“Holger” og “Viljen til magten”, to spændingsromaner af Dan Larsen

Bagmandspolitiet nølede ikke med at åbne den betændte sag om insider-handel og køb af politisk indflydelse. Lederen af statsadvokatens efterforskningsafdelingen tog sit første stop hos PET, for at finde ud af, om politimester Laura Bøge havde et perspektiv på situationen. Det havde hun. læs mere

“Sig mig, hvorfor går jeg ikke bare ud med det samme og stikker næsen ind i hvepsereden, når det er nu er besluttet? De finder jo alligevel ud af, hvem jeg er.” “Vi udnytter rummet mellem vished og uvished. Lige nu bestemmer vi over medierne. Når partiet er registreret, har vi endnu fire dage, før vi skal aflevere kandidatlisterne officielt. Og der vil Holger være opstillet i alle 12 opstillingskredse i Københavns Storkreds”, forklarede Ole Bang. læs mere

Ledelsen af Borgerdemokraterne blev tydeligt opløftede ved meddelelsen i Holgers blog om deres møde i indenrigsministeriet, selv om de ikke forstod et kuk af det hele. Bestyrelsen bemærkede med glæde, at han underskrev sig som formand og derfor måtte bestemme. De politianmeldte brandstiftelsen og besluttede at vente. Medierne havde travlt med at kontakte Peter Sørensen for at høre, hvad partiet nu havde tænkt sig, og han var så mystisk som nogen. “Vent og se”, sagde han igen og igen til reporter efter reporter. læs mere

Ingen andre end Carsten Bjørnvig jr. beklagede uheldet for borgerdemokraterne, mens EPOC-chefen strålede skadefro. Rasmus Pottemager medbragte Teodor Severinsen til morgenmødet i Holmens Kanal. Politikeren var en sjælden gæst i gruppen. “Nu kan vi ikke undgå at vinde”, jublede Pottemager og tilføjede, at oven i hatten fik statsministeren ballade for at kalde Holger en terrorrist. “Win-win og stemmerne lander hos os ... øh .. dig, Teodor. Det kunne ikke være gået bedre, hvis man altså havde planlagt det.” Preben Lynk sad hvid i hovedet med sine solide tømmermænd. Aftenen før var han kommet sent hjem til sin nye lejlighed, hvor der endnu ikke var installeret hverken internet eller kabel-TV. Konsulenten var groft bagud med nyhederne. Mariann Madsen var som en tordensky af irritation, og hun plejede ellers ikke at vise følelser. Hannah Mårtensen sad som sædvanlig tavs og observerede de andre. læs mere

Medierne havde glemt alt om andre partier end borgerdemokraterne og deres formand Holger. Bevægelsen var som en damptromle ind over de forskellige politikeres spæde forsøg på at komme til orde i valgkampen, og hvis nogen endelig kom på, så var det Jørgen Carlsen med sit terrorbudskab. Det kan godt være, det virkede på CNN, men i Danmark blev det en skandale, at statsministeren kaldte Holger en terrorrist. Som sædvanlig lagde det Holgertro Formiddagsposten ord til den folkelige vinkel. læs mere

Kronprinsen forsvandt gennem dronningens palæ, og ingen, udover vagten uden for, så eller hørte ham. Det havde ikke været så forfærdeligt som ventet med moren. Spændingen i hans indre steg, som var han på mission med jægersoldaterne. En opgave skulle løses, og hver mand havde sit ansvar. Ingen måtte fejle. Uden at se sig tilbage, med kasketten til at skærme sig mod kameraerne på bygningerne, forlod han slotspladsen og gik hen til Amaliehavens indgang. Da han var sikker på, at ingen fulgte ham, begyndte han at gå på højre side ad fortovet mod Hotel Admiral. En rød, lejet kassevogn ventede 100 meter fremme. Han åbnede bagrummet og hoppede ind, hvorefter varebilen trillede ubemærket ud i Københavns nattestille gader. læs mere

Preben Lynk sad stille på Café Bjørk ved Rådhuspladsen og grublede grundigt over sig selv. Dagen i dag burde fejres, men han havde glemt at planlægge festen. Ikke fordi han havde nogen at fejre sammen med, men et dunkelt sted i hans indre var der en stemme, som hviskede, at det nok burde være med en kvinde. Måske den søde sundhedsplejerske fra Skive. Måske. Den slidte mand sad tænksomt og drejede på sin vielsesring. Resolut tog han den af for første gang i utalte år. Så rejste han sig og skridtede ud ad døren. læs mere

Prinsen var ubarberet og havde i mørket intet besvær med at skjule sin identitet. På hovedet bar han en golfkasket trukket godt ned i panden. Han prajede en taxi og bad om at blive kørt til Maersks hovedkvarter ved Toldboden. Chaufføren bemærkede ikke, hvem hans kunde var. Uden for hovedindgangen stod han af og foretog sig et par manøvrer i gaderne for at ryste eventuelle skygger af sig. Endelig sikker gik han langs kajen mod Amaliehaven og drejede til højre mod slottet. læs mere

Ole Bang hyggede sig svært, da han tunede ind på CNN og så historien om den amerikanske ambassade. Reportagerne på de sene udsendelser på DR og TV2 var en nydelse at se, han loggede ind på Ritzaus Bureau og læste deres version af begivenheden. Alt i orden. Aktionen ville være i alle aviser og radioer landet over i morgen. Sikke et brag! Han åbnede endnu en lunken Maribo øl og skålede højtideligt med sig selv. “Godt gået, gamle dreng”, roste han til sig selv. “Den er allerede global.” læs mere

Statsminister Jørgen Carlsen reagerede øjeblikkeligt på aktionen mod den amerikanske ambassade. Mindre end en time efter tonede han frem live på CNN, hvor han malende forsikrede, at hele det danske folk var pinligt berørt over dette luskede og oprørende angreb på USA. Hr. statsminister, spurgte CNN's studievært, hvem mener De står bag angrebet med blå maling på USA? læs mere