Langsomme samtaler

Langsomme samtaler

By Dagbladet InformationNewsPolitics
Download on the App Store
  • Favorites

    34

    Followers

  • Latest release

    3 days ago

  • Typical duration

    53 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

All Langsomme samtaler episodes

  • Paris Marx: AI-boblen vil briste, og jo før det sker, jo bedre
    Rune Lykkeberg taler i denne uge med den canadiske techkritiker, forfatter og podcastvært Paris Marx om konflikten mellem vores grønne mål og samfundets digitale ambitioner.
    ---

    Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er en gammel ven af programmet, nemlig den fantastiske canadiske techkritiker, forfatter og podcastvært Paris Marx.

    Paris Marx er vært på den meget lyttede og meget anbefalelsesværdige podcast, Tech Won't Save Us, hvor han hver uge gennemgår de store temaer i techverdenen og sammen med andre kloge folk tænker kritisk over den teknologi, der omgiver os.

    Paris Marx har tidligere skrevet om techverdenen i Road to Nowhere: What Silicon Valley Gets Wrong about the Future of Transportation (2022). Nu har han udgivet en ny bog, der hedder Hyperscale: The Ambition and Excess of Big Tech’s Data Empires (2026). Det er en bog til tiden, kan man roligt sige. For et par år siden begyndte Paris at interessere sig for datacentrene. Disse kolossale hyperskalainstallationer, hvor man har brug for enormt meget energi for at kunne udvikle tilstrækkelig med regnekraft til kunstig intelligens. Han beskrev modstanden mod datacentrene, tankerne bag dem, energiforbruget, og særligt hvad der i vores del af verden er enormt interessant: konflikten mellem vores grønne mål og samfundets digitale ambitioner. 

    Alt det taler Rune Lykkeberg og Paris Marx om i denne samtale, der tager udgangspunkt i Marx’s nye bog, der netop er udkommet dette efterår og allerede af The Financial Times er blevet hyldet som en af årets vigtigste techbøger. 

    51 min
  • Catherine Liu: Oprah er symbolet på et USA, der vil kurere sociale kriser med terapi
    Rune Lykkeberg taler i denne uge med den amerikanske forfatter og kulturkritiker Catherine Liu, der langer ud efter både traumekulturen og den højtuddannede, ledende klasse i USA.
    ---

    Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er forfatteren og kulturkritikeren Catherine Liu, som er professor ved Institut for Film og Medievidenskab ved University of California, Irvine. Hun har udgivet en bog, der hedder Godhedsmonopolet, som er oversat til dansk i den fantastiske serie fra Gads Forlag, der hedder A Mock Book. 

    Godhedsmonopolet er en kritik af den ledende akademiske klasse i USA – dem, der også går under betegnelsen ’professional-managerial class’ (PMC) eller bare djøf’erne på dansk. Det er ikke en kritik af top 1 procent, det er en kritik af top 10 procent. Det er en kritik af den måde, som de liberale i USA moralsk vil lede deres samfund på. Det er en kritik af den måde, hvorpå man kommer ud fra de bedste universiteter og vil styre resten af samfundet på, og det er en kritik af denne ledelsesforms alliance med en bestemt moralopfattelse, en bestemt forståelse af lidelse, en bestemt forståelse af klasse og en bestemt forståelse af hele samfundet.

    Catherine Liu lægger i øvrigt ikke skjul på, at hun selv hører til klassen af højtuddannede fra eliteuniversiteterne. Hun er født i 1964 i Taipei og kom senere til USA, hvor hun i dag er blevet amerikansk statsborger. 

    Nu er hun aktuel med en ny bog, som hedder Traumatized: The New Politics of Public Suffering (2026). I den bruger hun Oprah Winfrey til at beskrive, hvordan den amerikanske overklasse kapitaliserer på folks lidelser, og hvordan den bruger en bestemt opfattelse af smerte til at holde folk nede. 

    Der er nogle hårde materielle analyser i Catherine Lius bøger, og så er der nogle fantastisk inspirerende kulturteoretiske læsninger af værker som blandt andet Harper Lees klassiker To Kill a Mockingbird og The Oprah Winfrey Show. Alt det får man altså, hvis man læser Catherine Liu. Men man kan også bare lytte med på samtalen her. 

