Lærerværelset

Lærerværelset

By LærerværelsetEducation
Download on the App Store

Lærerværelset episodes

  • Kan eleverne hjælpe hinanden med at få bedre studievaner?

    Struktur, motivation, overblik og sunde målsætninger - det er noget, de fleste gymnasieelever gerne vil have. Alligevel er der mange, der kæmper med at få styr på de gode studievaner. På Ørestad Gymnasium har man i flere år arbejdet med en lidt alternativ løsning, hvor elever hjælper hinanden med at få bedre studievaner gennem mentorordningen OEG Mentor. Morten Smith-Hansen, der står bag ordningen, håber, at flere gymnasier vil tage konceptet til sig. Et mentorforløb stiller dog krav til begge parter, og der er grænser for, hvad man kan forvente af en jævnaldrende mentor. Hvor går grænsen? Og hvad skal der til, for at det virker?

    Medvirkende

    • Morten Smith-Hansen, lektor i spansk og historie på Ørestad Gymnasium og drivkræften bag OEG Mentor.
    • Ea, 4.g'er og forhenværende mentor på Ørestad Gymnasium.
    • Viggo, 3.g'er og mentee på Ørestad Gymnasium.

    Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

    53 min
  • Sommerferie: Et dyk i arkivet og en lille teaser

    Lærerværelset holder sommerferie og vender tilbage med ny episode i starten af august, når gymnasierne begynder at røre på sig igen. Som et lille plaster på såret, kan du hygge dig med tre godbidder fra arkivet, og så får du også en lille teaser for den næste episode.

    Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

    22 min
  • Har vi brug for en ny forståelse af unges mistrivsel?

    Vi har ikke en trivselskrise, men vi har en forståelseskrise. Det mener psykolog Joachim Meier, der er aktuel med bogen En ny forståelse af unges mistrivsel - modspil til sygeliggørelsen af unges liv. Her argumenterer han for, at vi i stigende grad forstår det svære i livet gennem et diagnostisk sprog, hvormed vi risikerer at sygeliggøre unge menneskers livsproblemer. Måske har vi glemt, at livet er fyldt med eksistentielle problemer, og at modgang både er uundgåeligt og en kilde til udvikling og dannelse.

    Medvirkende

    • Joachim Meier (PhD), erhvervspsykolog hos konsulenthuset Clavis samt ekstern lektor ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

    Links

    • Vi taler blandt meget andet om Christian Hjortkjærs glimrende bog Utilstrækkelig - hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge.

    Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

    54 min
  • Har gymnasiet en læsekrise, og hvordan styrker du dine elevers læsning?

    Mange medier og eksperter råber vagt i gevær: Unge gider ikke at læse, og de kan i øvrigt heller ikke finde ud af det! Danmark befinder sig med andre ord i en regulær læsekrise. Men er der belæg for den påstand?

    Peter Heller Lützen, der er specialkonsulent på Nationalt Videncenter for Læsning, maner til besindighed og giver en håndfuld gode råd til undervisere, der gerne vil styrke elevernes faglige læsning. For der er helt sikkert elever, der kæmper med lærebøgerne - men måske er det faktisk lærebøgernes skyld.

    Medvirkende

    • Peter Heller Lützen, ph.d. i dansk og specialkonsulent på Nationalt Videncenter for Læsning.

    Links

    • Nationalt Videncenter for Læsning har en samling af viden og værktøjer i deres Vidensunivers, hvor du blandt andet kan blive klogere på ordblindhed, læselyst, læsestilladsering og læsning på digitale enheder.

    Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

    48 min
  • Hvordan påvirker manosfæren dine elever, og hvad kan du gøre ved det?

    Kender du Andrew Tate? Det gør dine elever helt sikkert, og han er ikke ligefrem svigermors drøm - med mindre din svigermor godt kan lide kvindefjendske fidusmagere, der gemmer macheter rundt omkring i deres hus.

