Kropslig intelligens i arbejdslivet - Nervesystemet som guide til trivsel, ro og vækst

Send us Fan Mail

Samtale med professor Torsten Ringberg

Hvad nu hvis vores beslutninger begynder i kroppen?

I denne episode bevæger jeg mig lidt ud i kanten af mit eget fagområde.

Jeg har besøgt professor Torsten Ringberg på CBS for at tale om embodied cognition – et forskningsfelt, der undersøger, hvordan vores kropslige og sanselige erfaringer spiller sammen med den måde, vi tænker, føler, vurderer og træffer beslutninger på.

Torsten forsker blandt andet i forbrugeradfærd, mentale modeller og mindsets. Det er altså et andet udgangspunkt end mit eget arbejde med kropslig intelligens, stress og arbejdsliv.

Men netop derfor blev jeg nysgerrig.

For hvor meget af det, vi oplever som bevidste og rationelle beslutninger, er allerede blevet påvirket af vores sanser, følelser, tidligere erfaringer og mentale modeller?

Vi taler blandt andet om forskning, hvor selv forestillede kropslige bevægelser kan påvirke selvopfattelse, motivation og efterfølgende adfærd – og om, hvor meget af vores informationsbearbejdning der foregår automatisk og uden for vores bevidste opmærksomhed.  

Samtalen bevæger sig også ind i arbejdslivet: Hvordan kan to mennesker opleve den samme situation forskelligt? Hvad betyder det for ledelse og kommunikation? Og kan vi blive bedre til at opdage vores egne reaktioner, før vi automatisk handler på dem?  

Til sidst vender vi også blikket mod de fysiske omgivelser – lys, afstand, indretning og selv vores placering omkring et mødebord – og hvordan rummet kan være med til at forme vores adfærd og interaktion.  

En samtale lidt uden for mit sædvanlige spor – men med nogle interessante forbindelser tilbage til spørgsmålet:

Hvor meget af det, vi tænker og gør, begynder egentlig med det, kroppen registrerer?

Ostinelli, M., Luna, D. & Ringberg, T. (2014). “When Up Brings You Down: The Effects of Imagined Vertical Movements on Motivation, Performance, and Consumer Behavior.” Journal of Consumer Psychology, 24(2), 271–283.

https://research.cbs.dk/en/publications/when-up-brings-you-down-the-effects-of-imagined-vertical-movement/?utm_source=chatgpt.com

Williams, L. E. & Bargh, J. A. (2008). “Experiencing Physical Warmth Promotes Interpersonal Warmth.” Science, 322, 606–607.

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC2737341/?utm_source=chatgpt.com

Zhong, C.-B. & Leonardelli, G. J. (2008). “Cold and Lonely: Does Social Exclusion Literally Feel Cold?” Psychological Science, 19(9), 838–842.

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18947346/

Ringberg, T., Odekerken-Schröder, G. & Christensen, G. L. (2007). “A Cultural Models Approach to Service Recovery.” Journal of Marketing, 71(3), 194–214.

https://journals.sagepub.com/doi/10.1509/jmkg.71.3.194?utm_source=chatgpt.com

Zaltman, G. & Coulter, R. H. (1995). “Seeing the Voice of the Customer: Metaphor-Based Advertising Research.” Journal of Advertising Research, 35(4), 35–51.

https://news.harvard.edu/gazette/story/2000/05/mighty-metaphors-zaltmans-method-opens-the-windows-of-consciousness/?utm_source=chatgpt.com

Send us Fan Mail

Hvorfor trives én medarbejder midt i snak, bevægelse og liv – mens en anden bliver drænet af præcis de samme omgivelser?

Og er en frokostpause nødvendigvis restituerende, bare fordi vi kalder den en pause?

I denne episode taler jeg med ergoterapeut Charlotte Hyldgaard, der arbejder med sanseprofiler, sansetrivsel og neurodivergens, og oplevelsesdesigner Helle Skovgaard Jørgensen, der arbejder med at omsætte viden om vores forskellige sansebehov til de fysiske rammer, vi opholder os i.

Vi taler om Winnie Dunns sanseprofiler og om, hvorfor vi ikke alle registrerer og bearbejder lyd, lys, bevægelse, mennesker og andre sanseindtryk på samme måde.

Og så dykker vi ned i et konkret projekt hos Dansk Dekommissionering på Risø, hvor Charlotte og Helle har været med til at forvandle et traditionelt spiserum til et rum med mulighed for forskellige former for pause og restitution.

