Længere ind

Længere ind

By Molly Mørch og Rikke Oberlin FlarupReligion & SpiritualitySpirituality
Download on the App Store

Længere ind episodes

  • Kan man godt blive forelsket, hvis man ikke kan lide den andens lugt? Episode 36

    NYT AFSNIT UDE NU

    Kan man godt blive forelsket, hvis man ikke kan lide den andens lugt?

    Der er forskel på hvor meget vi hver især er påvirket af lugte. Både Molly og Rikke bliver virkelig påvirket af lugte og Molly har parfumeallergi. I dagens afsnit kommer vi omkring, hvilke typer af lugte, der findes og hvilke, man kan gøre noget ved, og hvilke man ikke kan gøre noget ved. Hvad kan man bede sin partner om at ændre på, og hvad må man lære at acceptere, hvis man skal blive sammen? Vi dykker så langt ned i temaet lugte og dufte, som man kan nå på under en time. Lyt med og blive klogere på, hvad lugtesansen vil og hør, hvad vores råd til lytteren er.   

    I dagens afsnit reflekterer Rikke over, at vi optager på en fuldmåne, og at den falder i Tyrens tegn, som jo er Mollys soltegn. Hun oplever, at dagene op til har været lidt intense og at hendes pleaser-tendenser har været aktive. Molly fortæller om hendes nye vane med at lægge sig på gulvet for at få noget ro, inden hun går i gang med dagens arbejdsopgaver. Og så har Molly lige brug for at nævne, at hun hader Halloween og alt det alt det plastik, det bringer med sig og græskarmadspild.  

    Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠[email protected]⁠ eller ⁠[email protected]⁠. 

    Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠⁠via 10'er⁠⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. 

    Shownotes: 

    Podcast: Astropod

    Podcast: Invisibilia

    Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch


    49 min
  • Hvad kan jeg gøre for mig selv i perimenopausen på vej i overgangsalderen? Episode 35

    Både Rikke og Molly mærker symptomer på den efterhånden berømte og berygtede perimenopause, bl.a. mere intens pms og vrede, der kan fylde ekstremt meget, så dagens spørgsmål rammer plet. Vi kommer omkring, hvad det vil sige, når hormonerne svinger mere end de plejer, når kroppen opfører sig på nye måder og man næsten føler sig som et andet eller nyt menneske. Hvilke forandringer er skræmmende og uvelkomne og hvilke er fede? Hvordan træner man bedst med sin “nye” krop, og hvad – og hvor meget af det – er godt at spise? Lyt med og få vores tips og tricks til, hvad man kan gøre for sig selv i denne livsfase.  

    Vi starter som vi plejer med et tjek-ind, hvor Molly i dag virkelig mærker kærlighedsenergien i dag på trods af dagens mikrofon-problem. Sådan har Rikke det også her med eftermiddagste og chokolade. Og apropos te, så får det Rikke til at tænke på et citat fra et stykke af Line Knutzon, der er en anelse… hvad kan man sige… upassende. Du må høre afsnittet og finde ud af, hvad Rikke altid tænker, når nogen foreslår at drikke en kop te. 

    Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠[email protected]⁠ eller ⁠[email protected]⁠. 

    Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠⁠via 10'er⁠⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. 

    Shownotes: 

    Teaterstykke: De usynlige venner af Line Knutzon

    Information om (peri)menopause: Menokind

    Badeanstalt: Sofiebadet, Christianshavn

    Helsekostbutik: Naturpoteket, Christianshavn

    Buy me a coffee: https://buymeacoffee.com/rikkeoberlinflarup

    Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch

    48 min
  • Hvad betyder det, når man bliver ved med at drømme, at man ikke får sin bagage med ud af et tog? Episode 34

    Når drømme eller drømmetemaer gentager sig, er der noget, der forsøger at råbe os op. Måske er der noget, vi ikke vil se i øjnene eller noget vi ikke er klar til at arbejde med endnu. Bagage kan handle om noget fra vores fortid, eller et gammelt mønster, der ikke tjener os mere. Hvis man drømmer, at man mister sin bagage, kan det derfor være et godt tegn, fordi det betyder, at man er ved at slippe mønstret. Uanset hvilken rolle bagagen spiller i drømmen, er det en god idé at være opmærksom på, hvad den indeholder. Hør hele afsnittet og find ud af mere om bagagedrømme.

