i min praksis, og hvad de gør ved dig: Hent guiden her ->
     
    I denne episode taler jeg med en kvinde, der er socialrådgiver i en kommune. Hun har brugt år på at hjælpe andre familier, og alligevel tog det lang tid, før hun kunne se, hvad der foregik i hendes eget hjem.

    Volden var subtil. Der var ingen råb og ingen slag. Der var kontrol. Hun stod for alt derhjemme, planlægningen, børnene, det praktiske, mens han deltog i det, andre kunne se.
    Udadtil var han faren, som alle beundrede, når han kom med et barn på armen. Indadtil var hun alene med det hele, og lidt efter lidt blev hendes verden mindre.

    Hun fortæller også om den økonomiske vold, og om hvordan det var at møde det system, hun selv arbejder i. Hvad sker der, når alt ser rigtigt ud på papiret, og du er den eneste, der ved, at det ikke er det?

    Onlinekurset som Line taler om hedder Bliv fri af psykisk vold, og hun fortæller undervejs, hvad der begyndte at flytte sig for hende.Du finder kurset på www.blivfriafpsykiskvold.com

    Tag godt imod os. Giv os gerne stjerner og del podcasten, så den kommer ud til flere.
    Anne-Cathrine 💚

    Disclaimer: Episoden bygger på min gæsts egne oplevelser og hendes egen erindring. Andre involverede er ikke hørt.

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/bliv-fri-af-psykisk-vold--5510156/support.
    59 min
  • Coercive control: Volden, systemet ikke kan se
    Er du i tvivl, om det er psykisk vold? Hent min guide med de 15 sætninger, jeg oftest hører i min praksis, og hvad de gør ved dig: Hent guiden her ->
     
    Hvad sker der, når du mister retten til at bestemme over dit liv? Din tid? Din krop? Dine egne behov?I dette afsnit får du et indblik i, hvordan coercive control, også kaldet tvingende kontrol, kan udspille sig i et helt almindeligt ægteskab. Bag facaden af to veluddannede mennesker med gode jobs.Min gæst er psykolog og kollega, og hun fortæller om en hverdag med mange daglige opkald, overvågning og en frygt, der fylder så meget, at det bliver umuligt at forlade ægteskabet. Om hvordan sex bliver en måde at regulere manden på, en overlevelsesstrategi for at beskytte sig selv og børnene.Vi taler blandt andet om:
    • Hvordan tvingende kontrol ser ud i praksis, de små ting, ingen udefra opdager
    • Økonomisk vold og seksuel vold i et parforhold
    • Gaslighting: når du holder op med at stole på din egen oplevelse
    • Stalking og kontrol, der fortsætter længe efter skilsmissen
    • Hvorfor det er så svært at gå, selvom "alle" kan se, du burde
    Det her afsnit er til dig, der lytter med og måske genkender noget. Men det er også til vores system. For hvordan skal en sagsbehandler, en advokat eller en dommer gennemskue, hvad der foregår, når begge parter udadtil ser velfungerende og veluddannede ud? Og hvordan opdager man, at der er en ulige magtbalance, som ikke stopper, bare fordi papirerne er underskrevet?

    Husk at tage godt imod os 🤍

    Vil du videre herfra?
    Det er dette kursus, Christina fortæller om i afsnittet og som hun selv havde stor gavn af.
    Hvis du genkender dig selv i det, du lige har hørt, så husk: du behøver ikke at tvivle på dig selv og dine egne oplevelser.I mit onlinekursus "Bliv fri af psykisk vold" får du den viden, der gør, at du kan sætte ord på det, du har været udsat for og begynde at finde tilbage til dig selv. I dit eget tempo, derhjemme, uden at nogen behøver at vide det.👉 FÅ ADGANG ALLEREDE I DAG - TRYK HER