    Andrew Tate er en af de mest rabiate stemmer i manosfæren, som er en paraplybetegnelse for en række onlinefællesskaber og indholdsskabere, der på trods af deres store forskelle er enige om, at ligestillingen er gået for vidt, og at mandekønnet er i krise. Manosfæren er fyldt med provokerende og grænseoverskridende indhold, og det er kræs for de sociale mediers algoritmer. Det betyder, at unge mænd nærmest ikke kan undgå manosfæren, selvom de ikke aktivt opsøger den.

    I denne episode kan du blive klogere på, hvad manosfæren er, og hvordan du kan have en konstruktiv samtale om køn, maskulinitet og ligestilling med dine elever uden at udskamme nogen - heller ikke dem, der hepper på Andrew Tate.

    Medvirkende

    • Maia Kahlke Lorentzen, cand.mag. i film- og medievidenskab og researcher og formidler af internetkultur hos Cybernauterne.

    Links

    • Hvis du vil vide mere om tradwifes, incels, MRAs, MGTOWs, PUAs og alle de andre grupperinger i manosfæren, kan du lytte til Cybernauternes podcastserie om manosfæren.
    • Center for Digital Pædagogik har en god bunke viden og værktøjer om manosfæren, og så tilbyder de gratis kurser om online risikoadfærd samt betalte workshops eller oplæg til din arbejdsplads.

    Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

    1 hr 6 min
  • LÆRERVÆRELSET LÆSER: Hvor meget skal man give af sig selv som gymnasielærer?

    For 10-15 år siden var relationkompetence ikke noget, der fyldte alverden i en gymnasielærers jobbeskrivelse. I dag er relationsarbejdet svært at komme udenom. Men hvor meget skal man egentlig give af sig selv som gymnasielærer, og er det i orden at koncentrere sin opmærksomhed om den faglige kerneopgave og overlade relationsarbejdet til kollegaerne?

    Det er nogle af de spørgsmål, som værten Morten Gundel diskuterer med Helle, Mads og Morten fra Århus Statsgymnasium i denne udgave af Lærerværelset læser.

    Lærerværelset læser er et samarbejde mellem Lærerværelset og Magasinet Gymnasieforskning. Sammen med undervisere og ledere fra virkelighedens verden diskuterer værten en aktuel artikel fra magasinet med en ambition om at bygge bro mellem forskning og praksis ved at give forskernes pointer et realitetstjek.

    Medvirkende:

    • Helle Foged Thomsen, lektor i dansk og spansk.
    • Mads Katholm, studievejleder og lektor i dansk, historie og mediefag.
    • Morten Junget, uddannelsesleder og lektor i matematik og samfundsfag.

    Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

    1 hr 8 min
  • Hvordan oplever autistiske elever verden?

    Hvis du underviser i gymnasiet, er der en temmelig stor sandsynlighed for, at en eller flere af dine elever har en autismediagnose. I gennemsnit bliver 15 personer hver eneste dag udredt for autismespektrumforstyrrelse, og i skrivende stund har mindst 65.000 danskere en autismediagnose. Det svarer til 1,1 procent af befolkningen, men retter man fokus mod unge, er tallet næsten tre gange så høj (Autismeforeningen 2024).

    Men hvad vil det egentlig sige at leve med autisme, og hvad kan man som underviser være opmærksom på, hvis man har elever med autisme? Det har Ditte Rose Andersen et kvalificeret bud på. Hun er autoriseret psykolog med speciale i autisme og stifter af Intensive Interaction Danmark, og så kender Ditte også diagnosen indefra. Hun har nemlig selv en autismediagnose.

    Links til ting, vi nævner i episoden:

    • Autismeforeningen (2024): Autisme i tal 2024
    • Incitaskolerne (2023): Autisters egen stemme. https://incitaskolerne.dk/hvad-er-autisme/#elementor-toc__heading-anchor-4
    • Ditte Rose Andersen (2021): At indstille sig på noget atypisk. Psykiatrisk Sygepleje

     

    Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

    56 min
  • Har jeres gymnasium en analogiseringsstrategi?

