“Holger” og “Viljen til magten”, to spændingsromaner af Dan Larsen

Maria Magdalena syntes, hendes mand lød meget alvorlig. Hun lagde bogen fra sig, satte sig ret op i sofaen og kikkede undersøgende på ham. “Du må altså ikke tro, jeg er blevet tosset, for det her lyder ret underligt”, startede han lidt tøvende. “OK, du er ikke tosset”, svarede hun kækt med et afventende smil. Og så begyndte bekymringen om en slags statskup at strømme fra hans mund. Researchen, de forskellige alarmerende trends i samfundet, den særligt indhentede viden fra Ole Bangs ekspertvenner og holdningen blandt de studerende i Århus blev beskrevet. Han undlod dog at fortælle om sine militære venners udtalte ønsker om at gøre noget ved sagen. læs mere

Mariann Madsen holdt en fridag hos sin far i Jylland for at danne sig en grundig mening. Næste fase af Dania skulle starte, og hun havde brug for at skabe et overblik for at lægge strategien. Dagen lang sad hun og stirrede på sin computer, men tog sig tid til at køre sin far om på den anden side af motorvejen, så han kunne besøge søen. Området var så velholdt som nogensinde, for naboens søn Anders tog sig af tingene, og han var en dygtig landmand. Mens hun spadserede med faren under armen kredsede hendes tanker om kritisk masse for Dania. Havde hun nok volumen i erhvervsmarkedet til at kunne gå ind i den næste fase af projektet? Computermodellerne gav ingen svar. læs mere

Kronprinsen kunne aldrig blive træt af at se på hende. Hans perfekte kvinde, elskerinde, mor til lilleprinsen og gode ven var som en åbenbaring i hans liv. Gennem årene havde han kendt mange damer indgående, men denne bolivianske skønhed havde alene ved sin tilstedeværelse overtrumfet alle andre i samme øjeblik, han fik øje på hende, og det ville hun i al fremtid. læs mere

Knap var Ole Bang kommet tilbage til sin kælderlejlighed, før telefonen ringede. TV2's alt vidende politiske redaktør ville lige høre, om det var rigtigt, hvad han hørte ude i byen. “Hvad hører du?” “Jeg hører, at du er ved at skrive en bog om dansk politik, er det rigtigt?” “Nå, hører du det, fra hvem dog”? spurgte Ole Bang katteblidt. “Høh høh, det kan jeg ikke rigtigt sige”, gnækkede redaktøren, mens han højlydt bakkede på sin stinkende pibe. “Men jeg hører det rundt omkring.” “Du har gode ører.” “Er det rigtigt eller ej?” læs mere

“Jeg giver flødeskumskagerne, hvis ... “ Ole Bang ventede i telefonen. “Lyder rigtigt udmærket, fremmede. Tør man spørge, hvem der kommer med et så storartet, gavmildt og interessant tilbud?” Balder Børgesen var altid parat til en joke. Faktisk syntes han selv, at det meste af hans liv var en stor joke med flødeskumskager til. Og han havde fået mange af dem og vokset sig så fed, at han færdedes så lidt som muligt uden for sit lille gule etplans parcelhus. Tiderne var skiftet. Det meste af sin tid brugte han til at forsvare sig i retten mod anklager for korruption, penge- og magtmisbrug i sin nu halvfallerede Nordsjællandske kommune. Børgesen var dog flyttet (alene) til en nabokommune, hvor skatten ikke var så høj. læs mere

Teodor Severinsen var aldrig før blevet inviteret til kaffe på statsministerens kontor, og det varslede ilde, tænkte han. Men på den anden side var kaffemik jo en venlig gestus, så måske havde han gjort indtryk på Jørgen Carlsen ved landsmødet. Den unge politiker var spændt på mødet. Statsministeren holdt sig normalt til sin inderkreds og mængede sig ikke meget med uvigtige medlemmer af folketingsgruppen, som denne Teodor Severinsen, der kom i tinget ved valget i 2005. Kollegaen var godt nok ved at blive kendt for sine liberalistiske holdninger, men ikke på grund af sine ordførerskaber. Teodor havde nemlig ikke nogen. læs mere

Der gik 3 dage, før prinsen igen dukkede op på CK-kontoret. Via en kort SMS havde han spurgt, om Ole Bang var der, og havde straks fået et bekræftende svar. Journalisten havde været i den anden ende af centrum på CBS-biblioteket, men en taxi havde mageligt sørget for, at han nåede frem til Amaliegade i god tid. Bang forventede, at prinsen ville være lige så vanskelig at håndtere som en statsminister, formentlig værre, fordi der var endnu flere sære ting at tage med i betragtning. Fra sin tid i statsministeriet kendte Ole Bang sikkerhedsrutinerne til fingerspidserne. Det var artige ting, som kom over hans bord i den daglige omgang med Jørgen Carlsen. Intet dokument kunne læses af fremmede, hvis hans bærbare blev stjålet. Maskinen indeholdt ingen brugbare oplysninger, og han vidste, hvordan man holder sin kæft. Det samme med prinsen. Der var “pas på” over hele linien. læs mere

Det blev en overraskende, god dag for EPOS, da Carsten Bjørnvig jr. henvendte sig med en donation på 500.000 kroner. Genlyden af gaven hørtes i både medier og i de rette kredse. Ikke alene klarede erhvervsmanden sig tilsyneladende finansielt bedre, end de fleste troede, men han lagde en usædvanlig stor donation bag sine ord. “Jeg synes, EPOS gør et fantastisk arbejde for at skabe en sund debat her i det danske samfund, og det vil jeg gerne støtte med en donation og opfordrer andre erhvervsfolk til det samme. Danmark har brug for en bredere og mere nuanceret debat”, udtalte han til Radioavisen. læs mere

“Har du lyst til en let frokost”, spurgte Ole Bang sin VL 0,0 kammerat Helge Skiel i telefonen? “Gerne, tak som byder”, svarede den tidligere departementschef i erhvervsministeriet. Helge Skiel havde gjort en brillant karriere inden for statsadministrationen og blev den yngste departementschef nogensinde. Hans arbejde var upåklageligt, han skånede aldrig sig selv, og skiftende ministre nød godt af hans erfaring og klare hjerne. Uheldigvis syntes også erhvervsministerens frue nummer tre, at han var noget ganske særligt. Det kostede ham jobbet og karrieren. læs mere

Norman Schluss var godt tilfreds med tempoet i Danmark. Han havde besluttet at besøge landet en dag, men ville helst komme som USA's ambassadør. Derfor havde han lagt et godt ord ind for sig selv i State Department, ifald den post blev ledig. Dania var inde i en periode med god vækst, og de arbejdede på sagen, gjorde de. Den dygtige Mariann fandt helt uventede kommercielle åbninger til ham. NS Fund var en af de tunge med meget solid kapitalisering og bred tillid i baglandet, men ægte resultater skulle på bundlinien i hvert kvartalsregnskab, og fondens investorer skulle have deres udbytte. Processen i Danmark var godt i gang, og han fandt tiden inden til også at fordoble ressourcerne i New York. Ikke at han havde problemer med kapital, men som fondsbestyrer var der hensyn til investorer at tage. læs mere