Her blev otte medarbejderes sanseprofiler blandt andet brugt som afsæt for arbejdet, og indretningen blev tænkt med forskellige zoner, placeringer, lys, farver, møbler og mulighed for både fællesskab og for at sidde alene.  

For måske handler trivsel på arbejdspladsen ikke kun om arbejdsopgaver, ledelse og relationer.

Måske skal vi også blive bedre til at spørge:

Hvad registrerer vores sanser i løbet af en arbejdsdag – og giver vores omgivelser plads til, at vi ikke alle har brug for det samme?

Du kan finde Charlotte og Helle her:

Charlotte Hyldgaard

Kildevanggårdsvej 6
4000 Roskilde
CVR: 29 65 77 93
Tlf. 21 43 51 34
[email protected]

Helle Skovgaard Jørgensen

KOSTBART Studio
Tinghusgade 43
5700 Svendborg
Tlf. 42453397  

[email protected]

Deres fælles side om projektet, sanser og trivsel:

www.sanserogtrivsel.dk 

Bog:  Lev sanseligt af Winnie Dunn

Send us Fan Mail

Støj, kolleger der taler, mennesker der bevæger sig gennem synsfeltet, lys, temperatur – og måske en ny arbejdsplads hver morgen.

Storrumskontorer og flyvende pladser er blevet en del af hverdagen på mange arbejdspladser. Det giver fleksibilitet og kan gøre det lettere at samarbejde. Men hvad betyder det for vores koncentration, trivsel og den energi, vi bruger gennem en arbejdsdag?

I denne episode ser jeg nærmere på forskningen i åbne og aktivitetsbaserede kontorer – og på hvorfor den samme arbejdsplads ikke nødvendigvis opleves ens af to mennesker.

Jeg kommer blandt andet omkring støj og forstyrrelser, betydningen af at have sin egen plads, oplevelsen af kontrol og prospect-refuge – idéen om, at placeringen af vores arbejdsplads og muligheden for både udsyn og afskærmning kan have betydning for, hvordan vi oplever et rum.

Og så kobler jeg det til den kropslige intelligens:

For vores fysiske omgivelser er en del af den samlede mængde information, kroppen skal håndtere gennem en arbejdsdag. Men opdager vi egentlig, hvad omgivelserne gør ved os?

Måske registrerer vi ikke støjen eller bevægelsen omkring os som et problem. Måske opdager vi bare, at vi har sværere ved at koncentrere os, bliver mere urolige eller er trætte, når arbejdsdagen er slut. 

Episoden lægger samtidig op til næste episode, hvor jeg taler med ergoterapeut Charlotte Hyldgaard og oplevelsesdesigner Helle Skovgaard Jørgensen om sanseprofiler, individuelle forskelle og om, hvordan den viden konkret kan omsættes til de fysiske rammer på en arbejdsplads. 

For måske skal vi ikke kun spørge, hvordan kontoret ser ud – men også hvordan det opleves at være menneske i det.

Send us Fan Mail

Holder den polyvagale teori stadig? Kritik og ny forskning. 

Den polyvagale teori har i mange år været en populær forståelsesramme inden for stress, traumer og arbejdet med nervesystemet. Men dele af teorien bliver i dag udfordret af forskere.

Så hvad holder stadig – og hvad er til diskussion?

I denne episode ser jeg nærmere på den aktuelle kritik af Stephen Porges' polyvagale teori. Jeg dykker blandt andet ned i diskussionen om vagusnerven, teoriens evolutionære forklaring og brugen af RSA som mål for vagal regulering – og i Porges' eget svar på kritikken.

Jeg vender også tilbage til min samtale med neuroforsker Micah Allen og nyere forskning, der viser, at vagusnerven er langt mere specialiseret og kompleks, end vores enkle modeller ofte giver indtryk af. 

For hvis den biologiske virkelighed er mere kompleks, betyder det så, at vi skal holde op med at bruge den polyvagale teori?

Ikke nødvendigvis.

For måske kan en model godt være nyttig, uden at den er et præcist kort over biologien.

Episoden handler derfor også om et større spørgsmål, som optager mig meget:

Hvordan bruger vi enkle modeller til at forstå kroppen og nervesystemet – uden at gøre modellerne til sandheden om, hvad der biologisk foregår?

For vi må gerne bruge modeller til at skabe mening. Vi skal bare huske, at modellen aldrig er hele virkeligheden.

Send us Fan Mail

Episoden er på engelsk.

This episode is in English.

DANSK

Hvad sker der egentlig mellem kroppens signaler og den måde, vi tænker, føler og handler på?

