Kulturprogrammet Babylon

Kulturprogrammet Babylon

Download on the App Store

Kulturprogrammet Babylon episodes

  • Musik på TikTok: Hvordan laver man et hit?
    TikTok er et af verdens største sociale medier med over 800 millioner brugere. Og man kan blive kendt på TikTok usandsynligt hurtigt. Det har affødt fænomenet "TikTok-sange".

    Mads Christian Lyhne er sanger, vil gerne være den næste Rasmus Seebach og så har han en kæmpe fanskare på TikTok over 70.000 følgere og mere end en million visninger på flere af sine videoer.

    Han forstår om nogen at udnytte TikToks algoritmer og mønstre til sin fordel - så han kan blive kendt eller anerkendt.

    Men mister man sin kunstneriske integritet, når man lefler for TikTok? Kommer al musik til at lyde ens? Og hvad fanden får man egentlig ud af TikTok?

    Gæst: Mads Christian Lyhne, musiker, TikTok'er og måske Danmarks næste Rasmus Seebach

    Vært: Frederik Westergaard

    Musik: Upright Music
    23 min
  • Coded Bias: Racistiske, diskriminerende algoritmer
    TikToks algoritmer undertrykker minoriteter, de er diskriminerende og de er racistiske.

    Den historie breakede The Intercept for et år siden. Ifølge mediet så har skaberne af TikTok instrueret appens moderatorer til at undertrykke brugere, der var »for grimme, fattige eller handikappede«.

    Siden er dokumentaren Coded Bias kommet på banen, som også sætter fokus på, hvordan algoritmer og kunstig intelligens diskriminerer.

    Hvad er status egentlig? Hvilke konsekvenser har det, at algoritmer undertrykker minoriteter, kønsdiskriminerer og er racistiske?

    Og hvilken ærgerlig historie tapper det direkte ind i?

    Gæst: Eva Fog, kønsaktivist og stifter og forkvinde for teknologiforeningen Digi Pippi

    Vært: Ida Gaunø

    Redaktion: Sebastian Peebles, Frederik Westergaard og Mathias Stilling

    Redaktør: Toke With

    Musik:
    Upright Music
    28 min
  • Hendes Majestæt Beyonce
    Beyonce er lige blevet kåret til den mest vindende sanger nogensinde. Hvert år på den 8. marts er det nærmest obligatorisk at smide ”Run The World (girls)” på, og Beyonce er nok det tætteste verdenen kommer på at have én herskende musikdronning; Queen B!

    Frederik har aldrig rigtig dyrket Beyoncé fordi han har tænkt, at det var et feministisk projekt, som kvinder skulle have for sig selv, og det skulle han som mand ikke være en del af, men er det nu tilfældet?

    Vært: Frederik Westergaard

    Gæst:
    Jennifer Frydensbjerg Lehmann, journalist, bachelor i musikvidenskab og Beyoncé-ekspert.

    Musik:
    Upright Music
    33 min
  • Harry Styles' stil
    Det tidligere medlem af One Direction Harry Styles er blevet en soloartist, som næsten er større end One Direction - hvis ikke meget større. Styles har lige vundet en Grammy for bedste solooptræden indenfor pop med nummeret Watermelon Sugar High.

    Harry Styles vakte opsigt til Grammy Awards i år ved, at have en fjerboa på. Og med ét blev det forudsagt at fjerboaen ville komme tilbage i år. Pga. Harry Styles og hans stil.

    I november optrådte han iført kjole på forsiden af det verdensberømte modemagasin Vogue iført en kjole, og det vakte ramaskrig.

    Der var to lejre: “Rigtige mænd går ikke i kjole”-lejren, og “hvide mænd, som ikke identificerer sig som transpersoner skal ikke tage den kamp”-lejren.

    Uanset hvilken lejr man er i, så er en ting sikkert; Harry Styles stil er meget sin egen, og hans fans elsker det!

    Men er Harry Styles stil egentlig så unik? Hvilken stil er det egentlig? Og skal vi overhovedet tale om den?

    Vært:
    Frederik Westergaard

    Gæst:
    Christoffer Mygind Juul, journalist, kommerciel redaktør på Benjamin Media, som udgiver modebladet Costume, skribent på Costume.

    Musik:
    Upright Music
    31 min
  • Japanske skolepiger til salg
    I Japan køber mænd sex af skolepiger, og regeringen lukker øjnene for det. Sådan lyder det i Politiken og overfor dagbladet estimerer lektor i Japan-studier på Aarhus Universitet, Anemone Platz, at mellem 5 og 25 procent af alle kvinder i Japan har arbejdet i teenage-sexindustrien.

    Lige om lidt hviler alles øjne på Japan, der står til at afholde OL til sommer, og derfor har den japanske regering travlt med at lukke ned for en industri, landet ikke er stolt af. Nemlig den såkaldte JK Business - som er blandt Japans mest obskure subkulturer.

    Men er den her subkultur kun forbeholdt sexindustrien eller spejler den sig i landets popkultur? Hvor længe har skolepige-dyrkelsen eksisteret i landet, og hvor stammer den fra?

    Gæster:
    Erik Weber-Lauridsen, leder af AnimeGuiden.dk
    Jens Sejrup, som er adjunkt i japanstudier ved Københavns Universitet.

