"Til sidst troede jeg på det hele. At jeg ikke var noget værd. At det var mig der var problemet."I dette afsnit af Bliv fri af psykisk vold møder du Sara – en kvinde der gennem 20 år langsomt mistede sig selv i et forhold præget af massiv kontrol og nedgørelse.Økonomisk kontrol. Seksuel kontrol. Psykisk vold. Den klassiske voldscyklus der bare fortsatte.Og gennem det hele: Hans stemme der blev til hendes egen. Hans ord der blev til hendes sandheder om sig selv.
Sara fortæller ærligt og stærkt om:
- Hvordan hun gradvist mistede sig selv – så langsomt at hun næsten ikke opdagede det
- Tiden hvor hun ikke kunne købe en kop kaffe uden at skulle forklare sig
- Hans nedgørende ord der blev til hendes tro på at hun ikke var noget værd
- Hvordan hun holdt facaden oppe i årevis – mens hun forsvandt mere og mere indeni
- Vejen tilbage til sig selv efter 20 år
Det her er en af de historier der rammer. Fordi den viser hvordan det sker. Hvordan man mister sig selv. Og hvordan man finder vej tilbage.Saras mod til at fortælle sin historie giver håb til alle dem der lige nu sidder og tænker: "Er det virkelig mig der er forkert på den?"Nej. Det er det ikke.Lyt med – og mærk styrken i at bryde tavsheden.Find afsnittet hvor du lytter til podcast: Bliv fri af psykisk vold
Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/bliv-fri-af-psykisk-vold--5510156/support.