I denne episode taler jeg med Micah Allen, professor i computational psychiatry and neuroscience ved Aarhus Universitet og leder af Embodied Computation Group. Hans forskning undersøger forbindelsen mellem hjerne og krop – og særligt interoception: hvordan vi registrerer, fortolker og bliver bevidste om signaler fra vores egen krop. 

En af de ting, der fascinerer mig ved Micahs forskning, er, at det måske ikke giver mening at tale om evnen til at mærke kroppen som én samlet evne. Du kan være god til at registrere din vejrtrækning uden nødvendigvis at være god til at registrere dit hjerteslag. Og måske er det heller ikke vores objektive evne til at registrere kroppen, der alene er afgørende for vores mentale trivsel – vores oplevelse af og tillid til kroppens signaler spiller også en rolle. 

Vi taler blandt andet om interoception og individuelle forskelle, om body wandering, vejrtrækning og HRV, om HeartMath og vagusnerven – og om hvorfor forskningen endnu ikke kan give os entydige svar på mange af de kropslige metoder, der allerede bruges i klinisk praksis.

Og så lander vi i et spørgsmål, som er helt centralt for mit eget arbejde:

Er det nok at blive bedre til at mærke kroppens signaler?

For vi kan godt opdage, at hjertet banker, søvnen bliver dårligere, kroppen spænder op, eller at vi konstant er i alarmberedskab. Men næste skridt er at forstå, hvad signalet betyder i den konkrete kontekst – og hvad vi vælger at gøre ved det.

Som Micah peger på i samtalen: Hvis vi kun bliver bedre til at regulere os selv, så vi kan holde til endnu mere belastning, uden at forholde os til det, der skaber belastningen, har vi måske ikke løst problemet. 

En nørdet, nuanceret og for mig meget inspirerende samtale om det felt mellem krop, hjerne, bevidsthed og adfærd, som vi stadig kun er begyndt at forstå.

Du kan se mere om Micahs forskning - og kontakte ham her:

https://www.linkedin.com/in/micah-allen-67653b318/

https://bsky.app/profile/micahgallen.com

[email protected]

- eller på Twitter

ENGLISH

What actually happens between the signals from our body and the way we think, feel and behave?

In this episode, I talk with Micah Allen, Professor of Computational Psychiatry and Neuroscience at Aarhus University and head of the Embodied Computation Group. His research explores the brain-body connection, with a particular focus on interoception: how we detect, interpret and become aware of signals from within our own bodies. 

One of the fascinating insights from Micah's research is that there may not be one single ability to “sense the body.” Someone can be highly accurate at detecting their breathing without necessarily being equally accurate at detecting their heartbeat. And our objective ability to detect bodily signals may not tell the whole story when it comes to mental health – our subjective beliefs about and trust in our bodies may matter too. 

We talk about interoception and individual differences, body wandering, breathing and HRV, HeartMath and the vagus nerve – and about why research still cannot provide clear evidence-based guidance for many of the body-based approaches already being used in clinical practice.

And we arrive at a question that is central to my own work:

Is becoming more aware of our bodily signals actually enough?

We may notice a racing heart, poor sleep, tension or a body that seems to be constantly on alert. But the next step is understanding what those signals mean in a particular context – and what we do with that information.

As Micah points out in our conversation, if we only become better at regulating away our stress while leaving the actual causes of that stress unchanged, we may simply become better at tolerating more and more. 

A nuanced and thought-provoking conversation about the space between body, brain, awareness and behaviour – and how much we still have to learn.

You can learn more about Micah's research – and get in touch with him here:

LinkedIn

Bluesky

Email: [email protected]

– or follow him on Twitter/X.

Send us Fan Mail

Episode 28 

Vi ved efterhånden meget om, hvad der virker, når vi vil forebygge stress og styrke trivsel. Fysisk aktivitet, gode relationer, mening i arbejdet og et godt arbejdsmiljø er alle veldokumenterede faktorer.

Men hvis vi ved så meget – hvorfor stiger stresskurven så stadig?

I denne episode mødes to perspektiver.

Lars Andersen er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og forsker i, hvordan arbejdsmiljø, organisering og fysisk aktivitet påvirker stress, trivsel og arbejdsevne.

Jeg arbejder med, hvordan kroppen, nervesystemet og den kropslige intelligens kan spille en rolle, når mennesker skal omsætte viden til handling og skabe varige adfærdsændringer.

Er det et spørgsmål om enten arbejdsmiljø eller individ? Eller har vi brug for begge perspektiver?

