Hammers Hule

Hammers Hule

By FransSports
Download on the App Store

Hammers Hule episodes

  • #S2E3 - Jesper Nøddesbo
    Dagens gæst i Hammers Hule er den tidligere håndboldlandsholdsspiller Jesper Nøddesbo. Efter mere end 20 år som professionel håndboldspiller, 223 landskampe og titler som både europamester og olympisk mester har den garvede stregspiller valgt at indstille sin aktive karriere. En karriere, som har gjort ham til en populær personlighed, men som ikke altid har været en dans på roser.

    Kom med indenfor i hulen og hør, hvordan Jesper i sin storhedstid i FC Barcelona har opnået sportslige og personlige succeser, men også har måttet kæmpe med mentale udfordringer. Samtidig får du et indblik i, hvordan Jesper i dag bruger sine erfaringer som professionel atlet i sin nye rolle som coach.
    56 min
  • #S2E2 - Buster Juul
    Dagens gæst i Hammers Hule er den 28-årige venstre fløj, Buster Juul. Sammen med Aalborg Håndbold har han vundet flere DM-titler, pokaltitler og gjort sig synlig på den europæiske håndboldscene med flotte præstationer i Champions League. Alle sæsoner som professionel har dog ikke været lige sjove for Aalborgs teknisk-dygtige straffekastskytte.

    Kom med indenfor i hulen og få et indblik i en kultur, hvor det ikke altid er lige nemt at tale om sine følelser. Lyt til, hvordan Buster havnede i sit livs identitetskrise og måtte kæmpe sig igennem en svær depression. Og hvad han som menneske har lært af den tid.
    40 min
  • #S2E1 - Sara Slott og Mikkel Larsen
    I dette afsnit af Hammers Hule har vi ikke bare én, men to gæster: Hækkeløberen Sara Slott Petersen og hendes træner, Mikkel Larsen. Som makkerpar har de sikret Sara flere internationale medaljer, og i 2016 blev hun den første danske kvinde til at vinde et Europamesterskab i atletik. Samme år til OL i Rio blev Sara den første danske kvinde til at vinde en olympisk atletikmedalje siden 1948 – og den allerførste i en løbedisciplin.

    Kom med indenfor i hulen og få et dybere indblik i Sara og Mikkels bulede rejse. Og hør samtidig, hvordan Mikkel Larsen, som tidligere selv har været på landsholdet i hækkeløb, viede sit liv til at træne landets bedste sprintere og hækkeløbere. Selvom oddsene var imod ham.
    41 min
  • #S1E3 - BONUS - Anna West
    Dagens gæst i Hammers Hule er søvnforsker Anna West. Anna driver til dagligt sin egen konsulentvirksomhed, Sleep2Perform, som arbejder for at forløse klienters potentiale ved at gøre dem opmærksomme på at prioritere søvn og balancere søvnrytmen. Anna er i den forbindelse tilknyttet Brentford FC, hvor hun hjælper fodboldspillerne med at optimere deres præstationer og restitution gennem søvnen.

    Kom med indenfor i hulen og få et dybt indblik i en søvnforskers univers og få nogle tips og tricks til, hvordan du gennem søvn kan optimere på din performance.
    35 min
  • #S1E2 - BONUS - Mads Hansen
    Dagens gæst i Hammers Hule er den 44-årig håndbolddommer Mads Hansen. Mads blev sammen med sin tidligere makker, Martin Gjeding, kåret som verdens bedste dommerpar. Når Mads Hansen ikke fløjter kampe i gang rundt om i verden, bruger han tiden på sin nyopstartede virksomhed Cocuura. Et karriereskifte, som er taget på baggrund af Mads’ egne private oplevelser efter et voldsomt kræftforløb.

