Køkkenbordet

Køkkenbordet

Download on the App Store

Køkkenbordet episodes

  • Episode 36 - En spådom om fremtiden
    Titlen siger nok sig selv.. Men i dag leger vi spåkoner.
    Vi forsøger nemlig at forudsige hvad vi tror, eller nok nærmere håber på, vores fremtid kommer til at bringe. Men intet er sikkert…
    Fremtiden er foranderlig, og der er intet vi i sidste ende kan vide os 100% sikre på. Dette viser sig også i løbet af episoden, hvor Anne bl.a. løfter sløret for en åbenbaring hun fik i sidste uge.
    Derudover bliver der snakket om børn, karriere, livskriser, døden og meget mere. Så hold godt fast, for fremtiden er lang og kompliceret, og dette er blot vores bedste bud på hvordan den potentielt set kan se ud for os.
    God lyttelyst!
    47 min
  • Episode 35 - Eksamen på hjernen
    Så er det tid igen.. Endnu engang står der eksamen og eksamensforberedelse i kalenderen. Allerede nu begynder du at blive lidt presset, og dine forventninger til hvordan du selv burde klare disse eksamener fylder efterhånden mere og mere.
    Så stop lige en halv... Måske du lige trænger til at zone ud en lille times tid, og lytte lidt til os, for vi vil nemlig gerne være dine bedste eksamensmakkere i denne hårde tid.
    Derfor snakker vi om alle de følelser vi ofte støder på, når der endnu engang står eksamen på skemaet. Så hvis du lige trænger til, ikke at føle dig alene og til at få det sidste kærlige skub, der får dig til ikke at kaste håndklædet i ringen. Så er det i dag du skal lytte med.
    God lyttelyst.
    42 min
  • Episode 34 - Stå ved at du er dig
    Vi er begge to midt i tyverne, og det betyder at vi endnu engang står et sted i livet, hvor vi skal finde ud af hvem vi er, for det indebærer at vi udvikler os, skifter holdninger og får nye værdier.
    Denne udvikling er dog ikke altid så let at stå ved, og det kan være svært at stå fast overfor sine omgivelser, når det kommer til at udtrykke sig omkring hvem man er, hvad man vil og hvad man står for. Så i dagens episode snakker vi om alt det vi også er, for vi er ikke bare studerende, midt i tyverne, som er bosat i Aalborg… Vi er meget mere end det.
    Derudover forsøger vi på, at give vores bedste bud på hvad der hjælper os til, skridt for skridt, at blive bedre til at stå ved at vi er os.
    44 min
  • Episode 33 - Introvert i et ekstrovert samfund
    Vi føler ofte at vi lever i et ekstrovert samfund, med fokus på fester, sociale arrangementer og store forsamlinger.
    Der er ofte en forventning til at der både skal være tid og lyst til at ses med andre mennesker, men hvordan får man lige det til at hænge sammen, når man egentligt helst vil sidde derhjemme fredag aften, fremfor at gå i byen?
    Vi er begge to det vi vil definere som introverte, så i dagens episode dykker vi ned i, hvilke fordele og ulemper vi føler der hører med, når man foretrækker at lade op i sit eget selskab.
    God lyttelyst.
    42 min
  • Episode 32 - Venskaber
    Venskaber kan være en mærkelig størrelse, for som med så mange andre ting, findes der ikke på samme måde en guideline for, hvad der er rigtigt og forkert.Bør man f.eks. have 20 venner, eller er 2 rigeligt?...
    I dagens episode snakker vi om, hvordan vi finder os bedst til rette i venskaber, hvad vores venskaber helst skal indeholde og hvad de bestemt ikke skal indeholde.
    Derudover dykker vi ned i følelsen af at blive valgt fra og spekulerer over hvordan venner gennem årene har det med at svinde ud i sandet.
    God lyttelyst!
    41 min
  • Episode 31 - Forventninger til livet og realiteterne
    Vi har alle sammen forventninger til, hvad livet skal bringe og ønsker for hvad der skal ske i fremtiden.
    Flere af os har også haft nogle forventninger til, hvor vi burde være på nuværende tidspunkt,men af og til, går det altså bare ikke som planlagt og realiteterne ser måske en anelse anderledes ud, end de forventninger vi havde til livet.
    I dagens episode er det netop dette vi snakker om, da vi begge føler at livet af og til kan komme bag på os.
    Vi tager os tid til selvreflektion og snakker blandt andet om kontrasten mellem, hvad vi havde forventet og hvordan virkeligheden faktisk ser ud.
    47 min
  • Episode 30 - Utroskab
    Ifølge statistikkerne har gennemsnitligt 23% af mænd og 14% af kvinder i et forhold været deres nuværende partner utro.
    Utroskab har mange udformninger og der findes mindst ligeså mange holdninger til, om det kan være acceptabelt eller ej.
    I dagens episode kan du høre om, hvilken rolle utroskab har spillet i vores forskellige parforhold, om vi mener at det er acceptabelt og om det rent faktisk kan retfærdiggøres.
    God lyttelyst!
    46 min
  • Episode 29 - Forårsvibes
    Jamen det er jo forår.... og det skal fejres!
    Derfor har vi i årstidens anledning valgt at dedikere en hel episode til foråret.
    Og der er udelukkende fokus på det bedste af det bedste.
    Så hvis du har lyst, har du nu muligheden for at gå foråret i møde med os og drømme dig ind i en hverdag med blandt andet picnic i naturen, åbne jakker, solskin og mad på terrassen.
    God lyttelyst
    44 min
  • Episode 28 - Er jeg en pleaser?
    Pleasende adfærd kan vel egentligt godt være en god egenskab at have, for man sætter andre i første række og gør en masse for at andre har det godt og føler sig veltilpas.
    Men kan den pleasende adfærd blive for altoverskyggende og hvilke konsekvenser kan det i såfald få, hvis man ikke lytter til sine kropssignaler?
    I dagens episode snakker vi om, hvordan det at være pleaser både påvirker men også har påvirket vores væremåde og velvære.
    Så har du en tendens til at være pleasende eller ligefrem er en pleaser, så frygt ej, for du er ikke alene!
    God lyttelyst!
    41 min
  • Episode 27 - Megxit
    Det virale interview med Harry og Meghan hos Oprah har skabt debat rundt om i verden, og vi forstår udemærket godt hvorfor.
    Vi kan ikke sige det nok, men for os er kampen mod tabubelagte emner vigtig.
    Derfor tager vi i dag fat i nogle af de emner som kom på tale under det berømte interview, såsom racediskrimination, selvstændighed, psykiske lidelser og meget mere.
    Så hvis du, ligesom os, mener at enten disse emner, eller kongehuset generelt, er spændende, så er du kommet til den helt rigtige episode.
    God lyttelyst
    43 min

About Køkkenbordet

From the publisher's feed

Køkkenbordet er en samtalepodcast mellem Anne Romvig og Line Horn, som tager udgangspunkt i hverdagens snakke rundt om køkkenbordet, og der vil blive talt om både stort og småt. Podcasten har til…