Ingeniøren DOX

Ingeniøren DOX

By IngeniørenScienceNatural SciencesPhysics
Download on the App Store

Ingeniøren DOX episodes

  • Fremtidens forsvar: Droner

    Vært

    Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet

    Medvirkende

    V'yacheslav Shvadyak, CEO, Dropla Tech
    Ole Kværnø, direktør, Danish Centre for Defense Robotics and Autonomy
    Andreas Graae, militæranalytiker, Forsvarsakademiet
    Jerome Jouffroy, professor, SDU
    Kurt Nielsen, teknologichef, Teknologisk Institut
    Roberto Galeazzi, lektor, DTU
    Mads Helle, CTO, Bionic Systems Solutions

    I denne epsiode

    Dronerne har indvarslet et paradigmeskifte på slagmarken og står i dag for 70 procent af alle tab i den ukrainske krig. Udviklingshastigheden har nået et punkt, hvor der blot er få uger mellem nye modeller, der kræver et nyudviklet forsvar. Det kan kun lade sig gøre ved at have specialisterne og udviklerne tæt på den reelle kampplads. Det stiller nationer overfor hårde krav til helt nye måder at udvikle våbenteknologi.

    Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. Og i denne episode ser vi på droneudviklingen sammen med en række eksperter på området. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

    1 hr 1 min
  • Fremtidens mad: Ultraforarbejdet mad - hvornår er det sundhedsskadeligt?

    Vært:

    Mie Stage, journalist Ingeniøren

    Medvirkende:

    Anja Olsen, Forskningsgruppeleder, Kræftens Bekæmpelse. Forfatter til bogen ’Spis rigtig mad’. Forsker i sammenhængen mellem kost og sygdom.
    Mads Bjørlie, Postdoc DTU Fødevareinstituttet. Forsker i forarbejdning og ingredienser.
    Frederikke Fester, Chefkonsulent, DI Fødevarer. Udfordrer begrebet ultraforarbejdet mad og bringer fødevareindustriens erfaringer og synspunkter til bordet.

    I denne episode af Fremtidens Mad

    Ultraforarbejdet mad fylder en del i medierne for tiden. Ernæringseksperter har fået øjnene op for, at det kan have store og hidtil ukendte helbredsmæssige konsekvenser, når vi i stadig højere grad køber mad, der er færdiglavet. Og det er ikke mindre end 60 procent af de fødevarer, der sælges i danske fødevarer.
    Men hvad ER ultraforarbejdet mad egentligt? Er det for eksempel også rugbrød eller ost? Det kan gøre det svært at vide, hvornår det egentligt er usundt.
    Derfor satte vi os for i projektet Fremtidens Mad at finde ud af hvad der er op og ned i debatten om ultraforarbejdet mad. Det gjorde vi ved at samle tre førende eksperter på området i vores tv-studie.
    Den næste time kan du her lytte til lydsiden af programmet mens du gør andre ting. Hvis du imidlertid vil se vieoudgaven - så har vi lagt link til den nede i shownotes.

    Links:

    • Ultraforarbejdet mad: Denne citronmåne er 23 år gammel og ligner sig selv | Ingeniøren
  • Ingeniøren-journalist droppede ultraforarbejdet mad i fire uger - og ramlede ind i uventet problem | Ingeniøren
  • Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren
    • 1 hr 3 min
  • Fremtidens mad: Vi vil bare have det kød

    Vært:

    Henrik Heide

    Medvirkende:

    Sisse Fagt, seniorrådgiver ved Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme ved DTU Fødevareinstituttet

    I denne episode

    Der er meget snak om, at danskernes madvaner har ændret sig. At det der med suppe, steg og is hører fortidens forsamlingshuse til. Men vi kan ikke slippe tanken om, at alle måltider har kødet i centrum. Hør hvorfor vi ikke kan skifte ud på tallerkenen, om ultraforarbejdet mad, hvordan vores madvaner nok ser ud i 2050, og hvorfor vi går alt for meget op i proteiner. Undtagen de ældre, der gerne må tage de proteiner i stedet for kage og rødvin.

