Jobeksperten

Hit med jobbet – Skriv dig til jobbet med Steen Kræmer Rasmussen

Steen er forfatter til bogen ’Hit med jobbet’. Han er uddannet journalist og har tidligere arbejdet afdelingsleder på et uddannelsescenter og i den sammenhæng ansat mange mennesker og læst endnu flere ansøgninger.

Med udgangspunkt i de ansøgninger har han kigget på hvad der fangede ved dem. Overraskende nok var det IKKE dem der beskrev sig selv og fortalte om hvad de har lavet før. Det var derimod dem, som turde at have nogle holdninger og brænde igennem med deres faglighed.   

Kan man skrive den rigtige ansøgning?

Man kan ikke sætte en formel op for den rigtige ansøgning. Der er forskel på virksomheder og personer, så den enkelte ansøgning skal målrettes måde virksomheden og modtageren så meget, som det er muligt. 

Netop derfor er research vigtigt i ansøgningsprocessen; du kan bruge alle informationer, du finder, til at målrette din ansøgning.

Den rigtige ansøgning er den, der får dig til samtale.

Genbrug gerne dele af din ansøgning

Mange af de afsnit, en ansøgning består af, kan genbruges alt efter hvilken type virksomhed, du søger hos. Det er ikke alle afsnit, som nødvendigvis behøves at målrettes virksomheden.

Det, som er vigtigst, er, at motivationen rammer plet hos den virksomhed, du søger hos.

De 4 overordnede steps til at skrive en god ansøgning

• Research – du skal lave god research på virksomheden og samtidig kende dig selv, så du kan bringe dig selv i spil i forhold til det, du finder ud af.
• Skriv godt – sproget skal være i skabet, fordi hvert eneste ord, du skriver, sender signaler om dig.
• Hvad får virksomheden ud af mig – formuler det i forhold til den konkrete virksomhed
• Redigering og visuel præsentation

Det er et stort stykke arbejde at skrive sådan en ansøgning, men som Steen siger: ´Den er det værd´.

Research er vigtig, fordi du skal skrive en ansøgning, som gør, at virksomheden har lyst til at møde os. Når du gør det, skal du altid tage udgangspunkt i virksomheden. Det er den, der beslutter, om du skal til samtale. Derfor skal du kende dem så godt at du kan skrive målrettet den konkrete virksomhed.

Hvad kan researchen bestå af:

Opsøge og ringe til folk

            Søg på nettet

            Brug biblioteket og deres ressourcer

Med god research bliver ansøgningen også meget nemmere at skrive.

Researchdelen kan også gøre at du finder ud af at du ikke har lyst til at arbejde for virksomheden, f.eks. fordi den har nogle værdier, som ikke passer til dig.

Den professionelle personlighed

Det er der, hvor du viser hvad du leverer til virksomheden, og hvordan du løser dens opgaver.

Det skal bygges op som en faglig påstand efterfulgt af en uddybning, som handler om dig selv. Påstanden handler ALDRIG om dig.

Der skal gerne være 2-3 afsnit i en ansøgning som omhandler din professionelle personlighed og ingen afsnit må være over 5 linjer.

Hvis du starter ansøgningen med et af disse afsnit har du sat dig selv i scene med det samme, hvilket Steen anbefaler at man gør.

Motivationen

Motivationsafsnittet er vigtigt i ansøgningen. Det er noget af det, som virksomhederne efterspørger allermest.

Det skal IKKE være ’Jeg synes, I er en spændende virksomhed, som jeg gerne vil arbejde for’. Det fortæller ikke virksomheden noget. Brug i stedet motivationsafsnittet på at rose virksomheden. Det skal være for noget som er relevant for det job du søger. Noget, du ved, de selv er stolte af. Bring så dig selv i spil i forhold til, hvad du kan byde ind med i den sammenhæng.

Læs ansøgningen

Hvordan tackler du nervøsitet i forbindelse med jobsamtalen med Anne Mette Weng

Anne Mette er oprindelig uddannet natur og miljøteknolog, hvorefter hun har uddannet sig til bygningskonstruktør. Efterfølgende valgte hun at tage en uddannelse som hypnotisør og erhvervspsykolog. Oven i det har hun også haft meget med ledelsestræning at gøre.

