Kan opturen fortsætte i amerikansk tech og guld, Frankrig er kastet ud i en ny krise, og i USA famler centralbanken i blinde.
Vi runder nyheder fra Ørsted, Novo, NetCompany og Tesla. Går tæt på de amerikanske AI-selskaber, og kommer med forslag til, hvordan du kan investere i det asiatiske marked, hvor bl.a. Kina og Japan oplever stigende aktiekurser.
Ny handelsplatform i USA for billig medicin sætter skub i medico-aktierne, og herhjemme overrasker Ambu med ny vækstplan og Genmab med et hollandsk opkøb. Pandora får ny kvindelig topchef, og en mulig fusion rumsterer omkring Ørsted.
Trump-administrationen har sendt de offentlige ansatte hjem, og den vigtige månedlige jobrapport bliver måske udsat. I Europa har hybridkrig sat fornyet fokus på forsvars- og cybersecurity aktier. Vi dykker ned i temaet og kigger også på drone-selskaber.
Gode nyheder til Ørsted, Chipgiganten Nvidia på storindkøb og en intensivering af konkurrencen på markedet for vægttabsmedicin. De amerikanske indeks trækker fra trukket af nye AI-investeringer, mens det europæiske aktieindeks tager sig en pause.
Vi taler dansk økonomi, en kommende dansk børsnotering og kigger på FIRE bevægelsen – Financial Independence, Retire Early – der nu har fået konkurrence fra Fat FIRE og Barista FIRE.
Ørsted mangler 60 mia. kroner og har derfor sat gang i Danmarks største aktieemission. Vi kigger på, hvad det betyder for de nuværende aktionærer, bl.a. hvordan man skal forholde sig til sine tegningsretter.
Novo er ude med gode nyheder til markedet, mens aktionærerne i Bavarian er fanget i et opkøbsspil. I USA fik vi den ventede rentesænkning, og specielt tech-aktierne fortsætter op. Vi runder også Kina, der oplever et aktierally - hvad sker der i Riget i midten?
Hvad sker der i Novo og Ørsted, får vi en rentesænkning i USA og hvad laver Putin i Polen? Usikkerheden stiger i aktiemarkedet, hvor de danske aktier stadig har svært ved at finde kurven, mens amerikanske tech bliver holdt oppe af bl.a. Oracle, Broadcom og Alphabet, mens Apples nye produkter får en lunken modtagelse.
Vi runder også det spanske aktiemarked, kigger på dollarkursens indvirkning på dine investeringer, plus vi er et smut på den store tech-messe TechBBQ.
En specialudgave hvor vi går helt tæt på Zealand Pharma – den danske udfordrer i et marked domineret af giganterne Novo Nordisk og Eli Lilly. Med os i studiet er Henriette Wennicke, CFO i Zealand Pharma.
Vi taler om hendes vej til en plads i topledelsen, hvordan det er at stå midt i den globale kamp om vægttabsmedicin, og Henriette tager os med helt ind i mødelokalet, hvor de intense forhandlinger med medicinalgiganten Roche foregik tidligere i år.
Du får også svar på, hvad Zealand Pharmas største udfordringer og muligheder er netop nu, hvor selskabet ser sig selv om fem år – og hvordan påvirker aktiekursens udsving topledelsen?
Hvordan sammensætter du en bæredygtig investeringsstrategi, og hvilke værktøjer kan du bruge til at tjekke om dine investeringer er grønne og etiske hele vejen igennem? En specialudgave hvor Lærke og Pernille taler bæredygtighed, og samtidig kommer forbi de amerikanske tech-selskaber med fokus på Apple.
Godt nyt til aktionærerne i Novo og Vestas, mens de sidste danske halvårsregnskaber fra bl.a. Novonesis, GN og Rockwool bød på blandede bolsjer. I USA har der været fokus på centralbank-topmødet i Jackson Hole, den amerikanske forbruger og fredsforhandlinger mellem Putin og Trump. Ugens historie tager os omkring Warren Buffet og en dukke fra Kina, der har opnået global succes.
Toldpause, positive inflationstal fra USA og fredsforhandlinger omkring Ukraine har i denne uge fået investorerne til at trykke køb – men Danmark er ikke med på indkøbslisten.
Vi er lige kommet os over Novo, og i denne uge var det så Ørsted, der tog markedet med bukserne nede. Vi taler fremtiden for Ørsted og Vestas aktien og går tæt på aktuelle tal fra bl.a. Zealand Pharma, Matas, Carlsberg og Lundbeck.
Selv ikke en skuffende jobrapport og toldtrusler kan holde investorerne væk fra det vigtige amerikanske S&P 500 indeks, hvor stærke regnskaber og nyheder fra Apple og Amazon trækker indekset op.
Det har været hårde tider for Novo-investorerne, men i denne uge fik aktien et rygstød, da konkurrenten Eli Lilly kom med nye data for deres kommende fedmemiddel.
Vi har regnskaber fra Mærsk, tyske Rheinmetall og Zalando plus fra USA Palantier, AMD og Super Micro Computer, og så kigger vi på analytikernes rolle i markedet.
39 min
About Kvinde, kend din kurs
From the publisher's feed
Kvinde kend din kurs er podcasten til dig, som gerne vil holde dig opdateret på aktiemarkedet. Hver fredag er du i godt selskab med journalist Pernille Enggaard, kendt fra Millionærklubben, og Female…
Invests egen markedsekspert Lærke Engelbrekt som deler ugens bedste, skøreste og mest interessante nyheder fra aktiemarkedet. Læs mere om Female Invest her
Invester ikke, medmindre du er parat til at miste alle de penge, du investerer. Dette er en højrisikoinvestering, og det er usandsynligt, at du bliver beskyttet, hvis noget går galt. Brug 2 minutter på at lære mere.