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/bliv-fri-af-psykisk-vold--5510156/support.
    1 hr 13 min
  • Afsnit 2: Frederikkes kamp for nærhed og familien. En historie om den tavse vold
    Er du i tvivl, om det er psykisk vold? Hent min guide med de 15 sætninger, jeg oftest hører i min praksis, og hvad de gør ved dig: Hent guiden her ->
     
    Du kender det måske. Udadtil ser alt godt ud, men hjemme er der noget, der ikke stemmer. Nærheden bliver noget, der skal kæmpes for.I dag deler Frederikke anden del af sin historie. Da børnene kom, blev hans prioriteter altid de vigtigste, også over hendes arbejde. Frederikke fortæller om bruddet, bedraget og ensomheden.
    Udadtil er de parret, andre misunder; bag facaden er der kulde og ingen respekt.
    Det her er en fortælling om at kæmpe for nærhed og for familie, selvom hun har mistet sig selv for længe siden.

    Tag godt imod os 💚

    Af hensyn til anonymitet er personlige detaljer udeladt og enkelte kendetegn ændret.
    Hvis episoden hjælper dig, så giv gerne podcasten stjerner og en anmeldelse ⭐️
    Det gør en stor forskel, så vi kan nå ud til flere og hjælpe flere.
    Kærligst
    Anne-Cathrine 💚

    NYT: Fra 2 timer til 2 minutter.
    Bruger du timer på beskederne fra din eks? Min nye guide lærer dig at bruge ChatGPT som filter, så du kun læser det, der faktisk kræver handling og får et kort, neutralt svar, du kan sende med det samme. Færdige prompts, testet på dansk. Gratis ChatGPT er nok. 29 kr.

    👉 FÅ ADGANG NU!

    (Guiden er til hverdagskommunikation. Ved trusler eller akut fare: kontakt politiet.)

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/bliv-fri-af-psykisk-vold--5510156/support.
    1 hr 9 min
  • 20 år med kontrol og økonomisk vold: Saras historie
    Er du i tvivl, om det er psykisk vold? Hent min guide med de 15 sætninger, jeg oftest hører i min praksis, og hvad de gør ved dig: Hent guiden her ->
     
    "Til sidst troede jeg på det hele. At jeg ikke var noget værd. At det var mig der var problemet."

    I dette afsnit af Bliv fri af psykisk vold møder du Sara – en kvinde der gennem 20 år langsomt mistede sig selv i et forhold præget af massiv kontrol og nedgørelse.Økonomisk kontrol. Seksuel kontrol. Psykisk vold. Den klassiske voldscyklus der bare fortsatte.Og gennem det hele: Hans stemme der blev til hendes egen. Hans ord der blev til hendes sandheder om sig selv.

    Sara fortæller ærligt og stærkt om:
    • Hvordan hun gradvist mistede sig selv – så langsomt at hun næsten ikke opdagede det
    • Tiden hvor hun ikke kunne købe en kop kaffe uden at skulle forklare sig
    • Hans nedgørende ord der blev til hendes tro på at hun ikke var noget værd
    • Hvordan hun holdt facaden oppe i årevis – mens hun forsvandt mere og mere indeni
    • Vejen tilbage til sig selv efter 20 år
    Det her er en af de historier der rammer. Fordi den viser hvordan det sker. Hvordan man mister sig selv. Og hvordan man finder vej tilbage.Saras mod til at fortælle sin historie giver håb til alle dem der lige nu sidder og tænker: "Er det virkelig mig der er forkert på den?"Nej. Det er det ikke.Lyt med – og mærk styrken i at bryde tavsheden.Find afsnittet hvor du lytter til podcast: Bliv fri af psykisk vold

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/bliv-fri-af-psykisk-vold--5510156/support.
    1 hr 7 min
  • Dobbeltliv, kontrol og gaslighting: Sådan mistede Anna sin dømmekraft
    Er du i tvivl, om det er psykisk vold? Hent min guide med de 15 sætninger, jeg oftest hører i min praksis, og hvad de gør ved dig: Hent guiden her ->
     
    Velkommen til Bliv fri af psykisk vold. Mit navn er Anne-Cathrine Blegvad. Jeg er psykolog og har specialiseret mig i psykisk vold, gaslighting og kontrol, og i den her serie deler jeg vidnesbyrd så du kan få historier du kan spejle dig i.

