“Holger” og “Viljen til magten”, to spændingsromaner af Dan Larsen

Den varme sommersol havde gjort kontoret i Amaliegade lunt, så Ole Bang tog tre kolde øller ud af køleskabet til sine fornemme gæster. Han var i hedt humør og følte sig i en ubehagelig og vanskelig situation. Parret sad og holdt hånd, og han kunne se på deres ansigter, at de så frem til en eller anden løsning på deres politiske dilemma. Alle tre havde med ubehag set, hvordan Holger var blevet politisk kastebold uden at kunne forsvare sig. Budskabet var druknet i valgkampens platte debatter, slogans og nedladende ledere. Deres gode meningsmålinger betød ikke noget praktisk. “Vil I have de gode eller de dårlige nyheder først”, spurgte Ole Bang sine to kampfæller. læs mere

Spindoktorerne i Liberalt Folkeparti havde ikke svært ved at fabrikere en angrebsvinkel på Holger, for den havde Erhvervstidende så flinkt leveret uafhængig dokumentation for. De bekendtgjorde internt, at ingen kandidat for partiet måtte håne folkehelten og dermed hans støtter, men identificere ham over for alle som bestyrer for et smart firma. Det blev starten på en aggressiv kampagne for at gøre Holger til en småkriminel e-handler. læs mere

Alle i det politiske samfund i Danmark gik i højeste alarmberedskab på grund af det uventede valg. Enhver havde forstået, i hvert fald skrev alle kommentatorer om det, at Teodor Severinsen havde taget et politisk tigerspring, og nu stod som en central magtfaktor i Liberalt Folkeparti. Han truede ikke direkte statsministerens position, men han var blevet king-maker. Severinsen kunne bestemme, hvem der fik magten. Forhandlingerne mellem de to begyndte straks for hurtigt at finde en fælles platform, som Liberalt Folkeparti kunne vinde valget på og samtidig tilgodese partiets bagland og Liberal Klub. De to fjender kendte spillets regler om, at de udadtil var bedste venner og arbejdede sammen for at vinde valget. Men Jørgen Carlsen stod på et løst tæppe, som Severinsen kunne trække væk under ham når som helst. læs mere

Statsminister Jørgen Carlsen tøvede ikke med at indkalde politimester for PET Laura Bøge til et møde dagen efter valget blev udskrevet. Han så ud som en tordensky og bankede pegefingeren ned på forsiden af Formiddagspostens kongeblå forside fra samme dag. læs mere

Som dreven politiker vidste Jørgen Carlsen, at en fraktion som Liberal Klub ville falde fra hinanden, hvis lederne ikke hurtigt opnåede resultater, og medlemmerne samtidig blev udsat for internt pres og fik løfter fra anden side. Statsministeren var ikke klar over, at alle i klubben havde indgået økonomiske arrangementer med deres støtter i erhvervslivet, som ville vide at holde dem fast på aftalerne. Der opstod en faretruende stilstand i dagene efter diskussionen, mens partilederen forgæves manøvrerede. læs mere

Sommerferien var ovre, og politikerne vendte hjem efter lange ferier i egne eller venners sommerhuse. Forbløffende mange af dem søgte mod Sydfrankrig, som ville de helst holde sig langt væk fra hjemlandet. Ikke engang inderkredsen i regeringspartiet mødtes over sommeren. De slikkede sår og lagde private planer for sæsonen. Statsministeren beskæftigede sig med sin egen historiske rolle og med Holger, der fremstod som en farefuld uoplyst politisk blindgyde for ham. læs mere

Preben Lynk følte sig solbrun indvendig, når han dukkede op i den indre by til de, indrømmet, spændende morgenmøder i Holmens Kanal. Han havde tillagt sig en vane med at komme tidligt og sætte sig på en bænk ved kanalen og nyde det gode sommervejr. Når det regnede, slog han sin store stive, paraply op og nød stædigt uvejret. Intet vejrlig kunne genere ham i disse hektiske måneder. læs mere

Beredskabsstyrelsen i Haderslev fandt ingen fejl på deres computersystem og kunne derfor ikke forklare begivenheden med trafiklysene. Sikkerhedschefen måtte erkende, at han stod uforstående over for det hele. læs mere

I de dage udgik der fra betydende danske erhvervsledere invitationer til 15 hovedsagelig liberale MF'ere, om at tage få en samtale om eventuel støtte til dem i den næste valgkamp. I politik er det godt at være forberedt, så måske var det en god ide at tage en venskabelig kontakt i god tid, hed det. Den slags henvendelser var ikke usædvanlige for politikere, og de snakkede ikke indbyrdes om dem. Hver især arbejdede de på at skaffe støtte til deres egen og partiets politik og til at krybe opad i hierarkiet mod ordførerskaber og ministerposter. læs mere

En stor gruppe akademikere og erhvervsfolk samledes til et EPOS fyraftensmøde for at diskutere den politiske situation. Erhvervsministeren var inviteret, Teodor Severinsen var selvskrevet som den politiske enfant terrible, og så var Peter Sørensen inviteret, men han meldte afbud i sidste øjeblik. Han følte sig ikke i godt selskab, da han fik studeret deltagerlisten. læs mere