Hvem var Frida Kahlo? Hvorfor er hun vigtig for mexicansk kultur, og hvordan har hun opnået sin kultstatus både i sit hjemland og i resten af verden?
Frida Kahlo (1907-1954) var født i Mexico og blev kendt som maler, der iscenesatte sig selv og mexicansk kultur. Hun var en mester i at skabe myter om sig selv og sit eget liv, som var vildt og bragte hende ind i verdens politik. Blandt andet hjalp hun Leon Trotsky til Mexico, og ændrede sit eget fødselsår, så det passede med den mexicanske revolution.
Medvirkende er Charlotte Lindvald, Kunstfaglig chef på Skagens Museum, og Laura Gonzalez Matute, forsker i mexicansk kunst i det 20. århundrede.
Latinamerika LIVE er det eneste danske program på tv og radio der er dedikeret til landene i Mellemamerika og Sydamerika. Din tukanklædte vært er Lasse Yde Hegnet.