Hammers Hule

Hammers Hule

By FransSports
Download on the App Store

Hammers Hule episodes

  • #S3E3 - Carsten Oldengaard
    Dagens gæst i Hammers Hule er mentaltræneren, Carsten Oldengaard. Carsten har tidligere været elitesportsatlet, træner, foreningskonsulent, proceskonsulent, psykiatrisk fysioterapeut, og nu bruger han al sin erfaring til at hjælpe dedikerede atleter og trænere.

    Carsten har arbejdet som mentaltræner inden for sportens verden i mere end 10 år og har for eksempel hjulpet atleter som fodboldspilleren Pernille Harder, badmintonkometen Viktor Axelsen og håndboldlandsholdsmålmanden Kevin Møller.

    Kom med ind i hulen og hør herningenserens bud på, hvad der mentalt kendetegner de atleter, som når til tops, og hvad det online sociale netværk egentlig betyder for mentaltræningen. Du kan samtidigt høre, hvilke af Carstens redskaber Frans Hammer stadig benytter sig af i dag – og hvorfor.

    Måske får du endda lidt inspiration til, hvilke redskaber du selv kan benytte for at flytte dig på øverste etage?
    38 min
  • #S3E2 - Daniel A. Pedersen
    Den professionelle fodboldspiller, Daniel A. Pedersen med aliasset ”DAP”, er anden gæst i tredje sæson af Hammers Hule. Daniel fik sin spillermæssige opvækst i Silkeborg IF, hvor han underskrev sin første professionelle kontrakt som 19-årig. En søgen efter nye udfordringer skulle senere få Daniel videre til rivalerne fra AGF og derefter på udenlandseventyr i den norske klub Brann.

    Nu har rejselysten taget Daniel langt mere vest på, hvor han i 2022 tordner ud for det amerikanske hold Orange County SC.

    Kom med ind i hulen og hør historien om den livstruende sygdom, som holdt Daniel ude af fodbolden i et stykke tid. Sygdommen forårsagede et vægttab på 11 kilo og igangsatte tvangstanker, som efterfølgende skulle få ham ind i en lang periode med overtræning.

    Hvordan Daniel A. Pedersen kom ud på den anden side, og hvordan det i dag påvirker ham og livet som professionel fodboldspiller, kan du høre mere om i dette afsnit.
    31 min
  • #S3E1 - Lene Terp
    Dagens gæst i Hammers Hule er cheftræner for det kvindelige færøske fodboldlandshold, Lene Terp. Lene er selv tidligere elitefodboldspiller og har deltaget ved i alt seks OL-, VM- og EM-slutrunder fra 1993 til 2003. Hun har ved siden af sin aktive karriere uddannet sig som cand.scient. i idræt og har efterfølgende taget en uddannelse i coaching og kommunikation. Lene er en af de eneste kvinder i Danmark, som har taget fodboldtræneruddannelsen UEFA Pro-licens.

    Kom med ind i hulen og hør, hvorfor Lene mener, at vi i Danmark ikke har flere kvindelige elitetrænere. Du kan også høre Lene fortælle om, at trænere ikke behøver at tænke fodbold hele tiden. Du får samtidig et indblik i, hvordan livet som kvindefodboldspiller på mange måder adskiller sig fra herrefodboldspillernes.
    32 min
  • #S2E5 - Tour-Special - Alex Pedersen
    Dagens gæst i Hammers Hule, Alex Pedersen, har stort set hele sit liv været i nærheden af cykelsporten. Alex er tidligere professionel cykelrytter, men hjerteproblemer og en rygskade satte en kæp i hjulet, og Alex Pedersen måtte som 25-årig indstille sin aktive karriere. Efter lidt tid valgte Alex alligevel at prøve drømmen som cykelrytter af igen, og formåede blandt andet at vinde VM i landevejscykling for amatører i 1994.
    Cykeldragten blev efterfølgende skiftet ud med jakkesættet, og Alex Pedersen kan i dag skrive direktør for Ikast-Bording Elite Håndbold, direktør for Ugeavisen Herning og chefredaktør og administrerende direktør for Vejle Amts Folkeblad på sit CV. Alex kunne dog ikke helt slippe cykelverdenen, og har været en af hovedkræfterne bag at få Giro d’Italia til Herning i 2012. De seneste år har han tilsvarende arbejdet på at få Tour de France til Danmark. En begivenhed der denne sommer bliver en realitet.
    Kom med indenfor i hulen og hør alt om Alex Pedersens rejse og om planlægningen af Tour de France i Danmark. Få samtidig et indblik i, hvorfor Alex Pedersen mener, at der er så mange danskere, som er dygtige til at køre på cykel, og hvordan han tror fremtiden for dansk cykelsport kommer til at se ud.
    47 min
  • #S2E4 - Tour-Special - Hannah Grant
    Dagens gæst i Hammers Hule er ingen eliteatlet. Alligevel ved Hannah Grant bedre end mange andre, hvad der skaber toppræstationer. Hun er nemlig kok og har i en længere periode været ansat på nogle af verdens største cykelhold. Her var Hannah ansvarlig for, at rytterne havde tilstrækkeligt med energi i tanken til at klare de hårdeste bjerge uden for kategori og køre først over målstregen.

