Vi skal alle sammen dø, og det er der ingen vej udenom. For døden er en del af livet.

Alligevel kan det være rigtig svært at tale om døden. Måske fordi vi selv er bange for at dø. Eller fordi vi ikke vil gøre vores nærmeste bekymrede.

Men når vi nærmer os afslutningen af livet, kan det være værdifuldt at vide, hvordan man gerne vil dø, og hvor man gerne vil dø. Og hvilke former for lindring, der findes.

Laura Kverneland, der er speciallæge i geriatri, har inviteret Merete Paludan, der er specialist i palliativ medicin og ledende overlæge på palliativ afdeling, til en samtale om den sidste tid.

Laura spørger bl.a.:

• Hvad er palliativ medicin?
• Hvornår giver palliation mening?
• Hvad er forskellen på basal palliation og specialiseret palliation?
• Hvorfor er det så vanskeligt at tale om den sidste tid?
• Hvordan kan man som pårørende åbne samtalen om døden?
• Hvornår giver det mening at lave et behandlingstestamente?
• Hvilke muligheder har man for at dø i sit eget hjem?
• Hvordan bliver man godkendt til at komme på hospice?
• Hvilke muligheder for lindring, udover medicin, findes?

Produceret af Ældre Sagen

Mange ældre bliver ramt af delir, og det kan være en voldsom oplevelse.

Delir er en akut tilstand af forvirring, som kan blive udløst af sygdom, medicin, væskemangel eller smerter.

Når man én gang har oplevet delir  – som patient eller pårørende – kan det være skræmmende, og svært at glemme igen.

Men hvad er delir, hvorfor bliver man ramt af det, og hvad kan man gøre ved denne tilstand?

Laura Kverneland, der er speciallæge i geriatri, har inviteret Theis Mølgaard, der er speciallæge i geriatri, til en samtale om delir. Laura spørger bl.a.:

• Hvad er delir?
• Hvorfor får man delir?
• Hvad sker der i hjernen, når man får delir?
• Hvor mange rammes af delir?
• Er der sammenhæng mellem delir og demens?
• Hvordan behandler man delir?
• Hvornår giver man medicin mod delir?
• Hvordan kan pårørende hjælpe?
• Rammer delir kun ældre mennesker?
• Hvad er ”stille delir”?

Produceret af Ældre Sagen

At miste balancen, og at falde, fylder rigtig meget især hos ældre mennesker. For et fald kan have store konsekvenser, når man er ældre og skrøbelig.

At falde kan ikke bare føre til knoglebrud og indlæggelse, men også til angst for at falde igen.

Men hvorfor falder man, hvordan kan man forebygge at falde og hvordan kommer man sig over angsten for at falde igen?

Laura Kverneland, der er speciallæge i geriatri, har inviteret Helene Kirkegaard Petersen, der er speciallæge i geriatri med ansvar for faldudredning, til en samtale om balance og fald. Laura spørger bl.a.:

• Hvorfor falder man?
• Hvilke konsekvenser kan et fald have?
• Hvor mange ældre falder?
• Hvilke grupper af ældre har størst risiko for at falde?
• Hvorfor bliver man svimmel?
• Hvad er øresten?
• Hvordan kan man forebygge fald?
• Kan man træne sin balance?
• Hjælper protein på balancen?
• Hvilke typer medicin kan øge faldrisikoen?
• Hvornår bliver man henvist til en faldklinik?
• Hvad undersøger faldklinikken?
• Hvordan overvinder man angsten for at falde igen?
• Hvilke hjælpemidler kan give tryghed?

Produceret af Ældre Sagen

Ny serie: Henrik er 77 år, fraskilt og savner at genopleve forelskelsen.

Han leder efter en kæreste i det virkelige liv, og forsøger sig også med netdating.

Men jagten på en ny kæreste bliver besværliggjort af indre dæmoner, der af og til dukker op – og Henrik er nervøs for, om det er for sent at finde kærligheden.