    Vi tjekker selvfølgelig også ind som vi plejer. Molly er begyndt at tage noget af vores egen medicin. Hun er gået i gang med Julia Camerons bog Kreativitet og mærker allerede en effekt, og så holder hun ved dét der med at bruge tandtråd! Rikke nyder, at det er blevet efterår og bogsæsonen derfor er i fuld gang. Det er første gang, at hun udgiver så mange bøger på én gang som dette efterår. Rikke har også fødselsdag i efteråret og Molly har inviteret sig selv. 

    Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠[email protected]⁠ eller ⁠[email protected]⁠. 

    Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠⁠via 10'er⁠⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. 

    Shownotes: 

    Bog: Kreativitet af Julia Cameron

    Bog: Alderdom som kærlig aktivisme af Hanne Frøyr

    Bog: Gennem natten gennem kroppen af Michael Frederiksen

    Skuespil/bog: Befri min Djinn af Elias Sadaq

    Digtsamling: Favn af Kristina Holgersen

    Workshop: Drømmetydningsworkshop d. 22. okt.

    Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch


    38 min
  • Hvad betyder det, når man drømmer, at man bliver kvalt af sin kæreste? Episode 33

    Der er mange spændende lag i det her spørgsmål. Det kan handle om at føle sig kvalt i sit forhold, det kan handle om ikke at få sagt det, man gerne vil sige, måske fordi man ikke tør. Hvis forholdet er nyt, kan det også handle om de helt naturlige forandringer, der sker, når man træder ind i en ny relation. I det her afsnit går vi i dybden med mange af de betydninger, at blive kvalt i en drøm kan have. Lyt med og fortæl os meget gerne, om du har haft en lignende drøm.

    Udover at besvare dagens spørgsmål tjekker vi selvfølgelig også ind. Rikke er træt efter en weekend med bogfestivalen Lille Bogdag, som hun også mærker som en kæmpe kærlighedserklæring til både bogen, nærværet og det menneskelige. Molly er også træt efter en nat med tankespind. Hun har dog også haft en dejlig weekend med sine nevøer, og hvor hun bagte macarons. Så dagens afsnit er lavet i en blød og rå og træt energi, og dét er også vigtigt at møde op på den slags dage.

    Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠[email protected]⁠ eller ⁠[email protected]⁠. 


    Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. 

    Shownotes: 

    Anne Rice: Vampyrkrøniken og romantacy

    Bog: Blodrøde kys af Lara Adrian

    Twilight-sagaen

    Mailforløb af Rikke: Bliv bedre til at huske dine drømme

    Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch

    37 min
  • Hvordan navigerer man to forskellige livsfaser i et parforhold? Episode 32

    Rikke er muligvis i tvivl om, hvem eller hvad hun er. Måske fordi Margrethe, Mollys kat, lagde ud med at bide hende i hånden. Margrethe er altså med i studiet i dag og markerer sig lidt en gang imellem. Molly er vild med høstsæsonen og dens gavmildhed. Hun har fx lige plukket et kilo brombær. Inde i Rikkes hoved er der blankt, og det sker ikke så tit. Det er faktisk meget dejligt. Derudover er hun spændt på efteråret. Bl.a. fordi hun lige har sendt tre bøger til tryk. Og så er det blevet tid til dagens spørgsmål:

    Hvordan navigerer man to forskellige livsfaser i et parforhold?

    Når man oplever at være i to forskellige livsfaser som par, kan det være en god idé at undersøge hvilke roller, man hver især kommer til at indtage. Er den ene en slags patient og den anden end fikser? Er de her roller nogle, I kender fra andre situationer eller er de “bare” opstået i den nuværende situation? Det er også godt at skabe et fælles rum, hvor man kan tale forholdsvist nøgternt om situationen. Og hvordan skaber man så sådan et rum? Det kan se meget forskelligt ud, alt efter de mennesker, der er i parforholdet.

    Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠[email protected]⁠ eller ⁠[email protected]⁠. 

    Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. 

