“Holger” og “Viljen til magten”, to spændingsromaner af Dan Larsen

Bagmandspolitiet dukkede næste morgen talstærkt op i Holmens Kanal 14 for at ransage kontoret, men Mariann Madsen havde aflyst gruppemødet for første gang nogensinde. Hannah Mårtensen kom af sædvane tidligere end de andre. Sekretæren lukkede politifolkene ind på chefens kontor, men skuffer og skabe var tomme. læs mere

De to kriminalfolk fra bagmandspolitiet gik hårdt til den fra tidlig morgen, og med sig havde de 3 statsautoriserede revisorer, der sammen med eksperter fra Finanstilsynet kæmmede alting fra det sidste halvandet år igennem. Peter Petersen regnede med, at hans skæbne i de timer blev forseglet i det store mødelokale og besluttede at tage sin formentlig sidste frokost som en respekteret mand sammen med P&G's partnere. læs mere

Indenrigsministeren nægtede at røbe Holgers identitet. Det måtte Borgerdemokraterne selv gøre. Holgers parti sagde, at de respekterede hans valg om at være anonym indtil videre. Formanden ville træde frem, når det passede formanden. Regeringen turde ikke komme ud med oplysningerne, fordi så ville det blive afsløret, at kronprinsen var forsvundet, hvilket ville give anledning til ubehagelige rygter. Så af to onder valgte regeringen at holde kæft og håbe, at PET fandt kronprinsen hurtigt. Journalisterne fandt sig ikke i noget af den slags vrøvl, og søgte aktindsigt efter Loven om Offentlighed i Forvaltningen. læs mere

Kære Podcast lytter, dette er Dan Larsen - forfatter og oplæser. Som du ved, er vi tæt på slutningen af Holger. En uge efter Scene 208 er lagt ud, vil podcasten blive begrænset, så hele romanen ikke mere kan downloades. Enhver vil stadig kunne lytte online. Det ville glæde mig, hvis du vil bruge lidt tid til at skrive en anmeldelse på sitet - og måske deltage i andet på Holgers forum. Det ville jo være sjovt, hvis du var med til at vælge hovedrollerne i filmen om Holger. læs mere

Milliardæren Norman Schluss var i allerhøjeste grad alarmeret, da han ringede til Mariann Madsen under morgenmødet. Det havde han aldrig gjort før. Det var midt om natten hans tid. “Jeg er kaldt til møde om Danmark i Det Hvide Hus i morgen tidlig. De har modtaget et opkald fra den danske statsminister, som beder om hjælp til at stoppe NS Fund og Dania. Præsidenten er rasende over, at vi, jeg, er i færd med at vælte den liberale danske regering og smadre kongedømmet, som har eksisteret i 1.000 år. Det Hvide Hus siger, at Holger er Hans Kongelige Højhed Kronprinsen af Danmark!” Mariann Madsen blev totalt rystet og måtte bruge mange sekunder til at genvinde fatningen, mens hun nervøst skottede mod kontordøren, hvor de andre traditionen tro sad bagved og planlagde gruppens handlinger. “Er han sikker?” læs mere

PET-chefen Laura Bøge vidste, at hun sad med en bombe under det danske politiske system. Hendes personlige tjek i det hemmelige register viste, at Holger var selveste Kronprinsen af Danmark. Før hun roligt og afmålt gik ned til en ventende chauffør, tog hun sig en fem minutters tænkepause og et glas iskoldt vand. Døren til ministerkontoret blev lukket efter hende, og de to mænd sprang afventende op. Hun så på dem og sagde: “Det er kronprinsens CPR-nummer.” Jørgen Carlsen sank som et lig tilbage i sofaen og bad med rystende hånd om en smøg, en dårlig vane han havde lagt fra sig for at være et godt eksempel for ungdommen. Lige nu skulle have ikke være et eksempel for noget som helst. “Er det sikkert?” læs mere

Dagen, hvor opstillingslisterne til folketingsvalget skulle afleveres med navn, CPR-nummer og adresse, oprandt, og ministeriet havde folk parate i alle 10 storkredse til at opsnappe viden om Borgerdemokraternes formand. Pressen var ligeledes mødt op, men de fik ikke listerne udleveret. De skulle først checkes for korrekthed, hed det. Det blev inden- og statsministrene, der sammen med embedsmænd åbnede kuverten med kandidatens anmeldelse, og de så navnet Holger med et CPR-nummer. “Det ser helt lovligt ud”, konstaterede den valgansvarlige kontorchef. “Hvem er han, slå ham op”, hvæsede Jørgen Carlsen, mens han utålmodigt ventede på kontorchefens opslag fra rummets computer. “CPR-registret siger, at nummeret ikke findes.” læs mere

Borgerdemokrater i hele landet, deres modstandere og medier havde ventet på denne kulmination for partiet, som gang på gang viste sig fuld af overraskelser. Folk klappede spontant i gaderne ad bestyrelsen, da den fulgt af TV-kameraer og fotografer vendte hjem til Krasnapolsky for at fejre deres officielle optagelse ved folketingsvalget. læs mere

Alle var målløse over Borgerdemokraternes kup ved at have forudset brandattentatet og gemt halvdelen af vælgererklæringerne et sikkert sted. Nu var de som parti en del af valgkampen. Indenrigsministeren skulle desværre lige efter ceremonien med vælgererklæringerne til et vigtigt møde og havde ikke tid til at snakke med pressen. Han forsvandt ind i et mødelokale med sin kontorchef og valgansvarlige og sin departementschef. læs mere

Aldrig er der set så megen medietumult i et ministerkontor, som da Borgerdemokraternes bestyrelse overraskende dukkede op med 25.000 vælgererklæringer. Peter Sørensen fortalte beredvilligt, at partiet blot havde delt erklæringerne i to for at være sikker på, at der ikke skete et uheld. “Havde der været grund til mistanke?” læs mere