Historier fra Odense

Kom med tilbage til 70’erne i denne nye podcast fra Historier fra Odense. Hør om de gode tider med fuld beskæftigelse i begyndelsen af årtiet, og nedturen i slutningen af årtiet. I podcasten fortælles historien om Nordeuropas største indkøbscenter (Rosengårdscentret), om åbningen af Thomas B. Thriges Gade og nedrivningen af Nørrebro. Der er disco med John Travolta og Saturday Night Fever. Du kan høre om bladet Vi Unge og det store danske idolband Mabel, ligesom OBs første danmarksmesterskab i 1977 kommer under luppen. 1970’erne åbnede danskernes øjne for fondue, hjemmebrygget tre-ugers-vin og plateausko, og det var også i 1970’erne, at folk drømte om at få foden under eget bord i en parcelhus i forstæderne, eller i en topmoderne lejlighed i Vollsmose. I podcasten hører vi også om de store bands og kunstnere som Paul Mccartney, Black Sabbath og Def Leppard, der spillede i Fyens Forum på Sortebrødre Torv, og der er tilbageblik på tidens kunst og 70’ernes store modefarver, ikke mindst farven orange! Hør om alt dette og meget mere i denne podcast fra Historier fra Odense, som blev til i et samarbejde med Tidens Samling.

”Researche er som salt; der skal bruges noget for at give smag, men for meget fordærver maden”, lød det fra den odenseanske succesforfatter Mich Vraa, da han besøgte Historier fra Odense til en samtale om fiktion og fakta, romaner kontra historieskrivning. Mich Vraa er til april aktuel med en ny bog om de hvide busser, og han har tidligere haft stor succes med bøgerne Pigen fra det store hvide skib og Vaniljehuset. Alle tre bøger er ”historiske romaner”, der på hver deres måde tager udgangspunkt i historiske begivenheder fra Odense. Men hvordan bruger en forfatter historien, slægten og de historiske kilder, som han blandt andet finder i Historiens Hus’ samling? Må forfatteren gerne digte videre på en i forvejen god historie. Ja, mener Mich Vraa. Det er jo fiktion! Du kan høre hans argumenter og få svar på, hvorfor forfatteren gerne må digte videre i denne podcast, hvor stadsarkivar Johnny Wøllekær har sat Mich Vraa i stævne til en samtale om romanforfatterens arbejde – en samtale, der blev holdt foran et stort publikum i Historiens Hus. Før mødet med Mich Vraa dykkede arkivet dybere ned i familiehistorien og Vaniljehuset, der i virkeligheden hed Lauritz Duch Kemiske Fabrik. Du kan høre nye detaljer om Mich Vraas bedstefar, Lauritz Duch – hvad er historien om bedstefarens mellemnavn, Dusinius, når man kigger i kirkebøgerne? Hør dette og meget mere i denne udgave af Historier fra Odense.

I podcasten Historier fra Odense kan du denne gang høre historien om Vollsmose og bydelens fremtid. I 1964 viste en stolt borgmester Holger Larsen Vollsmoseplanen frem for den fynske verdenspresse. Kommunen satsede med planen på at udnytte den sidste ledige jord inden for kommunegrænsen og skidt så med, at det var en gammel losseplads, der lagde jord til et moderne boligkvarter. Vollsmose blev planlagt som en selvstændig bydel med plads til 15.000 mennesker. Der var alt, hvad et moderne menneske havde brug for - butikscenter, gymnasium, kirke, fodboldklub, legepladser og masser af grønne områder. Vollsmose var Velfærds-Odenses prestigeprojekt. Sidst i 1960’erne stod de første lejligheder ud mod Åsumvej, også kaldet de gamle parker, klar til indflytning, og i 1974 var anden etape, de nye parker, ud mod Vollsmose Allé, færdige. Alle lejlighederne var topmoderne. ”Overalt er der el-bordkomfur og separat indbygget el-bageovn – samt et veldimensioneret køle- og fryseskab”, som det hed i et prospekt fra 1971. Og der var oven i købet beregnet plads til opvaskemaskine – enhver husmors drøm. Vollsmoseplanen blev i 1970’erne modificeret, så der i højere grad blev satset på forskellige typer af etageboliger, rækkehuse og gårdhuse. Fra begyndelsen satsede man på en bred social profil, men det kom til at gå anderledes. Hør om bydelens planlægning og udbygning fra 1960’erne til 1980’erne og om de problemer Vollsmose kom til at bokse med i de efterfølgende årtier. Du kan også høre fra programchefen for Fremtidens Vollsmose fortælle om den udvikling, der er i gang i øjeblikket og om, hvordan bydelen forventes, at se ud om 10 år. Hør om alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense.