Lyt til serien "Finder Henrik Kærligheden" her i din podcast-app - eller på www.aeldresagen.dk/podcast

Når man bliver ældre, er der meget der kan føre til ensomhed eller depression. Perioder med sygdom, tab af ægtefællen eller partneren, en svækket fysik m.m.

Men ældre oplever ofte, at lægen ikke har tid til at beskæftige sig med psykiske problemer, som ofte afskrives som noget, der følger med alderen.

Hvordan griber man ensomheden an? Er det farligt at tage antidepressiv medicin? Og hvordan kan man opspore selvmordstanker hos éns nærmeste?

Laura Kverneland har inviteret Maarten Rozing, der er speciallæge i psykiatri og aldringsforsker ved Københavns universitet. Laura spørger bl.a.:

• Bliver man mindre tilfreds med livet jo ældre man bliver?
• Overser læger generelt depressioner hos ældre mennesker?
• Hvad er de hyppigste symptomer for depression hos ældre?
• Hvorfor får flere kvinder end mænd en depression?
• Hvordan skelner man mellem en demenssygdom og en depression?
• Kan en depression øge risikoen for at udvikle demens – og omvendt?
• Hvor høj er selvmordsraten blandt ældre?
• Hvorfor begår flere mænd end kvinder selvmord?
• Hvor hyppigt forekommer angst blandt ældre?
• Hvornår bliver angst en sygdom?
• Hvad kan konsekvenserne af ensomhed være?
• Hvem er de meste ensomme ældre?
• Hvordan kan man forebygge ensomhed?

Mænd kommer mere sjældent til lægen end kvinder. Og mænd er mindre opmærksomme på symptomer på sygdomme.

Men hvorfor er mænd ofte så sent ude? Hvad er de hyppigste helbredsudfordringer for mænd? Og hvordan kan vi blive bedre til at passe på ensomme og sårbare mænd?

Laura Kverneland har inviteret Andreas Højring, der er speciallæge i almen medicin og praktiserende læge, til en samtale om mandesygdomme. Laura spørger bl.a.:

• Hvorfor har mange mænd svært ved at tale om deres eget helbred?
• Er mænd mere syge end kvinder?
• Hvordan kan mænd blive bedre til at snakke om sundhed?
• Hvad er prostataen?
• Kan man forebygge forstørret prostata?
• Hvor høj er risikoen for at få prostatakræft?
• Hvilke symptomer giver prostatakræft?
• Hvordan kan man behandle prostatakræft?
• Hvorfor aftager sexlysten hos mænd med alderen?
• Hvordan kan mænd behandle problemer med erektionen?
• Er viagra et vidundermiddel?

Produceret af Ældre Sagen

Kvinders underliv er tabubelagt – men vigtigt at tale om. 

Problemer med underlivet påvirker livskvaliteten og seksualiteten, og det er vigtigt at være informeret om hvordan man kan afhjælpe symptomerne, og at kunne stille de rigtige spørgsmål hos lægen.

Laura Kverneland er læge og kommende geriater. Hun har inviteret Niels Klarskov, der er overlæge og professor i kvindesygdomme med fokus på urogynækologi, til en samtale om de skavanker kvinder hypigst oplever, når de bliver ældre. Laura spørger bl.a.:

• Hvilke gener er de mest almindelige, når man kommer i overgangsalderen?
• Anbefaler man alle kvinder at få hormonbehandling?
• Er der risiko for, at hormonbehandling giver bivirkninger – fx brystkræft?
• Kan alternativ behandling – fx meditation eller akupunktur - hjælpe?
• Er rødkløver et alternativ til behandling med østrogen?
• Kan rødkløver forebygge knogleskørhed?
• Hvordan kan man behandle tørre slimhinder i skeden?
• Kan manglende sexlyst forbedres med hormonbehandling?
• Hvilke former for inkontinens findes – og hvilke behandlingsmuligheder er der?
• Hvordan behandler man nedsunken livmoder/blære hos kvinder?
• Hvorfor får kvinder - især efter overgangsalderen - blærebetændelse?
• Hvornår skal en blærebetændelse behandles med antibiotika?
• Hjælper det at drikke masser af væske når man har blærebetændelse?
• Kan tranebærjuice – eller sukkerholdige drikke - forebygge blærebetændelser?

