Alle dele af verden har deres mytologiske dyr, som tilskrives særlige egenskaber og karakteristika. I vores egen del af verden kender vi til ulve, tyre, og ravne. Længere sydpå er det løver, østpå er det drager, men mange er ens når det kommer til mytologien. Det tager som regel et animistisk udgangspunkt i de dyr der omgiver os i naturen.
Er jaguaren kattedyrenes svar på Arnold Scwarcenegger? Hvilken rolle spillede jaguaren for de oprindelige latinamerikanske kulturer som aztekerne og mayaerne? Det er spørgsmålene i denne udgave af Latinamerika LIVe på 24/Syv, hvor vi dykker ned i Latinamerikas mest markante dyr, både mytologisk og biologisk - nemlig jaguaren.
Vi taler med Asser Ølgaard, biolog ved Randers Regnskov, og forsker i Pre-columbianske kulturer, Jesper Nielsen fra Københavns Universitet.
Latinamerika LIVE er det eneste danske program på tv og radio der er dedikeret til landene i Mellemamerika og Sydamerika. Din tukanklædte vært er Lasse Yde Hegnet.