Hammers Hule

Hammers Hule

By FransSports
Download on the App Store

Hammers Hule episodes

  • #S4E3 - Niels Kvale
    I dette afsnit af Hammers Hule kan du blive meget klogere på, hvordan italiensk kultur og fodbold hænger uløseligt sammen, når udlands- og redaktionschef for DR, Niels Kvale, gæster Hammers Hule. Grundet sit arbejde har den 43-årige journalist igennem flere år haft bopæl i støvlelandet, og været tilknyttet DR’s udenlands redaktion siden 2009. Niels besidder en enorm stærk udenlandsfaglighed, og sørger til dagligt for at Danmark får en troværdig, upartisk og relevant dækning af omverden. En objektivitet som han bestemt ikke tager med sig i fritiden, når han står på lægterne på Ceres Park, og hepper passioneret på de hvide.
    Kom med ind i hulen og hør, hvordan passionen for AGF er startet, og hvorfor dét at have et dansk holdepunkt, kan være en fordel som udenlandsdansker. Samtidig får du både Frans’ og Niels mange anekdoter fra deres tid i Italien.
    47 min
  • #S4E2 - Rikke Rønholt
    Dagens gæst i Hammers Hule er den tidligere løbestjerne, Rikke Rønholt. Rikke var både uovertruffen på 400 meter hæk og 800 meter løb, og selvom elitekarrieren for længst et stoppet, så forsvinder passionen for løb aldrig. Tilbage i 2011 udgav Rikke bogen: Løber for livet, og har hun mulighed for det, så starter hun stadig hver dag med en løbetur.

    Viljen, seriøsiteten og ambitionerne fra elitekarrieren har Rikke nu taget med sig i sit arbejdsliv, hvor hun arbejder som konsulent samtidig med, at hun er PHD studerende på Chopenhagen Biusness School, Department of Management, Society and Communication, med et stort fokus på bæredygtighed. Derudover sidder Rikke sammen med Frans i DIF’s bestyrelse.

    Kom med ind i hulen og få Rikkes personlige historie om livet som eliteløber. Her kan du høre, hvordan hun gik fra ikke at passe ind til at finde sin rette hylde. I dette afsnit får du samtidig Rikkes refleksioner om samfundet og idræt og et indblik i, hvad fællesnævneren mellem bæredygtighedstiltag og idræt er for hende.
    46 min
  • #S4E1 - Mads Davidsen
    På en af Mads Davidsens smutture til Danmark i sommers fik Frans Hammer inviteret den 39-årige fodboldtræner og sportsdirektør ind forbi hulen. Mads’ trænergerning startede, da hans egen spillerkarriere sluttede, og han har de seneste mange år arbejdet med klubber i udlandet. Senest var han Sportsdirektør i Emiraterne i klubben, Al Jazira Club, hvor han vandt to titler på to sæsoner. Inden det var Mads sportsdirektør i Shanghai SIPG - en kæmpe mulighed som han fik lidt ved et tilfælde. Men hvad skal Mads egentlig nu?

    Kom med ind i hulen og bliv meget klogere på sportslivet i udlandet. Du kan samtidig høre, hvorfor vi som mennesker har brug for at være en del af verdenen, og om danske fodboldtrænere er på vej frem internationalt.
    43 min
  • #S3 - BONUS - Andreas og Christian Schou
    De succesfulde springryttere og brødre, Andreas og Christian Schou, er i dette bonusafsnit gæster i Hammers Hule. De blev som børn introduceret til ridesporten af deres mor, og helt fra ponyårene viste de to brødre sig også som lysende talenter på hesteryggen. De har høstet utallige resultater, og senest var Andreas den eneste danske springrytter, der repræsenterede Danmark ved OL i Tokyo 2021.

    I en meget ung alder stod det klart for de to brødre, at ridesporten kræver en stor kapital, og at sporten er forbundet med benhårdt arbejde.

    Kom med ind i hulen og hør historien om, hvordan Andreas og Christian har bygget en kæmpe forretning op omkring ridesporten. Hør samtidig, hvor inspirationen fra køb og salg af heste kommer fra, og hvordan de to brødre egentligt har det med at arbejde sammen.
    37 min
  • #S3E9 - Claus Steinlein
    Den tidligere professionelle fodboldspiller og nu chef for FC Midtjyllands fodboldakademi, Claus Steinlein, er i dag gæst i Hammers hule. Både klubber som AaB, AGF og Ikast FS har haft fornøjelsen af den glade bornholmer. Kærligheden faldt dog for det midtjyske, og i tiden med Steinlein ved roret har FC Midtjylland gennemgået en stor forvandling, fra en lille fusionsklub til et af Danmarks førende fodboldhold.
    Kom med ind i hulen og få et helt unikt indblik i, hvem Claus Steinlein er, når han fortæller om sin barndom, opvækst og hvordan hans rødder har været med til at skabe den strategi FCM i dag bygger på. Du kan samtidig høre Frans og Claus snakke om talentmiljøer, for er vi egentlig gode nok til det, eller smider vi for tit guld på gaden?
    41 min
  • #S3E8 -Jon Andersen
    Dagens gæst i Hammers Hule kender du måske gennem den læskende energidrik STATE. Frans Hammer har nemlig inviteret Jon Andersen, medstifter og direktør hos State Drinks, med inden i hulen.

