I denne episode dykker vi ned i et emne, der berører halvdelen af befolkningen, men som stadig er omgærdet af tabu og manglende viden: overgangsalderen.
Overgangsalderen er ikke bare ét øjeblik, men en biologisk rejse gennem tre faser – perimenopause, menopause og postmenopause – som de fleste kvinder bevæger sig igennem når de er mellem 45 og 55 år.
Det handler ikke "bare" om at menstruationen stopper. Det handler om hormonelle forandringer, der påvirker hele kroppen – fysisk, psykisk og socialt.
Vi ser nærmere på:
🧠 Brainfog, panik og rastløshed
💦 Svedeture midt om natten og en krop i ubalance
❤️ Et hjerte, der slår hurtigere – og en sexlyst, der måske forsvinder
💤 Søvnproblemer, humørsvingninger og følelsen af at miste sig selv
Næsten alle kroppens væv har østrogenreceptorer – fra hjernen til huden, fra muskler til slimhinder – så når østrogenproduktionen falder, rammer det bredt.
Vi taler også om, hvorfor vi ikke ved nok:
Hvorfor overgangsalderen først blev “relevant” for lægevidenskaben i 1900-tallet. Og hvordan samfundets kontrolbehov og idealer om ungdom gør det svært at tale om noget så naturligt – men alligevel så voldsomt.
Er hormontilskud svaret?
Måske. Måske ikke. Vi taler om fordele, bivirkninger og hvorfor det stadig er billigere at give hormoner end at behandle én bivirkning ad gangen.
Denne episode er til dig, der er midt i overgangsalderen, på vej ind i den – eller bare gerne vil forstå, støtte og bryde tabuet.
🔊 Lyt med – og mærk, at du ikke er alene.
Andre episoder i samme boldgade:#70 Kend din cyklus
#99 Om kvinders værd
#100 Feministisk økonomi
#126 Hvorfor er kvinder mindre værd end mænd