Jobeksperten

Frivilligt arbejde og jobsøgning med Julia B Hunt

Jeg har flere gange tidligere talt om hvordan frivilligt arbejde og jobsøgning kan være en god kombination. I dette afsnit af Job Eksperten taler jeg med Julia Hunt, som er konsulent hos Ingerfair, om netop dette.

En af de fordele der er ved at arbejde med frivilligt arbejder er, ifølge Julia, at frivillige generelt er gode til at sætte ord på hinandens kompetencer. Det kan derfor være en god ide at få dem du er frivillig sammen med til at skrive en anbefaling til dig på LinkedIn.

Det skal give mening

Det vigtigste ved et frivilligt job er dog at det giver mening for dig. Det skal være noget du kan lide at lave og gerne noget som kan hjælpe dig med at skabe en rød tråd i det du gerne vil. Husk at du kan tage brugbare kompetencer med fra et frivilligt job, som ikke nødvendigvis er lige det du gerne vil arbejde med professionelt. Det kan f.eks. være:

• Overblik i pressede situationer
• Samarbejde
• Konflikthåndtering

Som Julia siger, så husk at mange kompetencer er skalerbare. Har du f.eks. arbejdet med mindre budgetter i dit frivillige arbejde, så gør mange af de samme ting sig gældende i et alm. job. Som minimum har du fået en forståelse for regnskab og budgetter i dette eksempel.

Lav en plan

Uanset om du allerede har et frivilligt arbejde eller ej, så kan det være en god ide at skabe et overblik over hvilke kompetencer du gerne vil udvikle, også lave en plan. Det kan være en god ide at overveje om det frivillige arbejde er noget du vil fortsætte med efter du finder et arbejde, her kan der være nogle begrænsninger tidsmæssigt.

Hvis du er i tvivl om hvor du kan få de kompetencer du søger, så ring til de forskellige organisationer og tag en snak med dem om mulighederne. Hvis de ikke har noget som matcher dine ønsker, så ved du måske hvem du kan tage fat i.

Frivillig shopper

Noget af det som Julia i høj grad fraråder er at være frivillig shopper, eller CV-rytter, som hun også kalder det. Det er hvor du hopper fra det ene frivillige job til det andet bare for at få kurser der tilbydes eller for at opnå et hurtigt resultat til dit CV. Det giver et meget bedre indtryk at være kontinuerlig og holde sig til den/de samme organisation/organisationer over en årrække.

Er du en person som gerne hopper fra projekt til projekt, anbefaler Julia at du finder en stor organisation hvor mulighederne for dette er større. Det ser langt bedre ud på dit CV.

Lyt med

Du kan i podcasten også høre Julia komme ind på følgende emner:

• Hvad betyder loyalitet i frivilligt arbejde
• Hvordan bruger du frivilligt arbejde i din jobsøgning
• Hvad er den bedste lederuddannelse du kan få
• Frivilligt arbejde og almindelige virksomheder

Julia anbefaler også at hvis du er nysgerrig på et nyt jobområde, så er frivilligt arbejde en god måde at stifte bekendtskab med området på.

Hvis du har fået noget ud af podcasten vil det betyde meget for mig hvis du vil dele den med dit netværk, måske en anden du kender er jobsøgende. 5 stjerne i Itunes og en anbefaling vil også varme mit hjerte.

Go’ Jobjagt!

Diana

Karrieredagene med Annette Meding

Annette er ansvarlig for at arrangere Danmarks største jobmesse, Karrieredagene. Den er henvendt for studerende og nyuddannede.

Messen finder sted i uge 10, hvor de besøger, Aarhus, Aalborg, Odense og København. Der kommer typisk 150 virksomheder i forbindelse med messen. Der kommer både store virksomheder, samt lokale virksomheder i hver by.

Messen er gratis for studerende og nyuddannede (færdig i op til 5-7 år), ellers koster det 100 kr. at komme ind. Dog er målgruppen for messen netop studerende som leder efter studiejobs, eller som gerne vil finde en speciale virksomhed, samt de nyuddannede. Det er denne målgruppe virksomhederne forventer at tale med på messen, og dem de har stillingsopslag med til.

Der findes ikke umiddelbart en jobmesse for jobsøgende med flere års erfaring, da det stiller nogle problemer i forhold til at møde en evt. nuværende arbejdsgiver eller ansat på en sådan messe, hvilket dermed kan skabe nogle uheldige situationer. Sidder du med ideen til hvordan sådan en masse kan arrangeres, hvor der tages højde for denne problematik, så skriv meget gerne Annette.