    Links:

    • Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren
    49 min
  • Fremtidens mad: Fermentering og genteknologi: Smart mad eller skræmmende fremtid?

    Vært:

    Mie Stage, journalist på Ingeniøren

    Medvirkende:

    Mette Lübeck, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og en central stemme i forskningen i mikroorganismer og bioraffinering. Hun bidrager med et skarpt blik på, hvordan genteknologi og mikroorganismer kan – og måske bør – forme vores fødevarer i fremtiden.

    I denne episode

    Da Ingeniørens Fremtidens Mad-hold besøgte festivalen Copenhagen Cooking d. 16. august 2025, optog vi denne podcast på Køkkenscenen. Her taler vi om nye forædlingsteknikker med gen-saksen CRISPR, og så dykker vi ned i forskningen i nye smagsgivende fermenteringssvampe og præcisionsfermentering, hvor svampe bliver dresseret til f.eks. at fremstille mælkeproteiner. Lyt med her og bliv klogere på fremtidens smagfulde fødevarer.

    Links:

    • Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren
    43 min
  • Fremtidens mad: Øl kan smage af alt - men den bitre skal vi lære at drikke

    Vært:

    Henrik Heide

    Medvirkende:

    Zoran Gojkovic, director of brewing science and technology ved Carlsberg
    Birgitte Skadhauge, forskningsdirektør Carlsberg Laboratorium
    Kim Hegelstrup, forsker Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi

    I denne episode

    De første spor af ølbrygning ligger i en hule i Mellemøsten og kan spores 13000 år tilbage. Brygget i fordybninger, hugget ud af klippen. Det har nok ikke smagt af kølige klar pilsner. Nok nærmere en lunken, næringsrig grød, der havde en mindre rus som gunstig bivirkning.
    I dag udfører knap 100 forskere, laboranter og brygmestre samme gerning på toppen af Valby Bakke i Carlsbergs laboratorier. Kom med indenfor til øllets historie og mød blandt andre bryggeren, der skal forudsige, hvordan fremtidens øl kommer til at smage.

    Links:

    • Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren
    35 min
  • Fremtidens mad: Kartoflens fjerne fætter fra fortiden skal redde den fra klimaforandringer

    Vært

    Henrik Heide

    Medvirkende

    Kim Hebelstrup, forsker ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi Flakkebjerg

    I denne episode

    Vi har skabt et landbrugseventyr med kartoflen. Men nu er den blevet svar overfor sygdomme og fremtidens klimaforandringer. For at gøre kartoflen stærk og resilient er forskerne taget tilbage til Sydamerika for at genfinde kartoflens fjerne forfædre og trække de gener ud, vi kom til at fjerne gennem systematisk forædling gennem flere hundrede år. Men der er andre planter i den danske natur, som kan give kartoflen konkurrence.

    Links:

    • Læs mere om kartoflen – og dens mulige afløser
  • Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren
    • 33 min
  • Fremtidens mad: Sådan skal ‘hurtige druer’ give os god dansk rødvin

    Vært: Mie Stage

    Medvirkende: Torben Toldam-Andersen, lektor på Afgrødevidenskab ved Københavns Universitet samt medejer af Vrangbækgaard Vin Aps.

    Klimaforandringerne er ikke at spøge med, medmindre man er en vinstok. For vinmarken byder varmen velkommen.

    Lektor på Københavns Universitet Torben Toldam-Andersen fastslår dog, at klimaforandringerne ikke bringer gængse champagnesorter til de danske vinmarker inden for de næste 100 år. Til gengæld er planteforædlingen så effektiv, at vi snart vil kunne dyrke sorter, der i dag ser umulige ud. F.eks. dem, der giver god rødvin.

    Hør her Torben Toldam-Andersen fortælle om sit mangeårige projekt på Vrangbækgaard på Fyn, hvor vi er gået med ham i vinmarken for at høre om fremtidsvine, fast grapes og alle de optimeringer i plantegenerne, som snart vil bringe den gode rødvin til de danske vinglas.

    Links:

    • Læs mere om dansk vin og se billeder fra Torben Toldam-Andersens vingård
  • Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren
    • 31 min
  • Fremtidens mad: Eske Willerslev jagter DNA fra oldtidens afgrøder: »Naturen er klogere end alverdens forskere«

    Vært:

    Mie Stage og Henrik Heide

    Medvirkende:

    Eske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik.

