Historier fra Odense

Lyt til første del af den nye podcast fra ”Historier fra Odense”, der handler om jødeaktionen oktober 1943 – podcasten er i to dele. Direktør for Dansk Jødisk Museum, Janus Møller Jensen, debatterer sammen med stadsarkivar Johnny Wøllekær om jødeaktionen var en flugt eller redning foran et publikum i Historiens Hus. Hvad betød samarbejdspolitikken for jøderne i Danmark og hvilke konsekvenser fik augustoprøret og samarbejdspolitikkens sammenbrud for landets jøder? Hør om den tyske administrator i Danmark, Werner Best, der var i klemme og skulle finde en løsning på jødespørgsmålet i Danmark. Og måske også redde sig selv efter krigen. Du kan høre om planlægningen af jødeaktionen og om, hvordan man lækkede oplysninger om den forestående aktion. Det gav den jødiske rabbiner mulighed for at advare den jødiske menighed i København, hvor han i synagogen opfordrede folk til at tage til Sverige. Fysiker Niels Bohr var blandt dem, der planlagde sin flugt. Hør om hjemmesyede korkbælter til sejlturen til Sverige og endda om selvmord på grund af frygten for at blive arresteret. Mange tusinde jøder reddede sig til Sverige, men ca. 470 danske jøder blev arresteret og sendt i koncentrationslejren Theresienstadt. Her blev der optaget propagandafilm, der skulle vise, hvor godt jøderne havde det i koncentrationslejrene. Hør også om det berømte foto af de arresterede jøder ved Vestre Skole, der blev taget i skjul og først fremkaldt efter krigen. Alt dette og meget mere kan du lytte til i første del af podcasten om jødeaktionen i oktober 1943.

Anden del af podcasten fra ”Historier fra Odense” handler om jødeaktionen oktober 1943 set fra Odense. Der var flere typer af jøder i Danmark og Odense, og de blev ramt forskelligt af aktionen. De jødiske slægter, der havde levet gennem generationer i Danmark havde ofte et godt netværk, der kunne lade rygtet om den forestående aktion sive. Helt anderledes var det f.eks. for de unge jøder, der var flygtet til Danmark i 1930’erne. I Nyborg blev mange jøder taget på grund af nogle meget præcise adresselister på jødiske flygtningebørn, der blev afleveret til det lokale politi. Familien Metz fra Odense var en af de gamle familier der var flyttet til Odense, da faderen blev landsretssagfører i byen. Familien tvivlede formentlig på, at de ville blive arresteret – de var jo en velfungerende familie. Men familien blev arresteret og sendt til koncentrationslejren Theresienstadt, hvor faderen senere døde. Turen til koncentrationslejren foregik i kreaturvogn og tog hele seks dage. Familien Kotek var flygtninge fra Tjekkoslovakiet og havde slået sig ned i Odense, hvor familien drev en lædervarefabrik i Overgade. Da tyskerne dukkede op for at arrestere familien opstod der total forvirring med en gøende hund, moderen der besvimede og svigersønnen, der var tysk og forsvarede familien. Det endte med, at tyskerne blot tog faderen Ernst med. De andre ville blive hentet næste dag, men da var de flygtet. Ruth Nebel var tysk flygtning og boede i Odense sammen med sin mand. De blev begge taget og sendt i koncentrationslejr. Hun døde som 25-årig i Theresienstadt. Hun er et af de ofre for den tyske besættelse, der har fået en snublesten i Odense. Hør de mange personlige historier i anden del af podcasten om jødeaktionen i oktober 1943.

Tag med tilbage til de spraglede 1970’erne i den nye podcast fra Historier fra Odense. Hør forhenværende byrådsmedlem, forfatter og lokalhistoriker Anders W. Berthelsen og museumsdirektør Cæcilie Ning Hage i samtale med stadsarkivar Johnny Wøllekær om deres oplevelser i det brune årti. Baggrunden er Tidens Samlings udstilling om at være ung i 70’erne. Hør om tiden, hvor folkeskolen ændrede sig og hvor man pludseligt var på fornavn med lærerne. Det var også årtiet, hvor mange flyttede i bofællesskab. Anders W. Berthelsen fortæller om sine oplevelser med fællesøkonomi på tværs af seks bofællesskaber, og om hvordan det kun fungerede, indtil beboerne fik arbejde og begyndte at tjene penge efter studierne! Odense var også noget ved musikken i 1970’erne, hvor de største navne besøgte byen og spillede i Fyens Forum. Du kan også høre om hestemanden, der ”vrinskede” ved flere koncerter i Odense og om andre af de klassiske spillesteder i byen. Det var også i 1970’erne, at Thomas B. Thriges Gade åbnede uden de store protester. Her skulle cyklister risikere livet på den sekssporede vej i otte år, før der blev bygget en cykelsti. Odense fik også sit store indkøbscenter uden for byen, da Rosengårdscentret åbnede i 1971. Hør om alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense.