    Han underskriver sig selv som "Analogiseringsdirektøren" og kæmper mod bevidstløs digitalisering af vores uddannelser. Er han en nostalgisk maskinstormer, eller har han fat i den lange ende? Niels Jakob Pasgaard er uddannet lærer og cand. pæd. i filosofi. Han er ansat som lektor ved pædagoguddannelsen på VIA og holder desuden jævnligt foredrag om skærme, fællesskab, frihed og dannelse på landets uddannelsesinstitutioner. Ifølge Niels Jakob har politikere brugt de sidste 30 år på at digitalisere vores uddannelsessystem ud fra en idé om, at fremtiden er digital, og derfor må skolen også være det. Men er udviklingen gået for stærkt, og har vi tabt noget på vejen?

    Links:

    • Jeg citerer Niels Jakobs debatindlæg Filosof: Giv landets uddannelser en analogiseringsstrategi, hvor jeg første gang støtte på begrebet "analogiseringsstrategi".
    • Undervejs taler vi også om Houlkærskolens analogiseringsstrategi, som Niels Jakob har hjulpet med at udforme.

    Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

    48 min
  • Kan man spille sig til bedre gruppearbejde?

    Jonatan er glad for brætspil. Han er faktisk så glad for brætspil, at han har fået dem sneget ind i sit PhD-projekt om gruppearbejde. Her har han undersøgt, hvordan co-opspil, hvor eleverne samarbejder om at slå spillet, kan stimulere og kvalificere elevernes dialog om gruppearbejde.

    Hvis du vil et spadestik dybere, kan du nørde dig ned i artiklen Playing to Collaborate: Using Cooperative Board Games to Experience and Reflect on Collaboration in Upper Secondary Education, som Jonatan har skrevet sammen med professor Thorkild Hanghøj.

    Medvirkende:

    Jonatan Kolding Karnøe, psykolog og PhD-studerende på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

    Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

    54 min
  • Hvordan gør vi vores elever mere handlekompetente?

    Handlekompetence handler kort fortalt om evnen til at handle på sin viden frem for "bare" at vide noget. Hvis vi skal fremme elevernes handlekompetence kræver det både pædagogisk og didaktiske muskler, og så skal vi som undervisere have modet til at kravle frem fra forsvarsværket af PowerPoint-slides og stole på, at eleverne kan lære noget af at gøre sig deres egne erfaringen frem for at få stoffet serveret af en lærer. Det mener Rune Valentin Hansen og Jeppe Læssøe, der er aktuelle med bogen Handlekompetent - om at styrke elevers handlekompetence i en krisetid. Hør deres bud på, hvad handlekompetence handler om, og hvordan vi kan hjælpe eleverne til at blive mere handlekompetente.

    Medvirkende

    • Rune Valentin Hansen, didaktisk konsulent på VIA Uddannelsesakademi
    • Jeppe Læssøe, professor emeritus i Uddannelsesvidenskab ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

    Del dine erfaringer med kunstig intelligens og vind et silketryk
    I forbindelse med deres seneste tema om kunstig intelligens har Lærerværelsets gode venner på Magasinet Gymnasieforskning sammen med kunstner og grafisk designer Peter Ringtved skabt en serie af silketryk. Gymnasieforskning har været så flinke at donere tre værker til Lærerværelsets lyttere. Hvis du vil have fingre i et af de tre værker, skal du sende en mail til [email protected], hvor du deler din bedste, sjoveste, vildeste eller dummeste oplevelse med kunstig intelligens. Vi håndplukker de tre bedste historier og kvitterer med et værk fra serien, og så læser jeg selvfølgelig historierne højt i næste episode af podcasten. 

    Du kan se værkerne på gymnasieforsknings hjemmeside.

    Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)

    1 hr 6 min

About Lærerværelset

From the publisher's feed

Lærerværelset er en podcast, der inspirerer og udfordrer din undervisning. Den er til dig, der vil høre, hvad forskere, elever, undervisere og ledere tænker om de didaktiske og pædagogiske…