Formålet med jobmesser

1: få udvidet din horisont – Det at komme ud og møde nogle virksomheder som du måske godt kender i forvejen, men ikke har tænkt over de ansættelsesmuligheder der kunne være for dig. Eller komme ud og møde nye virksomheder, som du ikke kendte i forvejen. Bliv inspireret!

2: Skabe relationer – Du får muligheden for at komme ud og skabe relationer samt at få en ide om hvordan en virksomhed er, og hvilken type af mennesker som arbejder i de forskellige virksomheder. Når du har møder virksomhederne ansatte får du mulighed for at stille spørgsmål og efterlade et godt indtryk.

Hvad kan du bruge det til

De gode relationer og indtryk kan du bruge i dine ansøgninger fremadrettet. Brug den information du får i dine ansøgninger. Du kan motivere din ansøgning endnu bedre, da du har mulighed for at få insiderviden i forhold til andre ansøgere. Det kan lidt sammenlignes med at ringe og stille spørgsmål til virksomhederne, her er virksomhederne der bare specifikt for at svare på de spørgsmål du burde have.

Virksomhederne bruger også talentpipelines, så gør du et godt indtryk kan dette bringe dig foran i jobkøen. Ved at blive skrevet op i deres database kan du være blandt de første som modtager jobopslag, og få et forspring på den måde.

Andre aktiviteter

Ud over mødet i mellem jobsøgende og virksomheder, er der på messen også forskellige spændende og relevante foredrag. Der er mulighed for at få taget billede til dit CV (tag pænt tøj på), og mulighed for at få gennemgået dit CV.

Tiden på messen 

Brug den tid du har til rådighed, også selv om det kun er 1,5 time. Du bruger bedst din tid ved at forberede dig ud fra programmet. De fleste bruger i gennemsnit 3-4 timer på messen.

Forberedelsen

Gør dig klar inden du tager afsted, hvorfor du kommer på messen, brug messekataloget på at forberede dig på hvilke virksomheder du skal møde, og hvilket type af stillinger det vil være oplagt at søge.

Forbered dine key sellingpoints – Hvad er det der adskiller dig fra de andre ansøgere! Hvem er du, hvad har du læst, hvad er du god til. Det skal være ganske kort (elevatortalen), da virksomhederne taler med rigtig mange mennesker i løbet af messen.

Virksomhederne kan mærke forskellen på om du har forberedt dig eller ej, derfor kan du igen stille dig selv bedre, og give et bedre indtryk ved at have forberedt dig godt inden.

Forbered spørgsmål, som er rettet mod de enkelte virksomheder!

Husk samtidig at du også skal være åben over for andre virksomheder, så du kan blive inspireret af andre

Jeg taler i dag med Eric Ziengs fra bl.a Bolius og podcasten Help Marketing.

Hos Bolius (Boligejernes videncenter) arbejder han som digital strateg – her arbejder han blandet ned PR og sociale medier.

Help Markting podcasten handler om hvordan man hjælper andre, og dermed skaber en relation som gør at de vil hjælpe / købe af en, en anden gang.

Perspektivet for Eric er altid langsigtet, hvilket netop er noget af det som kan bruges i jobsøgningsprocessen.

Når du lytter til episoden her, så husk at tænke det over på jobsøgning. En ting kan være at man ikke bare skal gøre opmærksom på sig selv, men huske at det skal være med et positivt fokus.

Man skal være kendt for det område man sidder indenfor, på den måde kommer folk til en når de søger hjælp med noget.

Spørg hinanden om hjælp

Det er ok at spørge andre om hjælp – Hvis du som jobsøger har nogle kompetencer som du mangler, så spørg en anden jobsøgende. Det vil både give dig noget i form af læring, men også den anden jobsøgende som får brugt sine kompetencer.

Gør det interessant for ’kunden’

Når du kommunikere med andre skal du gøre dig selv interessant for dem, og de virksomheder som du gerne vil arbejde hos. På den måde skaber du positivt kontakt til dem. Og hjælp også gerne virksomhederne hvis du kan igennem din ansøgning.

