Hej arbejdsliv

Hej arbejdsliv

By Manja Vang og Thor Ekberg BondeBusinessCareers
Download on the App Store

Hej arbejdsliv episodes

  • #52: Ninna tog et vildt karrierespring – nu får hun kriminelle dømt

    Ninna står over for tyve og fartbøller i byretten.

    Som den første HK ’er i Nordjyllands Politi har hun nemlig skiftet jobbet som kontorfuldmægtig ud med et job som administrativ anklager – i første omgang to dage om ugen. Her fører hun sager, som vi kender det fra Hollywood-film – eller næsten i hvert fald. 

    Ninna fortæller om en stejl læringskurve i kompleks lovgivning, straframmer og juridiske begreber – og om altid kun at kunne være 90 procent forberedt – det er nemlig langt fra altid, at tingene i retten går, som man har planlagt.

    Hør, hvad du skal gøre, hvis du er HK’er og også drømmer om en karriere som anklager

    Gæster: Ninna Grønhøj, administrativ anklager Nordjyllands Politi

    Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde.

    Jingler: Audio Jingle

    Følg Hej arbejdsliv på Instagram

    Følg Hej arbejdsliv på Instagram

    22 min
  • #51: Helena er alvorligt syg – og insisterer på at arbejde

    Helena har en alvorlig lungesygdom – og så har hun autisme og ADHD. Derfor kæmpede hun også lidt mere end andre for at komme igennem sin kontoruddannelse. Men hun insisterer på at arbejde.

    Helena fortæller om betydningen af at have noget at stå op til og vigtigheden af at være en del af det sociale fællesskab på arbejdspladsen. Men også om de fordomme, der er forbundet med at være ansat i fleksjob. 

    Monica er også med og giver gode råd til andre unge, som (måske) kan finde deres vej ind på arbejdsmarkedet med et fleksjob.

    Gæster: Helena Lerager, kontorassistent og Monica Hovgaard, advokat HK Privat

    Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde.

    Jingler: Audio Jingle

    Følg Hej arbejdsliv på Instagram

    24 min
  • #50: Hvordan siger jeg op?

    At sige op kan være forbundet med mange følelser. Faktisk kan det føles lidt som hjertesorg, hvis det er et job, du er glad for.  

    Hør Manja fortælle, hvordan hun greb sin første opsigelse an, og de overvejelser hun gjorde sig forud for samtalen med sin chef. 

    HK’s karriereekspert Louise er også med og giver gode råd til, hvordan du siger op på en god måde. Det er noget med, du gerne må være ærlig, men du skal samtidig være diplomatisk – og så skal du for alt i verden lade være med at tømme hele følelsessækken udover din chef.  

    Lyt med, så får du også gode råd til at bevare en god relation til din (nu tidligere) chef og kolleger. 

    Gæster: Manja Vang, HK-medlem og Louise Theil Bock, teamleder HK Karriere 

    Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde 

    Jingler: Audio Jingle 

    Følg Hej arbejdsliv på Instagram

    30 min
  • #49: Ramt af impostor: Er jeg helt uduelig?

    Er du i dit arbejdsliv - eller som studerende - blevet ramt af følelsen af pludselig ikke at kunne finde ud af noget? Og har du været bange for, at din chef (eller underviser) lige om lidt afslører, at du er komplet uduelig?

    Så er du langt fra alene.

    Professionelt mindreværdskompleks - eller impostor-syndrom som det også kaldes - er meget mere udbredt, end du måske tror.

    Albert Einstein, Michelle Obama og Emma Watson har alle kæmpet med det.

    Ja, selv psykolog og impostor-syndrom-ekspert Marie Gamborg Laursen fortæller, at følelsen af utilstrækkelighed også indimellem rammer hende.

    Hør Marie forklare, hvordan præstationssamfundet og sociale medier har skabt den perfekte grobund for impostor-følelser - og hvad du skal være opmærksom på, så ikke impostor-følelserne bliver en hæmsko.

    Gæst: Marie Gamborg Laursen, psykolog

    Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde. 

    Jingler: Audio Jingle

    Følg Hej arbejdsliv på Instagram

    19 min
  • #48: Kan man leve af sin barndomsdrøm? Det gør Caspar

    I folkeskolen fyldte månelandinger mere end lektier for i dag 26-årige Caspar. På ungdomsværelset brugte han al sin fritid på at lave 3D-modeller af rumraketter på computeren. 

    I dag lever han af at lave 3d-modeller og YouTube-videoer af affyringer af rumraketter og månelandinger. 

    Elisabeth, der er freelanceansvarlig i HK, giver gode råd til at gøre sin hobby til en levevej og fortæller, hvordan du får overblik over din indtjening og sætter den rigtige pris.  

    Gæster: Caspar Stanley With, freelancer, og Elisabeth Hamerik Schwarz, ansvarlig for freelance- og selvstændigområdet i HK. 

    Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde. 

    Jingler: Audio Jingle 

    Følg Hej arbejdsliv på Instagram

    26 min
  • #47: Turbulens i Nuuk Lufthavn

    Champagnen flød, da den nye lufthavn i Nuuk åbnede sidste år, men for de ansatte har opstarten været præget af kaos og frustrerede passagerer. HK’er Else Skovgaard er med på telefonen fra Grønland og tager dig med bag kulissen og fortæller om nogle af de mange udfordringer, der har været med bl.a. bagagebånd, der har været i stykker, manglende snerydning, en kold brændstoftank og for lidt security.

    Hun fortæller også om de mange kendte, der har været gennem lufthavnen som følge af det store politiske fokus på Grønland det seneste år – og om at spise Trump Juniors hot wing-rester (som var rå).