    I denne episode

    Eske Willerslev var forskeren, der kortlagde det humane genom hos oldtidsmennesket og med data herfra vendte op og ned på vores viden om folkevandringernes historie. Med en ny metode kunne han kortlægge genomet, selv om det var stærkt nedbrudt over tid. Nu skal metoden bruges på planter og komme fødevareproduktion til gode ved at genaktivere gener, der tilførte oldtidens planter egenskaber, og som planterne vil få brug for i fremtidens ændrede klima. Hør hvordan vi skaber klimarestistente afgrøder uden at skulle bruge pesticider.

    Links:

    • Tag med Eske Willerslev på jagt efter klimarobuste fødevarer: »Vi må tilbage og lede mellem istiderne« | Ingeniøren
  • Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren
    • 47 min
  • Fremtidens mad: Sådan laver vi laboratoriekød og mælk – næsten uden ko

    Vært:

    Mie Stage

    Medvirkende:

    • Jette Feveile Young, professor på Aarhus Universitet, der forsker i kultivering af kød.
    • Jakob Skovgaard, CEO i den aarhusianske startup PlanetDairy, der producerer ost, hvor koen tages ud af ligningen.
    • Thomas Skelly, ph.d. i sociologi på Københavns Universitet, der undersøger den danske madkultur og holdningerne til de nye fødevarer.

      • I denne episode

      Hvis vi alle sammen fortsat gerne vil have mælk i kaffen, en ostemad og en bøf med flødekartofler, så er vi i fremtiden nødt til at finde nye måder at producere maden på. Vi skal finde en vej til de gode sager uden om koen.
      Det kræver en masse eksperimenter og et dygtigt laboratorium. Og så kræver det ikke mindst kloge folk med indsigt og vilje til at tænke madproduktion på en ny måde. Tre af den slags eksperter har Ingeniøren inviteret i studiet.
      Podcasten indgår i serien Fremtidens Mad, hvor vi undersøger, hvad vi skal spise i 2050, hvis vi skal være mætte og velnærede - uden at slide kloden ned med arealanvendelse, vandforbrug, CO2-udslip og alle de øvrige planetære grænser.

      Links:

      • Gense Ingeniøren Update: Sådan laver vi laboratoriekød og mælk - næsten uden ko | Ingeniøren
    • Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren
      • 1 hr 2 min
    • Fremtidens mad: Sådan udregnes den videnskabelige formel for et bæredygtigt måltid

      Vært:

      Liv Bjerg Lillevang

      Medvirkende:

      Caroline Gebara, postdoc ved Nature Food under DTU Sustain

      I denne episode

      Vi taler meget om, hvor meget flyrejser belaster klimaet. Og det er ikke usandt.
      Men en af de store poster i klimaregnskabet er også vores daglige kost. Og her har alle vist efterhånden lært, at rødt kød er den værste synder.
      Men for at få en præcis definition af, hvordan vores daglige kost skal se ud, hvis vi vil belaste kloden mindst muligt, har forskere ved Nature Food under DTU Sustain lavet en større undersøgelse, der viser, at mere end 100.000 diæter er sunde for både krop og klode.
      En af disse forskere er postdoc Caroline Gebara - og som led i projektet Fremtidens Mad inviterede Liv Bjerg Lillevang fra Ingeniørens redaktion hende i studiet til en gang sund frokost. Og som oplæg til den videnskabelige snak, fik hun til opgave at medbringe fire eksempler på en frokost, hvor kloden skånes og kroppen forkæles med sundhed.

      Links:

      • Kun et æg om ugen: Her er de frokoster du kan spise med god samvittighed | Ingeniøren
    • Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren
      • 30 min

    About Ingeniøren DOX

    From the publisher's feed

    Teknologi er allevegne. På Ingeniøren DOX undersøger vi de vigtigste tekniske historier og strømninger. I hver ny sæson åbner vi døren til et ellers svært tilgængeligt emne eller sag og klæder dig på…