Hvis du underviser i gymnasiet, er der en temmelig stor sandsynlighed for, at en eller flere af dine elever har en autismediagnose. I gennemsnit bliver 15 personer hver eneste dag udredt for autismespektrumforstyrrelse, og i skrivende stund har mindst 65.000 danskere en autismediagnose. Det svarer til 1,1 procent af befolkningen, men retter man fokus mod unge, er tallet næsten tre gange så høj (Autismeforeningen 2024).

Men hvad vil det egentlig sige at leve med autisme, og hvad kan man som underviser være opmærksom på, hvis man har elever med autisme? Det har Ditte Rose Andersen et kvalificeret bud på. Hun er autoriseret psykolog med speciale i autisme og stifter af Intensive Interaction Danmark, og så kender Ditte også diagnosen indefra. Hun har nemlig selv en autismediagnose.

Links til ting, vi nævner i episoden:

• Autismeforeningen (2024): Autisme i tal 2024
• Incitaskolerne (2023): Autisters egen stemme. https://incitaskolerne.dk/hvad-er-autisme/#elementor-toc__heading-anchor-4
• Ditte Rose Andersen (2021): At indstille sig på noget atypisk. Psykiatrisk Sygepleje

Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Han underskriver sig selv som "Analogiseringsdirektøren" og kæmper mod bevidstløs digitalisering af vores uddannelser. Er han en nostalgisk maskinstormer, eller har han fat i den lange ende? Niels Jakob Pasgaard er uddannet lærer og cand. pæd. i filosofi. Han er ansat som lektor ved pædagoguddannelsen på VIA og holder desuden jævnligt foredrag om skærme, fællesskab, frihed og dannelse på landets uddannelsesinstitutioner. Ifølge Niels Jakob har politikere brugt de sidste 30 år på at digitalisere vores uddannelsessystem ud fra en idé om, at fremtiden er digital, og derfor må skolen også være det. Men er udviklingen gået for stærkt, og har vi tabt noget på vejen?

Links:

• Jeg citerer Niels Jakobs debatindlæg Filosof: Giv landets uddannelser en analogiseringsstrategi, hvor jeg første gang støtte på begrebet "analogiseringsstrategi".
• Undervejs taler vi også om Houlkærskolens analogiseringsstrategi, som Niels Jakob har hjulpet med at udforme.

Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Jonatan er glad for brætspil. Han er faktisk så glad for brætspil, at han har fået dem sneget ind i sit PhD-projekt om gruppearbejde. Her har han undersøgt, hvordan co-opspil, hvor eleverne samarbejder om at slå spillet, kan stimulere og kvalificere elevernes dialog om gruppearbejde.

Hvis du vil et spadestik dybere, kan du nørde dig ned i artiklen Playing to Collaborate: Using Cooperative Board Games to Experience and Reflect on Collaboration in Upper Secondary Education, som Jonatan har skrevet sammen med professor Thorkild Hanghøj.

Medvirkende:
Jonatan Kolding Karnøe, psykolog og PhD-studerende på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Handlekompetence handler kort fortalt om evnen til at handle på sin viden frem for "bare" at vide noget. Hvis vi skal fremme elevernes handlekompetence kræver det både pædagogisk og didaktiske muskler, og så skal vi som undervisere have modet til at kravle frem fra forsvarsværket af PowerPoint-slides og stole på, at eleverne kan lære noget af at gøre sig deres egne erfaringen frem for at få stoffet serveret af en lærer. Det mener Rune Valentin Hansen og Jeppe Læssøe, der er aktuelle med bogen Handlekompetent - om at styrke elevers handlekompetence i en krisetid. Hør deres bud på, hvad handlekompetence handler om, og hvordan vi kan hjælpe eleverne til at blive mere handlekompetente.

Medvirkende

• Rune Valentin Hansen, didaktisk konsulent på VIA Uddannelsesakademi
• Jeppe Læssøe, professor emeritus i Uddannelsesvidenskab ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

Del dine erfaringer med kunstig intelligens og vind et silketryk
I forbindelse med deres seneste tema om kunstig intelligens har Lærerværelsets gode venner på Magasinet Gymnasieforskning sammen med kunstner og grafisk designer Peter Ringtved skabt en serie af silketryk. Gymnasieforskning har været så flinke at donere tre værker til Lærerværelsets lyttere. Hvis du vil have fingre i et af de tre værker, skal du sende en mail til [email protected], hvor du deler din bedste, sjoveste, vildeste eller dummeste oplevelse med kunstig intelligens. Vi håndplukker de tre bedste historier og kvitterer med et værk fra serien, og så læser jeg selvfølgelig historierne højt i næste episode af podcasten. 

Du kan se værkerne på gymnasieforsknings hjemmeside.

Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Sammen med tre gymnasielærere fra Københavns åbne Gymnasium undersøger værten Morten Gundel, hvordan vi kan bruge kunstig intelligens i undervisningen på en måde, der høster frugterne og undgår fælderne. Vi tager udgangspunkt i en aktuel artikel fra Magasinet Gymnasieforskning, der handler om seks østjyske gymnasier, der i løbet af det sidste skoleår har samarbejdet om at udforske, hvordan kunstig intelligens kan (og ikke kan) bruges i undervisningen. Vi diskuterer blandt, hvordan man kan bruge ChatGPT som hjælpelærer, og hvordan vi håndterer de særlige udfordringer i sprogfagene, hvor skriftlighed spiller en stor rolle.

Medvirkende:

• Laura Bjørnholdt Bertelsen, lektor i dansk og engelsk på Københavns åbne Gymnasium.
• Sune de Montgomery Nørgård, lektor i matematik og fysik på Københavns åbne Gymnasium.
• Simon Gerts Larsen, lektor i samfundsfag og idræt på Københavns åbne Gymnasium.

Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Steen Beck har beskæftiget sig med gymnasieskolen hele sit arbejdsliv, og ligesom de fleste andre i sektoren venter han i spænding på regeringens udspil til en ny gymnasiereform. For at forstå nutiden, er det som bekendt en god idé at kende fortiden, så mens vi venter på regeringen, kigger vi tilbage på de samfundsforandringer og politiske tovtrækkerier, der har formet den moderne gymnasieskole.

Medvirkede:
Steen Beck, forfatter og lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet.

Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Hvad vil du være, når du bliver stor? Hvis du spørger en gennemsnitlig student, er der ikke mange, der svarer pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer eller socialrådgiver. For andet år i træk er søgningen til de store professionsuddannelser dalende, og samlet set er optaget faldet med 14 procent siden 2015.

Det forsøger projektet ”Faglig bro fra gymnasier til professionsuddannelser” at ændre på. I samarbejde med Københavns Professionshøjskole har fire gymnasier udviklet og testet en række undervisningsforløb, der anlægger en praksisfaglig vinkel på fagenes kernestof. Formålet med projektet er ikke overraskende at åbne elevernes øjne for professionsuddannelserne, men målgruppen er i høj grad også gymnasielærerne, som mere eller mindre ubevidst skubber eleverne i retning af de universiteter, som de selv er formet af.

Du kan læse mere om projektet i denne rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, og på hjemmeside kan du downloade undervisningsplaner og materialer til alle forløbene.

Medvirkende:

• Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium.
• Louis Emil Clausen, studievejleder og lektor i idræt og psykolog på Frederiksberg Gymnasium.

Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

De færreste lærere og elever eksploderer af glæde, når de hører ordet grammatikundervisning. Ofte består undervisningen af udfyldningsøvelser, hvor eleverne træner nutids-r og bøjninger isoleret fra den øvrige undervisning. Kristine Kabel har et bud på, hvordan vi kan genopfinde grammatikundervisningen, så den bliver mere vedkommende og faktisk hjælper eleverne med at udvikle deres kommunikative kompetencer. Hun er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på DPU, og sammen med fire kollegaer fra har hun skrevet bogen Grammatikdidaktik. Bogen bygger på resultaterne fra forskningsprojektet Gramma3, hvor de undersøgte grammatikundervisningen på syv danske skoler. Anne-Marie Bach er danskvejleder og udskolingslærer på Trongårdsskolen, og hun var en af de undervisere, som Kristine og hendes kollegaer fulgte i deres forskningsprojekt. I denne episode giver Kristine og Anne-Marie deres bud på, hvordan vi hjælper grammatikundervisningen ud af skammekrogen og giver den en hårdt tiltrængt overhaling.

Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

I 'Lærerværelset læser' diskuterer et panel af gymnasielærere en aktuel artikel fra Magasinet Gymnasieforskning, og forskerne bag artiklen får også lov at blande sig. I den første udgave af 'Lærerværelset læser' udforsker værten Morten Gundel sammen  med en håndfuld garvede gymnasielærere fra Frederiksberg Gymnasium resultaterne af en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet, der viser, at langt de fleste unge i gymnasiet faktisk har det ret godt. Det kan umiddelbart lyde som en mærkelig konklusion oven på et hav af undersøgelser, artikler og tv-programmer, der tegner det samme dystre billede af en presset ungdom, hvor alt for mange mistrives. Har de unge pludselig fået det bedre, og hvordan kan vi overhovedet forstå trivsel?

Medvirkende:

• Heidi Larsen, lektor i matematik og fysik på Frederiksberg Gymnasium.
• Jonas Kyhnæb, lektor i matematik og spansk på Frederiksberg Gymnasium.
• Kim Vedel Pedersen, lektor i matematik og fysik på Frederiksberg Gymnasium.
• Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet.  

Har du lyst til at medvirke i 'Lærerværelset læser'?
Hvis du har lyst til at være med i panelet og diskutere en artikel fra Magasinet Gymnasieforskning, kan du skrive til Lærerværelset på laerervaerelsetpodcast [at] gmail [dot] com. Det eneste krav for at medvirke er, at du underviser i gymnasieskolen.

Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

Jan og Sten er på en mission! De vil reformere vores undervisningsbegreb, som I deres øjne mangler et blik for den intraindividuelle læreproces. Man kan nemlig sagtens have undervisning uden læring, og det sker desværre alt for ofte i nutidens gymnasieskole. Ifølge de to herrer har alt for mange undervisere glemt, hvad hukommelse betyder for læring, og det betyder, at vores elever glemmer alt for meget af det, vi forsøger at lære dem.

Medvirkende

• Jan Ivan Hansen, lektor på Herlufsholm Gymnasium, hvor han underviser i biologi, kemi, bioteknologi samt studieteknik og mnemoteknik.
• Sten Clod Poulsen, psykolog og tidligere pædagogisk forsker og selvstændig udviklingskonsulent i uddannelsessektoren.

Links

• Thomas Hofmann (2016): Sådan husker du bedst dit pensum – også til eksamen. Videnskab.
• Undervejs nævner Jan Ivan Hansen Hermann Ebbinghaus' glemselskurve. Hvis den ikke er den del af dit ordforråd, kan jeg anbefale denne lille video fra DR.
• Aarhus Universitet har lavet en fin og overskuelig guide til flash cards.
• Jan Ivans studieteknikskole - her finder du blandt andet artiklen Læringshjulet, som Jan Ivan Hansen omtaler i episoden.
• Sten Clod Poulsens hjemmeside www.læringiskolen.dk, hvor man også kan købe Steens bøger Målstyret kompetenceudvikling i undervisning og læring samt Tilegnelse af boglige fagkundskaber.

Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)