Langsigtet jobsøgning

Godt netværk og det at hjælpe hinanden er en måde at skabe social kapital på, og giver noget som man på længere sigt kan bruge. Hvilket betyder man også gerne må være kontaktskabende og opsøgende, når man er i job. Langt de fleste bliver på et tidspunkt jobsøgende, derfor er det også vigtigt at netværke med nye mennesker og hjælpe andre når man er i job (Husk det når du kommer i job).

Skab digitale relationer de steder hvor din potentielle nye arbejdsgiver er, ikke nødvendigvis altid det er LinkedIn som er det mest oplagte i forhold til branchen.

Del din erfaring, lige meget hvad din faglige interesse er… Lav en blog, eller en video blog og del dine opslag.

På den måde skaber du noget godt indhold som kan hjælpe andre der arbejder inden for din branche, måske din kommende chef. På den måde skabe du også et slags usynligt netværk.

Det er også muligt at en i dit netværk deler din blog til en som mangler en medarbejder. Husk altid at have kontakt informationer tilgængelige i forbindelse med dit job.

Det er også en god ide at dele andre indhold med dit netværk. Del ting som du mener folk i dit netværk kan have interesse i og få noget ud af at læse. Du kan evt. bruge https://contentgems.com til at få artikler som er interessante i din inbox hver dag.

Dit netværk er vigtigt

I fremtiden vil netværk være mere og mere vigtigt når du går til jobsamtaler. Hvis en arbejdsgiver står i mellem 2 kandidater som ligner hinanden helt, bortset fra at den ene har et stærkt online netværk, og den anden et svagere. Så er sandsynligheden at den med det store netværk vil blive ansat. Husk at det tager tid at skabe netværk, for det skal være et relevant netværk i forhold til de områder du søger job inden for.

Igen er det en god ide at huske på netværket når man er i job, og pleje det med indhold og interesse.

Der findes forskellige muligheder for at autoposte ting, så du ikke nødvendigvis behøver sidde ved computeren for at være top-of-mind hos dit netværk. Husk dog på altid at have fokus på om der sker noget i verden som gør dine planlagte posts meget upassende. Der ud over skal man aldrig være for stor til at sige undskyld. Du kan finde et dele værktøj her: https://buffer.com

Når man siger undskyld og lærer af sine fejl, og hvordan man tackler det, viser o

Ledighedsstress

Birgitte Kjær Grønbech har en baggrund som økonom, men har nu uddannet sig indenfor psyckoterapi og stress. Hun har sin egen virksomhed Coping Capacity, og arbejder bl.a. sammen med Stress Nordic om at forebygge og behandle stress.

Hvad er stress

Vores mønstre omkring udvikling af stress stammer bl.a. fra vores opvækst, og hvor meget vores nervesystem bliver påvirket som barn. Hvilket også betyder at man kan være mere udsat for stress, hvis man kommer fra et belastet hjem. Ens nervesystem vil være mindre stærkt, fordi det ikke er blevet påvirket nok i en positiv retning som barn.

Det at være ledig er for mange en eksistentiel krise, for nogen rammer det helt personligt, for andre handler det om økonomi og familie.

Vores stress beredskab, som vi er født med, gør os i stand til at reagere når der opstår en fare. I stress situationer bliver vores energi omfordelt til vores store muskelgrupper, så vi dermed hurtigt kan reagere.

Den Grønne stress zone

Vi har 3 forskellige stresstyper, Grøn, Gul og Rød. Den grønne stress type er den som opstår hvis der sker noget uventet og vi hurtigt skal reagere. Denne type går hurtigt over igen i løbet af kort tid. Denne stress type kan komme til udtryk ved midlertidig hjertebanken, tics, at man sveder, bliver tør i munde, får sommerfugle i maven, knugene i brystet, eller anspændthed.

Den Gule stress zone

Den gule type af stress kan komme hvis man udsættes for gentagene gange af f.eks. fyringsrunder, hvor man mangler en trykhed og muligheden for at skabe ro om en hverdag. Signalerne her kan være, træthed, sover dårligt om natten, tankespind, uro i kroppen, en indre modstand, irritabel, kvinder får typisk lettere til tåre, hvor mænd bliver mere indesluttede. Vi er ikke skabt til at leve i længere perioder uden ro, derfor vil denne type af stress opstå.

Det er også den type af stress som mange oplever når man er ledig, da man hele tiden lever i denne usikkerhed om hvornår der sker noget, og at det ikke er i ens egne hænder.