Hendes baggrund for at arbejde med mental træning er den store interesse i hvordan vi bruger os selv.

Denne baggrund, gør at Anne Mette har en mere teoretisk tilgang til den mentale tilstand og træning.

Hvad er nervøsitet

Ofte opleves nervøsitet som en let hjertebanken, man ryster og adrenalinen begynder at suse i kroppen. I det fleste sammenhænge er dette en god ting, det betyder man er parat og opmærksom. Problemet opstår først når man bliver overnervøs i en situation.

Er du spændt eller nervøs? Mærk din krops signaler, den vil altid forsøge at hjælpe dig ud fra den givne situation du er i. 

Til jobsamtalen

Vi skal levere vores bedste, og være skarpe. Det betyder at hjertet begynder at pumpe for at transportere mere ilt til hjernen, samt hænder og fødder.

Vi bliver bedre til at tænke hurtigere, hvilket er det kroppen forsøger at hjælpe dig til i jobsamtale situationen.

Hvad er forskellen på den gode og den dårlige nervøsitet?

Først er det en god ide at finde ud af hvor nervøs er du egentlig, når du er helt vildt nervøs. På en skala fra 1 til 10, hvor ligger din nervøsitet lige inden samtalen?

Når du har fundet ud af hvor du er, så overvej igen om du er nervøs eller i virkeligheden spændt. Om det er fordi du er spændt på hvad der skal ske, hvem der er til samtalen og hvad de spørger om.

Hvor spændt er du så på en skala fra 1 til 10?

På den måde kan du vende din måde at tænke på omkring situationen.

Din hjerne bliver påvirket af dit ordvalg, så hvis du fortæller dig selv at du er spændt frem for nervøs, så vil din krop reagere anderledes positivt.

Det vi træner bliver vi gode til

De tanker vi træner bliver vi gode til. De spor vi laver i hjernen bliver dybere jo oftere de bliver anvendt. Så hvis du siger til dig selv hele tiden at du er nervøs, så bliver du det.

Træner du derimod at sige til dig selv at du er spændt, så er det det din krop vil reagere på.

Anne Mette fortæller hvordan du kan ændre din tankegang og din reaktion. Hvis du tænker over hvordan du gerne vil have samtalen bliver, hvordan det skal være når du kommer ind i rummet, så overbeviser du dig selv.

Din hjerne kender ikke forskel på hvad der er virkelighed og hvad der er mental træning (tanke). Det du tænker er det din hjerne træner og hjælper dig med at frembringe i den givne situation.

Træn dit oplæg, tag tøjet du skal have på til samtalen på.

Overdriv gerne din visualisering, så du får stillet alle de rigtige spørgsmål, og får svaret dybdegående på alle deres spørgsmål.

Jeg vil være chef

Det er ikke nok bare gerne at ville have et arbejde. Du skal have et mål. F.eks. at du gerne vil have en bestemt type chefstilling inden for det næste år. På den måde kan du arbejde målrettet i mod det mål.

Din hjerne danner de spor der skal til for at du kan nå dertil hvor du gerne vil.

Hvad hvis jeg ikke er nervøs?

Hvis du ikke mærker nogen forandring i din krop inden en samtale, så har du ikke noget på spil. Når du er nervøs eller spændt inden en samtale, så er det fordi det er noget du gerne vil. Der er noget på spil for dig, og din krop prøver på at hjælpe dig til at opnå det.

Jette Blok guider dig, som Job eksperten lytter igennem en 10 mins mindfulness session. 

Mindfulness og jobsøgning med Jette Blok

Jette har de sidste 4 år arbejdet selvstændigt med mennesker, det kan være ledige, ledere eller noget helt tredje. Hovedfokus ligger på Mennesker.

Mindfulness er vigtig i Jettes liv og virksomhed fordi det skabet en bedre proces for de fleste mennesker. Det handler i høj grad om at få skabt en forbindelse i mellem hovedet og resten af kroppen. 

Hvad er mindfulness?

Det, det handler om (for Jette) er et mind-set, det er en tilgang til at være og en tilgang til at leve. Det giver dig et godt redskab til at være opmærksom på hvordan du lever og hvordan du begår dig i hverdagen.