    Jon spillede meget fodbold som ung, og som 16-årig kom han på Silkeborg Fodboldcollege. Han var drevet af udvikling og præstationsoptimering, og det gav ham et særligt fokus på kost og ernæring. Jon begyndte at blande sine egne energidrikke, hvilket blev startskuddet til livet som iværksætter – en lang rejse, som startede uden erfaring og kapital, men som i dag er kommet til det sted, hvor både tennisfænomenet Caroline Wozniacki og fodboldvirtuosen Christian Eriksen er medejere.

    Kom med ind i hulen og hør, hvordan og hvorfor succesen STATE blev til, og hvad det store arbejdspres har haft af konsekvenser. Hør samtidig, hvordan opvæksten i et elitesportsmiljø har formet Jon, og hvordan nederlag og modgang har gjort ham stærkere.
    43 min
  • #S3E7 - Philip og Stefan Due Schmidt
    De to brødre og speedskatere, Philip og Stefan Due Schmidt, er gæster i denne episode af Hammers Hule. Foruden at dele barndomshjem delte de passionen for rulleskøjteløb, og de gjorde sig begge hurtigt bemærket i juniorårene.

    Det var først senere, at de begge skiftede både typen af skøjter, udstyr og underlag ud og kastede sig ud på isen. Efter at have skiftet fra rulleskøjteløb til speedskating har både Philip og Stefan stillet til start ved flere store World Cups, mesterskaber, og Stefan har sågar repræsenteret Danmark ved Vinter-OL i 2016 og igen i 2022.

    Kom med inden for i hulen og hør, hvordan speedskating - eller hurtigløb på skøjter - blev en karrierevej, hvor de to brødre nu både er holdkammerater og konkurrenter. Lyt med, når Philip og Stefan fortæller om den krøllede elitesportsvej i en nichesport, hvor der ikke engang findes faciliteter i Danmark til i dyrke sporten, og hvor økonomi altid er en barriere.
    36 min
  • #S3E6 - Morten Petz
    Dagens gæst i Hammers Hule er F.C. Københavns Head of Football Data and Technology, Morten Raffnsøe Petz. Morten er som dataekspert en nøglespiller i den danske storklub, da FCK har et strategisk mål om at udnytte data til at understøtte den sportslige udvikling. Mortens skarpe blik for teknologi og data skal derfor være med til at optimere spillernes performance, trænerstabens taktiske træk og ledelsens beslutningsgrundlag.
    Kom med ind i hulen og hør, hvad en dataekspert kan gøre af forskel for en fodboldklub både på kort og lang sigt. Morten lukker dig samtidig med ind i maskinrummet og forklarer, hvordan han skaber sammenhæng i og data letforståelige. Du kan også høre Morten fortælle, hvad han til dagligt går og udvikler på, og hvordan man egentlig kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem sport og data.
    42 min
  • #S3E5 - Anne-Marie Rindom
    Dagens gæst i Hammers Hule er den danske OL-guldvinder, Anne-Marie Rindom, som unægtelig hører til blandt verdens absolut bedste Laser Radial-sejlere. Hun gjorde sig allerede bemærket tilbage i 2015, da hun vandt VM-guld, og hun har efterfølgende leveret store præstationer både til EM, VM og de Olympiske Lege. I 2016 blev Anne-Marie den første dansker nogensinde til at vinde en OL-medalje i en Laser-klasse, og til OL i 2021 kunne hun stille sig øverst på medaljepodiet med guld om halsen.

    Kom med ind i hulen og hør om sejlermiljøet og den dedikation, der lægges for dagen, for at nå toppen i sporten. Du får samtidig en masse anekdoter fra Anne-Maries opvækst, og hun fortæller om, hvad årsagen egentlig var til, at hun startede til denne nichesportsgren. Dette afsnit byder også på et indblik i, hvad fremtiden nu bringer for Anne-Marie.
    43 min
  • #S3E4 - Rasmus Kragh
    Den danske bjergbestiger, Rasmus Kiilerich Krag, er dagens gæst i Hammers Hule. Efter en tidlig karriere som juniordanmarksmester og tre år med på juniorlandsholdet i orienteringsløb valgte Rasmus Krag at skifte løbeskoene ud med vandrestøvler.

    Med fire års dedikeret arbejde blev Rasmus Kragh i 2019 den første dansker nogensinde til at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest, uden brug af kunstig ilt. En farlig rejse, som efterfølgende har givet Rasmus en stor regning, som skulle betales.

    Kom med ind i hulen og hør, hvad der fik ekstremsportsudøveren Rasmus til at sætte sit liv på spil for at nå toppen af Everest, og hvad det næste mål nu skal være. Du kan også høre, hvordan han arbejdede med sine tanker og frygten på bjerget. Rasmus fortæller også helt åbent og ærligt om den nedtur, han oplevede, efter han nåede toppen. En nedtur, han havde forudset, men aldrig forventet at være i den størrelsesorden, som den var.
    48 min

About Hammers Hule

From the publisher's feed

De bedste samtaler er præget af oprigtig interesse, passion, gensidig respekt og en solid viden om personen foran dig. I Hammers Hule inviterer Frans Hammer en række kendte sportspersonligheder ind i…