    51 min
  • Rutger Bregman: Store forandringer begynder med små grupper, der tænker det umulige
    Rune Lykkeberg taler med den hollandske historiker og forfatter Rutger Bregman om bogen ’Moralske ambitioner’ – og diskuterer, om det er eliten eller sociale bevægelser, der forandrer samfundet.
    ---

    Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den hollandske historiker og intellektuelle stjerneforfatter Rutger Bregman. Han er en tænker, som har markeret sig ved at række ud over det traditionelle intellektuelle publikum. En af forklaringerne er hans klare moralsk budskab om, at menneskeheden er bedre, end vi tror – men at vi samtidig også skal tage os sammen. En anden forklaring er, at han er utroligt god til at bruge de sociale medier til at nå ud til folk, der måske ikke selv ved, at de er intellektuelle, og vise dem, at de rent faktisk er det.

    Bregman slog for alvor igennem med den kæmpestore bestseller Utopia for Realists (2014) og fulgte den op med Humankind: A Hopeful History (2019), som er en slags kærlighedserklæring til mennesket. Nu er Bregman aktuel på dansk med bogen Moralske ambitioner (2026), og den udgivelse var anledningen til, at han for nylig mødtes med Rune Lykkeberg på scenen på Nørrebro Teater foran 600 forventningsfulde publikummer.

    I denne udgave af Langsomme Samtaler bringer vi en redigeret udgave af aftenens møde. Det er en samtale, der når rundt om både de moralske ambitioner og det aktuelle midtvejsvalg – ført af to personer, der har det sjovt med at diskutere og ikke er bange for at udtrykke deres intellektuelle uenigheder. Særligt, når det kommer til spørgmålet om, hvordan vi reelt forandrer samfundet, er der forskelle at spore. Hvor Rutger Bregman sætter en vis lid til de politiske eliter, tror Rune Lykkeberg meget mere på de sociale bevægelser.

    54 min
  • Rebecca Solnit: Hvis ikke du kan lide håb som kampråb, så prøv ’vi giver fandme aldrig op’
    Op til midtvejsvalget i USA taler Rune Lykkeberg med den amerikanske forfatter og aktivist Rebecca Solnit om håb som en offensiv strategi og om nødvendigheden af at søge ud i mørket for at få øje på forandringen.
    ---

    Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den amerikanske forfatter og aktivist Rebecca Solnit. Hun er en af de stemmer på den amerikanske venstrefløj, som for alvor har vist, hvordan man kan kombinere gadeprotester med intellektuelt arbejde og demonstrationer med idéer.

    Solnit har skrevet adskillige bøger, som er blevet moderne klassikere. Blandt dem er essaysamlingen Men Explain Things to Me (2014), der lagde grunden til begrebet ’mansplaining’ – men også Hope in the Dark (2004), som er en af de vigtigste bøger om, hvorfor man aldrig må eller kan afskrive håbet. Sagen er nemlig, skriver hun, at det nye altid kommer fra dem, man ikke kan se – ellers ville det jo ikke være nyt. Magthaverne står allerede i rampelyset. Man må i stedet søge ud i mørket, hvor det nye spirer, og så man må lave sit arbejde – ligesom vi skriver artikler, holder foredrag og ja, fører langsomme samtaler. Man må sende sit arbejde ud i verden som en flaskepost og stole på, at nogen samler det op, hvis det er vigtigt nok.

    Solnit står også bag bøgerne Wanderlust (2001), der handler om vandringens filosofi, og senest Orwell's Roses (2021). Her fortæller hun historien om den store antifascistiske forfatter George Orwell, der også dyrkede en rosenhave – og hun minder os om, at den progressive fløj på samme måde ikke kun skal vide, hvad den kæmper imod. Den skal også huske, hvad den kæmper for, og insistere på skønhed, glæde og fornøjelse midt i den politiske modstand.

    Nu er Solnit aktuel med essaysamlingen Begyndelsen kommer efter enden: Noter om en verden af forandring (2026), som netop er udkommet på dansk hos Vinter Forlag. Her genbesøger hun analyserne fra Hope in the Dark for – midt i en mørk tid – at minde os om alt det lys, der faktisk er blevet tændt, og om alle de fremskridt, der reelt er blevet gjort. Kort før USA står over for et dramatisk midtvejsvalg, spørger Rune Lykkeberg forfatteren, hvordan man bevarer kampgejsten i svære tider. Til dem, der finder ordet ’håb’ for blødt, leverer Solnit et mere offensivt alternativ, når hun med knyttet næve siger: ”Never fucking surrender”.

    53 min
  • Christopher Caldwell: Uden Donald Trump falder trumpismen sammen
    Rune Lykkeberg taler med den konservative forfatter og journalist Christopher Caldwell om det amerikanske højre, udlændingepolitik som politisk kampplads, og hvad der er på spil ved det kommende midtvejsvalg.
    ---

    Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den konservative amerikanske journalist og forfatter Christopher Caldwell. Han har i mange år skrevet for aviser som The New York Times og The Wall Street Journal, og han er en af de stemmer på det amerikanske højre, som på tættest hold har fulgt udviklingen i både Europa og USA.