Når du dyrker mindfulness træner du din evne til at være vågen og opmærksom på, hvad der foregår rundt om dig lige nu. Hvad kan du gøre noget ved og hvad kan du ikke gøre noget ved. En fordel ved at leve mere mind-fuldt er at blive bedre til at lytte.

Alle kan være mind-fulde og lytte til sig selv!

Det er vigtigt at huske at alle kan have dårlige dage. Selv Jette som har arbejdet mig sig selv i over 15 år, kan have dårlige dage.

Det kan være svært

At skabe en god rutine omkring at dyrke mindfulness, bare 15 min om dagen, kan være svært. Jette anbefaler, at man gør det f.eks. når man kommer hjem fra arbejde, har parkeret bilen, men inden man går ind i hjemmet. Har du ikke denne mulighed, kan det også være at sætte sig 15 min for sig selv efter frokosten, eller inden du går i seng.

Det vigtige er at det kan gøres de fleste steder. Husk det er noget du gør for dig selv!

Det skaber velvære, det er noget rart gøre for sig selv.

Det behøver ikke tage mere end 14-28 dage før man kan mærke en ændring.

Skab fokus

En anden stor fordel med at dyrke sig selv og mindfulness er at det kan hjælpe med at skabe fokus på de enkelte opgaver man sidder med. Man oplever måske mere ro, at ansøgningen tager kortere tid at skrive, og at man sover bedre. 

Hvordan hænger det så sammen med jobsøgning?

Når vi taler om mindfulness som bevidst nærvær, så kan det bruges som udgangspunkt for at skabe en bedre jobsøgning. Her er et par konkrete råd til at gøre jobsøgningen mere nærværende:

1. Brug tid på at overveje, hvad er det du gerne vil, har lyst til og hvad er vigtig for dig i dit næste job (mærk efter)
2. Vær opmærksom på at din sindsstemning trænger igennem i dine ansøgninger
3. Luk alle de browser vinduer som ikke har noget med din jobsøgning at gøre
4. Luk din mail, og andre notifikationer og lyde ned.
5. Sluk telefonen
6. Skab en bevidsthed om dine arbejdsmønstre

Når du ved hvordan du bedst arbejder, og hvad der er de forstyrrende elementer for netop dig, så har du også noget du kan bruge i jobsamtalen.

Hvordan kommer du i gang 

Et effektivt værktøj for at være sikker på at komme i gang er at booke sig selv i sin kalender. Det skal være når det passer dig bedst, om det er morgen, middag eller aften er helt op til dig.

Hæng det op på noget du allerede gør, på den måde et det nemmere at starte en ny vane.

Start med noget blid musik, rislende vand, eller en guidet mindfulness session.

Når du er i dårligt humør

Du har 3 områder i dit daglige virke:

1. De ting du har kontrol over
2. De ting du har indflydelse på
3. De vilkår og rammer du lever under

Læs mere om hvordan du kan udnytte denne viden i din jobsøgning i min artikel

Video med far der hjælper datter med at tro på sig selv finder du

Opstart af netværk

Anita har selv startet to netværksgrupper og er i gang med at hjælpe med at starte en tredje, den sidste skal hun dog ikke selv være en del af, men hjælpe med at sætte den i gang.

Derfor har jeg i dagens episode valgt at tage en snak med Anita om netværksgrupper og hvordan man finder og starter dem.

Opbygning og medlemmer i en netværksgruppe

Anita startede selv med at finde en gruppe personer i hendes eget netværk som var interesseret i at starte et netværk med hende. Herefter lagde de ud på Twitter og spørge om der var andre i målgruppen som havde lyst til at være med. Med baggrund i det har hun bl.a. startet et netværk om sociale medier hvor der er 30 medlemmer og folk på venteliste for at blive en del af netværket.

Alternativt til Twitter kan man også bruge sit netværks netværk, til at starte en gruppe. Altså man spørger i sit netværk, og dem der gerne vil være med spørger i deres netværk om de kender nogen osv. Til man har det antal personer man gerne vil have i sit netværk. På den måde kommer man også ud og har en gruppe hvor man ikke kender alle medlemmerne til at starte med. Det kan være en god baggrund for ny viden.

