I Pharaos Klassikere skal I i denne uge forlystes med en munter historie af Holger Drachmann. Den gamle lodsoldermand i et nordsjællandsk fiskerleje er blevet mere og mere melankolsk, for ikke at sige depressiv, efter sin kones død, og hans elskelige husholderske ved snart ikke sine levende råd. Så får hun øje på en annonce om en fantastisk spilledåse.

En af Henrik Pontoppidans ædende ironiske fortællinger om klassesamfundet har den ironiske satire helt fremme i titlen. ”Idyl” hedder denne beskrivelse af de såkaldt ”gode, gamle dage” ude på landet, hvor de velbjærgede bønder holdt af at se sig selv som godhjertede velgørere i forhold til det lokale proletariat.

Nikolaj Ifversen omtaler Ian Kershaws bog”Personlighed og magt. Jens Raahauge taler om Jakob Eberhardts bog ”Gift – fra dødelig dosis til mirakelmiddel”. Georg Metz har læst Torben Svendrups ”Magtfulde dronninger i middelalderen” og Egon Clausen omtaler til sidst ”Tre søskende – udsendt af Læger uden grænser” redigeret af Merete og Mogens Brix Christensen.

Det er Jakob Knudsens novelle ”En københavner i Vestjylland”, som I kan høre i Pharaos Klassikere i denne uge.

Endnu en novelle af Amalie Skram skal I høre i denne uge. Den hedder ”Glæde”, og det kan virke lidt paradoksalt, da den handler om en ensom, hjertesyg, døende kvinde. Men hun kommer faktisk til at glæde sig til døden.

Det er ikke nogen egentlig spøgelseshistorie, men uhyggelig er den nu, Amalie Skrams novelle ”Det røde gardin” fra samlingen ”Sommer” fra 1899, som I skal høre i Pharaos Klassikere i denne uge.

I 1890’erne behandlede litteraturen jævnligt psykiatriske fænomener.  Forfatteren Ernesto Dalgas fortælling ”Grev Høg” skildrer et anfald af febervildelse med sære visioner, og uden at det bliver kaldt sindssyge skildrer det en slags psykotisk lidelse. Karsten Pharao læser.

Kunstnere i 1893 forstår man måske nok - ikke mindst i beskrivelsen af Vesterbro - noget af det, der kunne forene de ellers ret forskellige forfattere som Johs. Jørgensen og Johs.V. Jensen. Karsten Pharao læser.

I Pharaos Klassikere bringer vi i denne uge endnu en lille symbolistisk tekst af Viggo Stuckenberg. Sne handler om det gammelkendte fænomen, at vi ældre, livskloge mennesker så gerne vil advare de unge om livets farer og illusioner, men de unge vil jo ikke høre på os. Det er frustrerende og deprimerende.

Pharaos klassikere: Viggo Stuckenberg: Den hvide Dør (1894): I Pharaos Klassikere bliver vi i 1890’erne, hvor den litterære retning symbolismen slog igennem, og digteren Viggo Stuckenbergs lille fortælling Den hvide Dør er et godt eksempel på, hvad symbolisme egentlig er.