Hør den nye podcast fra Historier fra Odense. Historiens Hus’ sommerudstillingen handler i år om jødernes 400 år liv i Danmark og i Odense. Stadsarkivar Johnny Wøllekær har derfor inviteret direktør for Jødisk Museum, Janus Møller Jensen, i studiet til en spændende samtale om emnet. Vidste du at H.C. Andersens eventyr ”Jødepigen” er baseret på en sand historie og at pigen faktisk gik i skole sammen med eventyrdigteren? Hør om Christian 4., der i 1622 inviterede jøderne til Danmark. De hjalp kongen med at puste liv i byen Glückstadt, der skulle være hertugdømmerne konkurrent til købmændene i Hamborg og andre hansestæder. Senere flyttede jøder også til fristaden Fredericia og København. Der gik lidt længere inden, de kom til Odense. Det skete først sidst i 1700-tallet. Her reklamerede Salomon Salomonsen og David Israel med internationale varer - og endda citrusfrugter! Der blev også handlet med juveler og våben til de kongelige og andre varer fra Dansk Vestindien og så langt væk som Kina. Der er stadig spor efter den jødiske menighed i Odense, et eksempel er klædefabrikant Dessau, der byggede et stort hus på Filosofgangen og tilmed det første hus i Odense med privat WC, der løb ud i åen ... Du kan også høre om andre jødiske handelsmænd, der startede store virksomheder som Tuborg, Spritfabrikkerne og Royal Copenhagen. Podcasten rundes af med en snak om jødeaktionen i oktober 1943, hvor landsmænd risikerede egen sikkerhed for at sejle jøder til Sverige. Der var dog stadig 500 jøder, der ikke slap væk og blev sendt i koncentrationslejr. Hør om alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense.

Hør den nye podcast fra Historier fra Odense. Her kan du høre historien om de første kvindelige præster og deres ordination i Odense. Det er nu 75 år siden, at dette skete. Odense og Danmark var firstmover - det skete faktisk 12 år før vores svenske naboer! Den 28. april 1948 blev tre kvinder, nemlig Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche Petersen præsteviet i Odense Domkirke. De blev ikke blot Danmarks første kvindelige præster, men de første kvinder i den protestantiske kirke, der blev præsteviet. At Odense spillede en særlig rolle i forbindelse med de kvindelige præster og at det blev biskop Hans Øllgaard, der stod for ordinationen var ingen tilfældighed. Odense var præget af både grundtvigianisme og kvindesag i slutningen af 1800-tallet, et miljø der også omfattede Odense Højskoleforening og Dansk Kvindesamfund, Odense. Historien er ikke synderligt kendt, men hør seniorforsker Lone Kølle Martinsen og stadsarkivar Johnny Wøllekær fortælle den. Du kan også høre om tiden efter præstevielsen og udfordringen med faktisk at få et præsteembede. Faktisk var Øllgaard og Odense så langt foran, at den næste ordination først var i Jylland i 1956. Den endelige brede accept af kvindelige præster i den danske folkekirke slog først igennem i 1980’erne. Hør alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense

Lyt til den nye podcast fra Historier fra Odense. Året var 1973 og der var krise i Danmark. Efter en kortvarig krig mellem Egypten og Syrien på den ene side og Israel på den anden, gik flere olieproducerende lande i Mellemøsten sammen om at skrue op for prisen på olie. Det pressede de vestlige industrinationer og i særdeleshed Danmark, hvor mellemøstlig olie udgjorde 90 % af det samlede energiforbrug. For at gøre tingene værre kom statsminister Anker Jørgensen til at udtrykke sympati for Israels kamp i en lokal partitale i Middelfart, hvorefter Danmark blev truet med en total olieembargo. Nu skulle der bare spares på olien i Danmark, og i Odense! Hør om bilfrie søndage, indførelsen af fire dages arbejdsuge, bøder til handlende og restauratører for at have julebelysning og om Albanis indkøb af et kuldrevet damplokomotiv, der skulle bruges i produktionen. Oliekrisen skulle nemlig ikke gå ud over ølbrygningen! Hør om alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense.

Nu kan du høre den nye og spændende podcast omkring den kolde krig og ikke mindst HAWK-raketterne i Odense. Den kolde krig sendte iskolde vinde ind over Europa og Danmark. Det mærkede man også i Odense, der pludselig blev impliceret i en voldsom diskussion om raketter eller ej. Der var et hul i NATOs luftforsvar over Fyn, og derfor skulle der opstilles raketter. Planen var, at der skulle opstilles HAWK-raketter på det militær øvelsesområde i Højstrup. Det var ikke populært – i hvert fald ikke alle vegne. Folk demonstrerede og marcherede i fredsoptog gennem byens gader. Protesterne nåede også frem til byrådssalen. I podcasten kan du blandt andet høre optagelser fra salen, hvor der synges protestsange, så der til sidst må ringes efter politiet. Byrådet sendte senere rådmanden til København for at tale med den daværende forsvarsminister Hans Engell. Odense prøvede at blokere opstillingen med en lokalplan, men lige meget hjalp det: Til sidst blev raketterne opstillet i Højstrup. Hør om alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense. Du kan høre den på SoundCloud, Spotify og Google Podcasts.