Anita anbefaler også at man laver det som et krav at medlemmerne i netværket skal være aktive. På den måde holder man ikke pladsen for andre der gerne vil være med i netværket, hvis man ikke selv rigtig er interesseret.

Det giver også en god løbende udskiftning, hvilket betyder at der kommer ny viden ind i gruppen.

Hvad gør man rent praktisk når man starter en netværksgruppe?

• Du skal finde en platform, det kan f.eks. være en Facebook gruppe eller en LinkedIn gruppe.
• Et sted at samles, rent fysisk (hvis der skal være et fysisk element i netværket)
• Hvor mange medlemmer skal det være i gruppen?
• Medlemmerne skal findes
• Hvad skal ’hus’-reglerne være? (hvad skal gruppen hedde, hvor ofte skal vi mødes, hvor længe skal vi mødes, hvor skal vi mødes osv.)

Det kan være en god ide at inddrage gruppen når ’hus’-reglerne skal sættes. På den måde er der flere end ’bare’ viceværten som føler at de har et (med)ejerskab overgruppen, og derfor måske også bidrager mere.

Vær forberedt på at netværket måske udvikler sig anderledes end du havde tiltænkt det til at starte med.

Overvej hvordan gruppen geografisk skal sammensættes, da der kan være udfordringer i at mødes hvis medlemmerne kommer fra mange forskellige steder i landet.

Brug den viden som er i gruppen

Det kan være spændende at invitere folk udefra til at komme og holde oplæg for netværket. Men der er sikkert også meget spændende viden indenfor netværket. Brug hinanden og hold oplæg for hinanden, for på den måde at videns dele og få mest muligt ud af hinanden.

En fordel ved det er også at det ikke bliver en ekstra udgift for netværket.

Der kan også være stor værdi i at bruge jeres online platform til at videns dele imellem de fysiske møder. På den måde kan man i netværkets (lukkede) gruppe stille spørgsmål og problemstillinger fra ens dagligdag og få hurtigt svar.

Netværk som jobsøgning

Fordelen ved et forholdsvist lille netværk, hvor man kender hinanden godt, er at man nemmere kan hjælpe hinanden når nogen i netværket er jobsøgende.

Anita fortæller at hvis hun skal anbefale nogen til et job indenfor branchen, så er det hendes netværksgruppe hun tænker på først.

En anden fordel som hun også nævner er at man kan hjælpe hinanden med at dele Tweets og andre sociale medie post omkring at man er jobsøgende i hinandens netværk.

Twitter

Blog og jobsøgning med Anita Lykke Klausen

I denne episode taler jeg med Anita Lykke Klausen om at blogge, hvordan det har hjulpet hende i job, også giver Anita dig en kort guide til at komme i gang med at blogge.

Anita arbejder som social media manager i Bolius. Hun har selv fået job via hendes blog, og har i forlængelse af det startet sin egen virksomhed omkring neuromarketing.

I forbindelse med sit speciale, og hendes deltagelse på Twitter, blev Anita af flere opfordret til at starte en blog. Hun skrev jobansøgninger imens hun skrev sit speciale, men dette gav ikke nogen respons.

En af de ting man skal Anita startede med at overveje, var hvilken type af blog hun skulle starte. Der findes, groft sagt, 2 typer af blogs:

• Mig og min hverdag (personlig)
• Mig og det jeg ved (faglig)

I denne sammenhæng, vil det mest oplagte være at starte den faglige blog.

Anita endte med at stå med 3 forskellige jobtilbud på hånden inden hun afleverede sit speciale. De kom fra folk i hendes netværk, eller netværks, netværk.

Når du blogger

Husk at du har specifik viden inden for det område du har specialiseret dig indenfor.

Anita fortæller at hendes tilgang til hvorvidt man kan bruge bloggen som jobsøgning, har ændret sig over det sidste år. Hun mener denne type tilgang til jobsøgning vil virke i de fleste brancher. Det er en måde at positionere dig på.

’Hvis du deler en masse viden, vil folk gerne følge dig’ Anita Lykke Klausen

Det kan være en god ide at opsøge viden ved siden af jobsøgning, og finde inspiration i hvordan du kan overføre den nye viden til din egen branche.

Det er ok at være åben om at være jobsøgende. Giv læseren et godt indtryk af at du er jobsøgende.

