
Sign up to save your podcasts
Or


I dag er den digitale platform TikTok blevet modebilledets krystalkugle overfor nye trends og strømninger. Hvor vi førhen kiggede mod modemagasiner for inspiration, har vi på få år taget et nyt skridt i mode-evolutionen, og senest er TikTok blevet afgørende for, hvordan trends skabes. Content creators, der kalder sig selv trendforecasters er blevet de nye guruer på Tiktok domænet og har skabt et navn for dem selv ved at spå underligt specifikke trends. Det eneste mere hot end trendsene selv, er at kunne spå den næste store tendens.
Men hvordan starter en trend egentlig? Og hvordan adskiller TikTok trends sig fra trends der hidtil er opstået gennem street-style, på catwalken og hos hollywoodstjernerne?
Vigtigst af alt, hvilken betydning får TikTok for fremtidens modebillede?
Lyt med til den nyeste episode af Kultursyndikatet!
Hvert år brændes tonsvis ubrugt tøj af. Det skyldes, at overproduktion og klimaskadelig afbrænding er mere rentabel for tøjproducenterne end prioritering af genanvendelse.
Samtidig har secondhand tøj aldrig været mere populært og er et fænomen og en mulighed som mange – særligt unge – benytter sig af. Men lige så hurtigt sender vi det med god samvittighed videre til den lokale genbrugsbutik.
Men er genbrug blevet et udtryk for at opnå prestige, og har vi glemt alt om at købe genbrug for at spare penge og passe på miljøet?
Man taler om en slags genbrugs gentrificering, hvor folk køber tøj fra genbrugsbutikker for at sælge det videre med en meget højere fortjeneste. Denne nye måde at omgå genbrug, medfølger at genbrugsbutikkerne må hæve deres oprindelige priser for at kunne følge med efterspørgslen fra forbrugerne, hvilket strider imod hele den oprindelige tanke.
Bruger vi secondhand som et carte blanche til at gå shopamok? Og hvilken effekt har vores opskalerede forbrug af fast fashion og secondhand på fremtidens tøjindustri?
At blive woman’d. Et begreb opfundet af kulturkritiker Rayne Fisher-Quann der italesætter, hvordan samfundets misogyne blik ‘canceller’ kvinder i offentligheden – blot fordi de ér kvinder. Og det gælder i ligeså høj grad kvinders blik på andre kvinder.
Kvinder har mange år tilbage påtaget sig rollen som patriarkatets moralske vogtere bl.a. manifesteret i ordsproget kvinde, kvinde værst.
I dette afsnit tager vi udgangspunkt i popkulturen på en anden måde end sædvanligt ved at belyse kvindehad reflekteret i samfundet, og hvordan det afspejler sig i populærkulturen.
Vi håber I vil lytte med!
Ved første øjekast kan det være en appellerende tanke at kaste sit barn ud i Hollywoods filmunivers med en lind pengestrøm i vente. Drømmen om at ens barn kan være finansielt uafhængig som 18 årig kan fascinere de fleste – både forældre og børn.
Vi voksede selv op i 00'erne, hvor det særligt var Disneys barnestjerner, vi så op til, når High School Musical og Hannah Montana rullede over skærmen. Men hvad har prisen været for vores barndomsforbilleder?
Med titlen som barnstjerne medfølger også forventningen om et højere moralsk kodeks end det gennemsnitlige barn. Vi har i de seneste 15 år derfor ofte været vidne en række eksempler, hvor uskylds-illusionen er brudt; Fra Justin Biebers adskillige ture i brummen til Lindsay Lohans kokainmisbrug og ikke mindst Vanessa Hudgens nøgenbillede-skandale.
Er det at være barn overhovedet foreneligt med en tilværelse som offentligt kendt? Hvilke mén medfører det? Og har vi ingenting lært af fortidens forliste barnestjerner?
Kvartlivskrisen er resultatet af en presset ungdom med forventninger om uddannelse, karriere og parforhold der spiller max.
Vi ser i dette afsnit på overgangen fra ung til voksen, som er blevet behandlet i populærkulturen gang på gang – heriblandt de seneste år i Fleabag, Frances Ha, Girls og den biografaktuelle Verdens værste menneske. I disse coming-of-age film kommer vi helt tæt på de kriseramte unge, og følger deres udvikling op gennem tyverne.
Er ung blevet in og old out? Udskyder vi egentlig bare voksenlivet ved at tage lange uddannelser, date i en uendelighed og undgå at settle down før vi er på den gode side af 30’erne?
Med en unik kombination af søstersolidaritet og forretningsforståelse, har USA’s egen royale familie aka The Kardashians på et årti formået at blive emblemet på den amerikanske drøm.
Vi vil i dette afsnit sammen med podcastens første gæst – Kardashian-entusiast, Julie Løchte – dykke ned i familiens massive berømmelse for at klarlægge, hvordan de i fællesskab har skabt det enorme imperium og ikke mindst, hvordan de har påvirket vores kulturelle forståelse af emner som feminisme, konsumerisme, og kropsidealer.
Gæst: Julie Løchte
Vi ser i dette afsnit på, hvad den skønne tv-genre har budt på gennem tiden, ved at tage en nostalgisk trip down memorylane for dansk reality.
Hvordan har genren udviklet sig, og har vi ændret vores syn på reality undervejs?
Paradise Hotel, Robinson, Fristet, Divaer i junglen, Big Brother, DR (reality) vi tager alle de gode shows op og giver vores bud på den bedste reality gennem tiden.
Denne episode er også en ode til kongen af dansk reality Sidney Lee.
Med nostalgisk kærlighed og en god portion ironisk distance tænder vi hvert år i maj for Eurovision Song Contest i tv’et og lader os forarge, krummer vores tær og kritiserer de forskellige landes optrædende, der iklædt palietter og nationaldragter fortryller os ind i den ældste musikkonkurrence med alt, hvad den kan trække på kitsch og kliché kontoen.
Vi ser i dette afsnit tilbage på vores yndlingsoptrædender gennem tiden, spår om dette års show med en ukrainsk symbol-sejr, og så diskuterer vi Eurovisions fremtid i lyset af kulturelle og politiske problematikker.
Så bliver det nogensinde rigtig sejt at følge med i? Eller er vi bare kommet dertil, hvor vi har overgivet os til ‘kitsch’ shows som dette, der egentlig er med til at forene os?
Hvert år stimler modeverdens elite sammen til et af de mest ventede events i branchen, for at se de bedste outfits til fashions biggest night out – The Met Gala. Annonceringen af årets tema sender celebrities, stylister og designere ind i et vanvid for at skabe det bedste look til turen op ad Metropolitan Museum of Art’s berømte trappeopgang. Medierne – eller rettere – de sociale medier er stoppet til med reviews, kritikere og billeder af begivenheden. Hvem var værst klædt, og hvem ramte temaet på sømmet? Den ekstravagante årlige fundraiser er en mediedækket manifestation af den ekstreme klassicisme, som stadig præger Vesten og USA – hvilket blev særlig tydeligt med dette års tema: Gilded Glamour.
Hvis Met Gala, set med 2022's briller, er så smagløst og forældet, hvorfor er vi så stadig virkelig betagede af at kigge med?
Værter: Emma Henneberg og Josephine Gaïa Utoft
From the publisher's feed
Vi elsker popkultur! Mode, musik, film og serier, bøger, Instagram, TikTok, celebrities og hvad der trender i det globale mainstream mediebillede. I denne podcast dykker vi ned i det skønne,…