Der er forskelligt fra person til person, hvilke behov vi har, alt efter hvor vi er i vores liv, og dermed også hvilke ting som påvirker os i forhold til hvilke ting som kan føre til stress.

Der ligger for nogen rigtig meget identitet i det at have et arbejde, og hvis man mister det kan det godt virke meget voldsomt, og være svært at samle sig selv op, hvis man ikke har et stimuleret nervesystem fra barnsben.

Det er en meget individuel rejse man har som jobsøgende, det gælder også i forhold til at blive stresset. Derfor kan det være svært at sige om der er en bestemt vej ud i stressen.

Ofte handler det dog om når det hele virker lidt håbløst, og man ikke kan se nogen ende på jobsøgningen.

Den Røde stress zone

I den røde stress zone, vil ens krop reagere ved at man glemmer ting, er fraværende, man oplever eksem og sygdommer man har bliver forværret, uforklarlige smerter, trækker sig tilbage socialt, får større forbrug af stimulanser, bliver mere aggressiv, mavetarm problemer, og for kvinder kan der også være blødningsforstyrrelser.

Dette sker hvis man ignorere signalerne fra den gule stress over en periode, det er kroppens måde at prøve og sætte nødbremsen i.

Når man når her ud, så er det vigtigt at man søger hjælp, i første omgang hos egen læge, men også andre professionelle.

Man kan sagtens virke til at være i godt humør og selv føle man er det, og stadig være stresset, dermed er det vigtigt virkelig at mærke efter symptomerne.

Det kan blive sværere at mærke sin egen krop, og både miste kontakten til sig selv og andre i processen.

Kris

I denne in between episode taler jeg om det at skabe et usynligt netværk, og hvad det er. 

Rigtig god fornøjelse.

Go' Jobjagt

Kender du det der med at man dummer sig som jobsøgende? 

Enten fordi man får stillet de forkerte spørgsmål, kommer for sent eller noget helt 3. 

Sådan en dag havde jer, og den vil jeg gerne dele med jer her, og hvad jeg fik ud af oplevelsen. 

Jeg taler bl.a. om power poses i denne in between episode, tjek den her video hvis du vil høre mere om det. 

Jeg håber denne lille episode, kan give dig lidt inspiration, om ikke andet så måske et lille grin over min dumhed ;) 

Så er der bare tilbage at sige Go' Jobjagt herfra. 

Lønforhandling med Helene Rafn

Der er desværre lidt bøvl med lyden halv inde i episoden, jeg har valgt at udgive episoden alligevel, da jeg synes der er så meget godt i de ting Helene fortæller, at det ville være synd at gå glip af det.

Helene er lønforhandlingschef i Djøf, hun vejleder medlemmer som ringer ind med lønspørgsmål. Hun er uddannet jurist, og har arbejdet de sidste ca. 15 år hos Djøf.

Lønniveau

Muligheden for at forhandle lønnen er stor når man skifter job, i modsætning til løbende i en ansættelse.

Når du skal i gang med at forhandle løn, kan du kontakte din fagforening og få en lønsparring, hvor i taler om hvilket niveau der passer lige i forhold til din situation (uddannelse, erfaring, geografi).

Startlønnen ligger i høj grad niveauet for resten af ansættelsen, det er kun i sjældne tilfælde at man kan forhandle sig markant op i forbindelse med en senere forhandling.

Lønnen kan også være afhængig af hvilken position man er i, dvs. Det kan være svært at forhandle en høj løn hvis man kommer fra dagpenge vs. hvis man kommer fra en stilling.

I det offentlige bliver man placeret på bestemte løntrin alt efter uddannelse og erfaring, hvilket gør at det kan være svært at forhandle sig højere op. Dog er der mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg. Faren ved at forhandle dette for højt er dog at der er en automatisk lønstigning, og hvis du har for høj løn til at starte med, bliver du hurtigt for dyr.

I 95% af tilfældene vil man som nyuddannet ikke kunne forhandle sig til yderligere tillæg.

For høj eller for lav løn

Du skal passe på ikke at sælge dig selv for billigt, du skal helst ligge på niveau med dine kommende kolleger på samme niveau. Hvis du ikke gør det, så er der stor sandsynlighed for at du bliver negativ omkring din løn hurtigt.

Ens udspil skal være så højt at det er højere end hvad de er parate til at give, da der så er plads til forhandling. Dog heller ikke urimeligt højt, da det kan give indtryk af at du ikke har sat dig ind i tingene. På den måde kan du spille dig selv af banen, fordi de heller ikke har mulighed for at møde dit lønkrav.