    Læs også: Turbulens i Nuuk Lufthavn

    Gæster: Else Skovgaard, trafikassistent Air Greenland

    Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde. 

    Jingler: Audio Jingle

    Følg Hej arbejdsliv på Instagram

    21 min
  • #46: Da Isabella sprang ud på jobbet

    For Isabella føltes det som ”at komme hjem”, da hendes juridiske kønsskifte fra Jacob til Isabella i foråret var en realitet. Men tankerne om, hvordan hendes chefer, kolleger og kunder ville tage imod hendes kønsskifte, var mange. Og svære. 

    Isabella fortæller ærligt om sine overvejelser om at springe ud på sin arbejdsplads; hvordan hun i første omgang blev misforstået af ledelsen, og hvorfor det var vigtigt for hende at give sine kolleger en ’spol-tilbage-knap’. 

    Hør også, hvordan du som kollega bedst støtter op om LGBT+-personer, så alle kan føle sig trygge og være dem selv, når de går på arbejde. 

    Gæst: Isabella Andersen, kundekonsulent Danske Fragtmænd 

    Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde. 

    Jingler: Audio Jingle 

    Følg Hej arbejdsliv på Instagram

    23 min
  • #45: Hvem er Generation Z?

    Hvorfor insisterer I på at være sårbare på jobbet og tale højt om diagnoser? Hvorfor vil I ikke være chefer? Og hvad er der med det der Rizz og Skibidi Toilet?

    Det kan være svært for de ældre generationer at forstå den unge generation på arbejdsmarkedet. Og omvendt. 

    I denne episode ser vi på de fordomme de forskellige generationer har om hinanden og stiller skarpt på, hvem Generation Z egentlig er? Og på hvordan jeres livsanskuelse påvirker jeres arbejdsliv - jeres syn på sårbarhed, følelser og diagnoser. Frihed og karriere. Hierarkier og chefer. Og datedage og tømmermændsfri.

    Sofie Diemer, der er Gen Z’er, snowflake og med egne ord har buldrende ADHD, er med som gæst. Og nåh ja, så skriver hun bl.a. satire, har udgivet en digtsamling og er huskunstner på teatret Aveny-T. Og så er hun vært på DR-podcasten ”Sofie og de nye tider” om netop generationskløfter.

    Hun deler ud af sin erfaring – og fortæller, hvorfor hun mener, vi alle bør træne vores tolerancemuskel.

    Følg Hej arbejdsliv på Instagram

    38 min
  • #44: AI giver dig superkræfter i jobbet

    Sofie bruger den til at tælle kalorier og Thor til emojis🙃 MEN kunstig intelligens kan altså bruges til rigtig meget i jobbet.  

    AI-ekspert Nikolaj Møller har faktisk svært ved at se, at der findes jobs, hvor du ikke kan bruge kunstig intelligens. Hvis man bruger det på den rigtige måde, kan det ligefrem sammenlignes med at få en assistent - eller superkræfter, fortæller han.  

    Rasmus, der også er med i episoden, er en af de HK’ere, der allerede har kastet sig ud i AI’s mange muligheder. Som kontorelev udviklede han et AI-værktøj, der sparede ham og kollegerne masser af tid, når de skulle lave opslag på sociale medier.  

    Men AI kan også bruges til at lave mødereferater, få råd til kundehåndtering eller til at finde de rigtige formler i Excel - for bare at nævne nogle få eksempler. Og nåh ja, så er den også rigtig god til at komme med ros.  

    Få Nikolajs råd til, hvilke opgaver du med fordel kan få AI til at hjælpe dig med at løse, og hans bedste tips til, hvordan du kommer i gang og bruger det mest konstruktivt.  For hellere komme med nu end komme bagud. 

    Gæster: Rasmus Jægerfeldt Irsbøl, nyuddannet kontorelev og Nikolaj Møller, AI-rådgiver hos Tænketanken DareDisrupt 

    Værter: Sofie Carlø og Thor Ekberg Bonde 

    Jingler: Audio Jingle 

    Følg Hej arbejdsliv på Instagram

    26 min
  • #43: Må jeg bruge AI til jobansøgningen? Ja for f…!

    Kender du det med, at du bare sidder og stirrer ind i skærmen uden rigtig at kunne komme i gang med jobansøgningen? For hvordan sælger du dig selv bedst?

    Det har 31-årige Martin fundet en løsning på, nemlig Chatgpt, som han har brugt til sin jobansøgning. Og med stor succes.

    Martin fortæller, hvordan han har brugt AI til at sætte gang i ansøgningsprocessen og få nedfældet de første ord i sin ansøgning – noget han ellers synes var svært. Faktisk er han gået fra at bruge et par dage på en ansøgning til en eftermiddag. Nu har han så landet et relevant job.

    Tine, der er karrierevejleder, kalder Chatgpt ’the way to go’, når du skal i gang med din jobsøgning. Du får nemlig både en god sparringspartner, hjælp til bl.a. formulering og grammatik – og så gør det processen sjovere.

    Få Martin og Tines bedste tips til at bruge Chatgpt i jobsøgningen. 

    Gæster: Martin Fagerli-Schmidt, administrationsbachelor, og Tine Asmussen, karriere- og uddannelsesvejleder i HK’s karrieretelefon

    Værter: Thor Ekberg Bonde

    Jingler: Audio Jingle

    Følg Hej arbejdsliv på Instagram

    24 min

About Hej arbejdsliv

From the publisher's feed

Hør vilde historier fra det rigtige arbejdsliv i den nye podcast ’Hej arbejdsliv’. Thor og Manja er dine værter, og de serverer nye historier for dig hver måned. Du kan også følge @hejarbejdsliv på…