    Musik:
    Upright Music
    41 min
  • Big Brother 20 år: Produktionen vinder stadig altid
    Siden Big Brother blev sendt første gang for 20 år siden, er der sket en markant udvikling i reality-TV. Først og fremmest bliver det produceret i massevis og i alle former og størrelser.
    Selv DR leverer det ene realityprogram efter det andet serveret som “sociale eksperimenter”.

    Andre kanaler som fx. TV3 og Kanal 4 pakker derimod ikke deres reality-tv ind. Den serveres ofte tilført en stor portion steroider, bruncreme og tatoveringer. For hvor DRs reality er mere stueren, så er de kommercielle kanaler hoppet i en helt anden infinitypool.

    Programmer som Paradise Hotel, Ex on the Beach og Kongerne af Marienlyst virker til konstant at blive vildere og vildere.

    Der er ingen tvivl om, at reality genren er blevet allemandseje - senest er DR2 begyndt at sende genindspilninger af ikoniske scener fra Paradise Hotel - det siger lidt om, hvor stor genren er blevet herhjemme.

    Men hvor meget har genren egentlig udviklet sig?

    Gæster:
    Lisbeth Janniche, vært på de første 5 sæsoner af Big Brother fra 2001-2005.
    Marlene Weybøll, tidligere caster.
    22 min
  • It's a sin: Ekstra
    Hvor retvisende er "Its a sin"? Hvordan var det at være ung homoseksuel mand i 80’erne og 90’erne, mens aidsen hærgede og hvilke psykologiske mén er der ved, at du i mange år tror at din seksualitet kan slå dig ihjel?

    Gæster:
    Tomas Lagermand Lundme, forfatter, sprang ud 80’erne, senere aktiv i Stop Aids, Radio Rosa og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.

    Musik:
    Upright Music
    32 min
  • Politisk korrekt battlerap
    Når klokken lyder og en battle rap bliver skudt i gang, så ophører reglerne ret ofte for almindelig pli. Og det er måske klart nok - for hele essensen af en battle rap er jo, at svine din modstander og give dem verbal kamp til stregen.

    Og den kontante afregning fra publikum - den falder prompte.

    Disciplinen startede i Danmark tilbage i slut 90’erne, og blev for alvor kendt med Mc Fight Night. Nu er vi i 2020’erne, og politisk korrekthed står højt på agendaen overalt i samfundet.

    Der bliver kæmpet mod sexisme, racisme og homofobi.

    Men er den politiske korrekthed også sevet ind i arenaen i hiphop-miljøet? Eller er ringen stadig et frirum, hvor du har ret til at sige præcis, hvad der passer dig? Hvad sker, der når det smutter i kampens hede, og hvordan føles det at blive ramt under bæltestedet?

    Gæster:
    Michael "Jøden" Mühlebach Christiansen, pensioneret battlerapper, musiker, tidligere MC Fight Night-vært og deltager.
    Anna Vigsø, en af de første kvinder i arenaen på dansk jord, musiker under navnet NØX.
    Janus Foorsling, medaljevinder til DM i battlerap - seneste guld i efteråret.

    Musik:
    Upright Music
    45 min
  • It's a sin: Dengang AIDS ændrede alt
    Hvor retvisende er "Its a sin"? Hvordan var det at være ung homoseksuel mand i 80’erne og 90’erne, mens aidsen hærgede og hvilke psykologiske mén er der ved, at du i mange år tror at din seksualitet kan slå dig ihjel?

    Gæster:
    Tomas Lagermand Lundme, forfatter, sprang ud 80’erne, senere aktiv i Stop Aids, Radio Rosa og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.
    Chris Pedersen, modemand og redaktør på Børsen Weekend, sprang ud i 90’erne.

    Musik:
    Upright Music
    53 min
  • Meghan Markle mod det britiske kongehus
    Den 8. marts sendte den amerikanske TV-station CBS Oprahs længe ventede interview med Meghan Markle og Prins Harry.

    Siden interviewet blev sendt har det - overhovedet ikke overraskende - været på alles læber og emner som racisme, familie, hævn og psyke har cirkuleret rundt i pressen, på Twitter og i alverdens Facebook-tråde.

    Alle har en mening - og senest har den kontroversielle TV-vært Piers Morgans mening sendt ham på porten i Good Morning Britain. Fronterne er kridtet op mellem amerikanerne og briterne; gen-z’erne og boomerne; royalisterne og republikanerne.

    Gæst:
    Kalinka Aaman Agger, journalist på Berlingske.

    Musik:
    Upright Music
    33 min

About Kulturprogrammet Babylon

From the publisher's feed

Kulturprogrammet Babylon forholder sig kritisk, usnobbet og nysgerrigt til alt det, der gør livet værd at leve. Og hvis du lytter med, lover vi dig overrumplende radio, der provokerer, forarger og har…

More shows like Kulturprogrammet Babylon

BorgenUnplugged by Qvortrup Media

BorgenUnplugged

33 Listeners

Barbaras breve by RADIO IIII

Barbaras breve

0 Listeners

Temptations' sexnoveller by Temptations.dk

Temptations' sexnoveller

4 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

37 Listeners

Fantino og Bonde by Rayo

Fantino og Bonde

21 Listeners

Tak for snakken by Nicklas Ritter

Tak for snakken

0 Listeners