    Et sprog der forklarer de mønstre der kan være svære at sætte fingeren på.

    I dagens episode har jeg talt med "Anna". Anna fortæller sin historie om at være sammen med en partner der lever et dobbeltliv. Hun fortæller om den gaslighting, den manipulation som hun blev udsat for og hvordan hendes virkelighed blev gradvist fordrejet.
    Anna fortæller om en kontrol i hverdagen med 20–30 sms’er dagligt og en fornemmelse af at skulle stå til regnskab.

    Episoden handler om, hvordan et menneske kan blive suget ind i noget, der er dybt usundt, hvordan manipulation og bedrag kan nedbryde din dømmekraft, og hvorfor det kan tage tid at se mønstrene klart – og endnu længere tid at finde sig selv igen bagefter.

    Tag godt imod os 💚 og husk at dele episoden med en du tænker kan have brug for at høre den.

    Hvis episoden hjælper dig, så giv gerne podcasten en anmeldelse og stjerner—det gør en stor forskel, så vi kan nå ud til flere og hjælpe flere.

    Kærligst
    Anne-Cathrine 💚
    PS: Vil du forstå psykologien bag psykisk vold mere i dybden, så har jeg onlinekurset “Bliv fri af psykisk vold.” Det kan give et klart sprog for det, du står i—og konkrete greb til at støtte dig selv.
    Tryk på linket her ->>>

    Af hensyn til anonymitet er personlige detaljer udeladt og enkelte kendetegn ændret.

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/bliv-fri-af-psykisk-vold--5510156/support.
    1 hr 1 min
  • Psykisk Vold i Guds Navn – Camilla Trustrup om at Vokse op i Jehovas Vidner
    Er du i tvivl, om det er psykisk vold? Hent min guide med de 15 sætninger, jeg oftest hører i min praksis, og hvad de gør ved dig: Hent guiden her ->
     
    Hvordan ser psykisk vold ud, når den er pakket ind i tro og fællesskab?

    I denne episode af Bliv fri af psykisk vold har jeg forfatter Camilla Trustrup i studiet.

    Camilla, som er aktuel med bogen Vidner - i sektens skygge som hun har skrevet med Helle Bertram. I bogen deler Camilla sin rå beretning om at vokse op i Jehovas Vidner.

    Overvejer du at forlade Jehovas Vidner, har Camilla og jeg lavet en exitplan - den er gratis og du finder den her->

    Vi dykker ned i det komplekse fænomen, der muliggør vold i et trossamfund:

    Kollektiv gaslighting og usynlig vold.

    Vi dykker ned i det komplekse fænomen, der muliggør vold i et trossamfund, men også i Camillas personlige kamp:

    Familievold og Kollektiv Gaslighting
    Camilla sætter ord på de sværeste temaer fra sin opvækst:
    • Fysisk og Psykisk Vold: Camilla fortæller om den vold, hun voksede op med i familien, og hvordan hun oplevede at få kærlighed, men samtidig føle sig dybt ensom.
    • Oprør og Straf: Hun beskriver at være "oprørsk" og den hårde straf, når det blev opdaget – og hvordan det fastholdt hende i en konstant tilstand af skyld og skam.
    • Frygt som Kontrolredskab: Vi dykker ned i, hvordan dødsangst (frygten for Harmagedon/dommedag og udstødelse) bruges som et effektivt redskab til kontrol, der fastholder loyalitet og forhindrer medlemmer i at forlade fællesskabet.
    • Kollektiv Sandhed: Endelig taler vi om kollektiv gaslighting, hvor fællesskabet har monopol på sandheden og får medlemmer til at tvivle på deres egne oplevelser og dømmekraft.
    Vejen Ud: Selvansvar og Værdier
    Camilla deler sin personlige rejse ud af systemet – og hvordan hun begyndte at genvinde sin stemme. Det er en stærk samtale om at tage selvansvar og endelig lære at leve tro mod sine egne værdier, når ens liv har været defineret af andres regler.Dette er en episode om magt, tro, psykisk vold – og modet til at tænke selv.

