Udenfor Langelands Museum på Jens Winthers Vej står mormor og venter på sit barnebarn, Carl. De skal på tur rundt i byen, hvor mormor vil fortælle spændende historier om Rudkøbings skæve og finurlige veje, gader og stræder. Vil du med?
Langelands Museum inviterer børn til at udforske Rudkøbing bys historie gennem tre spændende lydvandringer. Projektet er skabt med midler fra Realdania og byder på tre forskellige ruter. En med spøgelseshistorier, en med gadenavne og en med kendte langelændere.