
Sign up to save your podcasts
Or


"Der er ingen vej. Vejen bliver til når vi går". Mindernes Hus lukker pr. 31.12.25, og helt uden drama. Da vi holdt et af vores ugentlige møde i november og ville tale om fremtiden med Mindernes Hus, var der ingen energi at arbejde med. Vi kiggede på hinanden og talte os frem til at det så var tid til at stoppe.
Mindernes Hus opstod på en gåtur, og var vores måde at klare de første år med tabet af Casper og Sara. I Mindernes Hus har vi lært, at de følelsesmæssige konsekvenser af at have mistet, er et iboende vilkår. Derfor er det afgørende at kunne skabe gode øjeblikke i hverdagen, og dermed få et frirum fra sorgen, savnet og smerten. Især igennem vores podcast Livet med sorgen, hvor hver episode gav viden og efterrefleksion, har vi kunnet fylde vores rygsæk med værdifuldt indhold til fremtiden.
Med rygsækken på ryggen vil vi gå ind i fremtiden med sorgen som livsledsager. Vi føler os parate til at gå ud af Mindernes Hus, uden at vide hvorhen.
Tiden i Mindernes Hus har været lærerig, meningsfuld og berigende på ALLE måder, og vi tar alle minderne herfra med os!
At dele er at hele.
Et taknemmeligt farvel fra
Tina & Dorte
Dagens gæst er Dorte Bladt, som til daglig arbejder som sundhedskonsulent i Vejle kommune. I denne episode dykker vi ned i ensomhed, fællesskaber og sorg. Ensomhed er en grundlæggende følelse, som kan være kort- eller langvarig, "på besøg" eller have "bosat sig". Så hvad kan vi gøre, når vi føler os ensomme? Er ensomhed og sorg forbundne, og hvordan kan fællesskaber hjælpe? Behøver fællesskaber være fysiske, og findes der fællesskaber, som kan være dårlige? Få svar på spørgsmålene, hør om hvordan et "hej" kan have afgørende betydning. Lær om den sociale muskel og bliv inspireret til at afslutte fællesskaber. Sidst, men ikke mindst, giver Dorte et bud på hvordan Casper og Sara kan være forbilleder.
I denne episode svarer Dorte på, hvordan hun kunne ønske sig én dag sammen med Casper.
Hvis du fik én dag mere sammen med den, som du har mistet….
Hvad ville dagen indeholde?
Del gerne dit personlige svar med os på facebook, instagram eller [email protected].
I 2001 mistede Anette sin søn Magnus. Han blev kræftsyg og døde, knap 3 år gammel. Hvordan har hun levet med og uden Magnus siden? Hvordan er han stadig er en del af hendes hverdag og tænker hun om det, der skulle have været hans fremtid? Har hun stadig et gravsted? Har hun gemt nogle af Magnus´ ting? Hvordan mindes hun ham? Hvad siger hun når andre spørger om antal børn? Anette svarer åbent og ærligt på vores spørgsmål om sorgen over tid, og det er der kommet en tankevækkende og fin episode ud af, som vi glæder os over at kunne dele.
I november 2020 mister Christine sin søn Simon i en ulykke. På hans fødselsdag den 30. september i år udgiver hun "Sange til Simon. Urskrig og himmelklang", som hun selv har skrevet og indsunget. Hun er oprindelig musiker, og har ikke før været sanger. Efter det første år efter Simon, begyndte der at komme sangtekster og melodier i hendes hoved, som bare ville ud! Det betød, at hun lærte at synge for selv at kunne synge sine sange. Skabelsen af sangene, som ledsages af en bog, giver hende følelsen af at det er et rum, hun har sammen med Simon. Du vil få en kort præsentation af baggrunden for nogle af sangene og får indsigt i processen. Men først og fremmes får du indblik hendes erkendelser, du hører hvordan sorgen har ændret sig og hvordan hun mærker kærligheden til og fra Simon. Christine fortæller om at give omsorg til Simon, og hvordan hun kan finde det evige bånd til ham frem. I dag kan hun sige, at hun føler at hun har et meningsfuldt og smukt liv. Hun savner Simon vanvittigt hver eneste dag og smerten og hullet i hjertet forsvinder aldrig. Den er blevet en del af hendes liv og familie. "Vi insisterer på at være en lykkelig familie med en stor sorg" er en sætning, som har fået stor betydning. Episoden slutter med en af Christines sange.
Fortællekoncerten har turnestart den 30. september 2025 kl. 19 i Gadbjerg kirke.
Se de øvrige datoer og steder på www.christinedueholm.dk
Dorte og Tina giver en status på, hvad der sker i efteråret i Mindernes hus og i podcasten. De fortæller om de seneste måneder, og hvordan de har det lige nu i forhold til Casper og Sara. Du får et indblik i emner som kreativitet, energi og søvnens betydning, accept og vrede, og hvordan der hele tiden bliver ved med at komme noget, som de skal forholde sig til og som rammer følelsesmæssigt.
Sorgberetning i 5. måned
Hanne har for fem måneder siden mistet sin 23-årige datter Sofie helt uventet, og i denne episode deler hun, hvordan sorgen føles lige nu – midt i chokket, savnet og en hverdag, der fortsætter. Det er en fortælling om at forsøge at finde vej vel vidende at sorgen ændrer sig hele tiden, ligesom omgivelserne ændrer sig.
Hvis du kan genkende Hannes fortælling eller har kommentarer til den, vil vi sætte pris på at du deler dem med os.
At dele er at hele.
Sorg og savn er forbundne
I denne episode læser Tina hendes egen tekst op. Den handler om oplevelsen af det andet år efter at have mistet sin 23-årige datter Sara. Hør om hvordan sorg og savn fylder i kroppen, og om de tanker, som ingen andre kender.
Mit livs største sorg
I denne rørende og ærlige podcast fortæller Kirsten Anine om de næsten tre år, hun kæmpede sammen med sin mand Johnny mod hans uhelbredelige kræft. Hun beskriver hvordan de første to år efter tabet af sit livs kærlighed var forfærdelige. Fyldt med sorg, smerte, længsel og tanker om selv at dø. Med tiden er hun vokset omkring sin sorg og den har fundet sin plads. I dag har hun genfundet livsmod og glæde.
Hvad får denne episode dig til at tænke på? Kan du genkende noget eller har du lyst til at dele din egen historie. Skriv det gerne til os.
At dele er at hele.
Signe
Den sorgberetning er fra Mette, som har mistet sin 20-årige datter Signe efter en kort sygdomsperiode. I denne episode fortæller hendes mor ærligt og rørende om månederne med håb, kærlighed, afmagt og den altoverskyggende sorg, da Signe dør i august 2024.
Hvis du kan genkende noget fra Mettes fortælling eller har kommentarer til den, vil vi sætte pris på at du deler dem med os.
At dele er at hele.
From the publisher's feed