    For mere end tyve år siden var Caldwell på studierejse i Europa for at undersøge og skrive netop om den europæiske udlændingepolitik. Under sit ophold i Danmark endte han til en julefrokost hos Rune Lykkeberg på Vesterbro i København og mødet udviklede sig til en årelang samtale.

    Allerede dengang så Caldwell, at der var noget i gang i Europa, som også ville komme til at ske i USA: Han så, hvordan udlændingepolitikken var ved at blive det stærkeste kort for det populistiske højre, og han forstod, at det ville blive den nye, afgørende frontlinje i kampen mellem konservative og liberale.

    Siden dengang har Christopher Caldwell skrevet adskillige bøger, blandt andet Reflections on the Revolution in Europe fra 2009 og senest The Age of Entitlement fra 2020. Her beskriver han, hvordan spørgsmålet om borgerrettigheder og forholdet mellem delstaterne og den føderale regering har skabt dybe politiske konflikter i det amerikanske samfund, som stadig trækker spor i dag.

    Nu står USA over for et dramatisk midtvejsvalg. Og Rune Lykkeberg har igen sat sin amerikanske ven og journalist stævne til en samtale om, hvor det amerikanske demokrati bevæger sig hen, og hvordan det hele ser ud fra et konservativt perspektiv.

    50 min
  • Jan-Werner Müller: Demokratiet har brug for steder, hvor vi møder hinanden
    Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den tyske politiske tænker Jan-Werner Müller, en gammel ven af podcasten og en af de intellektuelle, der har betydet mest for Rune Lykkebergs forståelse af demokrati. I bøger som Contesting Democracy, Hvad er populisme? og Demokratiets styre har Müller undersøgt demokratiets idéer, konflikter og grænser – og ikke mindst forskellen mellem demokrati og populisme.
     
    Nu har han bevæget sig ud i det offentlige rum i helt konkret forstand. I sin nye bog Gade, plads, palads undersøger han forholdet mellem arkitektur og demokrati: Hvordan former de bygninger, gader og pladser, vi skaber, den måde, vi lever sammen og møder hinanden som borgere på?
     
    Det oplagte spørgsmål er, om der findes sådan noget som demokratisk arkitektur. Rune Lykkeberg troede på forhånd, at svaret måtte være ja. Men så enkelt er det ikke. Demokrati kan ikke aflæses direkte i en byggestil eller et bestemt slags byrum. Til gengæld kan arkitekturen skabe bedre eller dårligere betingelser for, at mennesker mødes, ser hinanden og gør politik til deres egen.
     
    Samtalen blev optaget foran et publikum på Dansk Arkitektur Center i København. Det er en samtale om gader, pladser og paladser – men først og fremmest om, hvordan de fysiske rum omkring os former det demokratiske liv, der skal udfolde sig i dem.
    55 min
  • Siri Hustvedt: Sorgen er en måde at leve videre med de døde på
    Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den amerikanske forfatter Siri Hustvedt, som har skrevet Ghost Stories – en bog om sorg, erindring og om at leve videre efter at have mistet den, man har delt sit liv med.
     
    Hustvedt og forfatteren Paul Auster var sammen i mere end fire årtier. Efter hans død begyndte hun at samle dagbogsoptegnelser, gamle breve, erindringer og tekster, Auster selv havde efterladt. Resultatet er et litterært værk, der har samme fragmenterede karakter som sorgen selv: Minder og øjeblikke dukker op uden orden, mens et fælles liv langsomt får en ny form.
     
    Titlen Ghost Stories handler om genfærd helt konkret. For Hustvedt forsvinder de døde ikke bare. De bliver ved med at være til stede i vores erindringer, vaner, kroppe og omgivelser. Med sine norske rødder forbinder hun også genfærdet med Henrik Ibsens verden, hvor fortiden og de døde hele tiden lever videre blandt de levende.
     
    Rune Lykkeberg taler med Siri Hustvedt om tabet af Paul Auster, om hvad sorgen gør ved tiden og erindringen, og om hvordan kærligheden kan fortsætte, selv om den, man elsker, ikke længere er der. Samtalen begynder i tabet, men bevæger sig også ud i verden omkring dem – og ender med spørgsmålet om, hvor håbet findes i dagens USA.
    48 min
  • Bo Lidegaard: Det bliver os selv, der redder Europa
    Denne ekstra Langsomme Samtaler er en særudgave. Rune Lykkeberg har inviteret sin gamle ven, tidligere chef og intellektuelle slagsbror Bo Lidegaard på scenen i Bremen Teater til halvanden times samtale om hele verdenssituationen.
     
