Grønne tanker - om en sundere fremtid for mennesker

Grønne tanker - om en sundere fremtid for mennesker

Download on the App Store

Grønne tanker - om en sundere fremtid for mennesker episodes

  • Sæson 2 #1 Det er trygt for mig at slippe ansvaret
    Det er atter blevet tid til at forfølge livet på grøn energi i en ny sæson af Grønne Tanker med sundhedsantropolog Maja Harton Pedersen. Maja er blevet skilt og har det seneste år været i skilsmissens overgangsprocesser. Nu falder vandene til ro og livet kalder på grøn facilitering. Maja er derfor taget til Amalfikysten i Italien, hvor vi henover fem dage følger hendes grønne genstart af energien og dét større, friere og lettere liv, der nu vil frem.
    1 hr 17 min
  • Sæson 1 #6 Om hvorfor jeg aldrig mere får 12
    På overfladen er vi frie som aldrig før til at leve vores liv præcis, som vi vil. Men samtidig strammer ufriheden i vores socialt styrede tilværelse på speed som aldrig før og giver os kampe, lidelser, afhængigheder og savn, som larmer i vores relationer, krop og psyke. Til at overleve og udholde livet i de sociale magters greb, har vi fundet ud af nogle overlevelsesstrategier – dét jeg kalder vores Frygt Mindset Mønstre. Men vil vi blive fri til at leve vores liv naturligt og frit ikke bare sidde fast i sociale overlevelsesmønstre, må vi tale lidt om, hvordan vi kan vælge at træde ud af mønstrene, indtage og iværksætte vores frie energi og vise os frem, som de mennesker, vi er. Uden at dø. Måske bliver vi tværtimod mere levende.
    44 min
  • Sæson 1 #5 Sådan faciliterer jeg min energi
    Jeg taler så meget om menneskelivet på grøn energi, og om hvordan vi ved at forlade fortidens liv i social frygt med sociale overlevelsesmønstre og iværksætte livet i facilitering af vores naturlige menneskelige energi, kan få lettere, friere, sundere og mere levende liv. Men hvad betyder det helt konkret i praksis? Hvordan lever man, når man lever i facilitering af sin menneskelige natur? Den bedste og nemmeste måde at forklare det, er ved at fortælle, hvordan jeg selv gør. Lyt med og bliv inspireret til hvordan du kan iværksætte dine skift til livet på grøn energi.
    56 min
  • Sæson 1 #4 Skab dit liv på grøn energi
    I tiden, vi lever i, er vi skabere af vores eget liv. Overalt møder vi idealforestillinger om det selvskabte liv og opmuntring til at tage magten hjem til os selv, træffe bevidste valg og skabe dét liv, vi drømmer om. Det lyder jo skønt og appellerende, at vi sådan selv kan skabe lige det liv, vi drømmer om. Men er det nu så skønt, som det lyder? Hvad er bagsiden af det selvskabte drømmeliv? Og hvad er det sundere og friere alternativ?
    51 min
  • Sæson 1 #3 Episoden jeg var ved at dø over at lave
    Shit, hvor havde jeg det stramt, da jeg skulle optage denne episode. Men jeg vidste udmærket, at der var ingen vej udenom. At denne episode ville ud af mig, have ord, udtryk og liv. At den sociale frygt, der kørte med mig og forsøgte at tale mig fra det, ikke kunne forhindre mig i at åbne mig og fortælle frit om dét liv, som mit firma SUNDFORANDRING er skabt ud fra. Det blev til intet mindre end 1 time og 16 minutters fortælling om social identitet, social kamp og social død. Og om hvordan min naturlige menneskelige energi, mit levende liv, insisterede og fandt vej, på trods og mod alle odds.
    1 hr 17 min
  • Sæson 1 #2 Og hvad har det lige med mig at gøre
    Menneskeliv på grøn energi® er et nyt sundhedssyn, der forklarer vores tids lidelser, kampe og savn i lyset af det sociale liv, vi lever og de sociale tanker, vi tænker – og peger mod et mere naturligt og levende menneskeliv. Men hvilken relevans og værdi har det for dig og dit liv? Hvordan vil perspektiverne og værktøjerne, der knytter sig til menneskelivet på grøn energi, kunne hjælpe dig fri af frustration, fastlåshed, lidelse, konflikt, kamp, krise, afhængighed og savn og til at blive i stand til at få et liv med sundere, kærligere og mere nærende relationer, en fri og uafhængig krop og et lysere og lettere sind?
    57 min
  • Sæson 1 #1 Fra fortidens Frygt Mindset til fremtidens Grønne Flow Mindset
    Det Grønne Flow Mindset kalder jeg dét mindset, der nærer, understøtter og løfter os ind i vores naturlige, frie, lette og levende liv. Dét fortæller jeg dig om i denne første rigtige episode af Grønne Tanker. Men for at komme frem til en forståelse af Det Grønne Flow Mindset, hvad det er og hvorfor vi har brug for at tænke anderledes for at blive i stand til at leve bedre liv, må vi først forstå, hvordan vi tænker i dag og hvilken betydning det har for vores liv, vores sundhed, vores relationer, krop og psyke. Så vi tager på en lille rejse ind i nogle af de sociale forestillingsverdener, som ligger til grund for det sociale Frygt Mindset, vi skaber vores liv fra i dag. Og herfra får vi øje på, at hvis vi vil blive i stand til at skabe og leve et sundere, friere og lettere liv – må vi aktivere og iværksætte vores frie, flydende, bevægelige, naturlige tanker – vores Grønne Flow Mindset.
    56 min
  • Intro episode - Velkommen til Grønne Tanker
    Velkommen til Grønne tanker – en podcast om det frie, sunde, levende menneskeliv – og vejen dertil. I denne lille intro episode præsenterer jeg lige kort mig selv, mit sundhedssyn Menneskeliv på grøn energi® og min omlægningsmodel DE5RUM®.
    22 min

About Grønne tanker - om en sundere fremtid for mennesker

From the publisher's feed

Grønne tanker er en podcast om tidens menneskeliv. Om livet, vi lever og om de menneskelige og sociale kampe, lidelser, savn og længsler, som rigtig mange mennesker oplever i dag. Og så handler den om…