Lyt til den nye spændende podcast, hvor Jørgen Olsen fra Brdr. Olsen fortæller om sin opvækst i Bolbro og Hjallese. En fortælling fyldt med anekdoter om musikken, skoletiden og en stor kærlighed til biler. Hør om lejligheden i på Stadionvej og venner fra gaden, dyrskuet og det omrejsende cirkus med den lille mystiske pige, der forsvandt, da cirkus drog videre, men som han aldrig glemte. Stadionvej var tæt på cykelbanen og Odense Stadion, hvor Jørgen og vennerne sneg sig igennem hegnet for at se OB spiller. Familien holdt meget af musik og faderen havde været trommeslager i et swingband. Forældrenes musikinteresse smittede af på brødrene, og Jørgen blev sendt i musikalsk legestue – som femårig kørte han alene tværs gennem byen med bybussen for at komme til legestuen. Da Jørgen Olsen begyndte i skole, kom han på Henriette Hørlück privatskole og han fortæller, at han lærte meget, men flere af de gamle lærerinder kunne være barske og kantede overfor børnene. I podcasten kan du også høre mange gode historier om biler. Der er Monte Carlo biler, Morris Minier og Austin Healeyer. Inden familien Olsen flyttede fra Odense, boede de en periode på Hjallesevej. Det var noget helt andet end Bolbro og Stadionvej. Men det var tæt på Fruens Bøge og Skovsøen, hvor der blev løbet på skøjteløb om vinteren. Det var her, at Jørgen Olsen for alvor begyndte at få øjnene op for de søde piger. Hør alt dette og meget mere i denne nye podcast fra ”Historier fra Odense”.

Historier fra Odense er klar med 2. del af podcasten om cykling i Odense. Vidste du, at Odense i 1890’erne og 1900’erne havde verdens største cykelstjerne? Hør historien om Thorvald Ellegaard fra Fangel, der vandt hundredvis af løb i karrieren og blev verdensmester hele seks gange. Han slog blandt andet sine folder på cykelbanen i Fruens Bøge og var også med til at køre det allersidste løb på banen i 1910. Det blev hurtigt accepteret, at kvinder cyklede, når blot det ikke var sport. Vi skal faktisk helt op i 1950’erne, før de første kvindeløb blev kørt. De var et tilløbsstykke, men der blev også grinet højlydt – hør blandt andet, hvordan Fyens Stiftstidende omtalte kvinderne i podcasten. Cykelstier var længe undervejs i byudviklingen på landsplan, men Odense var en af de første byer i landet til at få en særlig sti kun til cykler. Den første cykelsti gik fra centrum og ud til Fruens Bøge. Cykelstierne var dog i mange år kun til rekreation. Da Thomas B. Thriges Gade åbnede i 1970, var der f.eks. ikke nogen cykelsti. Byens cyklister skulle i stedet risikere liv og lemmer på den sekssporede vejbane. Frem til 1980’erne var Odense en cykelfabrikationsby. Navne som Everton, Kildemoes og SCO er knyttet til den fynske hovedstad. Er cykelhjelmen en god ide? Det undersøgte OUH i 1980’erne. De odenseanske skoler var med i undersøgelsen, og resultatet var tydeligt: Børnene fik færre skader, men spørgsmålet har længe været, om man er lækker nok med cykelhjelm? Hør alt dette og meget mere i denne nye podcast fra Historier fra Odense.

Tag med podcasten fra ”Historier fra Odense” på cykeltur gennem Odenses cykelhistorie. Her i første afsnit hører du om cyklens ankomst i 1880’erne. Det var væltepeteren med direkte træk på forhjulet og ikke cyklen, som vi kender den i dag. En af byens farvehandlere kørte ordrer ud på sin væltepeter for at få opmærksomhed til butikken. Frøken Warberg var blandt de første kvinder, der svang sig op på cyklen, men det var ubekvemt at cykle med den stive, højhalsede kjole, så den smed hun, når hun kom uden for bygrænsen. Det var nemmere uden den lange kjole. Odense var også langt fremme med lovgivning til gavn for cyklister og fik en af Danmarks første cykelstier, der gik ud til Fruens Bøge. Men først måtte man lære at cykle! Rige odenseanere kom på cykelskole, hvor der blev cyklet til musik – ofte under ledelse af en officer. Senere lærte man at håndtere cyklen og trafikken i skolernes trafikskole. Mange odenseanere husker sikkert trafikskolen på Risingskolen. Du kan også høre om tyverierne af cykelgummi under 2. verdenskrig. Cyklerne blev i stor stil skrællet for gummi, og de tiloversblevne cykelstel blev kastet i Odense Å. Da manglen på gummi var størst, forsøgte man at lave gummi af mælkebøtter. De mange cykeltyverier skabte grobund for cykelparkering med vagter. Du kan også høre om efterkrigstiden, hvor odenseanerne i gennemsnit cyklede 3.600 km. om året og om 1970’ernes første motionsbølge. Hør alt dette og meget mere om cykelbyen Odense i denne podcast fra ”Historier fra Odense”.