Hvis du kan forklare hvorfor dit lønkrav er så højt, vil der som regel blive set ’mildere’ på det, også selv om du ikke får den løn du spillede ud med.

Parametre som afgør markedsværdien

Det som påvirker allermest er anciennitet og erfaring. Der ud over er uddannelsesbaggrunden også væsentlig i forhold til lønnen. Hvis du er blandt dem som er eftertragtede, kan du også forvente en højere løn.

Branchen har også rigtig stor indflydelse på din løn, så en stilling i en lille virksomhed, kontra samme stilling i en stor virksomhed, kan være markant forskellig i løn.

Geografien har også stor betydning for lønniveauet, hvilket betyder at du skal tage dette med i dine overvejelser. Herudover hvilken virksomhed du søger i, er den i vækst, er det en lille eller stor virksomhed, er der mange akademikere.

Hvem kan man ringe til

Man kan ofte ringe til tillidsrepræsentanten i virksomheden og spørge til hvordan lønniveauet ligger i virksomheden for en med samme baggrund. Spørge til arbejdsforhold, og om det er normalt at der gives tillæg mv.

Lønstatistikkerne repræsenterer ofte et gennemsnit af hvad dem som allerede er i jobbet, derfor skal man være opmærksom på at man nok (specielt som nyuddannet) skal starte i bunden af lønniveauet.

I forhandlingen skal der dog være plads til forhandlinger, derfor kan det være en ide at spille ud med et tal som er midt i, da virksomheden sandsynligvis vil forhandle en ned.

Virksomhedsstørrelse vs. løn

De helt store virksomhed

Jobsøgsningsnetværk med Malene Gregaard Wilsly  

Malene Gregaard Wilsly har startet Power Jobsøgerne, da hun selv manglede en alternativ og mere brugbar måde at søge job på. Power jobsøgerne er et non-profit jobsøgningsnetværk hvor jobsøgende hjælper hinanden i job.

Netværket tilbyder virksomheder gratis hjælpe med at finde deres næste medarbejder.

Malene synes selv hun manglede noget, da hun ikke kom til nogen samtaler i sin jobsøgning, derfor tænkte hun at hun måtte gøre noget andet for at opnå andre resultater. Nogen af de tanker hun gjorde sig var, hvad det var hun savnede som jobsøgende, og også hvordan hun kunne markedsføre sig selv på en anderledes måde end alle andre.

Noget af det hun savnede var kolleger og nogen at sparre med, og fejre succes oplevelserne med, når der var noget. Der ud over ville det være et plus at kunne vedligeholde og udvikle hendes kompetencer og holde sig opdateret.

Tanken var at hun faktisk savnede det som man normalt har når man har et job i en virksomhed. Derfra kom tanken om at gå sammen med en gruppe jobsøgere og lege virksomhed, for derfor at kontakte virksomhederne.

Konceptet er at der er åbent 2 dage om ugen for de jobsøgende, og at de her kan komme og arbejde, og blive inspireret.

Et af de første projekter var at sørge for at lave arrangementer form kunne hjælpe med at sprede budskabet om netværket og dermed få flere deltagere og skabe mere omtale.

Malene brugte mere tid på at bygge Power jobsøgerne op, end på de almindelige ansøgninger, da hun var sikker på det at var det der ville give hende det næste job. Kun 6 måneder efter opstart stod Malene med 4 jobtilbud på hånden.

Hun havde brugt netværket, og de kompetencer hun havde fået ved at opbygge Power jobsøgerne til at lande tilbuddene.

Ud over at hun fik tilbudt jobbet som hun tog, blev stillingen også tilrettet til de nye kompetencer som hun havde opnået igennem projektet og igennem at vide lige nøjagtigt hvad det var hun gerne ville arbejde med.

Deltag hos Power Jobsøgerne

Power Jobsøgerne er for alle som har lyst til at være med til at markedsføre sig over for andre 2 dage om ugen. I modsætning til mange andre netværk af denne type er der ikke nogen restriktioner for at være med

Der ligges stor vægt på at man hjælper hinanden og bruger hinandens netværk. Så får man viden om en jobmulighed som ikke er noget for en selv, så er der nok en eller to i netværket som det kan gives videre til.

Der er fire forskellige afdelinger: salg og marketing, HR og event, Drift og Administration.

