Henrik har en rigtig lortedag den 3. juni 1993. Først totalskader han sin bil og bliver indlagt, og senere samme dag mister han først sin farmor og efterfølgende sin farfar. Dagen sætter sig i Henrik, men der skal alligevel gå en rum tid, før det går op for ham, hvor stor en indflydelse den har haft på hans liv. Dagens afsnit er både befriende ærligt og reflekterende. Det handler om tvivlen om hvorvidt vi håndterer sorg "rigtigt" og samtidig også om sørgeret. Henrik er et rigtigt stærkt eksempel på at sorg handler om relationen mennesker imellem, og ikke prædikat.