    DU KAN KØBE BOGEN VIDNER I SEKTENS SKYGGE HER!

    Og du kan finde vores exitplan her->

    Tag godt imod os 💚
    Kærligst Anne-Cathrine

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/bliv-fri-af-psykisk-vold--5510156/support.
    1 hr 9 min
  • Push/Pull: Jacobs fortælling om et forhold, der fik følelsesmæssige konsekvenser
    Er du i tvivl, om det er psykisk vold? Hent min guide med de 15 sætninger, jeg oftest hører i min praksis, og hvad de gør ved dig: Hent guiden her ->
     
    I denne episode møder du Jacob, som er i 40’erne. Jacob er skilt og har to børn. Kort efter skilsmissen træder han ind i et nyt forhold, som hurtigt viser sig at være langt mere komplekst, end han først fornemmer.
    Vi taler om de op- og nedture, der præger relationen fra starten: intensitet, usikkerhed, push/pull, kritik og devaluering.
    Om de røde flag i dating, som først giver mening, når man ser tilbage.
    Og om mikromanagement og følelsesmæssige udsving, der langsomt skaber tvivl på én selv — også hos mennesker, der normalt står stærkt.
    Jacob deler ærligt, hvordan han blev trukket ind og ud af relationen, hvordan bruddet og “det at blive suget ind igen” påvirkede hans trivsel, og hvad det kostede ham følelsesmæssigt.

    Vi taler også om vejen videre:
    Hvordan han begyndte at mærke sig selv igen.
    Hvilke skridt han tog for at få det bedre.
    Og hvad han ville ønske, han havde vidst før.Det her er en episode til dig, der har oplevet uro, forvirring eller selvkritik i et nyt forhold — særligt hvis du har mødt en partner lige efter et brud, hvor du står mere sårbart.
    Mit håb er, at du finder genkendelse og ro i, at du ikke er alene.

    Tag godt imod os og husk at dele episoden med en du tænker kan have brug for at høre den

    Kærligst 💚
    Anne-Cathrine

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/bliv-fri-af-psykisk-vold--5510156/support.
    1 hr 29 min

About Bliv fri af psykisk vold

From the publisher's feed

Er du i tvivl, om det er psykisk vold? Hent min guide med de 15 sætninger, jeg oftest hører i min praksis, og hvad de gør ved dig:

More shows like Bliv fri af psykisk vold

Psykologen i Øret by Birgitte Sølvstein

Psykologen i Øret

11 Listeners

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

344 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

22 Listeners

Hjerteflimmer for voksne by DR

Hjerteflimmer for voksne

9 Listeners

ENHED med Noell Elise by Noell Elise

ENHED med Noell Elise

5 Listeners

Afhørt by Ekstra Bladet

Afhørt

54 Listeners

Meningsfulde Samtaler by Kasper Andersson

Meningsfulde Samtaler

12 Listeners

Voksendating by Podimo Studios

Voksendating

3 Listeners

Bag om forbrydelsen by Nordjyske

Bag om forbrydelsen

22 Listeners

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast by Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

10 Listeners

Rejseholdet by Sjællandske Nyheder

Rejseholdet

5 Listeners

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen by Podimo Studios

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen

8 Listeners

HjerneRO by Mindcamp

HjerneRO

10 Listeners

Bare mellem os by Ekstra Bladet

Bare mellem os

0 Listeners

Sagen Genåbnet by Jesper og Sanne, Podads

Sagen Genåbnet

37 Listeners