Julen står for døren. Juletræet på Flakhaven er tændt, butikkerne er fyldt med folk på jagt efter den helt rigtige julegave, og ja man fornemmer en anelse julestress. Men husk: Rør blot ikke ved min gamle jul – det er jo traditionernes fest. Historier fra Odense er taget på besøg hos Tidens Samling, hvor værten Johnny Wøllekær har selskab af Cæcilie Ning Hage til hyggelig og julet snak om den forestående højtid. Og for første gang bliver Historier fra Odense optaget foran et live publikum.

Hør om, hvordan vores jul på mange måder bygger på tyske traditioner. Det gælder f.eks. lige fra juletræet til de levende lys, som bliver tændt den 24. december. Glade jul, dejlige jul er i øvrigt den danske oversættelse af Stille Nacht, heilige Nacht. Selv vores elskede julekalender blev importeret efter 2. verdenskrig og første gang bragt i Familiejournalen. Undervejs i podcasten har Cæcilie Ning Hage fundet nogle spændende og sjove juleting frem fra Tidens Samlings julegemmer. Hør blandt andet om godteposerne, den halmflettede julebuk, juletræspynten og meget andet. Læn dig tilbage og kom i julehumør med Historier fra Odense.

Hvornår er man et offer? Havde nogle ofre for nazismen højere status end andre ofre for nazismen? I denne spritnye podcast behandler vi besættelsestidens glemte ofre – de ”asociale og vanekriminelle”. I Nazityskland blev ”de asociale” allerede i 1930’erne fængslet og sendt i koncentrationslejre , men også i Danmark forsøgte man i disse år at ”udrense” disse mennesker fra samfundet – bare med andre midler i form af f.eks. tvangssterilisation. I podcasten kan du høre om, hvordan nazisterne den 6. oktober 1944 brugte erfaringerne fra 1930’erne og arresterede 20 odenseanske mænd alene på baggrund af deres sociale status og kriminelle fortid. Du kan endvidere høre om mændenes hårde tid i koncentrationslejren Neuengamme og om den høje dødelighed for denne gruppe danske fanger. ”De asociale” blev endda straffet to gange, da de efter befrielsen havde svært ved at få erstatning for deres tid i koncentrationslejrene. Hør dette og meget mere i denne podcast i Historier fra Odense.

I podcasten hører du om politiets svære balancegang under besættelsen og om, hvordan betjentene i løbet af de tre første besættelsesår blev mere og mere klemt besættelsesmagten og befolkningen. Politiet skulle opretholde og forsvare samarbejdslinjen samtidig med, at modstandslinjen i befolkningen blev mere og mere populær. Under augustoprøret 1943 blev politiets rolle for alvor udstillet: Man var som en lus mellem to negle. Og som det ikke var nok, så blev store dele politistyrken godt et år senere arresteret og sendt i koncentrationslejr! Det var på ingen måder nemt at være politimand under besættelsen.

Podcasten kommer også ind på politiets arrestationer af de danske kommunister fra den 22. juni 1941, og du kan høre om en tyske terrorgruppes – Petergruppen – bombeattentat mod politistationen på Flakhaven den 3. marts 1944, der kostede reservebetjent Charles Børge Johansen livet. Den 8. august 2021 blev der lagt en snublesten for ham uden for hans arbejdsplads på Flakhaven. Du kan desuden høre om tyskernes storm på politistationen den 19. september 1944, hvor reservebetjent Svend Børge Rasmussen blev dræbt, og de tilstedeværende betjente på politistationen blev arresteret og efterfølgende blev sendt i kz-lejren Buchenwald og til sidst i krigsfangelejren Stalag IV B ved Mühlberg. Mange af de betjente, der undslap tyskernes arrestationer, gik under jorden og ind i modstandsbevægelsen. På befrielsesdagen var adskillige af disse involveret i de voldsomme skyderier, og også her mistede odenseanske betjente livet.

Hør alt dette og meget mere i denne podcast fra Historier fra Odense.

