Hver gang nogen tilmeldte sig Holgers e-mail og SMS-tjeneste online, gik der kun få minutter, før de modtog et automatisk svar, eller deres mobiltelefon bippede med ordet “Tak - H”. Efterhånden som Holger fyldte mere i mediebilledet, opstod der fra politisk hold, i medierne og hos myndighederne en intens interesse for, hvorfra det hele blev administreret. Man ville afsløre Holgers identitet. Men Digi var hardcore, som det hedder i nørd-kredse. Siderne og deres dubletter lå skjult bag flere forsvarsværker. Hun havde forberedt sig, som var det til digital guerillakrig. Også ZoZa var hardcore. Ingen kom i nærheden af hendes sites og services lige meget, hvor meget eller hvordan de prøvede. læs mere