Det er en god ide at tænke over at det ikke kun er LinkedIn du skal bruge til at dele din blog på. Brug hele det sociale netværk, Facebook, Twitter, eller hvor det giver mening i forhold til dig og ’din målgruppe’.

Når du starter med at blogge

Hvis du ikke har mod på at starte med din helt egen blog, så kan det være en ide at bruge LinkedIn’s blog, samt at gæsteblogge hos andre.

1          Brainstorm – hvad er det jeg synes er rigtig interessant, hvad er det jeg gerne vil skrive om. Hvilken niche har du god faglig viden indenfor.

2          Hvordan sættes bloggen op – kan du selv, super, ellers er det ganske sikkert en i dit netværk som kan hjælpe dig. Du kan evt. bruge Wordpress (de fleste blogs laves her i dag)

3          På bloggen: En blog siden, en side om dig selv som minimum

4          Fortæl folk undervej at du er ved at lave din blog. På den måde forpligtiger du dig selv, der er nogen som venter på at der kommer noget. Så er det nemmere at komme i gang.

5          Husk at ting du allerede ved kan virke banalt, men der er helt sikkert nogen som kan lære af det.

6          Søg for at der til at starte med ligger 2-3 indlæg til at starte med. På den måde er det nemmere at tiltrække folk.

Gæste blogge

Anita anbefaler at gæste blogge. Start med at opbygge et netværk, og skab en viden hos dem om at du ved noget om det område du gerne vil skrive om. Brug netværket, LinkedIn, Facebook, Twitter til at finde steder at blogge.

Du behøver ikke nødvendigvis passe 100% ind i den blog du gerne vil skrive i, men vær opfindsom og find det faglige fællespunkt.

Anitas bedste råd

Del en masse viden og skab netværk.

Bliv kendt som den p

Jobsøgning og usikkerhed med Kristoffer Sjølander

Jeg taler i denne episode med Kristoffer Sjølander fra IKU (Institut for karriereudvikling), om usikkerheden i at være jobsøgende.

Kristoffer arbejder som udviklingschef, og har bl.a. ansvaret for kommunikation og rådgivning i IKU. Han har arbejdet inden for jobrådgivning og relaterede emner siden 2004.

Noget af det Kristoffer og IKU ligger vægt på er at jobsøgning og karriere ikke bare er vejledningsforløb og CV rådgivning, men at det også i høj grad hænger sammen med ’Det gode liv’.

Derfor har de nu fokus på at hjælpe folk til at få et bedre liv, både med og uden job. Igennem det arbejde har IKU og Kristoffer fået øjne op for en række ting, der giver nye muligheder, både i rådgivningen af jobsøgende og selve jobsøgningen

To af de ting sætter vi fokus på i dagens podcast (og en masse andet).

UMULIGE SPØRGSMÅL OG USIKKERHEDEN, VI MÅ LEVE MED

Den bedste måde at sætte andre skakmat på, er ved at bede dem forudsige fremtiden: Hvad skal du være, når du bliver stor? Hvad vil du bruge din uddannelse til? Hvor ser du dig selv om fem år? Alle er de umulige spørgsmål at svare på. Og de er et dårligt sted st begynde en jobsøgning, fordi de lægger op til at vi BØR kunne svare på spørgsmålene.

Podcastens første tema eller spørgsmål er, hvordan vi giver slip på den slags umulige spørgsmål til og selv og i stedet begynder at stille andre mennesker spørgsmål, som er lettere at svare på.

Vi er gode til at lade som om at verden er et lineært og forudsigeligt sted. Det kræves der, for at det giver mening at lave planer. Og planer er en vigtig del af klassisk rådgivning til jobsøgende. Problemet er bare at verden hverken udvikler sig lineært eller forudsigeligt. Hverken på de helt små stræk, eller på de helt store linjer.

Det gode spørgsmål er så, hvad man gør som jobsøgende, hvis man ikke har en plan at arbejde ud fra? Det er det andet fokus, vi har i dagens podcast: Hvordan kan vi 'rumme' usikkerheden og stadig handle med mening og engagement?

Hvad svarer du når folk spørger hvordan det går med jobsøgningen?

