“Holger” og “Viljen til magten”, to spændingsromaner af Dan Larsen

Den bolivianske ambassade i Danmark er lille og hyggelig, og Maria Magdalena kendte selvfølgelig de 3 ansatte godt. Bolivia er som det eneste land i Sydamerika dansk programsamarbejdsland, fordi det er så umådelig fattigt. Ambassaden så selvfølgelig sit snit til at skabe en aktiv forbindelse med kongehuset gennem prinsessen. Den kvindelige ambassadør, tidligere leder for progressive indianske minearbejdere i Potosi, udnyttede klogt de nye kommercielle muligheder, som det nu tættere forhold mellem de to lande åbnede for. Danida havde totalt skrinlagt alle tanker om at fjerne Bolivia fra listen med de udvalgte 16 modtagere af dansk bistand, tværtimod vankede der mange nye millioner til kronprinsessens fædreland. Ambassadøren havde inviteret en gruppe bolivianske kvinder, bosat i Danmark, til frokost i residensen, en præsentabel fem-værelses lejlighed på Østerbro. Diplomaten lavede selv maden, så der vankede charque fra Los Lipez, tørret lamakød fra det sydlige højland, som hun havde fået tilsendt i den diplomatiske post, fordi EU havde restriktioner mod lamakød. læs mere

Statsministeren vidste, at han blev nødt til at gøre noget ved den farlige sikkerhedssituation med en terrormistænkt som kommende dronning af Danmark, og Holger voksende i meningsmålingerne, men Carlsen var kommet i vildrede. Stik mod sin sædvane, alle forskrifter og sund statsmandsfornuft fortalte han sin kone om situationen. Han havde brug for et råd fra sin hjemlige “folkets røst”. læs mere

Danmark var gået ind i en af de velkendte sommerperioder, som misantroperne kaldte “november hele året”. Det var gråt, regnfuldt, ustadigt, lumpent og lidt luskekoldt. Mange fik vinterkuller og flokkedes hos rejsearrangørerne for at sikre sig solbilletter i efterårsferien, vinterferien og gerne næste sommer oveni. Der var regnpanik i befolkningen, og mange drømte om at flytte til det varme Sydeuropa. Preben Lynk svævede glad omkring, som var han nyforelsket i politik. Manden nød at være i front i en særpræget valgkamp, som var det hans første og ikke den sidste. Mariann Madsen bemærkede tilsyneladende ikke noget så trivielt som vejret. For hende var livet udelukkende kulminationen af projekt Dania, hvis eksistens hendes gruppe stadig ikke kendte til, og havde de kendt slutperspektivet, ville selv Teodor Severinsen nok være stået af. læs mere

PETs chef havde bedt om et hastemøde under fire øjne, så statsministeren kunne ikke afslå, selv om der aldrig kom godt nyt ad de kanaler. Laura Bøge var alvorlig og meget korrekt, da hun indledte sin mundtlige rapport: “Statsminister, jeg må beklage at måtte meddele, at et par af mine unge, ivrige agenter trods mine udtrykkelige ordrer om det modsatte ikke har stoppet efterforskningen af sagskomplekset Holger. De har ad kanaler, som jeg senere skal redegøre for, afdækket informationer, som berører landets sikkerhed. Derfor kan jeg ikke undlade at informere Dem straks.” læs mere

Borgerdemokraternes havde travlt med at hente vælgererklæringer på postkontoret og med at lægge de mange breve fra stillere i pæne bunker. Det var frivillige, organiseret af blogbyblog-folkene, der tog sig af de mange praktiske ting i et lånt kontor i Vestergade 8B, et kvistkontor ud mod byens baggårde. læs mere

Preben Lynk havde arrangeret et formøde med udvalgte medlemmer af VL 0,0 før den officielle, traditionsrige og rødvinsfugtige sammenkomst på Hotel Fortunen. Han lagde nogle tætskrevne sider foran hver af dem, og sagde: “Som I husker, gav I alle interviews til mit Mr. Burnout projekt, og her foran jer er den tekst, som er skrevet om jer, og som I tidligere har godkendt. Jeg fornemmer, at nogle af os for tiden er på vej ind i andre karrierer, så jeg vil gerne have et endeligt go ahead på jeres kapitel. Forlaget er parat til at trykke på knappen, og den kan være ude om få dage i et solidt oplag.” læs mere

tjuBang havde gjort et nummer ud af at se programmet om Danmarks image sammen med Hannah Mårtensen. Det var ikke særligt formelt mellem dem, men de vidste begge, at de havde noget rart kørende, når arbejdet tillod det. Og hvis der var noget, de ikke gad diskutere, så var det arbejde. Men denne aften var noget andet, fordi han skulle være minister. læs mere

TV-programmet gik som en drøm. Man så statsministerens tidligere spindoktor, Ole Bang, mødes med kronprinseparret i Amaliegade. Kronprinsen udtalte sig i varme vendinger om sit samarbejde med den velkendte mediestrateg, som kunne tilføre kongehuset nye perspektiver og viden om medieudviklingen. I programmet blev det sagt, at det oprindelig var Jørgen Carlsen, der stod bag initiativet. Man så statsministeren ankomme til den private residens på Fredensborg, og han udtalte sig om det globale informationssamfund og behovet for hele tiden at holde fokus på Danmarks image som en støtte for erhvervslivet og ikke mindst turismen. læs mere

Da formaliteterne var overstået, red de tre senere samme dag ud i parken, pænt roligt og royalt. Prinsens hingst var ret sur over, at der blev spadseret, men den måtte finde sig i tempoet. De tre holdt en pause, og blev siddende på hestene, mens Doc gav den korte version af situationen. “Holger er måske identificeret. Amaliegade er ikke sikker. Forbindelse mellem os er afsløret. Der er så megen mistanke, at statsministeren forsøger at få et advarende budskab igennem til Holger, fordi han satser på, at jeg kender ham. Jeg vil tro, at alt og alle lytter den her vej.” læs mere

Kronprinseparret passede deres daglige arbejde uvidende om, hvor tæt to efterretningstjenester var i hælene på deres private aktiviteter. Tingene bevægede sig derude, men lige nu havde de ingen presserende opgaver, hvilket passede dem svært dårligt. Sandet var ved at løbe ud af Holgers timeglas. læs mere