    Shownotes: 

    Bog: ‘Gennem natten gennem kroppen’ af Michael Frederiksen

    Grafiker: Josefine P Dubois / @josefine___p

    Mailforløb af Rikke: Bliv bedre til at huske dine drømme

    Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch

    41 min
  • Hvad kan man gøre, hvis man drømmer helt ekstremt meget? Episode 31

    Molly mærker manglende kærlighed til sit tandkød. Hun har fået en opsang af sin tandlæge, så nu er hun muligvis klar til at bruge tandtråd. Som mange andre har Molly det svært med tandlæger. Rikke synes til gengæld det er lidt rart, fordi der dufter godt. Og så svinger hun mellem to poler. Inderst inde ved hun, at alt er godt, alligevel har hun nogle bekymringer og noget tankespind, der godt kan fylde nogle gange. Og så er det blevet tid til dagens spørgsmål:

    Hvad kan man gøre, hvis man drømmer helt ekstremt meget?

    Når man er kommet ind i et dårligt søvnmønster, kan man komme til at blive så bange for at sove, at man ender med at få endnu sværere ved det. Derfor kan det være en god idé at lave ændringer i det vågne liv. Fx kan man arbejde med at gøre sit soveværelse et dejligt og enkelt sted at være. Man kan også overveje, om der er sket en traumatisk hændelse tidligere, som er årsagen til, at man ikke får “slukket” rigtigt, når man sover. I så fald kan man langsomt begynde at arbejde med at omkode drømmene, bl.a.. 

    Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠[email protected]⁠ eller ⁠[email protected]⁠. 

    Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. 

    Shownotes: 

    Mailforløb af Rikke: Bliv bedre til at huske dine drømme

    Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch

    40 min
  • Hvordan genvinder jeg min kreative styrke efter en livskrise, stress, sygdom eller lignende? Episode 30

    Vi er tilbage efter en lang sommerpause og klar til at sætte gang i sæson 4, der kommer til at stå i kærlighedsenergiens tegn.

    Rikke har været til “kursus i Nivå” som hun kalder det, hvor hun mærkede kærlighed som noget åbnende og rart. Molly mærkede stor taknemmelighed og kærlighed ved at være alene i sommerhus. I sommerhuset flyttede hun et bord, og det skabte plads til kreativ energi. Og så er det blevet tid til dagens spørgsmål:

    Hvordan genvinder jeg min kreative styrke efter en livskrise, stress, sygdom eller lignende?

    Molly kan spejle sig i dagens spørgsmål, fordi hun selv netop har oplevet en kreativ blokade. Rikke kender det også og kan føle, at hun går i stå som menneske, hvis hun ikke skriver. Vi taler om, hvad kreativ styrke er, hvad der kan slukke den, og hvad der kan tænde den igen. Og så taler vi om vigtigheden af at lægge sig ned og tillade sig at være i krisen, før man rejser sig igen og forsøger at handle sig tilbage. Til slut kommer vi med nogle tips til, hvordan man finder skaberglæden igen.  

    Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠[email protected]⁠ eller ⁠[email protected]⁠. 

    Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. 

    Shownotes: 

    Musiker & forfatter: Signe Wille Jørgensen (Jomi Massage)

    Bog: Kreativitet af Julia Cameron

    Substack: https://rikkeoberlinflarup.substack.com/

    Mailforløb af Rikke: Bliv bedre til at huske dine drømme

    Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch

    46 min
  • Hvordan bliver jeg bedre til at sige nej? Sæsonafslutning! Episode 29

    Sæsonafslutningen byder på et meget populært spørgsmål. Før vi kaster os over det, tjekker vi ind. Molly ønskede sig oplevelser i fødselsdagsgave og er blevet inviteret ud at spise kage af flere personer, heriblandt Rikke. Og engang var hun lige ved at komme med i Den store bagedyst. Rikke drømmer om at flytte på landet og har fået en håndfuld invitationer fra folk, der allerede bor på landet. Så i løbet af sommeren skal hun på “tour de landhus” og muligvis komme et skridt nærmere drømmen. Og så er det blevet tid til dagens spørgsmål:

    Hvordan bliver jeg bedre til at sige nej?