Produceret af Ældre Sagen

Medicin og medicinlister fylder meget for mange mennesker. Medicinlisterne vokser i løbet af et langt liv. Samtidig med listen af diagnoser. Men hvordan ved man om man får den medicin, der er brug for? Eller om man får for meget eller for lidt?

Laura Kverneland er læge og kommende geriater. Hun har inviteret Martin Schultz, der selv er kommende geriater og har skrevet ph.d. i akutmedicin, til en samtale om medicin. Laura spørger bl.a.:

• Hvorfor får så mange ældre, så meget medicin?
• Hvor mange mennesker får mere end 5 lægemidler dagligt?
• Skal læger tænke mere over, hvad de ordinerer?
• Er der for mange kokke ind over ordinering af medicin?
• Hvorfor kan det være et problem, at man tager forskellig medicin?
• Hvornår skal man forholde sig kritisk til den medicin, man tager?
• Hvem kan hjælpe med at overskue den medicin, man får?
• Hvordan fjerner man medicin?
• Hvor kan man få information om medicin?
• Hvilken slags medicin kan være problematisk?
• Hvilke principper er der for medicinering?
• Hvad kan erstatte medicin?
• Hvordan undgår man bivirkninger?
• Hvordan får man hjælp til at tage sin medicin?

Tilrettelagt og produceret af Ældre Sagen i samarbejde med Læger Formidler.

Rigtig mange ældre har hukommelsestab og demens inde på livet. Hvordan forebygger man demens? Og hører hukommelsestab bare med til alderen?

Laura Kverneland er læge og kommende geriater. Hun har inviteret Ane Nørgaard Christensen, der arbejder på Hukommelseskliniken og har skrevet ph.d. om demens, til en samtale om demens og hukommelse. Laura spørger bl.a.:

• Hvor stor er risikoen for at få demens?
• Hvordan kan man forebygge demens?
• Kan motion forebygge demens?
• Hvordan træner man hjernen?
• Er der kosttilskud der er gode for hjernen?
• Er kaffe gavnligt for hjernen?
• Hvornår er det for sent at forebygge demens?
• Hvad er forskellen mellem hukommelsestab og demens?
• Hvad er årsagen til demens?
• Er demens arveligt?
• Kan alkohol øge risikoen for at få demens?
• Hvad er de tidlige tegn på demens?
• Kan man forsinke demens?

Tilrettelagt og produceret af Ældre Sagen i samarbejde med Læger Formidler.

Når man læser og hører om motion, kan man næsten ikke få armene ned over træningens mange fordele. Alligevel har ældre mennesker, der har allermest brug for træning, sværest ved at komme i gang.

Laura Kverneland er læge og kommende geriater. Hun har inviteret Charlotte Suetta, der bl.a. er professor i geriatri og forsker i muskler og muskeltab i forbindelse med aldring, inaktivitet og sygdom, til en samtale om motion, muskler og træning. Laura spørger bl.a.:

• Hvad sker der med musklerne, når man bliver ældre?
• Hvilken slags træning er god til at forebygge muskeltab?
• Hvorfor er de hurtige bevægelser vigtige?
• Er styrketræning i et fitnesscenter godt?
• Hvordan får man tilstrækkeligt med proteiner?
• Er proteinpulver og proteinbars også for ældre?
• Er det gavnligt at løbe?
• Hvad kan yoga bruges til?
• Hvilke motionsformer er gode til at træne balancen?
• Hvor ofte skal man træne for at se effekten?
• Hvor vigtigt er det, at man holder pause?
• Forlænger træning livet?

Tilrettelagt og produceret af Ældre Sagen i samarbejde med Læger Formidler.