Den kosmiske stråling fra universet har til alle tider været et vilkår for livet på Jorden. Vi er måske ikke vant til at tænke på det, men Jordens magnetfelt og atmosfære er med til at beskytte os mod de energirige partikler, der konstant bombarderer kloden. Hvis vi i fremtiden rejser mellem stjernerne eller endda bosætter os på fjerne planeter med en svagere atmosfære, vil vi være udsat for langt større doser af disse partikler, som vores kroppe næppe ville kunne holde til. Men selvom vi er mere beskyttede på Jorden, er der stadig stråling, der slipper igennem atmosfæren og henfalder ned mod jorden – og den er også med til at forme vores liv på forskellige måder. Den kosmiske stråling skaber nemlig den radioaktive kulstofisotop C14, som alt liv indoptager fra atmosfæren, og hvis henfald gør det muligt at datere arkæologiske fund. Men det er ikke kun vores billede af fortiden, der kan ændre sig ved hjælp af den kosmiske stråling – det er måske også vores egne kroppe. For kunne den kosmiske stråling, som det er blevet foreslået, tænkes at være en væsentlig faktor til, at vores arvemateriale muterer? Til Bloom 2022 udviklede Christian Skjødt Hasselstrøm kunstværket ’µ’, der indfanger den kosmiske stråling. I podcasten går han, i dialog med partikelfysiker Jørgen Beck Hansen, i dybden med værkets tilblivelse og den kosmiske strålings vilde perspektiver. Christian Skjødt Hasselstrøm er en kunstner og komponist, der arbejder i spændingsfeltet mellem lyd, installation og videnskab. I sine stedspecifikke og videnskabeligt inspirerede værker undersøger han, hvordan vi sanser vores omgivelser – ofte med afsæt i glemte teknologier. µ var en totalinstallation skabt specifikt til Bloom af kunstneren Christian Skjødt Hasselstrøm.  Jørgen Beck Hansen er lektor i eksperimental subatomar fysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og en af landets førende eksperter i kosmisk stråling.