    Kom med indenfor i hulen og hør Hannah og Jasper tale om, hvorfor det er så turbulent at arbejde som kok for et cykelhold under Tour de France. Hør samtidigt, hvordan Hannah stadig den dag i dag hjælper folk med at yde det maksimale med hjælp fra kosttilskud. Du bliver heller ikke snydt for nogle sjove anekdoter om den berømte foodtruck, som under Tour de France blev det helt store sociale omdrejningspunkt.
    43 min
  • #S2E3 - Tour-Special -Anders Lund
    Dagens gæst i Hammers Hule ved om nogen, hvad det vil sige at køre cykelløb. Anders Lund er tidligere professionel cykelrytter og nuværende landstræner for det danske cykellandshold. Mens Anders har været ved roret, har de danske ryttere trådt sig til de bedste resultater nogensinde. Anders har selv tørnet ud for hold som, CSC, Team Leopard-Trek og Team Saxo Bank-Tinkoff Bank. Og foruden talentet på rammen er Anders en ganske habil musiker.

    Kom inden for i hulen og hør, hvordan Anders’ Tour-dage i Danmark ser ud, og hvordan vi sørger for, at der også i 2035 er danske ryttere på startlisten til de største cykelløb i verden. Du kan samtidigt høre, hvordan Anders’ egen indgang til cykelsporten er en inspirationskilde til den måde, han selv arbejder med talentudvikling i dag.
    42 min
  • #S2E2 - Tour-Special -Dennis Ritter
    Dagens gæst i Hammers Hule er cykelkommentator og studievært, Dennis Ritter. Dennis er uddannet journalist og har arbejdet på TV 2 siden 2004. Dennis’ stemme har været en del af det lydtapet, som hvert eneste år har tryllebundet den danske befolkning, når Tour de France har rullet over skærmen. Og i år er ingen undtagelse. Siden 2007 har Dennis Ritter været fast kommentator – ikke bare på Tour de France, men også på en lang række af de øvrige store cykelløb TV 2 har dækket.

    Kom med indenfor i hulen og hør, hvordan kommentatorernes hverdag er under Tour de France, hvad Dennis Ritters største oplevelse har været i alle sine år som Tour-kommentator, og om hvorfor motivationen for at dække cykelsport stadig er intakt. Hør samtidig skønne anekdoter og refleksioner om Ritter og Stadums savnede og nu desværre afdøde kammerat, Chris Anker Sørensen.
    34 min
  • #S2E1 - Tour-Special -Michael Mørkøv
    Dagens gæst i Hammers Hule ”Tour-Special” er den professionelle cykelrytter, Michael Mørkøv. Den nu 36-årige alsidige rytter er blandt andet blevet dansk mester tre gange og udråbt som verdens bedste leadout-rytter. Han har vundet to OL-medaljer og tre verdensmesterskaber i parløb. Plus en enkelt sejr i fire kilometers forfølgelsesløb. Alligevel har rødovreborgeren altid haft en meget ydmyg tilgang til dét at være cykelrytter.

    Kom med inden for i hulen og hør Michael reflektere over sin egen rejse til topeliten og udviklingen i dansk cykelsport. Du bliver samtidig klogere på, hvordan Michael har lært at prioritere tid, træning og familie, hvilket har givet ham muligheden for at blive ved med at udvikle sig. Og så hører du selvfølgelig en masse om Michaels forventninger til sommerens Tour de France med start i Danmark.
    43 min
  • #S2 - BONUS - Kenneth Cortsen
    Dagens gæst i Hammers Hule er Kenneth Cortsen, som er Ph.d. Ass. professor og forsker i krydsfeltet mellem sportsøkonomi, - branding og -ledelse. Kenneth er medstifter af professionsbacheloruddannelsen på UCN, Sportsmanagement, og udgav i 2021 en bog med samme navn. Forskningen inden for sport bruger Kenneth også i praksis, og senest har han været træner for AaB’s bedste kvindehold. Et fodboldhold, som i Kenneth Cortsens tid har rykket sig fra Kvindeserien til Kvindeligaen.

    Kom med ind i hulen og få et indblik i, hvordan Kenneths trænerkarriere både kan være en fordel og en ulempe for hans forskning og bliv samtidig klogere på uddannelsessystemet for atleter – både herhjemme og i udlandet.
    43 min
  • #S2E4 - Frederik Schmidt
    Dagens gæst i Hammers Hule er den 29-årige Frederik Gelstoft Schmidt, som er nuværende kommunikationskonsulent og presseansvarlig for landsholdene under Dansk Håndbold Forbund (DHF). Frederik fik i en alder af bare 27 år drømmejobbet som presseansvarlig i DHF, men har nu efter to år valgt at sige sin stilling op. Nogle vigtige holdepunkter på hjemmefronten har trukket i ham, og Frederik har revurderet sin situation og sagt fra.

    Kom med ind i hulen og hør små, spændende anekdoter fra håndboldlandsholdende og slutrunderne. Få samtidigt et indblik i, hvad det egentligt indebærer at være presseansvarlig i et af landet største specialforbund, og hør hvorfor Frederik nu siger farvel til drømmejobbet.
    51 min

About Hammers Hule

From the publisher's feed

De bedste samtaler er præget af oprigtig interesse, passion, gensidig respekt og en solid viden om personen foran dig. I Hammers Hule inviterer Frans Hammer en række kendte sportspersonligheder ind i…