    Udgangspunktet er enkelt: Hvad er det største problem i verden lige nu? Hvad giver mest håb? Og hvilke begivenheder, konflikter og idéer er det egentlig vigtigst at forstå, hvis man skal finde hoved og hale i den tid, vi lever i?
     
    Rune har taget quizzer, tests og spørgsmål med til Bo, men der er også god tid til at gå omveje, folde argumenterne ud og blive uenige. For det er netop idéen med Informations forsamlingshus: at mødes i den virkelige verden, tale om det, der brænder på, og bagefter dele samtalen med alle dem, der ikke var i rummet.
     
    Det bliver en aften med store lidenskaber, håb, uenigheder og skænderier – og med to gamle legekammerater, der forsøger at finde ud af, hvordan verden egentlig ser ud lige nu.
    1 hr 30 min
  • Odd Arne Westad: Sådan undgår vi en tredje verdenskrig
    Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den norske historiker Odd Arne Westad, professor i historie og globale forhold ved Yale University og en af verdens førende forskere i Den Kolde Krig, Kina og international stormagtspolitik. Hans nye bog hedder The Coming Storm: Power, Conflict, and Warnings from History.
     
    Westad har gennem sit forfatterskab beskæftiget sig med både Rusland, Kina og USA og med de magtforhold, der har formet verden siden Anden Verdenskrig. I den nye bog samler han blikket og spørger, hvilken verdensorden der nu er ved at tage form, når stormagterne igen konkurrerer stadig mere direkte om magt og indflydelse.
     
    For Westad er en af de afgørende historiske paralleller tiden før Første Verdenskrig: en verden med flere rivaliserende stormagter, voksende nationalisme og en international orden, der blev stadig mere ustabil. Pointen er ikke, at historien gentager sig, men at den kan advare os om de mekanismer, der får konflikter til at eskalere.
     
    Rune Lykkeberg taler med Odd Arne Westad om, hvad Rusland vil, hvad Kina vil, og hvad USA vil – og om, hvad der sker, når de ambitioner støder sammen. Hvilke veje fører mod en ny stormagtskrig? Og hvilke strategier kan forhindre, at rivaliseringen ender i den katastrofe, alle gerne vil undgå?
     
    Det er den store samtale om magt, historie og den mørke sky, der hænger over verdenspolitikken lige nu – men også om de erfaringer fra historien, der giver grund til at tro på, at stormen ikke er uundgåelig.
    46 min
  • Bill McKibben: Kampen mod tech-oligarkerne begynder ved datacentrene
    Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den amerikanske forfatter og klimaaktivist Bill McKibben, en af klimabevægelsens vigtigste intellektuelle gennem de seneste fire årtier. Allerede i 1989 udgav han The End of Nature, en af de første store bøger om klimaforandringer, og siden har han både skrevet en lang række bøger og været med til at skabe bevægelser som 350.org og Third Act.
     
    Bill McKibben har altid haft en særlig evne til at forene mørke sandheder med lyse håb. Sidste år udgav han Here Comes the Sun, hvor hans pointe er, at den grønne omstilling har fået et historisk gennembrud: Prisen på vedvarende energi er faldet så voldsomt, at verden aldrig har haft bedre muligheder for hurtigt at bevæge sig væk fra de fossile brændsler.
     
    I dag er McKibben dybt engageret i modstanden mod Donald Trump og i en ny kamp mod de amerikanske tech-giganter. Over hele USA møder planerne om enorme datacentre lokal modstand på grund af deres forbrug af jord, vand og energi. For McKibben er den kamp blevet et konkret sted, hvor almindelige borgere kan sætte grænser for en teknologisk og økonomisk magt, som de nationale politikere ikke har formået at kontrollere.
     
    Han vil gå langt. Udbygningen af datacentre bør bremses, mener han, indtil samfundet har besluttet, hvordan AI skal udvikles og reguleres. Og techvirksomhederne skal kunne holdes ansvarlige for de konsekvenser, teknologien får.
     
    Men samtalen handler også om den bredere modstand mod Trump. McKibben mener, at de etablerede eliter har gjort for lidt, mens lokale bevægelser og almindelige amerikanere har organiseret sig. Nu nærmer midtvejsvalget sig, hvor protesterne for første gang for alvor kan omsættes til politisk magt.
     
    Rune Lykkeberg mødte Bill McKibben til et arrangement på Nørrebro i København foran et publikum på et par hundrede mennesker. De talte om aktivisternes rolle, om kampen mod Trump, om midtvejsvalget – og om, hvorfor McKibben trods alt det, der ser mørkt ud, stadig mener, at der er god grund til at tro på, at verden kan bevæge sig i den rigtige retning.
    36 min