08.16.2023 - By DR
Nigers præsident Bazoum sidder fanget i et kælderrum i sit palads. Chefen for præsidentens egen garde fjernede den demokratisk-valgte præsident og truer med at anklage Bazoum for landsforræderi. Niger er et af Afrikas store lande - og en krumtap i Vestens forsøg på at dæmme op for islamisk terror i Sahel og det vestlige Afrika. Nu er tusinder af vesterlændinge evakueret - og demonstranter i hovedstaden kalder på Putin. Men kuppet er mere end et tilbageslag for Vesten. Det truer også med at vælte landets fremskridt - og forstærke den islamiske terror, der hærger Vestafrika.
Gæster: Birgitte Nygaard Markussen, Thomas Mandrup og Signe Marie Cold-Ravnkilde.
Vært: Steffen Gram.