Du vælger selv om du gerne vil være med det ene eller det andet sted.

Den ene dag er en inspirations dag og den anden er en arbejdsdag.

’Vi taler meget om jobsøgningsglæde… du bliver mere aktiv og mere motiveret hvis du har en glæde indeni.’

Uge program

Malene anbefaler at man laver et ugeprogram eller månedsprogram som man som jobsøgende kan bruge til at vise til dem man bor sammen med. På den måde kan man bedre vise sine omgivelser at man rent faktisk bruger tiden på andet end at drikke kaffe på cafe.

Der giver også muligheden for at vise at man ikke bare er doven, som ellers er noget medierne gerne vælder at udstille jobsøgende som.

Sparring

Ud over de her muligheder for at kontakte virksomhederne igennem netværket, kan det også bruges til at sparre med, og hjælpe med at gennemlæse både CV og ansøgninger. På den måde hjælper man også hindanden i processen.

Du har også muligheden for at hjælpe andre i netværket, hvilket kan give et godt personligt boost.

Forrest i køen

Hos Power Jobsøgerne har de aftaler med forskellige virksomheder om at jobs bliver slå

I denne In Between har jeg været til DK recruitment day.

Heidi Wassini kommer med nogle gode råd: Sæt dig ind i virksomheden, hvilke værdier og strategi har de.

Virksomhederne vil også gerne føle sig specielle og at det virkelig er dem som er drømme virksomheden og jobbet. 

Andre gode råd:

Ta’ styringen med Lisbeth Olesen

Lisbeth arbejder som selvstændig konsulent og erhvervscoach i sit eget firma, med at vejlede kvinder om at blive beviste ledere i deres eget liv. Det er netop hvad dagens podcast omhandler, hvordan du bliver mere opmærksom på de valg du tager og hvordan det påvirker din jobsøgning.

Det handler om at have fokus på at have mere indflydelse på alt det man selv kan gøre noget ved.

Lisbeth har defineret 5 kendetegn for om man er leder i sit eget liv:

Et godt fundament

Det handler I høj grad om at være nærværende og tilstede I sit liv. Nogen gang er vores opmærksomhed meget i fortiden, eller at man planlægger fremtiden, i stedet for at være i nuet.

Til jobsamtalen kan dette komme til udtryk ved hvis noget ved intervieweren eller omstændighederne minder en om ens tidligere arbejdsplads eller chef. På den måde læser man måske nogle uheldige ting ind i situationen, hvis man ikke er tilstede i nuet.

Man skal være virkelig skarp i situationen, for ikke at lade alle de gamle minder og erfaringer påvirke vores svar og reaktioner.

Hvis du gerne vil hjælpe dig selv med at huske at være til stede i nuet, så kan du sætte uret på den anden hånd eller evt. sætte en lille grøn prik på hånden, er et af Lisbeths gode råd.

Hvis der kommer en følelsesmæssig reaktion i situationen, så vær opmærksom på den, accepter at den er der, også læg den følelse til side igen. På den måde kan man bedre være i nuet og give nogle gode og målrettede svar. Husk at tage dig tid til at svare, brug tænkepauser.

Brug foredrag og arrangementer

Når du skal øve dig på at være tilstede, så tag til foredrag og arrangementer hvor du ikke kender folk, bring dig selv i situationer som kan ligne ansættelsen en smule. Ment på den måde at du møder nye mennesker og skal præsentere dig, og være der her og nu. På den måde kan du opleve hvordan dine følelser bliver påvirket, og hvordan du tackler dem i bestemte situationer.

Måden folk reagere på dig, er din direkte feedback på dig.

4 spørgsmål til når du bliver følelsesmæssigt berørt

Tag bevidst stilling ting hvad du gør og ikke gør

Det er vigtigt at være opmærksom på at tage ansvar for dine beslutninger. Huske på, og være bevidst om, at valg og fravalg alt sammen har konsekvenser.

Hvis du ikke selv tager ansvar, så er der nogle andre som gør det, og tager beslutningerne for dig.

Giv dig selv muligheden for ikke at blive offer for omverdenen, ved at tage 100% ansvar for dit eget liv.

”Vi bliver som mennesker glade i låget af at bruge vores kompetencer”

Lisbeths historie

Efter at begynde at mærke efter i sig selv, og prøve at finde ud af hvorfor hun ikke var glad. Valgte hun at sige sit velbetalte job op, for at