Efter at have tænkt sig meget grundigt om ringede Ole Bang til TV2 Nyhedernes alvidende politiske redaktør, som havde læst alt skrevet med småt i dansk politik. På trods af at enhver risikerede at komme i hans programmer, hvis de foretog sig uartige ting, brugte en mængde politikere ham som skriftestol og handelsplads, mest om andres rævekager. Normalt behandlede han sladder og spin yderst diskret, men han kunne let skrive bogen om de sidste 25 års politiske intriger, hvis han gad. “Nå, jeg synes ikke, vi har set noget til din bog endnu, den ville da have rusket godt op i valgkampen. Det er jo en langsommelig affære, Carlsen har startet, så der mangler lidt råt kød i reportagerne. Hvordan går det for øvrigt med bogen”? spurgte redaktøren. læs mere