Vi taler blandt andet om:

 • hvorfor vi ved så meget om stress – men stadig har svært ved at ændre adfærd

 • hvordan arbejdsmiljø og individuelle ressourcer spiller sammen

 • hvad der skal til, hvis vi for alvor vil knække stresskurven

Du kan finde Lars´ forskning her:

https://nfa.dk/soeg?q=Lars+Louis+Andersen

Dette er forsiden til NFA, hvor du finder webinars og værktøjer:

https://nfa.dk/

God fornøjelse

Annbrit 

Send us Fan Mail

I denne episode fortæller jeg om mødet med den tidligere amerikanske ambassadør Rufus Gifford, som på bare 30 minutter fik flere hundrede mennesker til at lytte, smile og føle håb.

Med afsæt i Richard Boyatzis' forskning i varig adfærdsforandring undersøger jeg, hvorfor nogle mennesker formår at skabe forbindelse, mens andre nøjes med at formidle information.

Måske er det også derfor, at pjecer, retningslinjer og gode råd så sjældent ændrer vores adfærd.

Måske starter forandring et helt andet sted.

Send us Fan Mail

Episode 26 – Fra automatisk reaktion til bevidst respons

Hvorfor reagerer vi nogle gange på måder, vi bagefter fortryder? 

I denne episode introducerer jeg min egen 4R-model: 

Reaktion, Registrering, Regulering og Respons. 

Du får indsigt i, hvordan nervesystemet påvirker vores adfærd i pressede situationer, og hvordan kropslig intelligens kan hjælpe os med at skabe et lille, men afgørende rum mellem trigger og handling. 

Et rum, hvor vi kan vælge vores respons mere bevidst – både i arbejdslivet og privatlivet. 

Du får også en historie fra mit liv, hvor jeg har brugt modellen sammen med min søn. 

Send us Fan Mail

Episode 25 – Hvorfor meditation ikke virker for alle
Det stille nervesystem er ikke altid et roligt nervesystem.

Meditation bliver ofte præsenteret som vejen til ro, nærvær og færre tanker.
 Men hvad nu hvis stilhed ikke føles tryg i dit nervesystem?

I denne episode går jeg ind i maskinrummet bag meditation og nervesystemets rolle i, hvorfor meditation virker for nogle – og ikke for andre.

Du hører bl.a. om:

•  forskellige former for meditation 
•  hvorfor nogle mennesker bliver mere urolige af stilhed 
•  sammenhængen mellem traumer, frys og meditation 
•  hvorfor immobilitet ikke nødvendigvis er det samme som afslapning 
•  Alan Fogels begreb embodied self-awareness
•  forskellen mellem afslapning, regulering og dyb restitution 
•  hvorfor tryghed er afgørende for at kunne overgive sig og restituere 

Jeg taler også om:

•  MBSR og mindfulness 
•  Transcendental Meditation 
•  Yoga Nidra 
•  bevægelsesmeditation 
•  åndedræt, sanser og kropsscanning 

Til sidst i episoden guider jeg dig gennem en meditation med fokus på vejrtrækning, kropslig opmærksomhed, restitution og tilstanden af at blive bjergtaget.

Meditation handler ikke om at være god til at sidde stille.
 Det handler om at finde en form, som passer til dit nervesystem.

Link til meditationen på Youtube: 

https://youtu.be/fKS9nAfNWCI?si=13jPeEHXb_A1bYox

Send us Fan Mail

Du sukker flere gange i løbet af en dag.
Også når du er på arbejde.
Måske når du åbner din mail.
Midt i et møde.
Eller når du endelig sætter dig ned efter en lang dag.

Men hvad betyder det egentlig?

I denne episode dykker jeg ned i sukket som kropsligt signal – og hvorfor det ikke bare handler om træthed, irritation eller opgivenhed.

Du får indblik i:
3 forskellige typer af suk – og hvorfor det er vigtigt at kende forskel.
Hvordan suk kan fungere som en fysiologisk og psyko-fysiologisk regulering eller som et signal om, at du ikke får ilt nok til dine celler og til hjernen.

Jeg gennemgår også nyere forskning, som peger på, at suk kan fungere som en form for “reset” i kroppen – samt studiet bag det såkaldte cykliske suk.

Samtidig sætter jeg fokus på nuancerne:
 👉 hvorfor én åndedrætsøvelse ikke virker for alle
 👉 og hvorfor vi skal passe på med at gøre forskning til en universel sandhed

Et suk er ikke bare et suk.
Det er et signal om, at noget i dig forsøger at regulere sig.

Spørgsmålet er:
 👉 Lægger du mærke til det?