“Holger” og “Viljen til magten”, to spændingsromaner af Dan Larsen

Efter den første hektiske uges dækning af Borgerdemokraterne faldt interessen lidt i medierne, men ikke for sitet. Det blev som forventet en hektisk korsvej for mange forskellige og interessante kandidater, kommentatorer, holdninger og meninger. Et felt af særligt aktive og kloge blogger-kandidater udskilte sig. En af dem var Peter Sørensen. De besøgende, hvis antal var 300.000 forskellige brugere og 100.000 gengangere, så ud til at tænde på borgerdemokrati. Folk nød at deltage. Blogbyblog havde oprettet en politisk wiki, hvor alle mulige mennesker begyndte at indskrive baggrund om dansk politik og de mange emner. BorgerWiki.dk blev således stedet, hvor man kunne hente fakta, og borgerdemokraterne.dk stedet, hvor ting blev debatteret. læs mere

Jørgen Carlsen kom sig hurtigt over sit raserianfald, fordi der nu skulle arbejdes på højtryk. Frygten for, at efterretningstjenesternes aktiviteter blev offentligt kendt, var reel. Perspektivet om, at kronprinsen kunne være Holger, var svimlende, men ikke umuligt at have med at gøre. Faktisk gjorde det kampen mod Holger lettere, fordi han simpelt hen aldrig kunne give sig til kende, hvis det ellers var ham. læs mere

Jørgen Carlsen følte det, som nogen havde afsikret en håndgranet og smidt den ind i hans politiske korthus. Hele hans professionelle liv passerede revy, mens han stirrede skiftevis på politikommissæren og obersten. “Siger I, at kronprinsen er kriminel, og at han har en affære med en mand?” læs mere

Statsministeren havde givet Danmarks to efterretningstjenester, PET og FE, ordre til at finde Holger. Forsvarets Efterretningstjeneste arbejder normalt ikke i Danmark, men der kunne være sikkerhedspolitiske aspekter ved Holger-sagen, så de blev koblet på jagten. De to tjenester havde arbejdet intenst på sagen, men vogtede nidkært over hinanden og havde derfor kun udvekslet en overfladisk vurdering af situationen, før mødet med Jørgen Carlsen. De ville stolt give hver deres vurdering uden indblanding fra den anden tjeneste. læs mere

Nyheden var som frisk, råt kød i den politiske kødhakker. Holger og borgerdemokraterne stjal det hele og efterlod de etablerede politiske partier dinglende latterligt i deres mediereb. Alt kom til at dreje sig om det nye parti, som endnu ikke var registreret i indenrigsministeriet. Overskrifterne stod, som hvis Jesus var landet med en blå helikopter midt på Københavns Rådhusplads. læs mere

Kommentaren fra Holger på H-o-l-g-e-r.dk dukkede op tidligt nok til at nå forsiden af alle morgenaviserne og selvfølgelig radio og web-medier. Hans reaktion blev spredt over det ganske land med en ildhu, som var mediernes forventningsfulde øjne og øren klistret til sagnheltens mund. læs mere

Mariann Madsen, Preben Lynk, Carsten Bjørnvig jr. og Rasmus Pottemager følte sig alle alarmerede før TV-udsendelsen, for de vidste fra Teodor, at den skulle handle om pengene. Hannah Mårtensen arrangerede krisemøde i Holmens Kanal, så gruppen kunne se udsendelsen sammen. læs mere

Ole Bang delte som lovet sine væsentlige observationer omkring pengene bag Teodor Severinsen og Liberal Klub med den politiske chef for TV2. Denne vidste udmærket, at der skulle dokumentation til fra politikere og erhvervsfolk, men det var ikke journalistisk vanskeligt, da han først havde trådene til de sensationelle perspektiver i hånden. “Sig mig lige én ting”, sagde han og bakkede på sin stinkende majskolbesnadde, “arbejder du for Carlsen eller Holger eller begge to?” læs mere

“Vil du stadig Teodor Severinsen mindst muligt godt?” “Mig”? svarede statsministeren. “Ville jeg som partiformand for Liberalt Folkeparti fryde mig over, at en ung, opstigende stjerne på den liberale himmel fik sat hastigheden ned midt i valgkampen? Aldrig, men hvis han nu kom ud for et uheld, så skal jeg som partiformand selvfølgelig solidarisk skrabe ham op. læs mere

Efter at have tænkt sig meget grundigt om ringede Ole Bang til TV2 Nyhedernes alvidende politiske redaktør, som havde læst alt skrevet med småt i dansk politik. På trods af at enhver risikerede at komme i hans programmer, hvis de foretog sig uartige ting, brugte en mængde politikere ham som skriftestol og handelsplads, mest om andres rævekager. Normalt behandlede han sladder og spin yderst diskret, men han kunne let skrive bogen om de sidste 25 års politiske intriger, hvis han gad. “Nå, jeg synes ikke, vi har set noget til din bog endnu, den ville da have rusket godt op i valgkampen. Det er jo en langsommelig affære, Carlsen har startet, så der mangler lidt råt kød i reportagerne. Hvordan går det for øvrigt med bogen”? spurgte redaktøren. læs mere