Ultimo juli vil det stå klart hvilke kandidater der skal kæmpe om verdens mest magtfulde embede; nemlig posten som præsident for Amerikas Forenede Stater. At Hillary Clinton ender med at blive partiet Demokraternes præsidentkandidat står ikke længere til diskussion, men straks mere vanskeligt er det at forudse hvem der får tjansen for The Grand Old Party, som Republikanernes parti kaldes på amerikansk. Den sorte hest i ligningen er naturligvis styrvolten og milliardæren Donald Trump, som har vist sig i stand til at bryde med alle de naturlove der hersker indenfor amerikansk politik. For politiske nørder bliver hele dette forløb sindssvagt spændende, derfor lancerer Radio24syv et dagligt program som løbende følger og diskuterer kapløbet om at blive præsidentkandidat til valget den 8 november 2016. Værterne hedder selvfølgelig David Trads og Mads Fuglede, og de kridter kampagnesporet op alle ugens hverdage gennem juli måned. David Trads og Mads FugledeSee omnystudio.com/listener for privacy information.