Den 12. juli 1944 kom kommunisten Gunnar Carlo Nielsen og hans modstandsgruppe i ildkamp med Gestapo ved Geels Kro. Den unge Gunnar Carlo blev dræbt på stedet, og efterfølgende begravede Gestapo ham i hemmelighed på det militære øvelsesterræn ved Seden Strand. Han er en af de i alt 10 odenseanere, der har fået en snublesten i Odense. Gunnar Carlo er ikke den eneste fra den kommunistiske modstandsbevægelse, der får en snublsten og i denne podcast kan du høre om de kommunister, der blev dræbt under besættelsen og særligt dem, der nu har fået en snublesten i Odense. Du kan høre om arrestationerne, da ikke-angrebspagten med Sovjetunionen blev brudt og kommunisternes illegale arbejde med illegale blade som ”Land og Folk” og ”Trods Alt”. Der fortælles om agitereren for modstand på byens værft op til augustoprøret og den sabotage, der startede oprøret. Der er skudduel ved Geels Kro og Gestapo arrestationer. Du kan høre om interneringen i Horserødlejren og transporten til koncentrationslejren Stutthof med skib via Swinemünde. Du kan også høre om de forfærdelige dødsmarcher, der kostede et par odenseanere livet. Hør alt dette og meget mere i denne podcast.

I denne podcast kan du høre om de såkaldte snublestens indtog i Odense og om den tyske kunstner Gunter Demnig, der er personen bag snublestenskonceptet. Stadsarkivar Johnny Wøllekær forklarer sammen med arkivar Andreas Skov og lektor Claus Koch, hvad en snublesten er, og hvad den kan bruges til. Du kan høre om arbejdet med at finde de odenseanere, som mistede livet til besættelsesmagten og som derfor kan få en snublesten. Og om den ophedede debat i Odense Byråd, om retten til at få fjernet sådant et mindesmærke i fremtiden. Du kan også høre om nye værktøjer til at formidle historien om de odenseanere, der mistede livet under besættelsen, blandt andet nye løsninger på AirBNB rettet imod turister. Der er spændende historier omkring ni australske flyvere, der mistede livet i deres bombefly over Danmark i 1944. Det afsløres tilmed også, hvornår snublestenene lægges i Odense by. Du kan høre dette og meget mere i denne podcast.

Så er Historier fra Odense klar med en frisk Podcast. Vi er tilbage hos Tidens Samling og denne gang er det 1950’ernes Odense, der er i fokus. Det var årtiet med nye ord som knallert, striptease, bh, stilethæle, fotomodel, brugtvogn, eurovision, campist, mønttelefon og statussymbol. Det var en tid med strut i skørterne og drømme om bedre tider efter krigen. Du kan høre om brudebuketter i stor størrelse for at dække over graviditeter på bryllupsbillederne og de mange skilsmisser, der prægede 1950’erne – sikkert et resultat af de mange fornuftsgiftemål. Hør også om udviklingen i indretning og møblement, hvor det hele bliver lettere og mere farverigt - og hvor tidens danske designs blev berømt i hele verden. Det er også årtiet, hvor Odense Rådhus endelig bliver færdigbygget efter krig og mangel på byggematerialer. Rådhuset udsmykkedes med moderne kunst, der var skænket til byens hus. I 1950’erne begynder drømmen om eget hus og du kan høre om de mange Kochhuse, der bygges i Odense og om bilerne, der fulgte med, når man skulle fra forstaden og ind til Odense på arbejde. Det er også her, at ”husaltret” holder sit indtog i hjemmet. Dem, der fik fjernsyn, fik mange gæster, der gerne ville se med. Så gjorde det mindre, at kukkassen kun havde en tv-kanal. Du kan også høre om den store fodboldhelt Jørgen Leschly Sørensen, der fik sin bog forbudt på børnebiblioteket, fordi den roste den professionelle fodbold. !950’erne var årtiet, hvor musik og tøj for første gang markedsføres til teenagere og den første snak om, hvorvidt afstraffelse med spanskrør skulle afskaffes. Hør dette og meget mere i denne podcast, der er produceret i samarbejde med Tidens Samling.

Historier fra Odense er på besøg hos Tidens Samling til en snak om hverdagen under besættelsen. Det skyldes, at Tidens Samling har været dybt involveret i tv-serien Badehotellet, der netop handler om livet på et badehotel i begyndelsen af besættelsen. Der blev til en snak om rødspættesko, rationeringsmærker, chokoladekage og meget andet. Du kan også høre om sortbørshandel i Odense og en check på 1 million! Cæcilie Ning Hage, Tidens Samling, fortæller om krigens opfindsomhed og mange forskellige løsninger, der blev brugt for at få tøj på kroppen. Det var mangel på næsten alt undtage opfindsomhed. Også i køkkenet gik man nye veje, og det blev alt sammen skyllet ned med kaffeerstatning og fynsk tobak. Der er også et erindringsklip fra augustoprøret i 1943, hvor man kan høre om oprøret i Odense og de efterfølgende strejker på byens store virksomheder. Og når der skulle ryddes op bagefter kunne der lejes en støvsuger hos købmand.