De fleste vil gerne svare at det ved de ikke, for det gør man jo reelt ikke. Når man så har fået jobbet, så ved man oftest heller ikke hvorfor det var man fik det.

Kristoffer siger bl.a. at det er fordi at rigtig mange ting i både jobsøgningen og det der fører til at man får job, er tilfældigheder, og ting som er svære at forudsige.

Hvad er det folk er usikre på når de er jobsøgende?

Langt de fleste er usikre fordi de ikke har en plan for fremtiden, og hvis de har, så ryger den i vasken når virkeligheden melder sig.

Usikkerheden kommer derfor i at lige meget hvilket valg vi tager, så kan vi ikke være sikre på udfaldet, da vi ikke er de eneste influenser.

Lukkede døre

Nogen gange er det en god ide at lukke nogle døre, og indse at tingene er umulige, for på den måde at komme videre.

Kristoffer anbefaler at du i stedet for at tænke alt eller intet begynder at tænke i grader, og prøver at lave en plan for hvordan du kan nå hen til drømmejobbet.

• Det er nemmere at få et job når du har et job
• Det er bedre at have job som receptionist i et arkitektfirma hvis du drømmer om at arbejde som arkitekt, end ikke at have noget job.
• Husk at alle karriereoversigterne som virker logiske bagefter, de kommer trinvist og er en udvikling fra job til job

’JEG TAGER FRA DET JEG OPLEVER ER TOPPEN – ikke nødvendigvis det der ER toppen, men det

Hvad skal jeg bruge mit jobcenter til? med Kenneth Hammerby

I denne episode er jeg på besøg på Frederiksbergs akademikercenter, hvor jeg taler med Kenneth Hammerby. Kenneth er team leder, og leder 12 jobkonsulenter som hjælper de ledige akademikere på Frederiksberg. OBS Interviewet er fra slutningen af 2015, derfor taler vi om nye tiltag, som ikke helt nye mere, dog stadig aktuelle ;)

Ret og pligt

Det grundlæggende i at være ledig og modtage en ydelse er ret og pligt elementet. Det betyder at når man er på dagpenge, og er ledig, har man en ret til at få nogle penge, men bundet op på det der er nogle pligter. Bl.a. det at man skal stå til rådighed.

Disse pligter er f.eks. at man skal søge x antal ansøgninger om ugen, at tjekke job på sin jobnet side og at møde op til de indkaldte møder i jobcenter og a-kasse.

Hvad kan man bruge sit jobcenter til

Kenneth fortæller at man kan bruge sit jobcenter til at få god hjælp og sparring til jobsøgningen. Jobcentrene prøver at have jobkonsulenter med brev viden i forskellige baggrunde. De kan hjælpe med alt fra CV gennemgang til hjælp til samtalen.

Det er forskelligt fra jobcenter til jobcenter hvordan de er opsat. 

Føler du ikke at der er kemi med din rådgiver, så er du meget velkommen til at prøve at få en ny.

Møderne – hvorfor og hvordan kan du bruge dem

Nyt fokus fra politik hold, hvor der nu er flere samtaler over kortere tid, for at få et bedre flov. Den bedste måde at få noget ud af mødet på, vil være at forberede sig på de enkelte møder og finde ud af hvad du har behov for at få ud af mødet. 

Du kan også bruge dine møder til at tale om kompetenceafklaring og til at få inspiration. Husk at det er dig der skal gøre arbejdet, ikke jobkonsulenten.

Vær ærlig! Hvis du er usikker på hvad du vil, eller hvis du helt nøjagtigt ved hvad du vil, så kan din konsulent bedre hjælpe dig.

Kompetenceudvikling  

Som akademiker er det svært at få tilkendt nogen kurser, da der er taget en politisk beslutning om at uddannelsesmidlerne skal gå til dem med mindst uddannelse.

Derfor vil kursusansøgninger til 6 ugers kurser ofte blive afvist, da det ikke vil hjælpe dig tættere på arbejdsmarkedet.

Så har du nogle kompetencer som gør at du kan søge et job, og med sandsynlighed få det, så bliver der som oftest ikke bevilliget uddannelse.

Der tages udgangspunkt i din uddannelse frem for dine ønsker.