    Nogle mennesker har nemmere ved at sige nej end andre, og nogle nej’er kan være nemmere at sige end andre nej’er. Nej tak til kage er måske nemmere end nej tak til en lønnet opgave. Vi taler om, hvorfor man nogle gange kommer til at sige ja, selvom man mener nej. For Rikke handler det fx ofte om, at hun føler, at hun ikke må være her, medmindre hun tager ja-hatten på. Molly føler til gengæld, at et nej kan være en tillidserklæring, fordi det betyder, at relationen er tryg. Måske er et nej i virkeligheden en gave?      

    Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠[email protected]⁠ eller ⁠[email protected]⁠. 

    Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. 

    Shownotes: 

    Bog: Traumer – Kroppen husker det, sindet har glemt af Evaloa Schou

    Tarotkort: The Wild Tarot af Kim Krans 

    Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch

    50 min
  • Hvad gør jeg, hvis jeg har mere lyst til sex end min kæreste? Episode 28

    Molly er netop blevet færdig med endnu en uddannelse. Denne gang inden for det system, der hedder IFS, og hun havde egentlig lovet sig selv, at hun ikke skulle tage flere uddannelser lige nu, men så kom der en spændende mulighed. Rikke har været meget optaget af en debat om kunstnerløn og har meldt sig ind i en gruppe, der vil forsøge at skabe bedre vilkår for kunstnere og kulturarbejdere. 

    Og så er det blevet tid til dagens spørgsmål:

    Hvad gør jeg, hvis jeg har mere lyst til sex end min kæreste?

    Det er helt almindeligt, at den ene part i et parforhold har mere lyst til sex end den anden, og det er ikke altid, at kroppens reaktioner afspejler lyst (eller ikke-lyst). Et vigtigt pejlemærke er, om man har lyst i tankerne. Der findes også forskellige former for lyst, fx spontan lyst og responsiv lyst. Men hvad sker der, hvis man i sit parforhold ikke har den samme grad af lyst? Hvordan undgår man at forkertgøre hinanden? Hvordan kan man tale om det på en god måde? Det taler vi mere om i det her afsnit. 

    Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠[email protected]⁠ eller ⁠[email protected]⁠. 

    Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. 

    Shownotes: 

    "Come as you are" af Emily Nagoski

    Butik: Peech

    Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch

    48 min
  • Hvad betyder det, når man taler om det feminine og det maskuline? Episode 27

    Vi er tilbage efter en ikke-planlagt pause og i mellemtiden har Rikke været nede i forfatteregoets mørke kælder, men  er kommet op igen. På vej hen for at optage dagens afsnit, tabte Molly sutten, som hun kalder det, over for et familiemedlem. Begge kender til at have et nogle gange iltert temperament, og begge har også haft en vis modstand over for dagens spørgsmål:

    Hvad betyder det egentlig, når man taler om det feminine og det maskuline?

    Ofte tales der om det såkaldt feminine og maskuline i både spirituelle og terapeutiske miljøer, men ofte er der ikke nogen tydelig definition af, hvad det er. Handler det om køn? Er det maskuline handlende og det feminine modtagende? Handler det om energi? Måske er der nogle andre udtryk, der giver bedre mening at bruge. Det kommer vi ind på i det her afsnit og fortæller også om, hvordan vi begge har oplevet ikke at kunne leve op til de udgaver af femininitet, vi er blevet præsenteret for.   

    Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠[email protected]⁠ eller ⁠[email protected]⁠. 

    Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. 

    Shownotes: 

    Rikkes substack: https://substack.com/@rikkeoberlinflarup

    Evan Meyer

    Haka-video: https://www.instagram.com/reels/DYy5txeKav2/

    Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch

    47 min

About Længere ind

From the publisher's feed

Længere ind er en brevkassepodcast for dig, der interesserer dig for spiritualitet og personlig udvikling og alt det mellem himmel og jord, som vi endnu ikke kan forklare. I hvert afsnit svarer vi – psykoterapeut og forfatter Molly Mørch & clairvoyant drømmetyder og forfatter Rikke Oberlin Flarup – på spørgsmål fra lytterne og lader samtalen flyde derfra. I hvert afsnit svarer vi på ét spørgsmål.