    Kom med indenfor i hulen og få et dybt indblik i Mads Hansens historie – fra at modtage en dødsdom til at komme tilbage til livet. Og hør, hvad det har betydet for ham, når han i dag går på banen.
    38 min
  • #S1E1 - BONUS - Morten Jørgensen
    Dagens gæst i Hammers Hule er den tidligere letvægtsroer, Morten Jørgensen, som var en fjerdedel af den berømte "Guldfire".

    Morten har været en af Danmarks mest vindende atleter til de Olympiske Lege, og i dag har han lagt sportskarrieren på hylden og arbejder som privat kundechef i Nykredit.

    Kom med indenfor i hulen og lyt til Mortens fortælling om den dedikation, der har været grundlæggende for de mange medaljer, som Guldfireren roede hjem. Du kan samtidig finde ud af, om det bare er en vandrehistorie, eller om de fire mænd faktisk lå i svedposer for at tabe sag nok inden konkurrencestart. Og hvordan har det været ikke måtte være i kontakt med sine børn inden OL?
    44 min
  • #S1E7 - Majken Gilmartin
    Dagens gæst i Hammers Hule er den tidligere fodboldspiller, Majken Gilmartin. Majken er CEO i Eir Soccer og organisationen Global Goals World Cup, som er en kvindefodboldturnering, der rundt om i verden bruger fodbold til at samle piger og kvinder om den fælles dagsorden at arbejde for FN’s 17 Verdensmål. Tidligere har Majken arbejdet som filmproducer, været sportsansvarlig i Københavns Kommune og startet Sensational Street Soccer.

    Kom med indenfor i hulen og bliv klogere på, hvordan og hvorfor Majken Gilmartin opfandt en fodboldturnering for kvinder, og hør samtidig om hendes spændende rejse fra filmproducer til kvindefoldbold-aktivist.
    37 min
  • #S1E6 - Troels Bech
    Dagens gæst i Hammers Hule er 55-årige Troels Bech. Manden med det store ordforråd og den til tider kryptiske retorik nåede knap 200 kampen for Silkeborg IF, før han gik trænervejen. Troels Bech danner privat par med Nille Bech – tilsammen har de otte børn. Troels valgte selv at forlade fodboldverden, tage et år ud af kalenderen og rejse ud i verden med hele sin familie.

    Kom med indenfor i hulen til en snak om, hvorfor Troels Bech fik et behov for at trække sig fra fodboldverdenen og hør samtidig, hvor meget af det, Troels har gjort i fodbold, der er født af ham, og hvor meget han er født af fodbold.
    38 min
  • #S1E5 - Anders Randrup
    Dagens gæst i Hammers Hule er den 33-årige tidligere professionelle fodboldspiller Anders Randrup. Den forhenværende højreback valgte tidligt at indstille sin karriere for i stedet at forfølge resultater uden for kridtstregerne. Anders Randrup har altid været klar over, at fodboldkarrieren ikke ville vare evigt. Derfor prioriterede han også sine studier på CBS i København, mens han var professionel fodboldspiller.

    Kom med indenfor i hulen og hør, hvorfor Anders valgte at stoppe med at udøve sin passion i en tidlig alder, og hvilke afsavn og friheder som følger med.
    27 min
  • #S1E4 - Glen Riddersholm
    Dagens gæst i Hammers Hule er den tidligere superliga-træner Glen Riddersholm. Glen har taget turen hele vejen fra at være ungdomstræner til i dag at have stået i spidsen for et superligahold i mere end 300 kampe. Han har oplevet masser af succes på fodboldbanen, men har også oplevet medaljens bagside og usikkerheden i jobsituationen som træner.

    Kom med indenfor i hulen til en snak om livet som fodboldtræner og hør, hvordan samfundets udvikling har påvirket Glen Riddersholms trænerstil og den kultur, han har forsøgt at operationalisere.
    36 min

About Hammers Hule

From the publisher's feed

De bedste samtaler er præget af oprigtig interesse, passion, gensidig respekt og en solid viden om personen foran dig. I Hammers Hule inviterer Frans Hammer en række kendte sportspersonligheder ind i…