Hvis du derimod har en stilling på hånden, hvor arbejdsgiver siger at du mangler dette kursus for at få jobbet, så er der en bedre mulighed for at få tilkendt et kursus.

Hvis man vil noget andet

Hvis man finder ud af at man gerne vil noget andet end lige det man er uddannet til, så skal man gøre sig klart at det godt kan tage lidt længere tid. Få foden indenfor, og arbejd dig videre op mod drømmejobbet siger Kenneth. Sørg for at komme ud i virksomhederne og arbejd dig op derfra, i stedet for at lære det via et kursus.

Husk at de dygtige mennesker beholder man i virksomhederne, og udvikler dem.

Hvordan får man mest ud af sit jobcenter?

En af jobcenterets opgaver er netop at hjælpe de nyuddannede med at se hvilke kompetencer man rent faktisk har med fra studiet, og hvordan det kan bruges på arbejdsmarkedet. 

Du får mest ud af dit jobcenter ved at være forberedt og vide hvad det er du har behov for at få af information.

Vær opmærksom på at reglerne er forskellige for personer over og under 30 år.

Nogle jobcentre vælger at udlicitere deres opgaver til ’Anden aktører’, så hvis du ikke taler med dit jobcenter, så er det måske fordi du er i kontakt med en ’Anden aktør’ i stedet for. Kenneth nævner her at det er vigtigt at du altid kan tag

I denne episode taler jeg med Bente Juel Danyar, som er Chefkonsulent i Center for HR.
Bente arbejder med undervisning, HR-sparring og rekruttering. Hun har altid arbejdet med mennesker og været leder siden hun var 23.

Som den første i Danmark blev Bente ansat i det skotske koncept ”Insights Learning & Development”. Her arbejder man med personprofiler i forhold til at forstå egen og andre personers adfærd samt med kommunikations- og adfærds strategier. Det er netop hendes viden på dette område som er baggrunden for samtalen i dagens podcast.

Insights Discovery Konceptet - Kort

Konceptet består af en model hvor der er 4 farver, som hver repræsenterer forskellige personlig præferencer – Blå, Grøn, Gul og Rød.

Introvert præference

Ekstravert præference

Blå - tænkende - opgaveorienteret

Rød - tænkende - opgaveorienteret

·      Formel

·      Systematisk

·      Analyserende

·      Metodisk

·      Beslutsom

·      Effektiv

·      Målrettet

·      Struktureret

Grøn - følende - relationsorienteret

Gul - følende - relationsorienteret

·      Loyal

·      Hensynsfuld

·      Pålidelig

·      Betænksom

·      Overbevisende

·      Entusiastisk

·      Optimistisk

·      Idérig

Man bruger værktøjet til personlig udvikling – til at forstå egne og andres præferencer. Noget af det som profilen kan bruges til er bl.a. at finde ens styrker, forstå ens præferencemæssige adfærd samt at finde ud af om man forstår verden ud fra de samme principper som ens kolleger, chef, familie og venner.

Det er vigtigt at huske at alle præferencetyper og alle profiler er lige gode, men de er forskellige i deres udtryk. Alle har alle fire farver i sig, men man vil altid have en farve der er mere dominerende end de andre. Derudover har det enkelte individ farverne i forskellige mængder og i forskellig rækkefølge.

Jobsøgningen og samtale

Bente anbefaler altid at man bruger tid på at læse om og ringe til virksomhederne, og finde ud af hvordan de beskriver sig selv. Hvis man er opmærksom på måden de udtrykker sig på, kan man lettere få en ide om hvorvidt man vil passe ind i den pågældende virksomhed.

Når man møder andre mennesker, om det er til et kaffemøde eller en jobsamtale, er de første 7 sekunder meget vigtige. Det kan være en fordel hvis man som jobsøger kan tilpasse sit eget udtryk i forhold til den person man sidder overfor. Det er dog rigtig vigtigt, pointerer Bente, at man ikke gør det på en måde så man går på kompromis med sig selv. Dette vil også hurtigt blive opfattet som værende falskt. Så man skal bevare sin integritet.

Man kan ofte gennemskue hvilken farve der er dominerende hos andre personer på den måde de hilser på en på. Dette kan netop være et godt hint når man skal til en samtale.

Hvordan afkoder du farver i det første møde med et andet menneske

Blå

Rød